Kronik

Købmandskultur i blodet

I den senere tid har mange markeret sig i debatten om prostitution, ikke mindst vore politikere, der har været ved at falde over hinanden af ømhed og omtanke over for den stakkels luder, der, uden at kunne overskue hvad hun gør, bedriver et erhverv, hvor hun på sigt pådrager sig skade på sjælen eller noget i den retning. Og hun driver i hvert fald et erhverv, som hun ikke burde. Der rejser sig to spørgsmål; hvad er det særegne ved luderens job, og hvorfor har vi noget imod det?
At fjerne nogle årsager til at nogle havner i det, man betegner som dårlige livsforhold ville temmelig sikkert også være mere effektivt, end blot at forbyde, mener Thomas Dam Olsen.

At fjerne nogle årsager til at nogle havner i det, man betegner som dårlige livsforhold ville temmelig sikkert også være mere effektivt, end blot at forbyde, mener Thomas Dam Olsen.

15. januar 2009

Den verserende debat om prostitution i denne avis bringer mange interessante synspunkter. Man taler om sexdiskurser, stigmatisering, mandschauvinisme og snerpede feminister. Men en enkelt synes ikke at være nævnt så meget, nemlig spørgsmålet om det paradoksale i, at prostitutionen på samme tid synes at virke upassende på mange i vort samfund, samtidig med at den nok egentlig blot er et udmærket udtryk for samfundets måde at betragte mennesker, arbejde og penge på.

Det ville jo være groft at gå så langt som til at påstå alt for kategorisk, at kapitalismen og markedsøkonomien principielt er et produktions- og distributionssystem, hvor alt er til salg for den pris, som kunder er villige til at betale for den vare, der opfylder deres ønsker og behov, hvad disse så end måtte være, og at prostitution på den måde passer udmærket ind i billedet. Thi en sådan påstand ville naturligvis være helt absurd, kynisk, og alt for ude af trit med tidens herskende ideologi.

Det skal heller ikke være pointen her at forsvare prostitution - den er nok ikke noget særligt gode.

Men det er bare svært at se den store principielle forskel på luderens indstilling til at tjene penge og så den i samfundet almindelige indstilling.

Sig selv eller en ydelse

Ofte bliver det jo sagt, at kvinder sælger sig selv, når de arbejder som prostituerede. Eller det bliver sagt, at den prostituerede sælger sin seksualitet.

Men denne sprogbrug er vel strengt taget ikke helt rimelig. At sælge noget vil i normal betydning betyde at overdrage ejendomsretten til en genstand til en anden person, mod en aftalt modydelse. Det er ikke helt et egentligt salg af en krop eller en seksualitet, der finder sted, når en prostitueret har et forhold til en kunde. Hun leverer en vare eller serviceydelse efter nærmere bestemt aftale mod en aftalt modydelse. Og netop det gør enhver, der har et arbejde, som de bliver betalt for at udføre.

Krop, psyke, moral

Hvis vi skal sige, at prostitution har noget at gøre med at sælge sin krop for at tjene penge, så kommer vi ligeledes i definitionsvanskeligheder, synes det. For hvad er så forskellen på luderen, der stiller sin krop til rådighed, eller fabriksarbejderen, bus-chaufføren, eller vejarbejderen, der stiller sin krop til rådighed i en eller anden produktions- eller serviceproces?

Det psykologiske aspekt fremføres ofte af fortalerne for bekæmpelse af prostitution. Mere præcist hævdes det, at den prostituerede som regel har haft en dårlig barndom, har nogle forvrængede opfattelser af rigtigt og forkert, og i øvrigt ikke selv er i stand til at vurdere især de langsigtede psykiske skadevirkninger, som prostitutionen kan have på hende. At der kan være eventuelle psykiske implikationer forbundet med at være prostitueret, er da givet rigtigt - ligesom der kan være det med mange andre type jobs. Heller ikke her synes der at være en principiel forskel på den prostituerede og andre arbejdere.

Skal man nærmere forklare, hvorfor der i samfundets øjne er noget uønsket og uetisk ved den handel, der foregår, når en prostitueret handler, så ser der umiddelbart ud til at være to muligheder - at det er uetisk enten på grund af serviceydelseselementet eller sexelementet i det, der foregår. Og da vi allerede har set, at serviceydelsen mod betaling ikke principielt adskiller luderen fra så mange andre, så må det være, fordi det handler om sex.

Men så mangler man jo en nærmere begrundelse for, at det som sådan skulle være uetisk at handle med det frem for med alt muligt andet. Og i øvrigt hvorfor vi antager a priori, at det at sælge sexydelser skulle påføre mennesker flere psykiske mén på længere sigt, end for eksempel det at være en stresset børnehavepædagog, bus-chauffør, fabriksarbejder, postomdeler eller hvad som helst andet. Den slags arbejde kan også sagtens sende folk på orlov på ubestemt tid eller ligefrem medføre, at folk får tildelt en førtidspension på grund af følgevirkninger af stress, udbrændthed eller en smadret ryg.

Sandheden er måske, at vor smag for, hvornår noget er utilbørlig udnyttelse af andre mennesker ved hjælp af penge, og om det er skadeligt eller ej, ikke så meget bygger på indlysende fakta og konsekvens, men snarere hidrører fra gamle, men stadig levende forestillinger, som gerne er af religiøs og ikke mindst bedsteborgerlig art. Og vores noget selektive fokus på prostitution, og i særdeleshed vores modvilje mod at se på så mange andre forhold, skyldes sandsynligvis, at det ville være svært at se kritisk på samfundet som helhed i lyset af ovennævnte og samtidigt opretholde det nuværende produktionssamfund og dets materielle overflod. Det er nemmere at udgrænse enkelte områder og dermed friholde andre for nærmere overvejelse.

Men som hovedregel har vi faktisk i dette samfund ikke noget imod, at folk bliver 'anvendt' i diverse sammenhænge.

Videre perspektiver

Hvis man skal være imod udnyttelse af mennesker, så burde man vel ikke udse sig visse områder, der ofres særlig opmærksomhed, men indtage et konsekvent standpunkt. Hvis man er imod, at nogle mennesker presses ud i dårlige jobs, fordi de ikke har så mange andre muligheder, og fordi de nu engang har brug for og gerne vil have penge, så må man rette blikket langt videre, end blot til folk, der sælger seksuelle ydelser.

Hvis vi vil være bekymrede på andres vegne angående deres måde at anvende deres krop på, angående deres arbejdes mulige psykiske skadevoldende virkninger, angående det etiske aspekt i deres gøren og laden og samfundets accept eller misbilligelse angående det muligt ulige udbytningsforhold mellem to aftaleparter, så virker det helt utilstrækkeligt og derfor underligt tilfældigt at indskrænke al den bekymring til forhold indbefattet af det, vi kalder prostitution.

Og hvis vi ikke er villige til at tænke over nogles udnyttelse af andre på en bredere måde end den, der blot i det store og hele bifalder alskens former for udnyttelse, og kun udser os visse udvalgte områder at eksercere vor moral på, så kan det komme til at virke som en letkøbt og lettere reaktionært betonet og måske bevidst indskrænket måde at betragte forhold på mellem mænd og kvinder, rige og fattige, ressourcestærke og ressourcesvage individer.

Er forbud en løsning?

Lad det til sidst være sagt, at hvis man endelig vil lægge til grund, at det, vi normalt kalder prostitution, er så meget værre end meget andet træls og risikobetonet arbejde, og at vi som samfund gerne vil bekæmpe det fri marked på dette tilfældigt udvalgte område, og hvis man mener, at der er bestemte grunde til, at nogle havner i sexbranchen - bestemt type barndom, dårlige påvirkninger, dårligt selvværd, manglende etik, økonomisk grådighed eller hvad man ellers måtte mene - så kunne det måske være mere interessant at se på, hvordan man eventuelt kunne gøre noget ved årsagerne til prostitution, i stedet for blot at forsøge sig med almindelig fordømmelse eller forbud for enten de prostituerede eller kunderne.

At fjerne nogle årsager til at nogle havner i det, man betegner som dårlige livsforhold, ville temmelig sikkert også være mere effektivt, end blot at forbyde. Der er mange ting i verden, der er forbudte, men som sjovt nok ikke ser ud til at gå væk af den grund.

Hvis vi havde et samfund, hvor flere mennesker følte sig glade og havde det rimeligt godt med sig selv og tilværelsen og var tilfredse med de livsmuligheder, der var til rådighed for dem i samfundet, og hvis ikke markedstanken i forvejen var så velinstalleret i folk og medførte, at man efterhånden er vant til at se mennesker som human ressources, så ville der måske ikke være så mange prostituerede eller så mange mænd, der følte sig fristet til at besøge dem.

Men under alle omstændigheder burde vi klargøre for os selv, når vi som samfund ønsker at lovgive og forbyde, hvad vi helt nøjagtigt mener med, at vi ikke ønsker, at nogle mennesker havner i jobs, hvor de bliver udnyttet for penge.

Thomas Dam Olsen er cand.mag.hist.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Ammentorp

Godt spørgsmål - god indledning til en grundlæggende refleksion over prostitutionsspørgsmålet. Kronikøren kunne da have været langt skrappere ved at nævne, at der skam findes jobs man dør af! Slides op af. Får psykiske men af. Og nej, vi behøver skam ikke gå så langt som til lejesoldater -

Jeg er sikker på, det er centralt når det nævnes: "hidrører fra gamle, men stadig levende forestillinger, som gerne er af religiøs og ikke mindst bedsteborgerlig art" - . Thi, der er vel ikke noget der er så svært at styre som seksualdriften, og at det er i det (borgerlige) samfunds interesse, at vi er monogame.

Pudsigt nok havde jeg netop i dag en samtale med to 9. klasses elever, som bad om sparring til problemformulering i forbindelse med deres projektarbejde, hvor det overordnede emne er "Fristelser" - jeg bad dem læse de 10 bud. Og de (dejligt vakse) 15-årige var ikke sene til at gribe bolden: At mon ikke religionerne har en væsentlig rolle i at definere, hvad der er "godt" og ikke mindst "ondt". Og i at definere, at sex er ondt - når det foregår mellem andre end ægtefolk.

Er vi ikke kommet længere end til denne (før)middelalderlige tankegang og moral?

Inger Sundsvald

Problemet er, at mange helt afviser at nogen bliver udnyttet. De er jo voksne mennesker, som kan tænke selv. Men så kan man have et lille forbehold: ”langt de fleste”. Det er ikke godt nok, for hvor mange er der så tilbage, som ikke hører til de fleste? Nogen statistik er der ikke at henvise til. Det nærmeste man kan komme det er, at Venstre nu vil til at tælle de prostituerede – ikke noget med årsager og virkning/konsekvenser.

Noget af det mest afskyelige jeg kunne forestille mig er, at arbejde i fiskeindustrien. Her er det også voksne mennesker som kan tænke selv, og som selv har ’valgt’ deres erhverv – måske fordi de ikke har anden mulighed. Når jeg ville afsky sådant et job, er det ikke fordi jeg finder det ’moralsk/religiøst forkasteligt’, for den som er tvunget til at arbejde i fiskeindustrien, men måske finder jeg det moralsk forkasteligt at aflønne dem som det gøres, og at smide dem ud i arbejdsløshed, når de ikke længere kan klare kulden, eller bliver for gamle til at være attraktive for arbejdsgiveren. Det har ikke ret meget med hattedamer, bedsteborgerlighed eller religiøs forargelse at gøre.

Præcis de samme følelser har jeg for prostitution. Det erhverv ville nok score førstepladsen for min afsky. Tænk at skulle betjene x-antal kunder hver dag, som måske var ulækre/snavsede, voldelige, vulgære eller på anden måde uacceptable. Så hellere fiskeindustrien.

Jeg gentager lige hvad jeg tidligere har sagt: Hvis et voksent menneske med fuldt overlæg har valgt dette erhverv, så er der ingen moralske eller bedsteborgerlige opstød fra min side. Jeg ville bare finde det betryggende at være sikker på, at det ikke er en handlet prostitueret, en narkoluder som samfundet burde tage sig af, eller er en af dem som må komme forbi et fristed engang imellem for at få en madpakke og et bad.

Hvis Pernille Vigsø Bagge mener, at det er moralsk forkasteligt at udnytte piger med f.eks. asiatisk udseende, som i al slags vejr og iført netstrømper og miniskørt, løber efter kunder og tigger om kontakt, så enhver kunde kan se at der må være noget helt galt, så er jeg nok enig med hende, for det forekommer helt usandsynligt, at det er en ung kvinde, som har taget et fornuftigt, modent og voksent valg. Og det burde enhver kunne sige sig selv, helt uden statistikker.

Hvis man ser f.eks. Go’aften Danmark (den 30.12.08) så kan man høre om én af de ’stærkeste’ tidligere prostituerede fortælle om det hun troede var et voksent og modent valg, og om den regning som alligevel skulle betales efterfølgende. Man kan også høre om en af Socialdemokratiets voksne og fornuftige medlemmer, som godt kan se at han har båret sig dumt ad i.f.t. en 15-årig pige på et seminar.
Så meget for det voksne og fornuftige menneske som kan tænke selv!

Jeg kan faktisk komme i tanke om andre erhverv, hvor det er voksne fornuftige mennesker, som selv har valgt at arbejde med f.eks. asbest/kviksølv m.v. Disse har i det mindste en fagforening, som kan varetage deres interesser, når det viser sig, at det ikke var helt så ufarligt, som de havde troet. Desuden har det været et ’samfundsnyttigt’ arbejde de har udført, og ikke et ’bare’ et job som skulle tilfredsstille en seksuel drift hos den enkelte m/k.

Inger Sundsvald

Servicekopi fra Læserne Skriver:

"Luder vs. fabriksarbejder
Hans Peter H. Møller, Slagelse

Thomas Dam Olsen (TDO) har med gårsdagens kronik "Købmandskultur i blodet" begået en imponerende akademisk stiløvelse. Meget lærd, og det er egentlig svært at sige noget derimod. Men stiløvelsen er forflygtigende, idet TDO ligestiller prostitution med et hvilket som helst andet job, f.eks fabriksarbbejde. Tja, hvad skal man sige ... Jo, nu ved jeg det: Hold op med det vrøvl. Der er forskel! Hvis din kone eller din datter kommer hjem og siger, at fra i morgen vil hun arbejde som prostitueret, så formoder jeg, at TDO vil reagere med undren og modvilje, fordi der er forskel på prostitution og fabriksarbejde."