Læserbrev

Danmarks Indsamling - et paradoks?

Debat
29. januar 2009
Gennem konkrete livshistorier, lokale initiativer og DR-s dygtige værters engagement lykkes det denne ene gang om året at sætte -det glemte kontinent- bredt på dagsordenen.

Gennem konkrete livshistorier, lokale initiativer og DR-s dygtige værters engagement lykkes det denne ene gang om året at sætte -det glemte kontinent- bredt på dagsordenen.

Klavs Bo Christensen

I lørdags bragte Information en kronik af Julie Maj Simonsen, under overskriften "Paradokser i primetime". I kronikken reflekterer Julie Maj over indsamlingsshows, som hun mener, kan give en stereotyp og ensidig fremstilling af de problemer, man står over for på det afrikanske kontinent.

I DR har vi diskuteret koncepterne omkring indsamlingsshows i alle de år, vi har produceret dem for de danske hjælpeorganisationer. Det handler om at finde den rigtige vægtning mellem oplysning, indsamling og underholdning. Aftenen må ikke kamme over, men omvendt så vælger vi jo netop at bruge tv-mediet fordi vi og andre ved, at det kan noget, som alle de andre medier ikke kan.

Når DR går ind i et samarbejdet som det om Danmarks Indsamling er der meget mere i det end selve indsamlingsaftenen. Som public service virksomhed tænker vi nøje over hvordan vi kan bruge anledningen til at sætte en bredere og relevant dagsorden med fokus på Afrikas store udfordringer.

De aktive P1-lyttere har morgen efter morgen fået reportager og analyser, store dele af P4-fladen blev inddraget i ugen op til og lytterne kunne om morgenen få live reportager fra Afrika. Også på P3 satte værterne fokus på Afrika i formiddagsprogrammet med Sara Bro og Adam Duvå Hall. TV aviserne har bragt mange forskellige indslag fra Sierra Leone, og på nettet har man kunnet få uddybet sin viden om de lande, hvor indsamlingens projekter er placeret.

Det er meget sjældent, at vi kan fylde alle vores flader med oplysning og debatter om 'det glemte kontinent', som Afrika også bliver kaldt. Et stort mindretal er oprigtigt interesseret i internationale spørgsmål, og Afrika er for dem lige så interessant og relevant som danske vinkler på forbrugerspørgsmål.

Men for rigtig mange af os andre, er det ekstremt svært at relatere sig til et kontinent som Afrika, der er så anderledes, så fattigt, så langt væk. Her viser et arrangement som Danmarks Indsamlingen sin styrke. For gennem konkrete livshistorier, lokale initiativer og DR's dygtige værters engagement lykkes det denne ene gang om året at sætte Afrika bredt på dagsordenen. I nogle intense dage bliver problemerne i Afrika nærværende, og måske bliver vi bare lidt klogere på de problemer, vi står overfor.

Julie Maj Simonsen har sikkert nogle helt rigtige pointer i sin kronik, men når jeg får at vide, at det rekordstore indsamlingsresultat viser 72 millioner kroner, så registrerer jeg det som folkelig opbakning til DR og de 12 organisationers bestræbelser. Og når pengene tilmed hovedsaligt kommer fra enkeltpersoner, så bliver jeg alligevel stolt over DR's indsats.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Der er antydningerne af nogle pointer i kronikken, som Lars Grarup ikke forholder sig til. DR lever jo også af og på at bekræfte de selvfedes billede på sig selv, på samme måde som resten af bærmen af liberale og kommercielle medier gør.

Ifølge denne fortælling er vi her hos os de åh så lækre, gode, hvide, rene og retskafne mennesker, der kan forbruge os ud af alle de problemer, der flyder i slipstrømmen på den vesterlandske verdens højtbesungne galej af økonomisk, teknologisk og social succes. Og når vi så alligevel ikke kan undgå at se at det går galt rundt omkring, ja så betaler vi aflad.

Sceneriet i den selvgode og selvfede eurocentristiske og svært før- efter- og nu-værende kolonialistiske optræden bygger på løgnen: Løgnen er, at vi, de hvide, står for udviklingen, at de, de sorte, kun kan tage imod og tage ved lære af os. Når vi selvopofrende, stinkende selvfedt betaler 72 millioner kr., som er smurt ind i glamour og statsfinansieret pomp og pragt så kommer vi ikke ret meget højere med vort billede på os selv som de økonomisk højtflyvende, de europæiske, etnisk hvide, bekræftet som de gode, de smukke, i vore egne øjne, og med vort billede på dem, de sorte som dem der ikke ejer det format, der skal til.

Evnen til at kaste op over os selv er lige så fraværende hos os, som evnen til at se sig selv som dem der ser. Erfaringen svarer ikke til en skid.

Hvis DR ville lave oplysning, indsigt, begrundet kvalme, så skulle det handle om, at de succeskriterier, den vestlige verden, herunder EU-monsteret, er bygget op om, handler om at fastholde fattigrøve i netop den rolle og funktion, som de har nu:
- Vi henter deres hjerner (EU henter i stor stil de højtuddannede fra fattigrøvslande), naturressourcer og de landbrugsprodukter, som vi absolut ikke selv kan lave, men vi importerer ikke de landbrugsvarer, som kunne udkonkurrere vore egne subsidierede landbrugsprodukter.
- Vi lader heller ikke dem selv udvikle den fiskerflåde, som kunne erstatte den europæiske fiskerflåde, der hensynsløst smadrer fiskefaunaen omkring kontinentet.
- Vort netto overskudseksport til dem består i affald til deponering eller beskidt oparbejdning, gæld, våben og bestikkelse til ledere, som vestlige firmaer er med til at holde ved magten, og som vi så højtideligt forklarer som deres problem. Dårlig regeringsføring skyldes i høj grad, at vestlige magter med militært isenkram (solgt og anbragt), økonomisk bestikkelse, hæmningsløs økonomisk egoisme omhyggeligt sørger for at beholde de korrupte i toppen af de afrikanske samfund, fordi det er så uendeligt meget billigere at handle med en lille korrupt elite, end at konkurrere med aktører, der forlanger respekt for de markedsprincipper, vi kun holder op for os selv ved festlige lejligheder, men som vi, når det kommer til stykket, aldrig kunne finde på at overholde, hvis det ville være mindre fordelagtigt for os i snæver økonomisk forstand.

Den uhellige alliance mellem kommercielle medier, statslige og liberalt ideologiske public service kanaler, det politiske system og det åh så gode og storforbrugende demokratiske flertal er til at tage at føle på. Og når vi så alligevel bliver lidt beklemt ved vor egen performance en gang imellem, ja så sætter vi bare en sort mand ind i det hvide hus. Så er tavlen lige som vasket ren igen. Og det selvfede demokratiske flertal kan begynde forfra, som om de ikke selv havde sat de forudgående forbrydere ind.

Men selvfølgelige skal man da også være positiv. Det er jo ikke til at holde ud at være så pisse negativ. Min optimisme med hensyn til min pessimisme på vegne af den hvide mands selvbeskrivelse er da også på toppen. Jeg kan næsten ikke få armene ned i ren begejstring over den økonomiske krise. Og så rammer den stort set forbi i de dele af verden, hvor man i forvejen ikke har fordele af den herskende økonomiske verdensorden, dvs. pengeøkonomien. Det kan ikke være bedre.

Ca. 40 % af verdens befolkning har en andel i pengeøkonomien, som svarer til mindre end 2 dollars om dagen (det svarer til 1 % af min egen økonomi). Og den gode natur får det bedre og bedre, jo værre det går for økonomien. Når C20 indekset banker i jorden, så formindskes CO2-emissionerne også, for så vidt kurserne på værdipapirer da ellers havde haft noget med den basale økonomiske aktivitet at gøre

Det går jo glimrende! Det er bare ikke den måde det bliver beskrevet på hos de selvfede. Den slags selvbeskrivelse kan ikke sælges. Den må man så hente herude i de billige fora, hvor man ikke kommunikerer for at tjene på det.

Lennart Kampmann

Utroligt at Steen Ole Rasmussen kan holde sig selv ud. Arvesynden trykker ham platfodet og selvhadet må være ubærligt.

Det næste må vel blive at han kræver et stop for ulandsbistand, da det er med til at forstærke misforholdet mellem hvide og sorte??

72 millioner er en pæn sum at samle ind, og den rækker længere i Afrika end i Danmark. Lad os håbe at DR sender hele beløbet afsted og lader det gøre nytte.

I mellemtiden er Steen Ole Rasmussen måske kommet lidt til sig selv igen og ser mere nuanceret på problemet??

med venlig hilsen
Lennart

Steen Rasmussen

Kære Lennart?

Jeg stortrives: "Min optimisme med hensyn til min pessimisme på vegne af den hvide mands selvbeskrivelse er da også på toppen. Jeg kan næsten ikke få armene ned i ren begejstring over den økonomiske krise".

De kærligste hilsner herfra (Steen)

John Fredsted

Jeg er nu altovervejende enig med Steen Ole Rasmussen.

Lennart Kampmann

Måske kan vi fremme udviklingen i Afrika, ved at hjælpe med at etablere velfungerende juridiske enheder, der kan sikre privat ejendomsret for alle, på lige betingelser - altså ophæve klanledede systemer og give plads til reel udvikling.

At blive ved med at piske sig selv fordi Vesten en gang koloniserede et helt kontinent er måske ikke specielt befordrende for udviklingen for Afrika.

Så skal I være velkomne til at fejre finanskrisen i mellemtiden.

med venlig hilsen
Lennart

Lars Christiansen

Personligt har jeg det svært med mange landsindsamlinger og megen velgørenhed, fordi den slags altid præsenteres af selvforelskede kändisser, der skal promovere deres menneskekærlighed.

Folk som Peter Mygind har ødelagt mange - sikkert udmærkede - kampagner for mig.

Og så er der bare noget forlorent over konceptet Underholdning & Velgørenhed.