Læserbrev

Hvorfor skal studerende straffes for at blive klogere?'

Debat
19. januar 2009
Pengene forsvinder hurtigt ud af lommerne på de studerende, der ønsker at skifte studieretning pga. egenbetaling af indslusningsforløb. Hvis de ellers mener, at de har råd til at opfylde uddannelsesdrømmene. Model

Pengene forsvinder hurtigt ud af lommerne på de studerende, der ønsker at skifte studieretning pga. egenbetaling af indslusningsforløb. Hvis de ellers mener, at de har råd til at opfylde uddannelsesdrømmene. Model

Linda Hansen

Selvfølgelig skal du have de rigtige kvalifikationer for at kunne starte på en kandidatuddannelse, og det er de studerendes eget ansvar fra starten at vælge en bacheloruddannelsen, som vil give dem direkte adgang til den ønskede kandidatuddannelse. Men skulle det ske - Gud forbyde det - at en studerende gennem årene skulle blive klogere på sig selv og sine ønsker for fremtiden og have lyst til at skifte studieretning, skal VKO-regeringen i hvert fald nok sørge for, at man straffes økonomisk.

For siden 2006 har det været sådan, at de studerende skal betale mellem 6.000 og 30.000 kr., hvis universiteterne kræver, at de skal igennem et indslusningsforløb på et halvt eller et helt år, inden de kan begynde på en toårig kandidatuddannelse. Der er altså tale om brugerbetaling, og oven i hatten er de studerende ikke berettiget til at modtage SU.

Handling bag ord

Er dette rimeligt? Og hvordan hænger det sammen med regeringens målsætning om kvantitet og kvalitet i uddannelsessystemet, dvs. flere og mere højtuddannede studerende? Og hvad med princippet om gratis uddannelse i Danmark? Faktum er, at reglerne om egenbetaling på kurserne har halveret optaget på bl.a. RUC, og at de er en barriere for sygeplejersker, lærere og andre professionsbachelorer, der ønsker at læse videre på universiteternes kandidatuddannelser - som det jo netop var meningen, de skulle, da denne type uddannelse blev indført. Regeringen vil have de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet, men denne regel gør, at mange må helt droppe eller udskyde at studere videre, til de kan klare kombinationen 'ingen SU/brugerbetaling'.

Kort sagt: Vi får færre og mere forsinkede studerende. F.eks. står jeg selv i den situation, at jeg er blevet optaget på RUC, men jeg kan ikke klare 9.000 kr. i brugerbetaling og ingen SU undervejs i et halvt år, så jeg må takke nej tak til at starte på min drømmekandidatuddannelse ...

Men hvis jeg havde været 25 år og ikke 24 et halvt, kunne jeg have læst videre alligevel med Statens Voksenuddannelsesstøtte. Forklaring: Jo, som SU-Styrelsen så pænt fortalte mig, da jeg ringede og spurgte: "Du er ikke voksen, når du er 24."

Ja, man kan ikke vinde hver gang...

Undervisningsminister Bertel Haarder har godt nok erkendt, at dette er en relevant problemstilling, men det er jo ikke nok. Lad os få noget handling bag ordene hurtigst muligt, så ikke flere studerende føler sig nødsaget til at droppe deres videre studier.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bjørn Herring

Dette lyder jo helt tåbeligt, hvad er rationalet bag denne ordning?

På den anden side må jeg nok sige at hvis man er kommet ind på sit drømmestudium, så er kr 9000 i gebyr og ingen SU i et halvt år vel en overkommelig belastning for de fleste.

Men der kan selvsagt være forhold jeg ikke kender noget til.

Hvilket peger på at der bør være plads for individuelle vurderinger i alle sager, og at man både her og andre steder holder op med at behandle mennesker ud fra rent tekniske kriterier.

Dette er i sin kerne fascistisk - rationelt og menneskefjendsk.

F.eks. kan SU-styrelsen næppe med nogen ret påstå at man ikke er voksen når man er 24. Det er godt nok infantilt.

Mads Munch Hansen

Altså når studerende i andre lande kan arbejde nok til til at betale en egenbataling der væsenligt højere og samtidigt læse, burde læserbrevsskribenten nok også være i stand til det, om ikke andet, så spare op før hun begynder på studiet.

Hvis det virkeligt er drømmestudiet, burde hun være villig til at investere lidt mere i det end det arbejde der skal til for at udfylde en formular. Om ikke andet så vente til hun er 25.

Nina Sindballe

@ mads og niller boy:
Det er der essensen i Mia's indlæg er ikke hvorvidt man kan skrabe pengene sammen eller ej (for selvfølgelig kan man det). Det der er essensen er at vi i Danmark har valgt at have et uddannelsessystem, som økonomisk set er lige for alle og med indførsel af brugerbetaling bryder vi med dette princip (som man selvfølgelig kan være enig el uenig i).

Hertil, i andre lande er det typisk de studerendes forældre der betaler for uddannelsen (hvilket øjesynligt har en indflydelse på hvem der kan uddanne sig og hvem der ikke kan). Forældre har haft et langt liv til at lægge til side og dermed bedre mulighed for at planlægge et uddannelsesforløb til deres børn. I Mia's tilfælde kan hun enten taget et år ud af kalenderen og spare op - hvilket ikke er specielt optimalt ift. at komme senere ud på arbejdsmarkedet - eller låne i banken. Jeg synes det er absurd at unge dermed indirekte opfordres af staten til at gældsætte sig i banken. Desuden er det, i andre lande (fx england) helt almindeligt at tage kanditatoverbygningen på deltid og arbejde fuldtid ved siden af. Den mulighed har vi ikke i Danmark.

Jeg synes det er vigtigt at vi forholder os til denne "hemmelige" form for brugerbetaling, idet det er et opgør med lige uddannelse for alle og man kan frygte at det legitimere yderligere privatiseringstiltag af uddannelsessystemet.

I USA f.eks. er det forældrene, der betaler for de unges College-uddannelse, og også for videre-uddannelsen på et universitet. (graduate studies) Det betyder rent faktisk, at de amerikanske studerende er i lommen på deres forældre rent økonomisk indtil de er midt i tyverne, hvor vi her i Danmark opfordrer vore børn til at klare sig selv økonomisk fra de er i starten af tyverne.

I andre lande, f.eks. USA og England kan man få
'scholarships' til at læse f.eks. på college eller på et universitet. Den mulighed eksisterer ikke i Danmark; det er nemlig universiteterne i disse lande, der uddannelser disse scholarships. I Danmark har vi valgt at give scholarships som Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Og en af grundene til at skatten er så lav som den er i f.eks. USA og England er det meget enkle faktum, at forældrene rent faktisk skal spare op til den tid, når deres børn engang skal på college. Det skal ingen forældre i Danmark.

Og faktisk er det sådan at hvis tager en meritlærer-uddannelse skal man selv betale; Åben Uddannelse foregår det nemlig under. Og her skal man selv betale. Og hvis man vil have f.eks. et linjefag i engelsk skal man betale ca. 18.000 kr. - det samme hvis man vil have linjefag i tysk...

Jens Sørensen

Indlægget har flere aspekter.

Selvom reglen om 25 år kan virke underlig, er min første reaktion, at Mia er en del af den forkælede og ansvarsløse JEG-generation.

Gratis uddannelse på et ønske-studie er ikke noget staten stiller tilrådighed for sjov skyld. Men ganske enkelt fordi samfundet har behov for uddannede borgere med diverse kompetencer.
Hertil kommer også at vi ikke alle kan uddanne sig i årevis, skifte studieretning til en ny gratis og støttet
uddannelse, der pludselig er blevet det nye "drømmestudie".
At få en gratis/støttet uddannelse betyder også at man er ansvarlig overfor resten af samfundet, der jo har betalt hele forløbet. Herudover har samfundet jo også betalt for de "gratis" ydelser som veje, hospitaler osv.
At Mia som næsten 25 årig vælger at starte en ny uddannelse virker ikke modent. Som 25 årig burde hun jo nærmere være færdig med hele sin uddannelse.
Og her tænker jeg ikke kun på den 2-årige kandidat-uddannelse, men også på en evt. overbygning.
Ny vil hun i bedste fald først være færdig med sin uddannelse når hun er 30 år. Med mindre da, at hun om 2 år vil påbegynde et nyt "drømmestudie".
Så bliver det endda endnu senere.
Ansvaret (bidraget) til samfundet bliver under alle omstændigheder alt for kort i forhold til den mangel på arbejdskraft vi kommer til at mangle om 5-10 år, og i forhold til de ydelse hun har fået gennem livet.
Mia; Du har været voksen i 10 år og myndig i 7 år.
Du har taget DINE beslutninger og taget DINE valg.
Ansvaret er derfor dit. Du har selv spillet dine kort på hånden og du har haft alle muligheder.

Lennart Kampmann

Applaus til Jens Sørensen for godt indlæg.

Ydermere bliver kravet om at alt er betalt grotesk, hvis man rejser bare en lille smule ud i verden og taler med andre mennesker om hvordan deres muligheder er.
Det danske uddannelsessystem er som guld der ligger på gulvet og blot skal samles op af den studerende. Men hvis man er vant til at klumperne bliver givet en i hånden er det naturligvis en urimelig arbejdsindsats at vænne sig til.

Med venlig hilsen
Lennart

Mads Munch Hansen

@Nina Sindballe

Jamen er det da urimeligt at universitetet tager sig betalt for at tilrettelægge særlig undervisning for dem der ikke har gennemført (den gratis) batchelor uddannelse, så den pågældene slipper for 3 års studier? Hvis hun ville, kunne sikkert blive optaget på den.

Handler det ikke om at kunne rejse 9.000 kr? Mie Louise skriver

"... men jeg kan ikke klare 9.000 kr. i brugerbetaling og ingen SU undervejs i et halvt år, så jeg må takke nej tak til at starte på min drømmekandidatuddannelse ..."

Det lugter lidt af at hun ikke har lavet sine lektier når hun først efter hun er blevet optaget, opdager at det koster penge.

Mht. til forældrebatalte uddannelser, er det langt fra alle der får deres uddannelse batalt af mor og far, og som må arbejde ved siden af eller tage lån.

Jeg er en meget stor tilhænger af at uddannelse er skattefinansieret lige fra grundskole til universitetet. Og syntes det er en skandale at det nuværende regeringsflertal har udsultet de akademiske uddaneler, som jeg mistænker for at varsle brugerbetaling i endnu større omfang.

@Jens Sørensen (og dermed også Lennart Kampmann)

Når man deltager i en diskussion om, hvorvidt det danske uddannelsessystem fungerer på en god måde, synes jeg, at man som minimum bør have sat sig ind i, hvordan uddannelssystemet rent faktisk fungerer. Du skriver bl.a., at ”Og her tænker jeg ikke kun på den 2-årige kandidat-uddannelse, men også på en evt. overbygning”. Jamen kandidatuddannelsen ER overbygningen. Selvfølgelig kan man (såfremt man har lysten og evnerne) starte på en PhD efter endt overbygningsuddannelse, men dette er en helt anden uddannelse, nemlig en forskeruddannelse. Men hvis du vil, kan vi da også godt kalde gymnasiet en overbygningsuddannelse på folkeskolen.

En anden ting, jeg ikke forstår i dit indlæg, er, hvordan du kommer frem til konklussionen: ”Ansvaret (bidraget) til samfundet bliver under alle omstændigheder alt for kort i forhold til den mangel på arbejdskraft vi kommer til at mangle om 5-10 år, og i forhold til de ydelse hun har fået gennem livet.” Jeg har ikke hørt om nogen analyse, hverken kvantitativ eller kvalitativ, der er kommet frem til denne vilde konklusion; hvad bygger du det på? Eller er det bare noget, som du har læst i skyerne og hørt vinden viske?
Og til sidst lidt om alder: For det første er gennemsnitsalderen for studiestart på en videregående uddannelse 24 år, så du kan næppe sige, at hun burde være FÆRDIG med at studere på det tidspunkt. Du skriver også at: ”Nu vil hun i bedste fald først være færdig med sin uddannelse når hun er 30 år”. Hvordan får du helt præcis det regnestykke til at gå op, 24.5 + 2 > 30??

Og når du nu siger, at vi kommer til at mangle arbejdskraft om 5-10 år, mon så ikke Mia er færdig med sin 2-årige overbygningsuddannelse på det tidspunkt...

Jens Sørensen

Dan Svenstrup,

Endnu en nyder kan jeg forstå.

Mit udgangspunkt er at alle skal tage ansvar for samfundet og dermed også bidrage til samfundet.

Du kommenterer mit indlæg:
”Og her tænker jeg ikke kun på den 2-årige kandidat-uddannelse, men også på en evt. overbygning”.
med:
Jamen kandidatuddannelsen ER overbygningen. Selvfølgelig kan man (såfremt man har lysten og evnerne) starte på en PhD efter endt

Ja det er derfor jeg skrivet med en evt. overbygning.
Yderligere skriver jeg også at når Mia allerede en gang er hoppet fra sit drømmestudie kan det jo let ske at hun senere finder et nyt drømmestudie.
Studieskift sker nu om dage desværre alt for tit.

Ovenstående svarer også på din føjgende kommentar:
"Hvordan får du helt præcis det regnestykke til at gå op, 24.5 + 2 > 30?? "

Det siger sig selv at jo senere en uddannelse afsluttes, jo mindre tid kan samfundet drage nytte af den dyre uddannelse samfundet har bekostet.

Hvis man tager alle de omkostninger samfundet har på en studerende altså SU, selve uddannelsen,
læge, hospital, veje, ja alle offentlige ydelse som mange tror er gratis, er det dybt godnat at blive færi med sin uddannelse som 60 årig. Overdrivelse fremmer forståelsen.

Du skriver envidere :

"Og til sidst lidt om alder: For det første er gennemsnitsalderen for studiestart på en videregående uddannelse 24 år, så du kan næppe sige, at hun burde være FÆRDIG med at studere på det tidspunkt. "

Jo lige præcist. Du har åbentbart ikke fattet pointen.
Mit indlæg var IKKE møntet alene på Mia, men på den mentalitet, der bevirker at voksne mennesker, først skal realisere sig selv. Når så efter et jordomrejser og lignende, er blevet 24 starter man på den uddannelse man har lyst til. Det er muligt at samfundet ikke har behov for de kompetencer uddannelsen giver. Men skidt med det. Jeg VIL ha' DEN uddannelse !!!
Hvad med de tusinder, der har et lortearbejde, men som knokler for at du kan nyde resultatet af deres anstrengelse. For det vil du jo gerne, ikke.
Skraldespanden skal tømmes, sneen, skal være ryddet, togene skal køre osv.
Hvad ville der ske hvis alle disse mennesker krævede de samme rettigheder ?

Så kære Dan.
Vi skal ikke så mange år tilbage, førend de fleste studerende inkl. undertegnede var færdige på universitetet i en alder af 24 år.
At man i dag først starter sin uddannelse i alder hvor vi andre afsluttede den, viser jo bare ganske tydeligt at jeg har ret i min tese vedr. den forkælede og ansvarsløse Jeg-generation.
Tak fordi du selv bragte beviset

Christian Andersen

Kære Jens Sørensen,

du kan jo ingen forståelse have for det samfund, du lever i...

Med de ting du siger, må du enten leve i en tidslomme eller også burde du flytte til et land som USA.

I Danmark siger vi "Gratis uddannelse til alle!". Og det er vel ud fra et Danmark-anno-2008-perspektiv, Mia har skrevet sit indlæg?

Men lad os nu prøve at se tingene i et større og aktuelt billede... Ikke et "Vi skal ikke så mange år tilbage, førend (...)" Og med et in mente om, at vi og DIG - om du så vil stå ved det eller ej - lever i et højt udviklet velfærdssamfund.

Jeg takker for din indsigt.

Christian

Jens Sørensen

Christian Andersen,

Bare til din orientering går jeg i aller højeste grad ind for gratis uddannelse.
Jeg går endda ind for uddannelsen skal betragtes som et job.
Det vil sige med normal løn, evt. understøttelses niveau MEN også tilhørende pligter, herunder at man gør sine studier færdige på normeret tid.

Hvis man så har lyst og EVNER til en overbygning som forsker, PhD eller hvad ved jeg, så skal der selvfølgelig være med tid til fordybning.

Du siger vi skal se tingene i et anno 2009 perspektiv, samt at vi lever i et velfærdssamfund.

Hertil vil jeg lige gøre opmærksom på følgende realiteter :
Velfærdssystemet er under pres, desværre

Krisen er så småt ved at kradse, men vi har kun
lige set toppen. Dette sætter i endnu højere grad
velfærdssystemet under pres.

Velfærdssystemet kan kun fungere hvis alle gi'r en
hånd med og ikke kun tænker på hvad jeg vil og
har lyst til.

Konkurrencen fra Asien og andre lande bliver
stærkere og stærkere. At tro vi kan overleve på
viden er en ren narresnut. Tror du virkelig at
Inderne/kineserne og andre er rene idioter ?

I en periode med næsten ingen arbejdsløshed,
udviser statens finanser næsten et underskud.
Hvad vil der komme af sparekrav når først
arbejdsløsheden stiger ?
Og hvad vil der ske med velfærdssystemet ?

Det er desværre situationen anno 2009.

Det er desværre korrekt ,at der er en del der synes at situationen er omvendt. Og at det eneste saliggørende er hvad JEG har lyst til og hvad MINE behov er.
Hvis den holdning var den gængse i samfundet, ville mit højt-elskede velfærdssamfund lyn-hurtigt forsvinde og vi vil ende med USA lignende tilstande.
Dette er bestemt ikke mit ønske.

Vi har derfor behov for, at vi ikke kun tænker på os selv og vores behov. Altså det modsatte af hvad man gør i USA.

Hvad ville der ske hvis vi alle først startede med at bidrage til samfunder når vi var sidst i tyverne ?

At få sin drømmeuddannelse kan ikke være en rettighed. Hvis ens evner derimod er i samme retn ing som ens drømmejob er alt jo bare godt.
Tror du kloak-arbejderen har sir drømmejob ?
Hvad ville der ske, hvis han nu også krævede sit drømmejob ?

Desværre er det sådan at mange akeaemikere reelt mener at kun de har retten til at lave det der passer dem. Pøblen må så lave det basale og kedlige. En holdning du ligeledes finder i USA. Her er det bare de rige, herunder en del akademikere.

Den holdning du beskylder mig for, har du jo derfor dybest set selv.
Jeg mener vi alle skal bidrage til samfundet. Hvis vi gør det kan vi måske bevare velfærdssamfundet.

Hvis du mener, at kræve noget af de studerende er det samme som ikke at have forståelse for det samfund vi lever i idag, er du godt nok langt ude.
Samfundet er LANGT mere en de studerende.
Det bl.a. dem der knokler røven ud af bukserne for at de studerende kan studere gratis og på samme tid nyde en masse goder.

Så hvis der er nogen, der skal rejse til USA må det da være dig. Der prøver alle jo kun på at tilgodese sig selv på andres bekostning.
Jeg mener vi alle skal tage ansvar og bidrage til samfundet. Ikke noget med at springe over hvor gærdet er lavest.

Inger Sundsvald

Nå, men nu er der endelig udsigt til uddannelse i verdensklasse. SU skal ifølge Skattekommissionen sættes ned med 2 år fra 72 til 48 ’klip’ (4 år). Så gælder det om at rubbe sig, så man kan komme i gang med at gøre nytte i samfundet.

Bare lidt småting:

når de unge først begynder deres studium i en gennemsnitsalder på 25 år, er meget positivt i mine øjne. Det betyder nemlig at de typisk har haft beskæftigelse fra gymnasiet og indtil da, og dermed ofte haft nærkontakt med andre samfundsgrupper end akademikere. Det er sundt, - og langtfra forkælet, for det giver alt andet lige en mindre livsløn, end hvis de gennemførte studiet direkte efter gymnasiet.

At vide, at man ikke ved hvad man vil være, og derfor venter med at vælge uddannelse til man mener at have fået en idé om det, opfatter jeg som et udtryk for modenhed hos en nybagt student - i den alder vidste jeg også kun hvad jeg ikke ville være.

Hvis en person har taget en akademisk uddannelse, og ikke bryder sig om den, så er samfundets valg ofte, om de så skal opgive en akademiker der søger et eller andet tilfældigt job, eller lade vedkommende tage en uddannelse mere, og få den bonus der ligger i at have en tværfagligtuddannet borger.