Læsetid: 2 min.

Øvelse i anholdelse af unge mennesker

Debat
21. januar 2009

Onsdag den 14. januar skrev Information, at demonstranter kastede sten mod politiet og at politiets ruder blev smadret. Over 100 unge mennesker blev anholdt.

Tirsdag aften ca. kl. 18.45 skulle jeg igennem Vindebrogade ved Thorvaldsens Museum i København. Da jeg kom til Højbro Plads startede tre af Politiets mandskabsvogne med fuld udrykning og kørte ned ad Gammel Strand og blokerede Rådhusstræde ved Stormbroen. Det var meget dramatisk med tre politibiler for fuld udrykning ned ad den mennesketomme Gammel Strand.

Da jeg kom over på Vindebrogade, så jeg længere fremme et optog på et par hundrede mennesker. Bortset fra de hylende politisirener var alt roligt.

Da optoget passerede politibilerne ved Rådhusstrædet blev der kastet tre til fire kanonslag. Det var kraftige kanonslag, men ikke kraftigere end dem, man hører nytårsaften.

Opstod panik

Der var igen uro. Jeg er en moden mand, men følte absolut intet ubehag ved at fortsætte hen mod Stormbroen.

Da optoget var kommet ind i Stormgade, fulgte politibiler efter, og lidt efter var Stormgade spærret. Kort efter kunne man se et stort antal politibiler med blåt blik køre ind fra den modsatte ende af Stormgade. Man kunne se, at optoget var låst inde mellem to rækker af blinkende politibiler i den lukkede Stormgade, hvorefter politiet begyndte at presse demonstranterne sammen.

I starten var der hverken stenkast eller ild, men senere opstod der en vis panik. Der er formentlig senere blevet kastet nogle sten, men det kan ikke have været mange. Pt. er der ikke vejarbejde i Stormgade.

Senere på aftenen fremkom en overordnet politimand i en nyhedsudsendelse i tv med en dramatisk beskrivelse. Nu havde der også været molotovcocktails.

Jeg undrer mig over, at der ikke foreligger oplysninger om, at nogle af demonstranterne er blevet sigtet for vold eller for forsøg på vold mod politiet eller for hærværk. Politiet beretter ofte om, hvor avancerede de er blevet med at videofilme demonstranter. Med det udstyr skulle det være nemt at få fat i lovovertræderne.

Selvfølgelig skal man ikke kaste med sten mod politiet, men der blev ikke kastet med noget, før demonstranterne blev låst inde.

Og det virker besynderligt, som politiet overdramatiserede begivenhederne.

Hvis man er djævlens advokat, kan man stille spørgsmålet: Var det en øvelse for politiet i masseanholdelser, som skulle legitimeres? Eller endnu værre: Var formålet også, at skræmme folk fra at demonstrere?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Inger Sundsvald

Det er ikke småting man kan blive beskyldt for på disse sider. Jeg håber bare at jeg ikke opfattes sådan, af dem jeg som regel er enig med, og af og til uenig med. Jeg har da så absolut mine ’favoritter’, som af og til kan give nogle nye og ofte uventede vinkler på et emne. Tak for det.

Og så er der jo dem som bakker op om ethvert uappetitligt udsagn. Så véd man dét.

Inger Sundsvald

Egentlig er det enkelt. Der er synspunkter man kan respektere, selv om man ikke er enig, fordi der er en vis ræson i dem. Og så er der synspunkter, som er så langt ude i hampen og så fjendske, uforsonlige og fortænkte, at man må tage sig til hovedet. Uanset hvad det er, så bliver man en lille smule klogere hver dag.

Blot en enkelt kommentar til Ole Jansen:
Du har ret i, at ytringer som dem, du refererer til, ikke er i orden. Tag dig ikke af, at nogle mennesker tilsyneladende ynder at spurte efter manden i stedet for efter bolden.

Blot en enkelt kommentar til Ole Jansen:
Du har ret i, at ytringer som dem, du refererer til, ikke er i orden. Tag dig ikke af, at nogle mennesker tilsyneladende ynder at spurte efter manden i stedet for efter bolden.

Lars Christiansen

Det mest groteske, man så i DK under konflikten, var fredsdemonstrationer under Hizbollahs gul-grønne fane.

At råbe om fred under et flag med et maskingevær påtrykt, det er humor på højt plan!

Sider