Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
17. januar 2009

Fogh og Olmerts logak

Joachim Nielsen, Vanløse

Hvis man følger den gældende statsministerlogik i Israel og Danmark, kan man roligt smide et par fosforbomber mod de to statsministerier næste gang, der er autonome gadekampe. Den forbindelse er i hvert fald ligeså tydelig som dem mellem sagesløse børn i Gaza og Hamas.

Religiøs kompetence?

Per-Olof Johansson, Lillerød

Provst Peter Holm taler om "religiøs kompetence" i gårsdagens kronik. Det er vel så meget sagt, men jeg synes da, det er helt relevant at overveje, på hvilken måde den religiøse dimension skal præsenteres for børnene, og at det er forkert slet ikke at gøre det! Traditionelt er det sket ved 'tvang' fra den, som anså sig for autoritet. Man kan da berettiget spørge, om det virkelig var den religiøse dimension, som blev formidlet, eller om det ikke snarere var tanketvang og adfærdsregler. Når det som oftest var det sidste, var den enkelte alligevel henvist til selv at finde dimensionen - eller lade være. Samfundet kunne bilde sig ind, at praktiseringen af adfærdsreglernes 'som om', var den ægte vare. Er det ikke den afsporing, hovedpersonen i de såkaldte evangelier gør op med?

Hvis ikke små lande - hvem så?

Ditte Stuan, spidskandidat til EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU, Lave K. Broch, ordfører for Radikalt EU-kritisk Netværk og Sigbjørn Gjelsvik, sekretariatsleder for Senterpartiets stortingsgruppe i Norge

Robert Blecher og Andrew Stroelheim slår til lyd for, at EU må på banen som fredsmægler i krigen i Gaza (Inf. 10. januar). Vi ser også gerne, at EU støtter en fredsproces. Men vi tror næppe, at unionen vil kunne være en troværdig mægler.

Et af EU's største problemer i den aktuelle konflikt er, at unionen har terrorstemplet Hamas. Desuden må man også forholde sig til, at EU er en størrelse med mange interesser i området, og derfor er der stor risiko for, at unionen enten vil blive påvirket af disse interesser - eller blive beskyldt for at gøre det.

Et lille land som Norge - eller Danmark, hvis Danmark ikke var med i EU - kan indtage en helt anden position. Norge spillede en afgørende rolle ved Oslo-aftalerne, der førte til det palæstinensiske selvstyre. Samtidig gør Norges neutralitet i konflikten, at landet stadig kan spille en sådan rolle.

Den norske FN-fredsmægler Terje Rød-Larsen, der har spillet en stor rolle i forhandlingerne mellem israelere og palæstinensere, slog Norges særlige position fast i et interview i Tidens Tegn i 1997: "Det jeg har været med på i Midt-Østen - som en del av et team - er å føre Norge inn i en nøkkelrolle i en av verdens viktigste regioner og vanskeligste konflikter. Dette ville være vanskeligere dersom Norge var medlem av EU ...".

Musen og elefanten

Kai Dalsgaard, De Grønne

Biskop Desmond Tutu fra Sydafrika har fundet slående ligheder mellem Israels behandling af palæstinensere og apartheidpolitikken i Sydafrika. Samtidig har han stadig bevaret sin evne til at udtrykke sig i billeder.

Nu hvor undertrykkelsen af Gaza bliver tydeligere og tydeligere, vender han sig mod den udenforstående passivitet ved flg. udtalelse: "Hvis du er neutral i situationer med uretfærdighed, er du på undertrykkerens side. Hvis en elefant har anbragt sin fod på halen af en mus og du så siger, at du er neutral, så vil musen ikke værdsætte din neutralitet."

Et grænseløst demokrati

Søren Kolstrup, Jens Otto Madsen og Ole Skou, medlemmer af Enhedslisten

Ole Thorbek og Ole Riisgaard ønsker, at Cuba skal tilkæmpe sig et demokratisk, pluralistisk system med fuld ytringsfrihed. (Inf. 7. januar) Vi er 100 pct. enige. Lad det være et svar til Ole Thorbek. Vi kan også være enige i, som anført af OR, at indførelse af et kinesisk system på Cuba vil være et alvorligt tilbageskridt. Cuba har opnået sociale rettigheder hvad angår uddannelse, sundhed og kultur, men vil miste disse ved overgang til et kinesisk system og i tilgift få påført vild kapitalisme uden hensyn til arbejdsliv og miljø.

Og så kommer vi til punktet, hvor vi undrer os såre. OR opstiller en socialt reguleret markedsøkonomi, der kan bære en velfærdsstat, som et ideal. Hvorfor dog indføre en sådan begrænsning i Cubas udvikling?

Vi har tre principper:

1. Hvilken politisk retning cubanerne vælger skal suverænt afgøres af det cubanske folk - ikke af fremmede magter eller af internationale selskaber.

2. Forudsætningen for en videregående politisk demokratisering er en selvstændig foreningsdannelse og frihedsrettigheder.

3. Cuba skal have mulighed for at udvikle et grænseløst demokrati - også et økonomisk demokrati og ikke blot en socialt reguleret kapitalisme. Cubanerne skal f.eks. have mulighed for at organisere en produktion af grøntsager, frigjort fra internationale selskabers tvang (Nestlé, Monsanto m.v.) og fra en lille magtelites oplyste enevælde.

Hult 2015-drama

Karsten Ditlevsen, politisk medarbejder i Enhedslisten

De seneste dage har Information skrevet om økonomer og borgerlige politikeres debat om 2015-planen. Kernen er tilsyneladende, at der mangler 14 mia. kr. i 2015 i regeringens plan, hvilket rejser en storm af krav om nedskæringer i efterlønnen og dagpengene. Men der er slet ikke grundlag for denne katastrofestemning. 2015-planen indebærer en vækst i det private forbrug på godt to pct. om året, hvilket indebærer, at det private forbrug er mere end 100 mia. kr. større i 2015 end i dag. De 14 mia. kr. er altså kun en brøkdel af en enorm vækst i det private forbrug og hullet i det offentlige budget kan let fyldes ud uden nedskæringer i den offentlige sektor. Debatten er ideologisk. Økonomerne og borgerlige politikere ønsker nedskæringer og derfor fremstiller de igen og igen regnestykker, der kan bruges som ammunition for at nå dette mål. Tallene fremstår neutrale og dækker over det ideologiske ærinde. Det er trist, at Information er mikrofonholder for denne spinkampagne.

Høj løn lig intellekt?

Claes Harvald, Brædstrup

I forbindelse med forhandlingerne om bankpakke II er bankdirektørernes lønninger kommet til debat. Fra socialdemokratisk side har der været forslag fremme om, at lønnen maksimalt må være 2,5 mio. kr. om året, hvilket fra flere sider har udløst højlydte protester. Et af argumenterne mod forslaget, som i øvrigt har bred folkelig opbakning, har været, at med så lav en løn, kan man ikke tiltrække kvalificerede chefer. Der kan nu stilles spørgsmålet, om det ikke snarere forholder sig således, at en høj løn tiltrækker grådighed frem for intellekt? Under ledelse af højtlønnede, 'kvalificerede' chefer har banksektoren i de sidste ca. 10 år spillet hasard sammen med boligspekulanterne - og tabt. For dygtige ledere er lønnen ikke det væsentlige. De fokuserer på problemløsninger, strategi og planlægning. At stile efter job med ekstreme lønninger vil i deres univers være banalt og latterligt. Hvis det ikke forholdt sig således, ville det f.eks. være meget svært at få besat de offentlige topposter med kvalificerede folk. Heldigvis lader vores dygtige nationalbankdirektør sig nøje med 2,5 mill. kr. året. Var lønnen 12,6 mill. kr., var der jo risiko for, at Danske Banks direktør søgte stillingen!

Bankpakke II

Anders Johansen, Humlebæk

I USA er flere kommentatorer begyndt at undre sig over, hvor USA økonomiske ideologi er på vej hen. En meget rammende karakteristik, som bliver stadig mere brugt af kommentatorer i USA, er følgende: Med den stadigt stigende statslige hjælp til firmaer, som ellers ville gå konkurs, hjælper man reelt investorer i de pågældende firmaer til at undgå tab. Da dette sker for skatteydernes penge, så er den økonomiske politik i USA reelt blevet til "en grotesk filosofi, som handler om private gevinster og sociale risici".

Frihed?

Kanar Patruss, gymnasieelev på Odense Katedralskole

Chokeret kunne jeg onsdag aften overvære Bertel Haarder (BH) udfolde sine usympatiske holdninger til folkeskolelovens tolkning i Deadline under en debat om morgenbøn i de offentlige skoler. BH's holdning til sagen er for så vidt ikke overraskende: Opfattelsen af at kristendommen skal gennemsyre folkeskolen, kender vi.

Således har folkeskolen lov at indoktrinere børnene med rigtigheden af religion, så længe de, der ikke ønsker det, kan fritages. Det udstøder de elever, som ikke deltager, hvilket er helt urimeligt set i betragtning af, at det ikke er folkeskolens ansvar at inddrage forkyndelse af en religion, faktisk er det folkeskolens pligt at lade være! Der er mange fora, hvor de der måtte ønske det, kan bede til deres respektive gud, men det betyder ikke, at en bestemt religiøs livsanskuelse skal tvinges ned over en hel skole.

"Det er mig der står for friheden," sagde BH skarpt. Men friheden består netop i, at religiøse har lov at bekymre sig om religion i deres fritid, og alle andre kan møde i skole for at lære og ikke for at bede morgenbøn.

Er jeg den eneste der føler mig utryg ved, at BH står med ansvaret for vores alle sammens fremtid?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu