Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
14. januar 2009

Ikke særligt gennemtænkt

Greta Axelsen, Rødovre

Jeg troede, jeg hørte forkert i går. Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) vil have, at Israel skal erstatte de skader, der er forvoldt mod institutioner og materiel i Gaza, der er betalt med danske penge.

Dette er da vistnok ikke særlig gennemtænkt.

Det vil i hvert fald være lykken for Hamas, for så kan de gemme både deres våben og sig selv i disse bygninger, for de bliver jo så 'fredet'. Og andre lande vil måske følge Ulla Tørnæs forslag.

På den måde vil Ulla Tørnæs og Danmark støtte de terrorister, som de samtidig har gjort klart er dem, der startede krigen. Ja, ikke blot støtte, men lade dem blive totalt fredet.

Så kan Hamas jo hygge sig i institutionerne og blive ved med at skyde deres raketter mod Israel fra disse bygninger, og det endog med beskyttelse fra Danmark? Det kan da ikke være muligt. For resten, hvorfor skal Hamas ikke betale? Det var jo dem, der startede krigen.

Mon ikke der skal tænkes en omgang mere?

Ruslands storhed

Michael Kongstad Nielsen, Virum

Emil Rottbøll skriver i Refleks 10.-11. januar, at russerne er besat af storhed. Nej - Rusland er stort - men russerne fyldes af mange andre og stærkere tanker end drømme om storhed. F.eks. ortodoks kristendom, kamp for at holde varmen og få brød på bordet hver dag, kamp mod korruption og ærgrelse over de få rigmænd, der under Jeltsin fik bemægtiget sig ekstreme rigdomme. Rigdomme, der burde være kommet befolkningen til gode.

Rottbøll bygger først og fremmest sin artikel på kilder i det danske og det norske forsvar, en slagside, der er til at tage og føle på. Problemet i artiklen er det samme, som næsten alle vestlige medier, politikere og meningsdannere trækkes med: Når der siges Rusland, tænker man stadig på Sovjet.

Det burde snart stoppe. Herregud, lad dog Rusland få lov til at hele sig, få styr på sin økonomi, skatter, lønninger til offentligt ansatte, bekæmpelse af korruption og længere ude gangstervælde, komme sig oven på Jeltsin-årenes vanvittige regeringsførelse, for slet ikke at tale om de 70 år med kommunisme.

Og ja, Rusland er stort, det bryder Vesten sig ikke om at erkende. Men den går jo ikke i længden. Et Rusland på vej mod demokrati og stabilitet vil være en stor og stærk spiller i fremtiden, det må vi ligesom leve med.

At nogle russere så godt kan lide at blive mindet om store personer og begivenheder i historien - ja, hvem kan ikke det. Franskmænds sans for egen storhed er ikke at foragte. USA kan bestemt også godt være med (selv om der er det mest forgældede land i verden), og selv i lille Danmark svulmer selvbevidstheden ved tanken om vikingernes storhed, Christian d. 4. og europamesterskabet i fodbold i 1992.

Det bedste og kun det bedste

Tom W. Petersen, Frederiksberg

Til DR's musikchef Leif Lønsmann (interview i Inf. 10. januar under overskriften "Det bedste af det hele". Emil Holms udtryk "det bedste - kun det bedste" var ikke et 'slogan'. Det var noget ganske andet.

Det var en idealistisk målsætning, som han satte al sin kunnen og energi ind på at realisere. Lad være med at ændre, forvanske eller udvande det.

Dumt spørgsmål

Henning Prins, Ålsgårde

Den afstumpede, der samvittighedsløst rager til sig med samfundets moralske accept, er naturligvis lykkeligere end den, der tænker på retfærdighed til alles bedste.

Er du sur og trist min ven?

Claus Skytte, København N

Er du sur og trist,

så er du socialist

(klap, klap)

Er du sur og trist,

så er du socialist

(klap, klap)

Er du født som optimist,

Ender du som lib'ralist

Er du sur og trist,

så er du socialist

(klap, klap)

Du løser ikke problemerne, Karen

Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening

Det glæder mig, at Karen Jespersen (igen) føler behov for at understrege, at samfundet har et ansvar for at løse de sociale problemer. Samtidig efterlyses mit syn på ansvarsfordelingen imellem den enkelte og samfundet. Det er faktisk meget enkelt: Ja, jeg tror på det ansvarlige menneske, og det ypperste vi kan opnå med det sociale arbejde er at mennesker styrkes i at tage ansvar for deres liv. Alle mennesker har bedst af - og har det også bedst med - at tage ansvar for sig selv og sine.

Spørgsmålet er, hvordan vi realiserer det? Og her er vi åbenbart uenige. KJ undgår helt at forholde sig til min kritik af den meget uforsonlige linje, hun lægger over for f.eks. familier med utilpassede børn. Hvilket belæg har KJ for at påstå, at disse forældre bliver bedre i stand til at opdrage deres børn, hvis de trækkes i børnechecken? Hvori består forbindelsen mellem økonomisk sanktion og forældreevne? Eller hvis vi vender det lidt på hovedet: Hvorfor mener KJ, at det er en god idé at gøre det muligt for velhavende forældre at betale sig fra sine uvorne ungers misgerninger? Ud over at det i den grad er en individualisering af de sociale problemer, så giver ingen af delene den styrkelse af forældrenes muligheder for at tage ansvar for deres børn, som KJ ønsker sig.

Sikkerhedshegn

Toke Toftman Christensen, gymnasieelev

Michael Sandfort skriver i Inf. 12. januar, at Israel har brug for et sikkerhedshegn rundt om staten såvel som jødiskrelaterede områder. Men er det i virkeligheden ikke Israel, der har valgt at lukke resten af verden ude for det eksklusive jødiske forbund og lukke den palæstinensiske befolkning inde i en tvunget boble?

Jeg sympatiserer ikke med den arabiske danskers handling, der skød efter et par israelere i Odense, men jeg sympatiserer i høj grad med hans familie der er fanget mellem Hamas' fundamentalistiske guerillaer og Israels kyniske tanks og F-16 fly med deres nærmeste omgivelser og venner som eneste værn.

Har palæstinenserne efter 60 år som ikke-eksisterende nation ikke ret til selv at kaste med sten?

De danske modstandsfolk havde da lov efter bare bare to år; og vi var endda blandt de mest privilegerede, der skulle være med til at danne Hitlers 1.000-årsrige.

Afskaf menneskerettigheder?

Svend Aage Bek, Nordborg

Sådan fremgår det næsten i fredagens artikel af Ulrik Dahlin, om at DF går i Nordkoreas fodspor med hensyn til afskaffelse af menneskerettighederne. Så galt går det næppe, da der vel ikke er mange der ønsker noget sådan.

Men måske var det på sin plads, at vi fik en diskussion, om menneskeretskonventionens indhold, og om hvordan den fungerer. Der findes bl.a. flere EU-lande, hvor man bevist undertrykker f.eks. ytringsfriheden, uden at nogen vil røre en finger for at sætte disse stater på plads. De har jo trods alt underskrevet konventionerne, hvorfor de har pligt til at overholde dem. Hykleriet længe leve.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu