Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
24. januar 2009

Ansvarsforflygtigelse

Bente-Ingrid Bruun, Kgs. Lyngby

Bagsidelederen den 21. januar sluttede med ordene "massefyringer i verdensklasse".

Ifølge videnskabsminister Helge Sander skal Danmark både være verdensmestre i trådløs samfundsudbygning og trådløs innovation.

Det er en realitet, at biologiske og biofysiske forskere i stigende grad advarer om de menneskelige og miljømæssige negative konsekvenser af trådløse eksponeringer, således som det omtales i en bog om De trådløse samfund - myter og fakta, som snart udkommer.

I Danmark skal vi åbenbart også være verdensmestre i trådløse bivirkninger.

Det kan derfor ikke undre, at Helge Sander ikke vil give dispensation til studerende, som er kommet i klemme på grund af de nye skærpede adgangskrav på biologistudiet. Det passer desværre også med den politiske agenda, når der fyres biologiske forskere, for så vil de trådløse ekspansioner ikke blive forstyrret af deres forskningsresultater.

Jeg vil kalde det ansvarsforflygtigelse.

Anstændige chefer i DR?

Erik Vraae Jørgensen, Søborg

Et par overskrifter på DR Online 13. august: "Fyrede chefer glæder sig til DR-galla" og "Plummer: Fyrede chefer gjorde også godt".

Forhåbentligt havde de en god aften.

Christian Nissens, Munk-Rasmussens, Jørgen Kleeners og Finn Aabergs glæde var ikke uden grund. De var med ved åbningen af Koncerthusets i lørdags, inviteret af Michael Christiansen og Kenneth Plummer. For som Plummer opfatter situationen, havde de fire med deres budgetoverskridelser også sikret "Koncerthuset og hele DR-Byen i øvrigt".

Der er også andre, der har sikret byggeriet, om end på en ganske anden måde: De 521 medarbejdere der i 2007, på grund af overskridelserne og spareplanen der var en følge heraf, blev afskediget. De var vist ikke inviteret med til lørdagens galla.

Underholdende er det at læse, at Munk-Rasmussen ikke havde tænkt sig at blive væk fra åbningen: "Tværtimod. Jeg var ikke enig i, at jeg skulle fyres dengang."

Mon én eneste af de 521 var det? Plummer selv ser fremad. Efter "den sværeste dag i min generaldirektørtid", udmeldingen af spareplanen, ser han frem til "en ny æra, hvor vi ser fremad med Koncerthuset og lægger den kedelige fortid bag os". En ny æra som han altså indledte med en gallafest sammen med budgetoverskriderne.

De skulle ikke selv gøre det. I hvert fald siges det, at man hverken kan eller skal forvente sig for meget af magtens mænd. Øjensynlig heller ikke anstændighed.

Vilby 'glemmer' virkeligheden

Ellen Trane Nørby, MF, socialordfører (V)

Knud Vilby, der pt. residerer som formand for Socialpolitisk Forening, har været fuldstændig tavs, mens vi gennem de seneste år har løftet titusinder af marginaliserede fra et liv på passiv forsørgelse til et bedre liv. De har fået plads på arbejdsmarkedet, tjener deres egne penge og kan nu vælge en livsbane for sig selv og familien. Det er en fantastisk positiv udvikling, som vi og Venstre vil gøre alt for at fortsætte - trods den globale finanskrise, som vi også rammes af. Men vi har intet hørt om de storslåede sociale resultater fra Vilby.

Hvordan havnede vi her?

Esben Søltoft, formand for Ingeniørforeningens uddannelses- og forskningsudvalg

Hvis man ikke vidste bedre, så skulle man tro, at den finansielle krise havde ramt universiteterne, når man læser Information den 21. januar. Både på Aalborg og Københavns universiteter gennemføres nedskæringer - og netop på de områder, hvor regeringen ellers lige har satset store summer fra Globaliseringspuljen, nemlig naturvidenskab og den tekniske videnskab. Nedskæringerne på de to universiteter udspringer af forskellige årsager, men hovedbudskabet står desværre lysende klart: Der bliver på den ene eller anden måde tale om forringelser, netop hvor vi skulle skrue op for indsatsen.

Det er helt klart det gale spor at slå ind på. Hvis ambitionen med de udmøntede Globaliserings-millioner bare skal have en minimal chance for at lykkes, så skal der altså gøres et solidt benarbejde for at få flere unge til at se det naturvidenskabelige og tekniske 'lys'. Og det budskab bliver kraftigt sløret af nedskæringsoverskrifter. Det, vi med Globaliseringsstrategien i hånden skal opnå, er at øge optaget på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Derfor skal vi sikre, at de unge kan få den absolut bedste vejledning og undervisning.

Så jeg mangler fortsat at forstå: Hvordan havnede vi her?

Villy og bankernes partistøtte

Ulf V. Olsen, HB medlem i Enhedslisten

SF har nu været med til at forære banker og realkreditinstitutioner 100 mia. i form af lån, der aldrig skal betales tilbage og i forhold til hvilke det jvf. aftalens bilag 2.1 gælder, at man under "bestemte omstændigheder" kan blive fritaget for at betale rente.

Man kan notere sig, at det lykkedes S at få lidt - i sammenhængen ligegyldig - symbolpolitik vedtaget i forhold til bankdirektørernes lønninger - omend i en stærkt udvandet udgave i forhold til partiets krav.

Villy Søvndal luftede også et symbol krav i Information den 9. januar: "Brug pakken til at forhindre bankernes støtte til V og K," tordnede overskriften.

Der er dog ingen spor af denne torden i aftalen bankpakken. Så man må formode, at bankerne op til næste folketingsvalg fortsat har fuld mulighed for at takke deres velgørere?

Regeringens grønne profil

Aase Bak-Nielsen, Nibe

Meningen med grønne afgifter er vel, at de skal være adfærdsregulerende: At de skal få folk til at være mere miljøbevidste - og vil folk ikke være det af hensyn til miljøet og de fremtidige generationers liv og helbred, så kan de vel lokkes/piskes til det af hensyn til deres pengepung.

Når nogle politikere mener, at nedsættelse af marginalskatten delvist kan finansieres med grønne afgifter, så regner de altså med, at folk vil blive ved med deres nuværende miljøbelastende adfærd, betale sig fra den - og dermed skæppe så godt i statens pengekasse, at regeringen kan gennemføre sin skatteomlægning, uden at det skal gå ud over f.eks. grundejernes gevinster pga. deres huses beliggenhedsværdi.

Det optimale mål med grønne afgifter er selvfølgelig, at de skal gøre sig selv overflødige. Statens indtægter via disse afgifter skulle da helst svinde voldsomt ind, fordi de minimerer folks miljøbelastende adfærd.

De afgifter, der trods alt vil komme ind, bør da bruges til en meget nødvendig genopretning af fortidens miljøsynder, ikke som et led i den almindelige skatteligning.

Men regeringens 'grønne profil' drejer sig måske slet om bekymring for miljøet, men er ren skatteteknik?

Helge er skam oppe på jernhesten

Helge Adam Møller, Konservativt folketingsmedlem

Jeg foretrækker cykler frem for busser på korte strækninger både for gymnasieelever og for folketingsmedlemmer. Men jeg kan forstå, at formanden for de danske gymnasieelever, Minna Bernardini synes (i Inf. 22. januar), at det er et kæmpe problem, hvis man som ung gymnasieelev skal cykle seks til otte kilometer frem for, at blive transporteret i bus.

Hun siger, at hun glæder sig til, at se Helge oppe på jernhesten. Det kan hun let komme til. Stort set alle møder som jeg deltager i, i København, transporterer jeg mig frem til ved hjælp af en af de cykler som Folketinget, for et par år siden har indkøbt, til såvel medlemmer som ansatte. De er blevet en kæmpe succes. Minna Bernardini kan også komme forbi en af de dage i sommerhalvåret, hvor jeg cykler fra Næstved til Folketinget (90 kilometer), men jeg er selvfølgelig heller ikke en 'træt' gymnasieelev, men en aktiv folkepensionist.

Jeg ved godt, at forholdene er forskellige fra gymnasium til gymnasium og derfor kan transportløsningerne også være forskellige. Men generelt, hvis vejen er sikker og afstanden er under en halv time på cykel, så synes jeg, at det ville være super godt, hvis både gymnasieelever - og for den sags skyld - de fleste andre i samfundet ville tage cyklen, i stedet for bil eller bus - Det ville være bedre for såvel miljø som folkesundhed og så var der nogle der kunne spare dyre besøg i fitnesscentret.

Paradoksalle sammenligninger

Peter Kocsis, Holte

Israel mener ikke, at man kan sammenligne nazisternes behandling af jøderne med den behandling, Israel selv giver Gaza ud fra det argument, at førstnævnte var meget værre.

Men samtidig siger man, at argumentet om, at Israel behandler Gaza meget værre end omvendt, ikke er gyldigt! Ifølge Israel er kvantificerende sammenligninger af lidelser åbenbart kun noget, der er tilladt at foretage, hvis det er i landets egen favør.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu