Læsetid: 6 min.

Obama, bilag, sladder og moral

Om presse og etiske fordringer både her og der
Da Søren Pind var teknikborgmester i København delte han til frokost 20 snapse og fem fadbamser med Lars Løkke, da han var sundhedsminister. Her får Søren Pind hjælp i sin valgkamp af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i 2005 på Kultorvet. Måske med ølhunden

Da Søren Pind var teknikborgmester i København delte han til frokost 20 snapse og fem fadbamser med Lars Løkke, da han var sundhedsminister. Her får Søren Pind hjælp i sin valgkamp af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i 2005 på Kultorvet. Måske med ølhunden

Scanpix È

31. januar 2009

Der er ikke gået mange dage, siden Barack Obama blev indsat som De Forenede Staters 44. præsident, før forsøget fra det amerikanske højre på at miskreditere ham satte ind.

Helt benovet sagde de selv i Fox News, at det kun tog 24 timer. Det er jo sådan set rimeligt; den demokratiske proces fordrer opposition. Man kan blot undre sig lidt over måden. I Fox News, som er det mest utilsløret groft partiske elektroniske nyhedsmedie i den vestlige verden, har kommentatorerne nu også taget fat på Obamas baggrund.

Hvorfor skal vi lægge os bagover eller bøje os forover (metaforen var klar nok), bare fordi mandens far var sort? Dette blev sagt i klartekst.

Nyhedsinstitutionen, som er den mest sete i USA, håber ligefrem at det kommer til at gå Obama skidt. Hellere et ruineret Amerika, end at Obama lykkes. En bemærkelsesværdig forhåbning i et medie, der er ved at sprække af patriotisme med Stars and Stripes blafrende om ørene, og som højlydt anklagede George W. Bushs kritikere for landsforræderisk adfærd alene for at kritisere præsidenten. Det var der som bekendt grund til.

Grøn og mod tortur

De initiativer Obama allerede har taget er også stærk kost for det traditionelle højre, ikke alene i USA, men også her. En klimahøg med klare synspunkter på den menneskeskabte faktor er blevet sat i spidsen for den side af sagen; præsidenten har ophævet forbuddet mod at indføre forbud mod særligt forurenende biler; præsidenten har gjort forestillinger over for bilindustrien om fremover at producere mere forsvarlige produkter; præsidenten har genindført økonomisk støtte til afrikanske lande med abort; præsidenten har forbudt brugen af tortur og erklæret Guantánamo-lejren lukket inden et år.

Alene det at en amerikansk præsident ser sig nødsaget til at forbyde tortur er jo tankevækkende. Hvordan var det nu med vores protester over for USA? Var det med torturen noget Fogh Rasmussen fik sagt før eller efter joggingturen i Texas-bushen. Eller var det over barbecuen?

Endnu mere tankepåkaldende end denne tilbageholdenhed over for klare brud på Genève-konventionen og menneskerettighederne er det unægteligt at danske soldater i Afghanistan har udleveret fanger til de amerikanske torturbødler.

Retsopgør med Bush

Når vi nu ved at statsministeren efter eget udsagn har gjort disse forestillinger gældende, hvornår han så end har gjort det. Det vil sige at Danmark har vidst at der blev torteret - hvorfor skulle man ellers have protesteret - og så alligevel har udleveret fanger? Eller hvordan hænger dét sammen? Hvad men en autoritativ redegørelse fra både statsministeren og udenrigsministeren. Gerne i kor.

Men som sagt har Obama fået noget fra hånden de første 10 dage, foruden alt det, man ikke hører i forbifarten og slet ikke i de danske medier. Det store spørgsmål er om der nu venter retslige opgør efter Bush-årene?

Det er ikke så usandsynligt, som det måske lyder. Vor udenrigsminister har selv flere gange sagt det: USA er et retssamfund som nok skal tage sig af det, han ikke syntes, Danmark behøvede belære sin store allierede om. Så siger vi det og afventer at Rumsfeld og Cheney skal i spjældet. Dog ikke det på 'Gitmo'.

Her i sognet fortalte Ekstra Bladet at MF og tidligere teknikborgmester Søren Pind og hans kammesjuk i Finansministeriet, Løkke, før denne blev minister dér, og mens Pind var ved muffen i København, har været på druk på skatteydernes regning.

Ifølge Ekstra Bladets veloplagte artikel er det temmelig meget de fik væltet i knolden, de to; de har sikkert også haft det så herligt, man nu engang kan have det i det selskab. Pudsigt er det altid, når det er Venstrefolk, der således gang på gang vælter sig i tvivlsomme bilag.

Skæv hver dag

Ikke for at være smålig: det må være så forfærdeligt ind imellem at være politiker at man under dem periodiske lammelser i centralnervesystemet. Men i betragtning af statsministerens moralpræken, da han i sin tid førte valgkamp mod de påståede socialdemokratiske pampere med deres kammerateri, så er det da lige i overkanten at kæve sig - ikke promiller - procenter i blodet for andre menneskers penge. De tjener da godt, de to, skulle man synes.

Hvorfor skal man på denne baggrund betro dem andet og mere end beløb af den pågældende størrelsesorden? Det kunne man jo aftale med dem, Søren Pind og Løkke Rasmussen der som bekendt også er til bilagshåndterede naturfilm, at de to fremover æder og drikker sig skæve, gerne dagligt på skatteydernes regning mod at de ikke yderligere beskæftiger sig med det offentlige.

Nu skal de vel havde et eller andet at vide af deres partichef, skulle man tro. Men statsministeren vil få lidt svært ved at kalde dem til orden, hvad han vist også har opgivet.

Når skideballen skal uddeles, kan de jo bare stille sig op i hjørnet af statsministerens fine kontor og mumle noget om kreativ bogføring, så holder far nok bøtte. Eller tager til NATO og bliver til noget dér.

Kommentatorfnidder

Den idé mente Berlingerens kommentator Thomas Larsen ikke havde noget på sig, ikke efter at han havde snakket med Fogh Rasmussen over en kop flad kaffe. I den butik er gækken slået fast.

Men så fór Se & Hørs tidligere chefredaktør i sin nye stilling som politisk redaktør på TV 2 ud af hullet og svinede Larsen til og kaldte ham bydreng for Fogh, og man ved snart ikke hvad.

Som Lisbeth Knudsen, Larsens chef, meget rimeligt bemærkede, er det lidt af et stift stykke, når tidligere sladderbladsredaktør får nykker i den anledning.

Man skal ikke gå hinanden i brødet. Man kan kritisere og skabe sig og være uenig, men man kan ikke - ikke med mindre man har beviser - sige om en anden at han for eksempel ikke kan skrive, ikke duer til sit job eller er korrupt. Det er at gå folk i brødet og bryde det 11. bud i god presseskik, og det gør kun det rene udskud.

Derfor skal Se&Hør-redaktøren heller ikke bebrejdes at han i dag indtager en anden stilling end før. Han har tidligere skiftet plads og har været stik-i-rend-dreng for Fogh og siden redaktør for det værste snavs i dansk presse. Nu er han noget andet, og det er da bedre.

Fogh på politisk tiger

Det er jo netop det velsignede ved journalistfaget: Det kan føre til både det ene og det andet, bare man ikke er uflyttelig i fysik og etik.

Men ekssladderchefen skal, for nu at skære det ud i let fordøjelige stykker, ikke komme og anfægte Thomas Larsens ret til at drage konklusioner af en samtale med landets statsminister, hvad man så end mener om denne, og hans forstand på at bruge pressen.

Sagen er den at Larsen formentlig har ret i sin enkle analyse af statsministerens situation: nemlig at Fogh Rasmussen vil have endog meget vanskeligt ved at kravle ned af den danske politiske tiger for at bevæge sig videre i karrieren. Hvem er det nu der skal efterfølge ham? Nå, jo, det er jo: prik, prik, prik.

Der er simpelthen ikke andre for tiden, og truslen om et VKO'sk sammenbrud kan hurtigt blive en realitet i en helt ny politisk verdenssituation, hvor meningsmålingerne ganske vist ikke er begyndt at rette ind efter de nye signaler, men hvor dette ganske givet vil ske.

Alene den dag Dansk Folkepartis vælgere begynder at forstå sammenhængen mellem en høj rente og dansk afvisning af euroen, brænder lokummet.

Ellers skal partiet finde en eller anden udvej og tilslutte sig euroen. Det er ikke så svært, hvis bare man skipper alt det nationale fis om kronen, så det er ikke så nemt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Metz:

”Derfor skal Se&Hør-redaktøren heller ikke bebrejdes at han i dag indtager en anden stilling end før. Han har tidligere skiftet plads og har været stik-i-rend-dreng for Fogh og siden redaktør for det værste snavs i dansk presse. Nu er han noget andet, og det er da bedre.”

Hvis man mener at arbejdet som politisk redaktør på TV2, er noget andet og bedre, end at være redaktør på Se & Hør, eller for den sags skyld at være stik-i-rend-dreng for Fogh, er man da vist ude i de helt fine nuancer. Forskellene er så små, at Georg Metz vist må have anvendt målfoto for at nå frem til den afgørelse.

De tre jobs har trods alt det til fælles, at de først og fremmest går ud på hæmningsløst, samvittighedsløst og skruppelløst at fylde danskerne med højredrejet manipulation, løgn og propaganda.

Som politisk redaktør for TV2 er det Henrik Qvortrups fornemste opgave at promovere VKOs kulturrevolution fra 2001 og den xenofobi som er revolutionens kendemærke, og manden har vel dybest set ikke bestilt andet de sidste mange år…

Bjarne F. Nielsen

Enig med Georg Metz om langt, langt det meste.

Jeg deler dog den energiholdige Per Thomsens
opfattelse af Henrik Qvortrup. Han blev fyret fra DR og TV2 efter klare brud på kravet om vilje til upartiskhed i kommentare til landspolitiske stof.

Politiske kommentarer sås i spalter i Se & Hør med tab af dømmekraft, må man nok sige.

Skatteforliget bør komme så hurtigt som mulig og og en fyring det samme. Begge dele vil være tryghedsskabende.

Det er og bliver en demokratisk svaghed, at en tidlige statsministeriel skytsengel kan optræde på en landsdækkende TV-kanal og gentage de gladelige budskaber, som regeringen forkynder.

TV2's forringede troværdighed bør være et problem for ledelsen.

Den gode Mogensen, men også Christiansen, er anderledes alsidige med mandshøje udlægninger af det indenkrigske magtspil. De fortjener immer-væk respekt for ikke at skjule deres partitilhør.