Kronik

Det er en 'ommer', forsvarskommission

Med kun knap tre måneder til at afslutte sit arbejde er Forsvarskommissionen under pres. Det synes uforståeligt, hvordan kommissionen kan skrive rapport uden en overordnet national sikkerhedspolitisk strategi
Fokus på det højtprofilerede ønske om flykøb kan medvirke til, at Forsvarskommissionens arbejde ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på samfundssikkerhed.

Fokus på det højtprofilerede ønske om flykøb kan medvirke til, at Forsvarskommissionens arbejde ikke i tilstrækkelig grad fokuserer på samfundssikkerhed.

Henning Bagger

17. januar 2009

Kort før jul kom det frem, at Forsvarskommissionen, planlagt afsluttet med en rapport ved udgangen af marts 2009, endnu ikke har fået taget hul på de basale diskussioner om fremtidens forsvar. En multi-dimensionel krise, af ugemagasinet Mandag Morgen konkretiseret i syv dybe og gennemgribende kriser, må kommissionen vel også forholde sig til. Hvor 'Danmark snart kan købe hele verden', og hvor sikkerhed og forsvar blev defineret som hovedsagelig terrorbekæmpelse inden- som udenlands, så forstås sikkerhed og forsvar i dag - erkendt fra snart sagt alle sider - meget mere bred og kompleks.

Med 10 års erfaring i det sikkerheds- og forsvarspolitiske område, herunder som bidragyder til Den nationale Sårbarhedsudredning i 2004, tillader jeg mig her at bidrage til at løfte forsvarskommunikationens arbejde op til noget mere funktionelt og rationelt og dermed stille nogle større forventninger til den afsluttende rapport.

Den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 er fortsat gældende. Fra EU's stats- og regeringschefers topmøde i december 2008 foreligger en rapport om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi: 'At skabe sikkerhed i en verden i forandring'. EU skal bidrage til en mere effektiv multilateral verdensorden. Men samtidig understreges nødvendigheden af at arbejde for en reform af det internationale system af institutioner, bl.a. ved inddragelse af yderligere lande. Indholdet af et nyt Bretton Woods-system er fortsat i spil.

Som følge af globaliseringen er ovennævnte spørgsmål "grænseoverskridende og vedrører indenrigs- og udenrigspolitik i lige høj grad. Faktisk er de et billede på, hvordan suverænitet i det 21. århundrede mere end nogensinde medfører ansvar", som der står i rapporten.

Afsluttende gør topmødet gældende, at det er af helt afgørende betydning at opretholde offentlighedens støtte til den sammenhængende globale indsats.

I den forbindelse kan man med henvisning til en rapport fra Dansk Institut for Militære Studier undre sig over, at regeringen har undladt at udvikle en sikkerhedspolitisk ramme. Såvel Storbritannien som Frankrig vedtog i foråret 2008 nationale sikkerhedspolitiske strategier. Med danske initiativer som en Afrika-kommission, et Afghanistan-engagement og en FN-klimakonference kunne det vel være selvfølgeligt at se disse initiativer funderet i en national sikkerhedspolitisk strategi. Er befolkningens opbakning til Danmarks rolle i verden måske ikke et demokratisk anliggende?

Sverige har pr. 1. januar i år som en sikkerhedspolitisk foranstaltning etableret en myndighed for samfundsbeskyttelse og beredskab efter et omfattende forberedelsesarbejde. 'Myndigheten för samhällsskydd och beredskap' skal være en åben, kompetent og drivende myndighed med fokus på individet og samfundet. Sådan lyder den formulering, som sammenfatter MSB's værdigrundlag.

Også i NATO-sammenhæng tænkes i nye baner, når det gælder håndteringen af de risici, samfundene i dag er konfronteret med. Den tidligere tyske forsvarschef og formand for NATO's højeste militære råd, Militærkomiteen, general Klaus Naumann argumenterer mod den silo-tænkningen, der kommer til udtryk i ministeriers isolerede sektororientering. En hel anderledes helhedsorienteret sikkerhedspolitik er nødvendig til at matche de komplekse risici, som netværksamfundet stiller os overfor. Vigtige temaer at få en offentlig diskussion omkring!

Gamle sko

Med Murens fald og globaliseringens turbo ændredes kravene til et samfundsberedskab. 'Territorialforsvar i krig' blev til 'Samfundssikkerhed i fred'. Eller med David Cameron, leder af de engelske konservative, "In a century of global trade, global migration and global terrorism . . . there is no 'domestic' and 'foreign' any more."

I Danmark har vi fortsat adskilt beslutninger vedrørende forsvarets indretning fra aftaler om redningsberedskabet. Om end områderne begge er hjemmehørende i Forsvarsministeriet, så træffes beslutningerne - uanset en fabuleren om 'samtænkning' - asymmetrisk for beredskab og forsvar. Politiberedskabet synes at køre parallelt hermed og i sit helt eget regi.

Mellem presserende forsvarsemner som det højt-profilerede ønske om flykøb og international dansk krigsførelse på den ene side og redningsberedskabets smalle afhjælpende kompetencefelt på den anden side kan man frygte, at der i Forsvarskommissionens arbejde ikke bliver tilstrækkelig fokus på 'samfundssikkerhed'. Bekymringen skal ses i lyset af en række problematiske håndteringer på sikkerheds- og beredskabsområdet de senere år. Nogle eksempler:

I forarbejderne til kommunalreformen blev Beredskabsstyrelsen spurgt, hvad "man havde at lægge i skålen", når en gennemgribende reform af myndighedsopgaverne skulle gennemføres. Svaret var: ambulancer og brand- og redningsindsats. Udfordringerne til kommunernes bidrag til varetagelse af samfundssikkerheden blev ikke medtaget. Man må i den forbindelse spørge: Hvad med de ulykkes- og krisescenarier, hvor det ikke giver mening med udrykning fra brandstationen? El-nedbrud? Landets organisering under en pandemi? Sammen med politireformen medførte kommunalreformen en total opsplitning af den hidtidige regionale inddeling, idet forsvar, politi og kommuner/regioner nu har hver sine inddelinger. Samfundsberedskabets arkitektur med beslutnings- og kommandostrukturer har borgerne forsat til gode at blive underrettet om.

Hertil kommer begrænsninger i et oppusteligt, niveaudelt redningsberedskab. Én ting er det eksisterende redningsberedskab med fokus på redning. Noget andet er samfundssikkerheden eller samfundsberedskabet, som primært skal være forebyggende og proaktivt, bygget op nedefra og med basis i kommunen.

Sikkerhedspolitikken

Ikke mindst set i lyset af den multi-dimensionelle krise, som mange mener vi kun står ved indledningen til, er der også hvad angår det sikkerheds- og forsvarspolitiske begrebs- og forståelsesunivers behov for change. En hovedforudsætning for, at vi som nation skal gå op imod de risici og trusler, vi kan forvente i de kommende år, er at vi analyserer og forstår deres karakter og organiserer os i forhold til et koncept om national sikkerhed.

'Forsvar', 'grænsekontrol', 'udenrigspolitik' og 'efterretningstjeneste' er mere og mere overflødige som isolerede begreber i et sammenhængende komplekst sikkerhedspolitisk miljø.

I bedste fald kan de forvirre om roller og ansvar, i værste fald kan de blokere for samarbejdsprojekter på tværs af sektorer, understøtte silo-tænkningen og derved lægge sten i vejen for helhedsorienterede løsninger. Nedefra og lokalt må der etableres sammenhængende modstandskraft i form af en robusthed, snarere end at satse på vertikale afhjælpende indsatser fra et redningsberedskab, når ulykken er indtruffet.

I et demokratisk samfund må en helhedsorienteret tilgang til national sikkerhed have et princip om åbenhed og gennemskuelighed. Krisen tydeliggør, at vi må tænke sikkerhed, beredskab og forsvar ud af siloerne og langsigtet ind i bredere sammenhænge, hvor der også bør være fokus på 'menneskelig sikkerhed og tryghed'? Er det ikke nu, der skal udvises global bæredygtig ansvarlighed med fokus på menneskelig integritet og demokratiske principper?

Opgaven må redefineres

Med de udmeldinger, der i pressen er kommet frem om Forsvarskommissionens arbejde, kan man frygte - også set i sammenhæng med tidsrammen for kommissionens arbejde - at der samlet set ikke vil være de nødvendige begreber og den fornødne analysekraft tilstede, der kan sikre et tilstrækkeligt kvalitativt niveau i forhold til en diskussion om form og indhold af det fremtidige forsvar, herunder samfundssikkerheden.

Skal kommissionens arbejde derfor ikke ende op i et kæmpeflop, er der behov for, at Forsvarskommissionens arbejde bliver understøttet af en sammenhængende og bred national sikkerhedspolitisk strategi. Retfærdigvis bør kommissionen i forlængelse heraf have forlænget fristen for aflevering af kommissionens rapport.

Niels Johan Juhl-Nielsen er cand.scient.adm. og arbejder som specialrådgiver i sikkerhed og beredskab

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu