Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
13. januar 2009

Er psykisk syge ikke også syge, hr. minister?

Aksel Spencer Nielsen, specialkonsulent, FRIE Funktionærer

Hvis man siger sit job op af helbredsmæssige grunde, har man hidtil haft mulighed for at få dagpenge fra sin A-kasse. Det har blot krævet en underskrevet blanket fra lægen. De senere år har det været den gængse opfattelse, at både somatiske og psykiske sygdomme har været omfattet.

Men nu er der kommet nye boller på suppen. Beskæftigelsesministeren har ændret blanketten, så man ikke længere kan få støtte fra sin A-kasse, hvis man går psykisk ned. Det betyder, at man mister sit job. Men hvis en medarbejder på en fabrik ikke kan holde til de tunge løft, kan han stadig sige op og få dagpenge.

Mener Claus Hjort Frederiksen virkelig ikke, at sexchikane, mobning, samarbejdsproblemer eller andre former for dårligt psykisk arbejdsmiljø kan være tilstrækkelig grund til at forlade en arbejdsplads?

Fem tiltag til gavn for sårbare og udsatte børn

Marianne Jelved, MF og socialordfører for Det Radikale Venstre

Den 13-årige pige fra Mou i Himmerland er endnu en sag om et mishandlet barn, der svigtes alt for længe af kommunen. Vi ser desværre alt for mange af disse sager. Det er ubegribeligt og utilgiveligt.

Det er et problem, vi ikke kan tillade os at sidde overhørig. Det må kunne gøres bedre. Man kan tænke sig følgende fem tiltag:

Der bør være et børnehus i hver kommune, hvor børn kan gå hen og få hjælp akut. Så ville den 13-årige pige fra Aalborg Kommune måske selv have kunnet henvende sig i et børnehus med specialuddannede voksne.

Der bør være en opstramning af loven om udsatte børn, så en sagsbehandler altid skal inddrage et regionalt netværk bestående af børnefaglige eksperter, der skal inddrages i sagsbehandlingen. Så er der hjælp fra relevante eksperter, og der er pres på kommunen for at varetage undersøgelsen og eventuelle indgreb hurtigst muligt, men på et fagligt grundlag.

Derudover skal alle medarbejdere, der har børnesager, have en særlig overbygning på deres uddannelse. Det er svære sager at skulle gribe ind i en familie.

Alle skoler bør have socialrådgiver tilknyttet. Der skal være et kontor, hvor den kommunale socialrådgiver har kontortid. Her kan børn, lærere og forældre komme forbi og lettere få en kontakt, og der kan følges op af skolens medarbejdere sammen med socialrådgiverne, når der er mistanke om omsorgssvigt.

Og så har kommunerne et ansvar for mængden af børnesager pr. sagsbehandler. Socialrådgiverne anbefaler maksimum 30-40 til en medarbejder.

Flertalsdiktatur

Ole Laursen, Aalborg Øst

Frank Aaen og Pelle Dragsted fra Enhedslisten slår i Information den 7. januar til lyd for en hel eller delvis nationalisering af bankerne, bl.a. ud fra ideen om gennem demokratiet at styre investeringerne i en bestemt, f.eks., grøn retning.

En besnærende tanke, hvis forudsætning dog er at flertallet ønsker at tænke fremad. Og man behøver bare at kigge på de seneste års Foghs ingen-fugl-fisk-og-frø-flertalsdiktatur for at konstatere at det ikke har hold i virkeligheden.

Så herfra lyder et nej tak til centralisering af bankerne. Som en del af et mindretal vil jeg i stedet kontakte mit pengeinstitut og høre, hvornår de laver en grøn konto jeg kan anbringe mine midler på.

Kvinder er fremtiden

Rebecca Risbjerg Larsen, Odder

Kvinder er fremtiden. Mange mænd vil protestere mod dette faktum, thi de prøver alt for at hive os ned fra vor sejrsskamler, som vi i øjeblikket er i fuld gang med at bestige. I fremtiden vil kvinder besidde magtfulde topstillinger; bankdirektør- såvel som statsministerposten.

På mange ungdomsuddannelse og på de højere læreranstalter er størstedelen af de studerende kvinder. Jeg ser dette hver eneste dag. Pigerne scorer topkarakterer, mens mange af drengene får de middelmådige.

I debatindlægget, "Køn statistik på Information", fra weekenden den 10.-11. januar nævnes problemet: Også på Information er mændene dominerende. Men det er ikke kun på Information eller topposterne, at vores modsatte køn er fremherskende. I Folketinget er kvinderne underrepræsenterede; også selv om der i Danmark er flere kvinder end mænd. Så hvad er repræsentativt demokrati? Ud fra ovenstående har jeg svært ved at give et svar.

I gamle dage var politik kun for mænd, og derfor var samfundet ofte baseret på penge og magt, thi det er godt og vel det samme. I fremtiden vil vi se kvinder, som måske kan vende dette samfundssyn, så de bløde (lad mig kalde dem; de menneskelige) værdier sættes i centrum. Måske dette er løsningen på den nuværende finanskrise.

Så lad dog kvinderne få plads i de mandsdominerede stole og lad dem prøve! Måske virker det.

Tror Karen Jespersen på det ansvarlige menneske?

Merete Sølvhøj, socialrådgiver

Det var med stor forundring, at jeg den 9. januar læste velfærdsminister Karen Jespersens (KJ) reaktion på dansk socialrådgiverforening Bettina Posts (BP) kommentar den 8. januar.

Under overskriften "Tror Bettina Post på det ansvarlige menneske?" forholder Karen Jespersen sig udelukkende til BP's opfattelse af KJs personlige holdning. KJ har oplevelsen af at være tillagt, "det helt forkerte synspunkt".

KJ undlader til gengæld, at forholde sig til de objektive kendsgerninger, som udgør hovedsubstansen i BP's kommentar. Kommunerne oversvømmes med lovforslag, regler, stramninger, straffe og kontrolforanstaltninger i et hidtil uset og uanalyseret omfang. Det eneste, vi ikke ser noget til, er den lovede afbureaukratisering.

Hverken de medarbejdere, der pålægges at forvalte denne vildtvoksende regeljungle, eller de borgere, der udsættes for den, får oplevelsen af at blive betragtet som mennesker, der selv kan tage ansvar.

Meget tyder på, at KJ ikke selv tror på det ansvarlige menneske.

Inkonsistent tv-retorik

Ole Thorbek, Værløse

I forbindelse med TV2's og DR's dækning af Israels krig mod Gaza omtaler de konsekvent denne som en konflikt mellem Israel og Hamas. Men Israel er et land og Hamas er et politisk parti, der støttes af flertallet i Gaza og derfor danner regering. At sammenstille benævnelsen af et land, Israel, med et politisk parti, Hamas, er jo åbenlyst asymmetrisk og inkonsistent. Hvad er formålet hermed?

Det forekommer endnu mere besynderligt, når man tager i betragtning, at krigen i virkeligheden er en krig, som føres af regeringen i Israel og dennes militær imod befolkningen i Gaza. Men de to tv-stationer taler aldrig om konflikten mellem den zionistiske regering i Israel og Gaza, eller mellem zionismen og Gaza.

Hvorfor fravælger de omhyggeligt den oplagte mulighed simpelthen at omtale konflikten som en konflikt mellem Israel og Gaza?

Gaza minder om Rwanda

Ole Kropp, Bagsværd

"Vi har stadig en masse arbejde foran os!" Sådan citeres Israels militære talsmand Avital Leibovich i lederen i Information fredag den 9. januar.

Man kommer uværgerligt til at huske på, at næsten samme meddelelse blev brugt i Rwandas hutustyrede radio i starten på folkemordet i Rwanda i 1994.

Hvis Israel fortsætter terrorbombardementerne i lang nok tid, skal de nok nå frem til en lige så effektiv 'Endlösung' for Gazas beboere, som det skete i Rwanda.

Skamfuldt

Jørn Sørensen, Hinnerup

Tak for lederen den 9. januar om Gaza, der giver lidt lindring i sjælen, idet vi får en sammenhængende beskrivelse i kort form. Et af holdepunkterne i denne konflikt kan være, at pengekassen med de mange millioner til støtte for palæstinensernes daglige liv forblev lukket på trods af, at de havde gennemført et demokratisk valg i 2006, der var tjekket af internationale observatører. De havde gennemført valget som aftalt, men de havde stemt på de forkerte. Sådan reagerede vi i Vesten, og her er Danmark med i klubben. Skamfuldt. Endnu mere skamfuldt var det, at vi ikke anfægtede, at Israel holdt pengekassen lukket. Aftalen blev ikke holdt. Skamfuldt.

Kuppede Hamas sig til magten?

Birte Fransen, Vesterbro

Tak til Information for dækningen af krigen i Gaza. I særdeleshed tak til Lasse Ellegaard for de indsigtsfulde og engagerede rapporter.

Jeg undrer mig dog over weekendens (10.-11. januar) interview med Per Stig Møller, hvor udenrigsministeren forklarer, hvad han mener med, at "Hamas kuppede sig til magten".

Der kan vel næppe hentydes til den demokratiske valgsejr?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her