Kronik

Kongfuzismens indflydelse i Kina

I kongfuzianismen er der ingen insisteren på objektivitet eller sandhed; i stedet fokuseres der på de adfærdsmæssige konsekvenser, ord og handlinger kan have. Mennesket vurderes på evnen til at realisere sine sociale roller bedst muligt
I anledning af 2.555-året for Konfuzius- fødsel i 2004 opførtes en stor festforestillng ved Konfuzius Templet i hans hjemby, Qufu, i det nordøstlige Kina.

I anledning af 2.555-året for Konfuzius- fødsel i 2004 opførtes en stor festforestillng ved Konfuzius Templet i hans hjemby, Qufu, i det nordøstlige Kina.

19. januar 2009

I december 2008 markeredes 30-året for igangsættelsen af de økonomiske reformer, der på rekordtid har forvandlet Kina fra et fattigt land i kaos til en relativ stabil stat.

Et kvart århundredes gennemsnitsvækst på 9,8 pct. har løftet 3-500 millioner mennesker i Kina ud af fattigdom og samtidig muliggjort en sand forbrugsfest i Vesten af billige varer fra de kinesiske 'værksteder'.

Den vestlige presse hæfter sig uvægerligt ved, at de økonomiske reformer ikke ledsages af politiske reformer. Informations korrespondent Martin Gøttske skriver f.eks. i Information den 22. december 2008: "... det faste inventar er fortsat ikke blevet udskiftet. Det river kineserne i næsen med sin lugt af gammel totalitær foragt for rettigheder".

Billedet af Kina og den kinesiske regering som en uforanderlig monolit er tilsyneladende heller ikke blevet udskiftet med et mere nuanceret og mindre dogmatisk holdning til den politiske udvikling i landet.

Kinas præsident, Hu Jintao, har også i anledningen af 30-års-dagen slået fast, at Kina "ikke vil følge vejen mod et vestlig liberalt demokrati" (The Strait Times den 19. december 2008).

I teorien fører den kinesiske regering stadig en marxistisk politik, men i praksis leder den efter et alternativ; ikke bare til marxismen, men til det liberale demokrati, menneskerettigheder, kristne apokalyptiske grupperinger (som bekriger hinanden på liv og død), Falun gong og en til tider ubekvem opblussen af nationalistiske følelser. Kongfuzianismen fremhæves ofte som et ønskværdigt alternativ.

Som navnet antyder, er det en tradition, som skriver sig tilbage til den kinesiske tænker og lærer Kongfuzi, der skulle have levet i årene 551-479 f. Kr. Meget lidt vides med sikkerhed om hans liv, og hans tanker kender vi kun gennem hans elevers og efterfølgeres optegnelser.

Symbiose med statsmagt

Kongfuzi optræder i forskellige kilder, hvor han tillægges meget forskellige udsagn. Samtidige kilder nævner, at hans tilhængere allerede i det 3. århundrede f. Kr. var splittet i otte fraktioner.

Under Han-dynastiet (202 -220 f. Kr.) fik en række værker associeret med Kongfuzi status som kanon, og et embedsmandskorps uddannet i disse værker så dagens lys.

Kongfuzianismen udviklede sig i de næste 2.000 år i tæt symbiose med statsmagten; under tiden i en uhellig alliance med despotiske kejsere og til tider som den kontrollerende magt. De kongfuzianske tænkere indarbejdede elementer fra rivaliserende tænkere samtidig med, at forskellige tankeretninger anerkendte hinandens eksistensberettigelse. Grundlaget for forståelse af kongfuzianismen i det moderne Kina blev skabt af den store tænker Zhu Xi (1130-1200), hvis kommenterede udgave af fire centrale bøger udgjorde pensum for embedsmandseksamen frem til 1905. De samme værker studeres flittigt i dag i de mange nye private kongfuzianske skoler, som et voksende antal forældre sender deres barn til.

Kongfuzianismen lader sig ikke umiddelbart katalogisere som etik, religion, filosofi, kosmologi eller politisk ideologi, men indeholder elementer af det hele.

Hierarki og ansvar

Synet på verden og mennesket i kongfuzianismen er nærmest blevet synonymt med den kinesiske kultur. Fundamentet i kongfuzianismen er ideen om samfundet som et hierarki af mere eller mindre moralsk udviklede og ansvarlige mennesker.

Idealet er vismanden, som er så velintegreret i verden, at han kan gøre, hvad han vil uden at komme i konflikt med sociale normer eller ødelægge naturens balance.

Mennesket er født med samme moralske potentiale, men udvikler det forskelligt.

I Kina opfattes Kongfuzi som lærermesteren, fordi netop uddannelse er vigtig for udviklingen af et socialt ansvarligt menneske. Uddannelsernes socialiserede og opdragende rolle har altid været højt prioriteret i Kina - også under Mao og også i dag.

Det socialt ansvarlige menneske udgør et positivt eksempel til efterlevelse, som f.eks. den mytologiserede, selvopofrende soldat Lei Feng (1940-1962), en af Kulturrevolutionens store forbilleder, der blev genintroduceret som forbillede efter studenterdemonstrationerne i 1989.

Et andet vigtigt element til forståelsen af kongfuzianismen er begrebet li, der ofte bliver gengivet som ritual.

I kongfuzianismen anvendes li om al ønskværdig menneskelige adfærd, hvad enten det drejer sig om religiøse ritualer i forfædretempler eller dagligdagens omgang mellem mennesker. Li er et sæt sociale færdselslove, som for at forhindre sammenstød og ulykker bør læres i en tidlig alder. Hensigten med li er at bevare harmonien og undgå konflikter. Hensynsfuldhed og ærbødighed er vigtige dyder i kongfuzianismen, og harmonien vægtes tungere end enighed.

Ingen endelig sandhed

I kongfuzianismen er der ingen insisteren på objektivitet eller sandheden; i stedet fokuseres der på de adfærdsmæssige konsekvenser, ord og handlinger kan have. Mennesket vurderes på evnen til at realisere sine sociale roller bedst muligt.

De sidste par årtier har man fokuseret meget på kongfuzianismens genkomst i Kina, men spørgsmålet er, om kongfuzianismen på noget tidspunkt har været fraværende. F.eks. spillede kongfuzianismen en vigtig rolle i Folkerepublikkens præsident Liu Shaoqis indflydelsesrige bog Om kommunistens selvopdragelse (1939), som blev genudgivet i store oplag i 1962.

Medierne fremhævede Kongfuzis betydning, og folk valfartede til Kongfuzis hjemby, Qufu, som huser et stort Kongfuzi-tempel, familien Kongs paladslignende ejendom samt en gravlund for Kongfuzis efterkommere.

En forsker hævder, at byen i 1961-62 gennemsnitlig havde 30.000 besøgende om dagen. Liu Shaoqi blev et af Kulturrevolutionens første prominente ofre med henvisning til hans forkærlighed for kongfuzianismen.

I Kulturrevolutionens sidste voldelige krampetrækninger i 1973-75 kom Kongfuzi selv under beskydning som klassefjende. Selv om kampagnen dækkede over interne magtkampe i partiet, blev den taget for pålydende af masserne og alt og alle med forbindelse til Kongfuzi blev ødelagt.

Efter Maos død og Firebandens arrestation i 1976 var det ikke blot atter legitimt at beskæftige sig med kongfuzianismen, det var også en måde, hvorpå man kunne distancere sig fra netop Firebanden.

Kinas nye stærke mand Deng Xiaoping var ikke sen til at bringe elementer af kongfuzianismen i spil.

Konfuzians genkomst

Dengs mål var et xiaokang-samfund - et liv i relativ velstand og ubekymrethed. Udtrykket er hentet i den førnævnte kanon og er et stadium på vejen til Den Store Harmoni (datong), et utopia bl.a. beskrevet af den kongfuzianske tænker Kang Youwei (1858-1927).

Hu Jintao følger nøje Dengs kongfuzianske spor med sit harmoniske samfund (hexie shehui). Forbillederne findes blandt kongfuzianske mønsterkejsere i kinesisk historie som f.eks. Kangxi-kejseren (1661-1722), hvis lange regeringsperiode bragte stabilitet til landet efter en periode med kaos. Både Dengs nu nærmest mytologiske rundrejse i Sydkina i 1992, som for alvor sparkede den økonomiske udvikling i gang, og de senere regeringschefers rundrejser har tydelige paralleller til kejsernes inspektionsrejser rundt i riget.

Få timer efter jordskælvet i Sichuan i maj 2008 ankom den folkelige og populære premierminister Wen Jiabao til provinsen og på et improviseret møde med lokalbefolkningen skrev han med kridt på en tavle fire skrifttegn: "Mange vanskeligheder genskaber nationen" - et ordsprog med oprindelse i den kongfuzianske kanon.

Da Wen havde forladt lokalet, blev tavlen fjernet med henblik på en permanent konservering, som var det en af de steler, kejserne traditionelt efterlod sig for at markere besøget. Skriften er central i kongfuzianismen, og kalligrafien er magtens symbol.

Et andet aspekt af kongfuzianismen, som myndighederne i Kina har en klar interesse i at fremme, blev i 2006 leveret i en række tv-udsendelser af Yu Dan, professor i Beijing.

Yu Dan er uddannet i Kinas klassiske litteratur og giver sin egen personlige og noget forenklede fortolkning af Kongfuzi. Hun lægger stor vægt på den personlige lykke. Budskabet er, at lykken ikke er materielle goder, men skal findes i vore egne hjerter, og det er ikke egoistisk at søge lykken for sig selv, for når man har fundet den, bliver man et socialt ansvarligt menneske og et positivt eksempel til efterlevelse.

I et samfund med en vildtvoksende økonomi og social ulighed søger mange trøst i dette budskab, og bogudgaven af Yu Dans foredrag solgte over 10 millioner eksemplarer på ét år.

Der findes således ikke én endegyldig version af kongfuzianismen, men utallige fortolkninger til forskellige tider og formål.

Kongfuzianismen har med respekt for traditionen været i konstant udvikling i 2.550 år og har for længst vist sin levedygtighed. Hvis man vil forstå samfundsudviklingen i Kina i de seneste 60 år, giver det god mening at anskue begivenhederne ud fra denne synsvinkel.

Bent Nielsen er lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Troels Schmidt

En skændsel - skam dig Bent Nielsen

Det er en skændsel kun at nævne den ene af to hovedstrømninger i kinesisk historie - hvordan er det muligt at se bort fra Taoismen - især for en lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet?

Forfatteren Hugo Hørlych Karlsen har gendigtet en af de smukkeste og klogeste bøger jeg nogensinde har læst - Tao Te Ching: Lao Tzu - klik på:
http://www.just-well.dk/tao.htm

Cathrine Strange, Uldall

Troels Schmidt. Du behøver ikke tale grimt om andre mennesker, fordi du er uenig i fx hvordan en artikel er sat sammen?

Som overskriften på Bent Nielsens artikel påpeger, er der i her tale om en gennemgang af konfuzianismens indtog i Kina (som er en af hovedretningerne), og ikke andre retninger i Kina som buddhisme eller taoisme, hvoraf det ville være omsonst og alt for bredt også at gennemgå disse. Det betyder jo ikke, at der ikke er andre retninger, der præger Kina idag, det betyder bare, det her er en artikel, med nedslag på konfuzianismen som en af de vigtigste retninger. Som kinaentusiater ved, ikke kun præger den politiske diskurs i Kina idag, men til stadighed præger den enkelte kineser.

Hav dog respekt for andre, så vi kan have respekt for dig.