Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
10. januar 2009

Ondskabens logik

Søren Blaabjerg, Hørning

Man kan undre sig lidt over terrorstaten Israels tilsyneladende hastværk med få så mange palæstinensiske børn slået ihjel som muligt; og så alligevel måske ikke.

Børn har det jo med at blive til voksne mennesker, hvis de ellers får lov til det, i dette tilfælde stensikkert besjælet med et uudslukkeligt had til staten Israel.

Så måske er der alligevel en slags logik. Man må være fremsynet. Krig er som bekendt (ifølge von Clausewitz) politik, blot med andre midler.

Så bare kør løs Israel. Snart vil verdens samvittighed igen slumre sødt og det nære venskab mellem Isreal og den del af verden, der betyder noget, være fuldstændigt som før.

Israels ugerninger

Vagn Søndergaard, København K

I dag siger Israel med et Hitlerudtryk, at de vil have en totalløsning. Ja, skam og skændsel få det Israel for sin fortsatte massakre mod et undertrykt folk i et besat land. Det Israel som nu går i deres egne bødlers fodspor og ikke helmer før de får "Die Endlösung der GAZAfrage".

Ved den danske regering, som, også på mine vegne, stiltiende accepterer denne daglige forbryderiske og rædselsfulde ugerning mod udsultede forsvarsløse kvinder og børn. Begået af et land, der kalder sig et vestligt demokrati!

Egyptens rolle

Gudrun Heilbuth, Hellerup

Gad vide om folk er klar over, at det ikke kun er Israel, der stænger grænsen til Gaza, men også Egypten. Folk, der bryder igennem det egyptiske hegn, bliver skudt på af de egyptiske grænsevagter. Men det hører vi aldrig om.

Stop massakren

Irene Clausen, København SV

Zionismens historie er styret af målet: mest muligt palæstinensisk jord og færrest muligt arabere. Under denne målsætning begik zionismen etnisk udrensning på palæstinenserne i 1948, hvor staten Israel blev oprettet og 700.000 palæstinensere drevet på flugt. Under denne målsætning blev Gaza og Vestbredden i 1967 besat. Siden da har de besatte områder været udsat for den ene blodige massakre efter den anden. Hvem husker ikke Jenin-massakren i starten af det nye årtusinde? Og nu er det Gaza, der bløder under zionismens militære massedrab.

Hvordan reagerer verden så? Ganske som den plejer. Befolkningerne verden over protesterer over for palæstinensernes ufattelige lidelser, mens magthaverne er ligeglade med menneskeliv, men kun interesseret i at fastholde Israel som en imperialistisk forpost i det olierige Mellemøsten.

Den danske regering og EU viser med deres vattede holdning til Gazamassakren endnu engang, på hvis side de står i Palæstina-konflikten - nemlig som faste og ukritiske allierede i forhold til den zionistiske besættelsesmagt Israel.

Derfor må befolkningerne reagere. Boykot Israel. Ophæv associeringsaftalen med Israel. Send de israelske ambassadører retur. Støt den palæstinensiske befrielseskamp.

Menuforslag

Søren Juul-Nielsen, Århus C

Det meddeles, at den franske præsident, Nicolas Sarkozy skal spise til middag med den israelske ministerpræsident Ehud Olmert

Menuen? Sprængt palæstinensisk barnebryst, stegt som vildt med grøntsager.

Vi er en ny form for midterparti

Simon Emil Ammitzbøll og Dennis Nørmark, hhv. formand og styrelsesmedlem for Borgerligt Centrum

Den politiske midte er et cirkus skrev Information på lederplads, dagen efter lanceringen af Borgerligt Centrum. Det vrimler med partier, der ønsker at favne så bredt, at deres arme kan nå fra den ene ende af skalaen og til den anden. Men det synes vi er useriøst. For det kan man ikke.

At være midterparti handler ikke bare om at kunne favne alt fra højre til venstre, for midterparti betyder ikke pr. automatik, at man skal være en politisk vendekåbe, der kan samarbejde med alle. Borgerligt Centrum prøver nemlig at definere en midterposition, der netop er politisk. Vi ligger politisk imellem minimalstatsliberalisme og overdreven statslig detailstyring. Og vi gør mere end det. Vi ligger nemlig ikke 'midt imellem' men har et ben i den borgerlige lejr, fordi vi udtrykkeligt definerer os som et centrum-højre parti. Det er vores værdier, der placerer os der - ikke en strategisk overvejelse. Borgerlige værdier som forsvar for retsstaten, retten til forskellighed og lige muligheder.

Informations leder er udtryk for en forældet tilgang til midterpolitik, hvor et midterparti defineres efter sine samarbejdsmuligheder og metode, og ikke efter sit politiske ståsted. Sådan tror vi ikke det er mere. Det er derfor vi tror på succes, for som der også står i lederen: "Der er masser af vælgere på den politiske midte af dansk politik." Helt rigtigt set. Og der står vi nu, klar til at repræsentere dem.

Konsekvens

Hans Bredahl, Roskilde

Et nyt parti har erklæret sig som modstander af rygeloven. I konsekvens heraf må man tillade sig at antage, at partiet også er imod tvungen brug af styrthjelm, tvungen brug af sikkerhedssele og faste fartgrænser. Man må håbe, at dette nye parti har gjort sig forestillinger om bevillingerne til sundhedsvæsnet.

DF kender ikke til proportionalitet

Jan Johansen, København SV

Det står nu klart, at Søren Espersen (DF) ikke skelner mellem soldater og civile borgere. Akkurat ligesom terrorister ikke skelner.

Det er i strid med folkeretten at bombe, hvis der ikke er et militært resultat af bombningen, som når Israel bomber skoler og civil infrastruktur i Gaza. Men Søren Espersen forstår folkerettens proportionalitetsprincip som et spørgsmål om, at begge sider må dræbe lige mange. Det fremgik af P1 Debat mandag mellem de to udenrigsordførere Søren Espersen (DF) og Holger K. Nielsen (SF). Det er åbenbart godt det samme, om man dræber soldater eller civile. Begge dele er legitime mål, og så forstår man bedre, at DF er så ligeglade med at løse konflikten i Mellemøsten.

Hvilke børnefamilier vokser?

Lone Nørgaard, Frederiksberg

Ultimo december kunne man læse på nettet under overskriften Børnefamilierne vokser, at antallet af familier med tre eller flere børn er vokset støt siden 1990. I dag har således 15 procent af alle børnefamilier mindst tre børn. Årsagerne angives til at være følgende: 1. Det stigende antal skilsmisser med efterfølgende nye parforhold, der skal rumme nye, egne biologiske børn, 2. Det er blevet et statussymbol at have mange børn.

Hvad der imidlertid ikke nævnes er tidligere tal, som viser, at en større andel af indvandrerne lever i børnefamilier og har flere børn end resten af befolkningen. Endvidere er det gennemsnitlige børneantal for børnefamilierne større for familier, der udelukkende består af indvandrere og efterkommere end for øvrige familier. Par, hvor ingen er indvandrer eller efterkommer, har i gennemsnit 1,8 børn, mens par i indvandrerfamilier med baggrund i én udenlandsk nationalitet har 2,2 børn i gennemsnit ifølge Danmarks Statistik.

Hvilke banker skal op på træhesten?

Svend-Erik Jensen, Brøndby Strand

Folketinget er påbegyndt forhandlingerne om bankpakke II. Det fremgår, at statsministeren har sagt, at det skal sikres, at pengene kommer ud at arbejde, at bankdriften skal være sund, solid og sober i de banker, som modtager pengene. Hvem der det lige, som skal sikre det og hvordan? Er det offentlige repræsentanter, der skal kulegrave bankerne, eller er der så stor tillid til bankerne, at de selv skal bestemme om det er en god og sober bank. Det vil de formentligt alle mene, at de er. Under alle omstændigheder bliver det interessant at se, hvilke banker regeringen vil sætte i 'skammekrogen' og hænge ud som uværdige til at modtage billige statslån. Og skal regeringen også bestemme, hvem bankerne skal låne penge ud til? Det bliver også interessant. Hvilke virksomheder er sobre nok at låne penge ud til, og er 'hr. og fru Jensen' også sobre nok til at låne penge til forbrug? Og hvad skal pengene bruges til? Interessant, interessant. Lige så interessant er det, at ingen i Folketinget tilsyneladende har tænkt på at kombinere statslånene med investeringer i klimafremmende tiltag i eksempelvis den eksisterende boligmasse. Det ville der da være en vis fornuft i, og det ville da også være med til at sætte lidt gang i hjulene.

Endnu et hurra

Hanne Willert, Frederiksberg

Nu er minsandten også Karen Syberg tilbage i spalterne. Jamen velkommen igen også til ks, som har været savnet ligesom fris. Med de to tænksomme og velskrivende kvinder på plads igen tegner 2009 godt for Information. Tak endnu en gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her