Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
9. januar 2009

'Discount justits' i Højesteret

Birgitte Albrechtsen, formand for GK2003 vedr. Irakkrigen

Højesteret og regeringen står med rette for skud i disse tider. Alle ved, at Fogh førte Danmark i krig sammen med Bush og Blair i 2003. De ville krigen, koste hvad det ville. Ignorerede Grundloven og alle hensigter i FN Chartret. Desværre sov yderligere 61 folketingspolitikere også i timen og stemte os i krig.

GK2003 vedr. Irakkrigen står bag de 26 danskere, der i oktober 2005 lagde sag an mod Fogh Rasmussen for dette grundlovsbrud. Men de må vente i fire et halvt år, indtil marts 2010 med at få ret til overhovedet at lægge sagen an. Halvandet år i Landsretten og nu tre år i Højesteret.

Når første sag vindes i 2010, skal selve grundlovsbruddet behandles i Landsretten, og forventes afgjort i 2013 i Højesteret. Otte år efter sagsanlæg. Det kalder vi Discount justits! Selv efter en ny retsreform, der netop skulle frigive mere tid til Højesterets principielle retssager. Der foregår utvivlsomt en virksom forhalingsproces med stort fripas til Fogh.

Det nye, gode er dog, at Højesteret før jul 2008 besluttede, at grundlovssagen skal behandles af ni dommere, modsat normalt fem eller syv. Det plus fri proces til Højesteret er tegn på sagens store principielle betydning for landets retssikkerhed. Vi tror stadig på et bedre Danmark.

DF's minimalstat

Tom Elkær-Hansen, København K

Står det til inkarnationerne af 'den indre danske svinehund' i Dansk Folkeparti skal Danmark gøres så lille - og isoleret - som overhovedet muligt.

Således vil partiet besvare Grønlands underforståede kritik af den forkrøblede danske udlændingepolitik med teknisk set at gøre Grønland til udland. Grønlandsk overtagelse og liberalisering af udlændingeområdet - DF's forslag om grænsekontrol mellem Grønland og Syddanmark. Det var så den del af Rigsfællesskabet.

Dansk Folkeparti vil også løsrive os fra de forpligtelser og konventioner - specielt på menneskerettighedsområdet - som vor langvarige deltagelse i internationalt samarbejde har resulteret i. Udvisning af kriminelle indvandrere uden smålig - og empatisk - skelen til forholdene i de lande, de pågældende udvises til.

Formålet er oplagt. Jo mindre landet og befolkningen er, og jo mere danskerne kan afskæres fra omverdenen og påvirkningerne herfra, desto lettere er det at baste og binde de tilbageblevne med påbud og forbud. Og det er jo Dansk Folkepartis universalløsning - ikke så overraskende, al den stund partiets eneste gennemgående programpunkt er: Danmark kun for (syd)danske 'svinehunde'.

Danmark tilbage til Middelalderen

Jan Danø, København N

Jeg kommer kørende ad Lyngbyvej i min bil med min bilradio på Radioavisen. Der er krig i Gaza, men de fortæller de os i stedet om Bertel Haarders nyeste spin. Derefter kommer der et indslag om, at Dansk Folkeparti stiller forslag om, at menneskerettighederne skal beskæres i Danmark, så de ikke står i vejen for at ordentlige borgere kan leve i fred for voldelige indvandrere. Og pludselig mærker jeg, at min bil i snemørket, med mig, mine børn, det land, jeg er født i, bor i og arbejder i, hvor mine forældre og bedsteforældre knoklede for at give os et godt liv; at vi glider tilbage til Middelalderen. Nu er enhver anstændig fernis væk, køterne er gået i krig mod humanismens værn sat for at forhindre gentagelse af nazismes forbrydelser, og mens jeg kører i min bil, sidder det midt mellem øjnene: Nu er det kraftedeme nok!

SF og fidusen mod egen politik

Henrik Guldborg Bøge, Charlottenlund

Man kan beskylde dansk politik for mange ting i disse tider. Men man kan ikke beskylde det for at være kedeligt! Det er på bare få dage blevet understreget af det nye parti Borgerligt Centrum og Naser Khaders flugt fra sit eget parti Liberal Alliance.

Nu har SF også meldt sig med underholdning. SF kræver at komme med i den nye bankpakke. Hvis ikke, nægter partiet at støtte op om en eventuel indførelse af Euroen i Danmark. Umiddelbart lyder det som et smart taktisk træk, for Fogh er meget afhængig af, at SF siger ja til euroen.

Men hvad er det lige, SF reelt får ud af sine trusler? Det er skam meget enkelt. SF kommer med i en bankpakke, der formentlig på mange måder vil være i modstrid med, hvad partiet faktisk gerne så, var indholdet i denne. SF kommer altså til at gå imod sin egen politik. Til gengæld lover man så Fogh, at man velvilligt vil gå imod sin egen politik på et andet område og sige ja til Euroen ved en eventuel folkeafstemning. Er du forvirret? Med god grund.

Fidusen for SF ligger nemlig et helt andet sted. Det er en øvelse i 'regeringsduelighed'. For at kunne komme i regering skal man udvise 'ansvarlighed', hvilket i praksis vil sige, at man skal ligne alle de andre partier i Midtersumpen.

Men så er det, jeg spørger: Hvad er lige ideen med at komme i regering, hvis ikke man også vil føre en anden politik?

Mikrofonholderskolen

Steen Vraasø, Lyngby

Undskyld, hvad sker der egentlig på en dansk journalistuddannelse? Medieverdenen synes med få undtagelser overbefolket med ukritiske journalister og overfladiske lalleglade studieværter. Hvorfor er der f.eks. aldrig en journalist der stiller følgende spørgsmål til Søren Espersen og hans ligesindede ekstremister, når disse kræver fuld opbakning til Israels massakre på palæstinenserne i Gaza: Har palæstinenserne ikke også ret til at forsvare sig over for besættelsesmagten Israel? Kan man tale om en våbenhvile, der er brudt af Hamas, når Gaza har været udsat for en kvælende blokade i halvandet år, og når Israelske bomber (ifølge Robert Fisk) allerede faldt to gange i november? Hvorfor er det kun besættelsesmagten der må stille betingelser?

Ros til DR - og en opsang

Ole Larsen, København V

Som noget nyt viser DR nu dagligt massakrerne i Gaza i nærbilleder.

Det er et meget stort fremskridt. Hvis krigene i Irak og Afghanistan var blevet dækket tilsvarende, havde de danske krigsforbrydere ikke kunnet fremture nær så længe som tilfældet er.

DR's næste skridt må være at løfte sine diskussioner op til det realistiske niveau.

Forleden aften var der ganske vist en udmærket akademisk Gazaekspert i studiet, som under indtryk af billeddokumentationen tydeligvis bragte zionist Martin Krasnik helt i defensiven.

Men under hele diskussionen var der ikke ét ord om USA's - dvs. de herskende amerikanske zionisters - rolle i massakren. Uden deres tilladelse og støtte havde der ikke været nogen massakre! Og i den historiske gennemgang var der intet om zionisternes uhyrlige massakrer på palæstinenserne i 1948, da palæstinenserne blev drevet ud af deres land, ligesom hele grundlaget for zionisternes løgnagtige propaganda ikke blev berørt: Selv hvis man gik ind på zionisternes vanvittige ide om at gå tilbage til lande- og folkegrænser for 2000 år siden, har zionisterne ingen ret til 'det hellige land'. 95 pct. af dem der har besat Israel i dag stammer nemlig ikke herfra, men fra det daværende Khazarien i Sydrusland. Rigtige jøder er imod oprettelsen af det zionistiske Israel.

Hvis zionister havde været indrettet lige som mennesker, kunne deres skånselsløse nedslagtning af børn, kvinder og mænd havde været forklaret med dårlig samvittighed og derfor vrede over, hvad de allerede har gjort mod palæstinenserne.

Men det er de ikke.

EU bør ramme Israel på pengepungen

Dan Jørgensen, medlem af Europa-Parlamentet

Det virker underligt, at Israel kan fortsætte med at bombe skoler og hospitaler i Gaza og samtidigt have en privilegeret samhandelsstatus med EU.

EU bør overveje, hvilke sanktioner, man kan pålægge Israel, hvis de fortsætter med at ignorerer verdenssamfundets kritik.

Selv om landet normalt er politisk tonedøvt i forhold til omverdenen, ville de nok alligevel høre det, hvis EU begyndte at rasle med de økonomiske sabler.

Røvsyg orddeling

John Clausen, Knebel

Når man deler et ord ved linjeskift, er der i princippet næsten frit valg, selv om der findes klare regler. Således anbefales det, at sammensatte ord skilles dér, hvor de er hægtet sammen. Gør man ikke det, kan der komme sjove ting ud af det. Anal-fabetisme (Ole Riisgaards indlæg i Inf. 7. januar) var således et ord, som min kone bad mig forklare hende betydningen af. Og for at gøre det svært lagde hun trykket på anden stavelse.

Det fabulerede jeg noget over, og der kom en del mere eller mindre mudrede forslag, indtil den rette sammenhæng gik op for mig efter nogen tids latterfremkaldende anal-yse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu