Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
6. januar 2009

Lærkereden

Bent Sørensen, Gilleleje

Mads Qvortrup diskuterer den 2. januar Valdemar Rørdam som forfatter til "Jeg ved en lærkerede".

Teksten er faktisk skrevet af Harald Bergstedt. Melodien er i øvrigt ikke af Carl Nielsen men af Louis Marchand (nummer syv i hans Te Deum fra ca. 1700). Den findes i stort set samme udformning i hans orgelbog 2. Det er ikke ualmindeligt at danske komponister låner temaer, som f.eks. Bent Fabricius-Bjerres Matador tema taget fra N.W. Gades Akvareller.

S imod tuneserloven

George Hinge, Risskov

Palle Weis taler, i en bagsideleder den 3. januar om Socialdemokraternes "slaskede og stiltiende accept af den skandaløse tuneserlov".

Alle, der har fulgt med i medierne, burde vide, at Socialdemokraterne ikke blot stemte imod loven, men også talte imod den både i medierne og fra Folketingets talerstol - med andre ord en højlydt protest.

Ideen om, at S i virkeligheden støttede tuneserloven, har fået sit eget liv i Informations spalter og bliver gentaget af journalister og læsere som en slags dolkestødslegende, der skal bekræfte disse i deres moralske overlegenhed.

Det hævdes igen og igen fra denne kant, at Socialdemokraterne ønsker den samme udlændinge- og retspolitik som regeringen og DF. Sandheden er, at Socialdemokraterne forsøger den vanskelige kunst at forene ret og nødvendighed. I en tid, hvor fløjene taler i absolutter, har den afvejede røst svært ved at komme til orde.

Telefonlir

G. Petersen, Hornslet

Med Khaders afgang er der ikke længere nogen til at brokke sig over telefonregningen, når Anders Samuelsen i de sene nattetimer får CEPOS-folkene til at rødme af liberalistisk ophidselse.

Hvad vi dog ser på tv

Jonas Breum, København V

Efter to års blokade har Israel nu indledt en regulær angrebskrig i Gaza. Journalister er forment adgang til de krigshærgede områder, og dækningen af konflikten er følgelig ladt i hænderne på medietrænede israelske talsmænd, der med bløde og begribelige argumenter om 'selvforsvar' fortæller deres version af den forrykte historie om et statsligt overgreb på et desperat mindretal.

Tag nu de håndholdte reportager, hvor f.eks. TV2's Steffen Jensen i påfaldende afstand fra krigshandlingerne beskriver lysprojektilers bevægelse hen over nattehimlen mens han med en nærmest ordret gentagelse af en israelsk talsmand, der netop har været på skærmen, forklarer baggrunden for krigen.

I en tid hvor tv-stationerne kæmper deres egen kamp for at rejse midler til den daglige drift, kunne man med fordel fakturere de israelske myndigheder for minutlange reklamespots i bedste sendetid.

En andel til borgerne

Erik Christensen, Aalborg

Jørgen Steen Nielsen beretter i weekendens Information (3.-4. januar) om NASA's ledende klimaforsker James Hansens åbne brev til Barack Obama, hvori han tager afstand fra den hidtidige benyttede kvoteordning, som blev indført ved Kyoto-protokollen. I stedet foreslår han en udfasning af kul og indførelsen af en CO2-beskatning med "en fuldstændig tilbageførsel af afgiftsprovenuet til befolkningen".

James Hansen kalder sit forslag Tax and Dividend og i hans dividende forslag ligger, at hele skatteprovenuet skal tilbageføres i lige store andele til samtlige borgere hver måned. Det vil fremme tilslutningen til en sådan skat og sikre social retfærdighed.

I USA føres en interessant debat om nye instrumenter i klimapolitikken. Andre hælder til en reformering af kvotesystemet (Peter Barnes) og taler om en Cap and Dividend politik. Men begge grupper er enige om, at klimapolitikken skal have et dividende element (en andel af fælleden).

Denne debat kunne Information oplyse noget mere om, for her kunne danske klimapolitikere lære noget.

En køn historie

Flemming Andersen, Hvidovre

Eske Holm tager fejl. I sin uhyre muntre og tiltrængte kronik den 2. januar om de skandinaviske krimidronninger hævder han, at bøgerne kun bliver taget alvorligt, fordi det er skrevet af kvinder. Derfor er det en subtil kønsdiskriminering, lyder pointen. Men det har intet med kønsdiskrimination at gøre, det er tværtimod blot endnu et led i det kulturelle knæfald for 'det lave', som Informations kulturredaktør kalder tidens triviallitteratur, der sælger, i modsætning til 'det høje', der ikke sælger, men som (muligvis) bærer litterære kvaliteter.

Mange mandlige forfattere skriver lige så elendigt, J.C. Grøndahl er vel det bedst sælgende eksempel. Problemets kerne er, at kulturredaktioner og spinatfugle føler sig forpligtet til at tage skidtet alvorligt, dvs. finde kvaliteter hvor der ingen er ud fra et postuleret læserhensyn. Men det er intet andet end leflen for de avislæsere, der frygtes at droppe aviserne, hvis de ikke bliver nurset med feel good-anmeldelser og -artikler om triviallitteraturens litterære værdier.

Det kan da også være underholdende, bevares. Men hold det lige fri fra kønsoptikken.

Forskel på mindretal

Johan Drost, København K

Sammen med et billede af en baby med imamskæg gør 3F reklame for sig selv med sloganet: "Muslimerne kommer af sig selv. Det gør din overenskomst ikke".

Hvorfor lyder der ingen protester over dette klare eksempel på diskrimination, forhånelse, stigmatisering, generalisering og dæmonisering af et sårbart mindretal?

Måske er det fordi, at det virkelige slogan lyder, "Østarbejderne kommer af sig selv. Det gør din overenskomst ikke," hvilket sammen med et billede af en baby med Balkan-overskæg, åbenbart ikke generer nogen.

Israels krigspropaganda

Morten Hansson, Farum

Sandheden er det første offer i en krig - det gælder også den igangværende krig i Gazastriben.

Medier og politikere, herunder udenrigsminister Per Stig Møller, fremfører den israelske udlægning, at Hamas brød våbenhvilen ved at skyde raketter ind i Israel.

Sandheden er, at våbenhvilen allerede var brudt, nemlig af Israel, der den 4. november ved et angreb ind i Gazastriben dræbte seks Hamas folk. Men selv om man godtager Israels krigspropaganda, bør man spørge sig selv, hvordan proportionerne er i denne sag. Er det et rimeligt svar på Hamas raketter, der anrettede begrænset materiel skade, at slå i hundredvis af civile palæstinensere ihjel? Er det fornuftigt, hvis man ønsker fred?

Vesten må stoppe med at holde hånden over Israel og forlange totalt stop for krigshandlingerne. For israelernes egen skyld og for palæstinensernes.

Våbnene må lægges på begge sider og erstattes af forhandlingsbordet - det er den eneste vej til freden.

Hverken Israel eller Hamas kan bombe sig til fred i Palæstina.

Banker eller kommuner

Hans Thomassen, Korsør

Det er sagt før, men bør gentages så tit og af så mange, at regeringen til sidst lytter. Milliardindskud i banker er en tvivlsom affære. Mig bekendt brugte tyske banker et lignende tilskud til at konsolidere sig selv og ikke lån til erhvervslivet.

Giv dog de penge til kommunerne, så de kan virkeliggøre deres planer om renovering og nybyggeri af institutioner. Så får vi noget for pengene; et løft til velfærdsstaten og beskæftigelse i den stagnerende byggebranche, hvorfra pengene hurtigt og sikkert vil sive ud i det øvrige erhvervsliv. Og lad kommunerne sælge deres egne grunde til almennyttige boligselskaber på de betingelser, som de finder rimelige, fordi de er - almennyttige, og ikke nødvendigvis til markedsprisen til spekulationsbyggeri.

Tja, jeg finder det indlysende, hvad er det jeg ikke kan se?

Ytringsfrihed på dansk

Bent H. Jørgensen, Hjørring

Under nytårskoncerten fra Wien afbrød dirigenten Daniel Barenboim koncerten for at komme med sit nytårsønske for 2009: Han sagde, at han håbede på, at 2009 vil bringe menneskelig retfærdighed og fred for alle i Mellemøsten.

Hvis man kender lidt til Barenboims liv, er det sikkert, at disse ord ikke var tilfældige men særdeles velvalgte. Få som ham har gjort et stort arbejde for at danne bro mellem tidligere og nuværende fjender. Han har både været leder af flere tyske orkestre og han har gjort meget for at forene jødiske og arabiske musikere i Israel/Palæstina. Bl.a. har han startet en musikalsk børnehave i Ramallah på Vestbredden.

Af ukendte årsager blev dette tydelige budskab oversat af den danske kommentator til det noget mere uskyldige: fred på jorden. Hvorfor mon? Var der ikke en dirigent, der ikke måtte udtrykke sin modstand mod Irakkrigen under en koncert i Danmark?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu