Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
27. januar 2009

Exit Afghanistan

Peter Arnborg; Frederiksberg

Efter at have læst Carsten Jensens tre artikler i sidste uge som 'embedded' hos de danske styrker i Helmand, Afghanistan, står det mig stadig klarere, at regering og et folketingsflertal internationalt bør arbejde for en exit-strategi for (også) danske styrkers deltagelse i 'operationerne' på de kanter, som de nu foregår.

Helst så Danmarks nuværende indsats on location aftager gradvist i løbet af måneder eller ganske få år. For alles bedste.

Stemmerne fra Afghanistan

Kjeld Hoff Olsen, Dyssegård

Carsten Jensens reportager fra Afghanistan har været læsning båret af både nuancering og journalistisk nærvær. Det er smukt, som han har givet stemme til lokale afghanere, så vi får et førstehåndsindtryk af denne ulykkelige og meget komplicerede konflikt.

Det er ikke kun god journalistik, det er også fin skrivekunst, da han formår at fastholde sin egen synsvinkel, sine billeder og sammenligninger uden at tage ordet ud af munden på sine øjenvidner. Tak til landets mindst ringe avis og til Jensen.

Fattigdom i Danmark

Knud Vilby, Socialpolitisk Forening

Venstres Ellen Trane Nørby er glad for, at højkonjunkturen har bragt tusinder af danskere fra passiv forsørgelse og ind på arbejdsmarkedet (inf. 24.-25. januar). Det er vi også glade for i Socialpolitisk Forening, og det har vi givet udtryk for. Men vi er kede af, at uligheden i samfundet samtidig er vokset.

Det startede allerede i Nyrup-regeringens sidste år, og det er fortsat under VK. Desuden er den egentlige langvarige fattigdom nu markant voksende.

Det er bekymrende, at vi får flere fattige trods meget stor økonomisk vækst, og at denne fattigdom ikke mindst rammer børn. Hvordan vil det gå, når vi får økonomisk stagnation eller tilbagegang?

Respekt?

Thomas R. Mikkelsen, Holstebro

Ifølge teolog Iben Thranholm (Information, 24.-25. januar) er danskerne religiøse analfabeter som ikke "respekterer mennesker, der har en tro". Men hvad vil det sige at respektere?

Jeg mener da bestemt, at jeg respekterer f.eks. kristne, muslimer og jøder, selv om jeg ikke selv er religiøs. Det kan jeg sagtens gøre selv om disse mennesker tror på guder og begivenheder som for mig er lige så virkelige og sande som nisser og trolde.

Men jeg forbeholder mig ret til at diskutere troende menneskers forestillinger om guder osv. med dem. Og til at fortælle dem hvordan jeg ser på sagen. Det kan gøres fuldstændig inden for respektens rammer.

Journalistiske analfabeter

Allan Bartroff, Frederikskberg

Det går ikke så godt for betalingsdagbladene - blandt de glædelige undtagelser er Information, og det er jo herligt, at der interesse for at betale for at få baggrund, kritisk analyse etc.

Men, men så skal der altså ikke komme ret mange automat forsider som den 24.-25. januar "Danskerne er ræligjøse analfabeter". At imamer og den katolske kirkes talsperson på anfordring finder, at der er for lidt religiøs interesse og forståelse i Danmark, er ikke en historie og forside, jeg har lyst til at betale over 20 kr. for.

Med den metode kan der hurtigt laves forsider (og artikler) - prøv at spørge efter Dansk Industris holdninger til topskat eller om Dansk Landbrug synes, der er tilstrækkelig forståelse for svineproduktionen i Danmark. Det skulle nok kunne give et kioskbaskere og fyldte sider. Men er måske ikke historier af en kvalitet, der berettiger prisen på Information.

Informations ureflekterede religiøsitet

Ove Møbjerg Kristensen

Med Rikke Dahl Jensens 'interview' af Iben Thranholm (IT) i Refleks den 24.-25. januar har Kristelig Information endelig dokumenteret, at bladet er uden for pædagogisk rækkevidde hvad angår tilegnelse af basal religionskritik. Ifølge mikrofonholderen er programmet Religionsrapport ikke missionerende. Men artiklen er i hvert stærkt missionerende, og de 'rapporter', jeg har hørt, har været af samme art: De religiøse pseudobegreber 'tro' og 'gud' accepteres ganske anti-intellektuelt i artiklen. Således er demokrati og ytringsfrihed skadeligt ifølge IT, for "menneskeværdet kommer fra skaberen". Hvilken entitet er det?

De religiøse er så gode, hævder IT. Erfaringen siger dog noget andet: Man kan være god uden at være religiøs og religiøs uden at være god.

Ifølge IT vil humanismen erstatte 'det åndelige' med biologi. Denne identifikation tydeliggør, at teologi ikke hører hjemme på et universitet. Det eneste 'åndelige', der findes, er afklaring, nytænkning og argumentation. Lad os få mere af det!

Kjærhus og antisemitisme

Sven Karlsen, Brøndby

Kjærhus' klumme om antisemitisme (Inf. 24.-25. januar) er ligeså tynd, som når en fodboldspiller prøver at filme sig til et straffespark. Jeg påberåber mig ikke at have den endegyldigt rigtige vurdering af Israel/Palæstina-konflikten, men at jeg gang på gang skal beskyldes for at være antisemit, fordi Israel har en meget stor overvægt af minusser i min karakterbog, er uacceptabelt.

Jeg er selv modstander af både Muhammedtegninger og nazireferencer ... ikke fordi jeg går ind for politisk korrekthed, men fordi jeg mener, at der bør eksistere en eller anden form for 'intellektuel ære', og at de mennesker som fører banneret for den ene eller den anden fløj i en konflikt, bør tilstræbe større saglighed end menigmand.

Men det gør ikke Otzens tegning i Politiken til antisemitisme. Og hvis dét, en Israelkritiker som undertegnede siger, ikke kan tages for gode varer, så lyt i stedet til en person med dine egne holdninger. Martin Krasnik (Weekendavisen, 10. februar 2006) siger bl.a.: "Derfor kan man heller ikke kalde tegningen af Davidsstjernen og Hagekorset fra Saudi-avisen al-Yawm antisemitisk - ej heller de mange tilsvarende tegninger, der påstår, at israelsk politik er nazistisk. Det er en afskyelig og forkert sammenligning, men kritik af Israel er politisk kritik, ikke racisme."

Kom så på benene, Kjærhus!

Kjærhus' begreber

Torben Hviid, Vordingborg

Tue Kjærhus bruger sin klumme i weekendavisen (24.-25. januar) på at identificere og forfærdes over antisemitiske tendenser i dagens Danmark. Antisemitisme er, når nutidens israelske politik sammenlignes med nazistisk politik, får vi at vide. Måske Kjærhus kan hjælpe med yderligere begrebsdannelse? Når almindelige israelere for åben mikrofon udtrykker ønsket om udslettelse af alle palæstinensere i Gaza, hvad skal vi da kalde det? Eller når verdenssamfundet tolererer, at et helt folk fordrives til flygtningelejre og stadigt mere fragmenterede reservater - på trods af konventioner som verdenssamfundet selv vedtager, findes der så et godt ord for det? Måske Tue Kjærhus i sin næste klumme kan overveje, om man kan forestille sig en sammenhæng mellem dette sidste endnu ikke begrebsliggjorte fænomen og tendenser til antisemitisme?

Boykot andetkammeret

Ib Jensen, Søborg

"Vi fandt 18 dræbte, heraf seks kvinder og syv børn - En mand på ca. 30 år, havde fået sine hænder bundet med plastik-håndjern - så han ikke kunne stoppe blødningerne." (citeret fra Lasse Ellegaard i Inf. 24. januar). Selvfølgelig er disse grusomme mord på civile ikke nazisme. Det er zionisme, Thue Kjærhus!

'Fuck engelsk'

Robert Phillipson, professor emeritus ved Institut for Internationale Sprogstudier og Vidensteknologi på CBS

Informations leder, "Fuck engelsk -" i gårsdagens avis lider af enten-eller tænkning. Ligesom størsteparten om debatten om sprog på de højere læreanstalter i Danmark. Tanken om, at en udvidet brug af engelsk i publikationer og som undervisningssprog, nødvendigvis sker på bekostning af dansk er forkert. På Dansk Sprognævns websider kan man konstatere, at domænespørgsmålet ikke er blevet grundigt undersøgt. Tværtimod er der en artikel af seniorforsker Ole Ravnholt, i Nyt fra Sprognævnet 2008, 2. juni, som overbevisende argumenter for, at den sprogpolitiske debat præges af uvidenhed og begrebsforvirring.

Den politiske dagsorden er stærkt påvirket af en 'en stat - en nation - et sprog' tankegang. Denne er i strid med globalisering, europæisk integration, og den samfundsmæssige og pædagogiske forskning om flersproglighed. De højere læreanstalter har forpligtelser over for dansk, som ikke er til diskussion, hvorimod indlæring og anvendelse af andre sprog, herunder engelsk, skal forvaltes efter funktionelle kriterier, og således at den enkeltes eller en institutions repertoire udvides.

En mere kvalificeret tilgang til udfordringerne kunne passende starte med svenske erfaringer. Her har regeringen undersøgt det sprogpolitiske kort grundigt inden man gik over til lovgivning.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu