Læserbrev

Ombudsmandens deroute

Stillingen som ombudsmand er tilsyneladende blevet mere væsentlig for Hans Gammeltoft-Hansen end de retslige principper. Arkiv

Stillingen som ombudsmand er tilsyneladende blevet mere væsentlig for Hans Gammeltoft-Hansen end de retslige principper. Arkiv

Kristian Juul Pedersen

23. januar 2009

I Informations artikel "Ingen klageadgang, når det gælder statens sikkerhed" den 20. januar kan man på ny læse om Folketinget Ombudsmands magtesløshed.

I 1987 blev Hans Gammeltoft-Hansen af Folketinget udpeget til Folketingets ombudsmand. Han kom fra en stilling som juraprofessor på Københavns Universitet. En stilling han tilsyneladende ikke ønsker at vende tilbage til. For det vil blive konsekvensen, hvis ombudsmanden rager uklar med flertallet i Folketinget.

For at forstå ombudsmandens udtalelser er man nødt til at forstå, hvem der er hans arbejdsgiver og dermed, hvem han arbejder for. Folketinget er hans arbejdsgiver og efter hvert valg skal ombudsmanden genvælges.

Svigtet sin opgave

For at et sådan genvalg skal kunne ske, må han gøre sig fortjent til det. En del af ombudsmandens fortid ligger i Flygtningenævnet og det er formentlig stadig en hæmsko fremtidige genvalg til posten. Dansk Folkeparti og en stor del af de borgerlige folketingsmedlemmer synes ikke at udgøre et sikkert grundlag for Hans Gammeltoft-Hansens genvalg. Derfor må han fare med lempe.

Det har vi set i en række tilfælde og herunder især sager vedrørende krigen om Irak. Men også i andre sager har han svigtet sin opgave. Gentagne gange har vi set, at han accepterer, at hans udtalelser udvandes ved, at myndighederne - med statsministeriet i spidsen - ignorerer hans afgørelser. Hans Gammeltoft-Hansen er muligvis af den opfattelse, at landet er bedst tjent med, at netop han sidder på posten. Hvor han har stået over for valget mellem at håndhæve loven eller være lydhør over for sin arbejdsgiver, har han i almindelighed valgt det sidste, hvilket grundlæggende også er han pligt.

Problemet med dette valg er, at vi ikke får upartiske afgørelser. Meget kort kan man sige, at Folketingets ombudsmand er en opfindelse, som giver den offentlige forvaltning og politikerne en demokratisk fernis til forholdsvis få ressourcer. Det bedre alternativ er en uafhængig forvaltningsdomstol. Den er blot meget mere omkostningskrævende og er uden for Folketingets rækkevidde, hvis Folketinget altså vil respektere tredelingen af magten.

I dag er der ingen strafsanktioner mod dem, der i den offentlige forvaltning, ikke ønsker at overholde offentlighedsloven. Som loven er udformet, er det kun op til en stringent ombudsmand at varetage borgene og pressens meget væsentlige interesser i overholdelsen af denne lov. Det formår den nuværende ombudsmand ikke, da stillingen tilsyneladende er blevet mere væsentlig for ham end de retlige principper.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu