Kommentar

Obamas hvedebrødsdage

Europa kunne sige nej til Bush. Men samarbejdet mellem Europa og USA vil forbedres, når Obama indtager præsidentembedet
9. januar 2009

Washingtons indbyggertal bliver firedoblet, når Obama bliver indsat som præsident den 20. januar 2009. Alle sejl er sat til. En all star strygekvartet opfører et til lejligheden komponeret værk, mens Aretha Franklin står for soul'en. Der forventes flere millioner mennesker på The Mall i Washington for at fejre, at USA har fået en ny, ung, sort, progressiv præsident. Trafikken bryder sammen, og der tjenes store penge på at udleje lejligheder til folk udefra, der vil være en del af den historiske begivenhed og festen. Sikkerhedsforanstaltningerne er enorme og aldrig overgået tidligere.

Obama og vicepræsident Biden tog på turné i det nordøstlige USA, blandt andet for at tage presset af Washington DC. Begejstringen over den nye administration er enorm. Og forventningerne er skyhøje. Men hvor lang tid varer hvedebrødsdagene?

I Washington siger man for sjov, at Obama kun fik 53 procent af stemmerne ved præsidentvalget i USA men 100 procent i Europa. Og rigtigt er det, at europæerne har været vilde af begejstring. 200.000 mennesker mødte frem foran Brandenburger Tor i Berlin for at hylde Obama. Men hvad sker der nu, når Obama vender tilbage til Europa og beder europæerne om at bidrage mere til løsningen af de globale problemer?

Brug for Obama

Et Europa der må vænne sig til at det strategiske problem i Europa er løst og at verdens strategiske problemer ligger uden for Europa: Israel/Palæstina, Iran, Irak, Afghanistan osv. Og når amerikanske efterretningstjenester og fremtidsforskere kigger i krystalkuglen frem mod år 2025 beskrives det, hvordan Europa mister betydning, fordi Kina, Indien, Rusland m.fl. vinder frem.

Verden har brug for Obama. Verden har brug for USA. Amerikanske kommentatorer siger, at den gode nyhed er, at amerikanerne under Bush-administrationen har forsøgt at gøre det hele selv - og fejlet. Men det stiller til gengæld krav til Europa og Danmark om at levere, hvis vi vil inddrages i beslutningerne og udførelsen i en ny verdensorden.

Økonomien først

Der er rigeligt at tage fat på. Aldrig har en ny præsident haft så omfattende og kompliceret en dagsorden foran sig. Den nye præsident overtager to blodige krige i Irak og Afghanistan. Forhandlingerne op til klimatopmødet er i fuld gang. Og ind over er kommet en dyb finanskrise, der vender op og ned på alle planer og prioriteter.

Derfor vil den nye Obama-administration fokusere på økonomien. Den amerikanske økonomi er i dyb krise. Vi befinder os midt i en global, synkroniseret krise, der rammer alle lande. Regeringer over hele kloden spekulerer sig gråhårede i bestræbelserne på at strikke økonomiske hjælpepakker sammen, der kan forholde sig til likviditet og ansvarlig lånekapital i finanssektoren. Rygterne i Washington taler om en hjælpepakke på om 1.000 milliarder dollar. Men hvad gør man, når det er så uhåndterlige størrelser som tillid der er brug for? Tillid til de finansielle systemer, til at man godt kan bruge penge, til at amerikanske forbrugere også kan investere i en amerikansk bil og forvente, at producenten også eksisterer, når bilen skal til syn første gang og måske mangler en reservedel?

Derefter vil Irak og sundhed være store prioriteter i den nye administration. Og først da energi og klimaforandringer. Og hvis Obama går efter en stor omfattende sundhedsreform og bruger al sin politiske kapital på det risikerer vi at det går forud for amerikanske initiativer på f.eks. klimaspørgsmål.

Nemt at sige nej

Det nye bliver, at Obama vil tage Europa - og Danmark - på ordet. Med Obamas indsættelse kan Europa - og Danmark - ikke længere sige nej til USA på grund af George Bush' katastrofale administration. Den håbløse Bush-administration har gjort det nemt for Europa at sige nej til amerikanerne. Så når Obama kommer tilbage til Europa og beder om større bidrag til løsning af verdens problemer, er det ikke længere nok at sige nej til Bush.

Ønskeseddel

Der vil være uenigheder i forhold til, hvordan vi skal reagere på problemerne. USA vil med stor sikkerhed bede europæerne om at bidrage med flere tropper til Afghanistan. Iran har produceret beriget uran tilstrækkeligt til at kunne producere et atomvåben. Og Obama vil bede europæerne om at skrue op for presset på Iran i forhold til eksportkreditter, handel og sanktioner. Rusland er måske det spørgsmål der skiller EU-landene mest. Og en ny amerikansk administration vil forvente, at Europa forholder sig til et Rusland der har nye ambitioner.

Når Obama kommer til Europa næste gang, bliver det med en ønskeseddel til europæerne. Spørgsmålet er, om der så står 200.000 foran Brandenburger Tor og siger "Yes, we can". Hvor mange vil vi kunne mønstre i København?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ups, endnu et vådeskud ...

Hvad jeg ville skrive var:

" Europa kunne sige nej til Bush ."

Øhem, USA, Bush, har da vist ikke haft det altfor svært med Danmark, Rasmussens Lykkeland.

Tvært imod har Bush vel nærmest følt sig rendt på døren af den danske statsminister.

Mht USA's, Obama's, ønske om flere tropper til Afghanistan, så husker jeg forfatterens udtalelse på mødet på Flyvevåbnets Officersskole ifm den seneste valgkamp.

Morten Helveg Petersen vil måske være uenig med en del af oppositionen, men han vil ikke have de store problemer med det officielle Danamrk ( = Rasmussen) !