Læsetid: 2 min.

Grib til lommerne

EUs nye handelsaftaler med Afrika betyder, at morgendagens Danmarks Indsamling skal afholdes mange år endnu
24. januar 2009

I morgen samles der ind til Afrikas fattigste familier, når DR for tredje gang afholder Danmarks Indsamling.

Der er god grund til at gribe til lommerne, fordi Afrika kæmper med fødevarekrise, klimaforandringer - og nu også med konsekvenserne af den økonomiske krise i OECD-landene. Men også fordi de afrikanske stater står til et milliardtab i indtægter på nye handelsaftaler med EU.

Det drejer sig om de såkaldte økonomiske partnerskabsaftaler (EPA), der i slutningen af 2007 blev indgået mellem EU og en stribe afrikanske lande. Aftalerne er blevet kritiseret højlydt af det afrikanske civilsamfund, som Danmarks Indsamling nu skal samle ind til. Med EPA-aftalerne skal de afrikanske lande efter få år have afviklet mellem 80-98 pct. af tolden på EU-varer. De frygter derfor en udkonkurrering af lokale producenter, mere fattigdom og fortsat afhængighed af vestlig bistand. Frygten er velbegrundet.

Pest eller kolera

For eksempel fremgår det af et studie fra tænketankene Overseas Development Institute og European Centre for Development Policy Management (31. marts 2008), at Danidas samarbejdsland, Ghana, årligt vil miste 97 mio. dollar i statsindtægter (heraf 28 mio. de første seks år) på handelsaftalen med EU. Man kan måske undre sig over, hvad der får Afrika til at indgå sådanne aftaler med EU. Det skyldes EU's trussel om at forringe landenes markedsgang radikalt, hvis ikke landene makkede ret og accepterede EU's EPA-aftaler. For Ghana og Elfenbenskysten var det landenes hovedeksporter, der ville blive ramt af EU's told. Altså et valg mellem pest eller kolera! I sidste ende sagde landene ja til aftalen.

Protester fra civilsamfund

Aftalerne er i de fleste tilfælde kun trådt i kraft midlertidigt, fordi de egentlige underskrifter af aftalerne stadig mangler. I mellemtiden lyder der voldsomme protester. I Ghana kræver bønder, fagforeninger og ulandsorganisationer, at deres regering afstår fra at underskrive EPA-aftalen. En underskrift vil nemlig gøre aftalen permanent.

Ifølge Ms Christable Phiri fra Third Wold Network Africa, vil "underskriften af EPA-aftalen i dens nuværende form presse lokale producenter ud af markedet (...) Importeret mælk vil være billigere end den lokale, idet produktionen og værdikæden er langt dyrere" (Daily Guide Ghana, 1. december 2008).

Indsamlinger fremover

Ifølge Kofi Asamoah, generalsekretær for Ghana Trade Union Congress, er EPA-aftalen "udformet på en måde, som forlænger og sågar øger de destabiliserende elementer, der har gjort ulandene så afhængige af ulandsbistanden" (Ghana News Agency, 29. september 2008).

Bidragene i morgen gives utvivlsomt med en forhåbning om, at pengene kan være med til at udrydde fattigdommen i Afrika.

Men med EU's nuværende handelspolitik, så kan vi desværre se frem til rigtig mange års indsamlinger, før det bliver en realitet.

Derfor er det ikke nok at give en skærv i morgen. Det er også nødvendigt at vælge folk til EU-Parlamentet, som afviser at ratificere EPA-aftaler, der vil fastholde fattige lande i deres koloniposition. Og det er frem for alt nødvendigt at sikre et flertal i Folketinget, som ikke bare vil overlade handelspolitikken til EU, men som vil sætte de fattige landes udvikling i centrum.

De lande som Danmarks Indsamling i år samler ind til, og som har indgået en EPA-aftale er: Uganda, Rwanda, Mozambique, Tanzania.

Søren Søndergaard er MEP for Folkebevægelsen mod EU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Skaarup

Jeg er enig i Søren Søndergaards tanker, og jeg ville gerne at medmenneskelig udvikling, var et mål for EU og Danmark.

Jeg ser dog ikke en særlig stor chance for at det bliver aktuelt, før Fyn er sandet til, og ørkenlandskaber præger den jydske hede. Dertil har vi indrettet vores samfund forkert. Da vi belønner personlig grådighed, svindel og snyd med samfundets ressourcer, med store gager og fordelagtige skatteskemaer.

Sagt på rent dansk, vi er mere interesseret i at sikre vores egen lykke(=materielle rigdom), for hver en pris, end at tænke over konsekvenserne af vores behov for lykke igennem forbrug.

Make powerty history sagde de. De stod ovenikøbet på ryggen af hinanden, men den eneste der tilsyneladende mente noget med det var Bob Geldorff.

Alfred Holgersen

Hvad har de Afrikanske ledere og de professionelle hjælpeorganisationer lært? Ja, de har lært at exportere film og billeder af sultne børn.

Jeg kan anbefale filmen "Støtten der Dræber" Alfred. Den viser at de også har lært lektien i Sydamerika. Mælkebønderne i den Dominikanske Republik har en masse tid til overs, efter at de er blevet udkonkurreret af Arla og deres eu-støttede pulvermælk.

Du aner tilsyneladende ikke en skid om hvad EU og USA's landbrugsstøtte afstedkommer.
Du aner tilsyneladende heller ikke, at den glorværdige danske sukkerroe produktion ville være komplet urrentabel uden støtte fra EU.

Så kan vi ikke i det mindste blive fri for dine usmageligheder indtil du har sat dig ind i tingene.

På forhånd tak.

Michael Skaarup

Og man kan tilføje. at de internationale NGO'er og GO'er, har skabt en udviklingsbistands industri.

Hvilket medfører at udviklingslandenes kloge unge hoveder, ender på et kontor, i div. NGO for en række luftige projekter med udenlandske bistandsmidler.

Da det reelt er det eneste sted, hvor der er jobmugligheder i rigtig mange udviklingslande.

Skulle man virkelige hjælpe, skulle man ikke eksportere varer, som ville forringe afsætningsmulighederne for lokale, nationale produktioner.