Læserbrev

Politik - et håndværk for akademikere?

Debat
2. januar 2009
Han skal også kunne være med. Hvis vi skal have håndværkere til at interessere sig for politik, så skal politikken gøres enkel, konkret og forståelig. Model

Han skal også kunne være med. Hvis vi skal have håndværkere til at interessere sig for politik, så skal politikken gøres enkel, konkret og forståelig. Model

Jan Djenner

Ved sidste folketingsvalg blev 71 DJØF'ere eller DJØF-studerende valgt ind i Folketinget. Det svarer til næsten 40 procent af Folketingets medlemmer. Til sammenligning udgør DJØF'erne kun én procent af vælgerne. Selv Danmarks arbejderparti, Socialdemokraterne, har en stor andel DJØF'ere blandt sine folketingsmedlemmer - flere med magtfulde poster.

Som samfund anerkender vi, at kvinder og mænd, unge som gamle, hver især bidrager med noget forskelligt - og at det er en styrke. Alligevel er det en forskellighed, der er ved at forsvinde fra det demokratiske arbejde - især i Folketinget. Men f.eks, tømrer- eller mekanikeruddannede kan også bidrage til at styrke det danske demokrati. Netop samarbejdet mellem den ikke-akademiske og den akademiske måde at tænke og arbejde på, er i selv en styrke.

Konkret og forståelig

Der bliver stadig diskuteret politik blandt danske arbejdere. Men mange giver desværre op. Ikke fordi de er blevet individualister, som den populære forklaring lyder. Men fordi politik er blevet for fremmed.

Mange vælgere har svært ved at identificere sig med politikerne. Det skyldes bl.a. politikernes manglende evner og lyst til at kommunikere på en forståelig måde. Alt for ofte handler politik om, at have 'politik på alle hylder', dvs. færdigpakkede - og til tider teknokratiske - svar på selv de mindste spørgsmål. Politik fra A til Å. Dermed drukner det, der også er væsentligt: de politiske værdier, forskellene og projektet.

Derfor er det ikke underligt, at Dansk Folkeparti høster frugterne og ikke mindst vælgere fra Socialdemokraterne. Her er der ikke 'politik på alle hylder', men i stedet en evne til at kommunikere på en forståelig måde. Samtidig er Pia Kjærsgaard - sammen med Villy Søvndal - de eneste partiledere, som ikke er DJØF'ere. Dansk Folkeparti er også det parti, der har flest LO-medlemmer i deres folketingsgruppe.

Socialdemokraterne hverken kan eller skal være som Dansk Folkeparti. Det ansvar, man går efter at løfte, er meget større end ambitionerne hos Pia Kjærsgaard med følge. Men selvransagelse er nødvendig. Politikken må gøres enkel, konkret og forståelig. Det tekniske må vige for værdierne.

Et oplagt politisk sted at starte er arbejdsmarkedspolitikken. Det, der tidligere var en socialdemokratisk mærkesag, er i dag nærmest blevet til fodnotepolitik. En ting er sikker: Hvis Socialdemokraterne vil vinde arbejderne tilbage, er de nødt til at få politikken ned i øjenhøjde og tale direkte til og ikke mindst med arbejderne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er altid rart at se, at der er nogen der beskæftiger sig med - og kæmper imod - den konstant voksende barriere imellem vælgere og politikere.

Men jeg tror nu ikke at man kan skyde skylden på DJØF-ificeringen af Folketinget. Det er da rigtigt at lix-tallet i politikernes udtalelser stiger jævnt, men politik er et simpelt marked, så hvis der var flere stemmer i at tale klarsprog, så var der såmænd nok også flere der gjorde det.

Og derudover, så er der vel ikke den store forskel på en VVS'er, en læge og en politiker på det område: alle har en faglig jargon som er nærmest uforståelig for udenforstående, og at de ikke kan oversætte til lægmandssprog skyldes ikke nødvendigvis at der er problemer med ordene, men nærmere noget mere grundlæggende: hvis man ikke har indblik i et emne, så gør det ikke megen forskel på ens forståelse om forklaringen kommer på latin eller i enstavelsesord.

Og verden er kompliceret. Selv et lille land som Danmark er et stort projekt, hvor de fleste politikere må nøjes med at have forstand på et lille hjørne af helheden - uanset om de er DJØFer eller arbejder.

Men så skal folk/vælgerne måske bare fyldes med noget mere boglig viden? Mere samfundsundervisning i skolen, osv.?

Nej, for så falder vælgeren i samme fælde som journalisterne: at diskutere detaljer, statistikker, fordeling af den ene og den anden million, osv.

Vælgerne skal istedet stille krav om klare ideologiske udmeldinger fra politikerne. Når alle partier påstår at de har fokus på de samme emner, så må man afkræve dem en redegørelse for deres prioriteringer.

F.eks.: alle synes at vores nuværende velfærd skal bevares, men hvor vigtigt er det for det enkelte parti, i forhold til f.eks. yderligere privatisering af sundhedssektoren, sænkning af skatter, udbygning af EU-samarbejde, etc.?

Eller, til sammenligning: far og mor vil begge gerne have både en ny bil og et nyt badeværelse, men det betyder ikke at de er enige om hvad der er vigtigst.

Der er andre lignende simple og grundlæggende forhold, som den almindelige vælger burde lære, og det gælder ikke kun arbejdere, men også akademikere. Og de skal ikke kun lære om det for at kunne afkræve politikerne svar på deres prioriteringer, men ligeså meget fordi vælgeren må lære at man ikke kan få i både pose og sæk.

Vælgeren skal lære at tage ansvar for sin stemme, og det er ret enkelt. Vælgeren skal ikke vurdere om nogle eksperter har ret, når de påstår at der sker en global opvarmning og at dette medfører en risiko, - vælgeren skal derimod svare på spørgsmålet: "Hvis der er risiko for en global miljøkatastrofe, hvor højt skal bekæmpelsen så prioriteres i forhold til f.eks. privatbiler, fladskærme, osv.?"

Anyhow, jeg vil stoppe der, men som sagt: drop fokus på DJØFerne, - problemet er ikke sproget, men budskabet og dets (ofte manglende...) indhold.

Carsten Nørgaard

Politikernes sproglige niveau skulle gerne passe til den brede befolknings. Jeg er på sin vis glad for, at det ikke er gået i den samme retning som i USA, hvor præsidentkanditater nu debaterer på 6. klasses niveau i forhold til Abraham Lincoln, som debaterede på 12. klasses niveau.

Selv om, at jeg egentlig er glad for, at man lærer at begå sig og nærer en kultur for indlæring, så er politik et af de områder, der ikke har råd til at blive pakket ind i bureaukratiske udmeldinger.

Fagsproget har den ulempe, at det er for nemt at tildække sort snak med et slør af "intellektuel autoritet". Personer på lavere fagligt niveau efterlades med forkerte indtryk, eller i tvivl.

Derfor mener jeg nok, at politikerne kunne gøre sig brug af sprog på en mere universielt forståelig måde. Princippet om at være letforståelig og benytte klar tale burde være langt højere prioriteret hos politikere, som står med landets ansvar i hænderne, end hos fagmænd. Meget godt ville komme ud af det.

Selvfølgelig kræver det, at man er retfærdig og rent faktisk har sat for sig, at ændre noget for det bedre...

Lennart Kampmann

Det betyder jo ikke det store at der er mange djøfer, når det er hjemmehjælperen der har veto. ;)

med venlig hilsen
Lennart

Claus Oreskov

Et godt og relevant debatindlæg af Morten Skov Christiansen. Jeg sympatiserer langt hen af vejen med dine holdninger. Dog kan jeg ikke forstå at du mener at DF skulle være mere folkelige, end Socialdemokratiet, du må da vide at der rundt omkring i partiforeningerne er en særdeles god folkelig repræsentation. At politiker sproget kan blive dræbende teknokratisk, har du da ganske ret i og at tømrer og mekanikker kan bidrage til den politiske diskussion, er også sandt og påkrævet. Omvendt kunne man sige at så kunne tømrer og mekanikker lærlingene, få fuck fingeren ud af røven og sætte sig ledt ind i politisk argumentation og samfunds problemstillinger. Det har altid imponerede mig at de første danske ( arbejdere) repræsentanter for socialdemokratiet, faktisk kunne deres Karl Marx også de vanskelige økonomiske teorier. For mig at se var mange arbejdere for 100 år siden, bedre i stand til at fortolke Marx, end de fleste akademikere er i dag! Det gjaldt arbejderbevægelsen over hele verden, at man satte massivt ind med oplysning og atter oplysning. Lenins kone Nadezhda Krupskaya afholdt ”søndagsskoler” i marxisme for St. Petersborgs arbejdere i årende 1905- 1907. Krupskaya fortæller at arbejderne mødte op til studiekredse efter 10 -12 timers hårdt arbejde og alligevel var de nærværende, aktive og videbegærlige. Ligesom Lenins skrifter cirkulerede, blandt arbejderne gennem alle årene. Den svenske arbejder forfatter Ivar Lo- Johansson beskriver ligeledes, om oplysningsarbejdet blandt arbejderne i sin bog ”Stockholmeren”(Forlaget Fremad 1954). Det liv og aktivitets niveau omkring oplysningsarbejdet og politisk skoling som udspandt sig, blandt arbejderne i Stokholm på Ivar Lo- Johanssons tid, kunne jeg godt ønske mig tilbage. Så derfor kammerater, skal kommunikations kløften mellem akademiske politikere og ikke- akademiske politikere spirer overskrides - skal det nok ske fra begge sider.

Er kernen egentlig ikke, - uanset om man står til højre eller venstre, er for eller imod Israel, er nationalist eller globalist - at al den snak om bedre kommunikation skyldes en forventning om at hvis "lytterne" bare var lidt mere oplyste, så ville de straks indse at man har ret?

Men hvis man har debatteret bare en lille smule med ihærdige og oplyste opponenter, så ved man jo at det er ligegyldigt hvor mange saglige og velfunderede argumenter man fremfører, - modpartens holdning bliver bare mere urokkelig, og kræfterne bruges på at finde og underbygge nye argumenter.

Den eneste trøst - ihvertfald i DK - er, at majoriteten skifter med 10-20 års intervaller ... dejligt retfærdigt, selvom det selvfølgelig er lidt frustrerende den periode hvor man skal sidde i opposition ;-)

Bliver DJØF'er politikkere fordi de er djøf'er, eller bliver politikspirer djøf'er for at blive politikkere?

Birgitte Skot Nielsen

Der er jo ikke mere - modsat tidligere - respekt om det at blive valgt til Folketinget - endnu mindre til Europaparlamentet. Kanske dem, der stiller op, og dem, der bliver valgt, ikke har noget andet at kaste sig over, og at det kan fremme indkomst og karriere at blive valgt. Det har jo i mange aar heddet sig: 'Kan man ikke blive andet, kan man jo altid blive politiker'. Listen af (tidligere) medlemmer, der aldrig har taget en uddannelse / tilendebragt en, er vist ikke helt kort relativt set. Og hvor mange har haft en flot karriere, inden de valgte at blive politikere?