Læsetid: 3 min.

Kan de arbejdsløse og efterlønnerne redde dansk økonomi?

Vismanden Jan Rose Skaksens løsningsforslag på dansk økonomis problemer er ideologiske og selektive og bygger måske endda på falske problemstillinger
14. januar 2009

Landets arbejdsløse og efterlønsmodtagere har ifølge Jan Rose Skaksen (JRS) fra Det Økonomiske Råd en afgørende vigtig mission for dansk økonomi jf. Information den 19. december 2008. De skal nemlig løse to store økonomiske problemer: manglen på arbejdskraft ('hænder') og de høje offentlige udgifter. Efterlønnerne og de arbejdsløses indsats består i at give afkald på dagpenge og efterløn. Dette skal ske ved dels at forhøje efterlønsalderen og dels ved at afkorte den periode, hvor man kan få dagpenge. Dette vil ganske rigtigt, bogholderimæssigt set, reducere udgifterne, Men hvilke forudsætninger bygger JRS´s ræsonnement og beregning egentlig på, og er det økonomi eller politik og ideologi?

JRS bygger på den stiltiende forudsætning, at efterlønnerne og arbejdsløse blot kan tage et arbejde, hvis vil pga. de sociale ydelsers afskaffelse. Efterløn og dagpenge er således i JRS' optik overflødige luksusgoder, som sagtens kan skæres bort og som - må man formode - kun skyldes dovenskab og nas. Men arbejdsløsheden er høj blandt ældre, og i virkeligheden vil der blot ske en omregistrering fra efterlønner til arbejdsløs eller fra arbejdsløs til bistandsklient. Det medfører en væsentlig nedgang i levestandard og velfærd for de berørte, mens andre befolkningsgrupper som højtlønnede privatansatte, selvstændige, direktører og bestyrelsesformænd med eller uden gyldne håndtryk scorer kassen.

Ikke politisk neutrale

Men nu hvor udsigterne for samfundets økonomi ikke er så gunstige, må de arbejdsløse og efterlønnerne, ifølge JRS, selv klare ærterne. Dette fremstilles som en økonomisk nødvendighed - en nærmest uomgængelig tvang som alle gør bedst i at underkaste sig.

Men økonomisk teori er ikke en eksakt videnskab, og enhver økonoms børnelærdom er - eller bør være - at økonomiske og politiske mål altid kan nås på flere forskellige måder. Økonomernes opgave er at kortlægge de midler, der er til rådighed for opnå målene. Politikere og mange andre er ofte så heldige ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt deres budskaber er fagligt underbyggede eller ideologiske. Politikeren toner automatisk rent flag ved at repræsentere et politisk parti, men dette gælder ikke for eksperter og andre med faglig sagkundskab. F.eks. økonomer som optræder som kommentatorer, og derved tildeles en ekspertrolle med et skær af objektivitet og autoritet herunder 'vismænd' og bankøkonomer. Hvor mange er mon klar over, at vismændene ikke er politisk neutrale, idet de er udnævnt af regeringen og dermed afhængige af denne mht. udnævnelsen? Endvidere udgør de en selvsupplerende gruppe som ideologisk og teoretisk er forankret i nyliberalistisk økonomisk teori.

Falske problemer

JRS' plan for forringelsen af dagpenge og efterløn er da også af klart højredrejet observans med slægtskab til laissez faire-ideologi og minimalstat. Hertil kommer ufølsomheden over for den sociale ulighed og ligegyldigheden over for arbejdsløshed og finanskrise. Alternativer overvejes ikke.

JRS' løsningsforslag på dansk økonomis problemer er derfor ideologiske og selektive og bygger herudover måske endda på falske problemstillinger. For det første vil arbejdsløsheden sikkert stige pga. finanskrise og lavkonjunktur. Udbuddet af arbejdskraft vil indtil videre langt overstige efterspørgslen og give det nedadgående pres på lønningerne, som højredrejede økonomer og politikere så gerne vil have. På længere sigt er der mulighed for import af arbejdskraft; og hvad med de ca. 50.000 arbejdsløse, tæller de slet ikke med?

For det andet vil antallet efterlønsmodtagere ikke stige i fremtiden, men falde. Antallet af 60-64-årige vil, ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, falde fra 359.275 til 320.250 i 2013. Kombineret med deltidsarbejdets popularitet blandt efterlønnerne vil dette medføre faldende udgifter til efterløn.

JRS' løsning på dansk økonomis problemer er således i højere grad ideologi og politik end saglig og ordentlig makroøkonomisk analyse, og bygger således måske på falske problemer. Det er naturligvis ok at være politisk og ideologisk, men ikke for alle, og det er en fejltagelse at tillægge Det økonomiske Råd/vismandsinstitutionen objektivitet, neutralitet og autoritet. Vismændenes økonomiske analyser og anbefalinger er helt tydeligt baseret på nyliberalistisk økonomisk teori og konservativt tankegods og sammenblander politik, ideologi og økonomi, så offentligheden ikke kan se, hvad der er saglig økonomisk analyse og hvad der er politisk agitation.

Erik Gaden er cand.polit. og underviser på RUC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu