Kommentar

En intelligent løsning for humaniora

Absurditeten er stor: Erhvervsfolk og politikere klager over, at der er for mange humanistiske studerende, men indretter systemet, så de humanistiske fakulteter tvinges til at optage demi massevis for at kunne fungere økonomisk
7. januar 2009

Hvert forår gentager scenen sig: Alvorstunge repræsentanter fra Dansk Industrierklærer alvorstungt, at alt for mange unge vælger at studere de ubrugelige humanistiske fag og alt for få de gavnlige tekniske og natur-videnskabelige. Og hver september gentager scenen sig: Store årgange ankommer på de humanistiske fakulteter, uanset alvorstyngden. Sådan er det gået i mange år, og sådan ser det ud til at blive ved.

DI's alvorsmænd m/k opfattes rimeligt nok som fjender på de humanistiske fakulteter, men spørger man fredeligt, vil mange lærere og studerende ved humaniora bekræfte, at der er for mange studerende. Problemet er ikke, at humanister ikke kan få job. Forestillingen om, at humanister uddanner sig til arbejdsløshed, er enillusion, for vores kandidater afsættes i store mængder overalt i samfundet. Meninstitutionerne drukner i studerende. Vores mulig-heder for at forske og forfaktisk at give vores studerende den uddannelse, de fortjener, forsvinder i mængden.

Problemet er strukturelt: De humanistiske fakulteter honoreres så lidt pr. studerende, at de må optage mange for at kunne fungere økonomisk, og efterhånden som taxameteret beskæres, må optaget hæves. Absurditeten er så stor, at den er forblevet ubemærket. Man mener, at der er for mange humanistiske studerende, men ind-retter systemet, så de humanistiske fakulteter tvinges til at optage dem i massevis.

Kulturtab

Hvad så? Hvis man løser problemerne ved at reducere de humanistiske fakulteters optag - enten ved et politisk diktat eller ved, at det endelig lykkes at få de uddannelsessøgende til at vælge anderledes - får man et kulturtab af dimensioner. En række små og mellemstore fag vil ikke kunne opretholde andet end et nødberedskab. Hvis man synes, at det lyder uproblematisk, bør man overveje, om man er sikker på, at samfundet ikke har brug for ekspertviden om for eksempel Kina, Rusland og Frankrig.

De store fag vil nok klare krisen lidt bedre, men de vil få alvorlige huller i deres allerede nu pressede faglighed. Og inden man vælger at synes, at dét er et mindre problem, kan man spørge sig selv, om vi i tider, hvor både internationaliseringen og diskussionen af den nationale identitet spiller en central rolle, kan klare os udenpræcis viden om dansk litteratur, kultur, sprog oghistorie.

Løsningen på problemet er lige så indlysende, som den er politisk umulig: Man bør hæve taxameteret og sænke optaget for de humanistiske uddannelser. Derved vil man få færre kandidater, men da de mange humanister anses for at være et problem, er det vel næppe et argument. Til gengæld vil man for de samme penge få bedre kandidater, og man vil få en langt mere kvalificeret humanistisk forskning, fordi forskerne får mulighed for at udføre den. Man vil tilmed få en løsning, som institutionerne selv har grund til at arbejde for at gøre til en succes.

Umulig løsning

Løsningen er imidlertid politisk umulig af tre grunde.

For det første den oplagte centralisme i forskningspolitikken, der forhindrer, at man finder konkrete løsninger på konkrete problemer. For det andet den omhyggeligt politisk oparbejdede modvilje imod humaniora, som forhindrer, at man kan gøre noget, som ville kunne blive udlagt som en belønning til feltet. For det tredje den tvang til 'effektivisering' i universitetssektoren, som har ført til den gradvise reduktion i taxametrene, der i en årrække har presset universiteternes økonomi.

Derfor vil man til foråret atter kunne høre DI klage over, at der er for mangeunge, som søger de humanistiske uddannelser, og man vil til efteråret atter se årgange, der er for store til, at vi kan håndtere dem, ankomme på de humanistiske fakulteter.

Sune Auken er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu