Læsetid: 3 min.

Pressens minister?

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er også pressens minister, dvs. minister for de gammeldags aviser. Spørgsmålet er, om han kun er pressens minister, når der er fest, eller om han også er det, når det - som nu - virkelig gælder
Pressens minister, Anders Fogh Rasmussen, er altid til stede, når der er fest, som her hvor han lykønsker tre af årets Cavling-prisvindere, Morten Frich, Morten Crone og Jesper Woldenhof.

Pressens minister, Anders Fogh Rasmussen, er altid til stede, når der er fest, som her hvor han lykønsker tre af årets Cavling-prisvindere, Morten Frich, Morten Crone og Jesper Woldenhof.

Michael Bothager

23. januar 2009

Statsministeren er pressens minister. Og for at vi ikke skulle være i tvivl, lavede Anders Fogh Rasmussen i denne uge, hvad man kan kalde en klassisk Fogh. Mens kommissioner, udvalg og særligt udpegede forskere arbejder med en sag, slår statsministeren fast, at naturligvis skal der arbejdes med tingene, men al snak om eventuel bortfald af statens milliardstøtte til aviserne må holde op, og det samme skal snakken om eventuelt at give statsstøtte til de nye net-medier.

Baggrunden er dels et par svage røgsignaler fra skattereform-kommissionen om, at man måske kunne overveje at droppe nul-momsen for de hårdt prøvede dagblade, dels den kendsgerning, at konsulentfirmaet Rambøll og medieforskerne Anker Brink Lund og Preben Sepstrup er i gang med den store sammenfattende redegørelse om de cirka seks milliarder kroner, som ad forskellige og mangfoldige kanaler flyder fra staten til medierne. Rambøll-forskerne skal også udarbejde forskellige "fremtidsscenarier" for den offentlige mediestøtte. Med en enkelt udtalelse har 'pressens minister' sat ret klare grænser for, hvor frit de må tænke.

'Pressen' har siden 1925 ligget i regeringschefens hænder. Derfor deltager statsministeren i publicistklubbens store årsfest, derfor deltager statsministeren, når Cavling-prisen uddeles, og derfor er statsministeren æresgæst, når de københavnske bladudgivere hvert år byder på en storslået middag .

Det store spørgsmål er, om han kun er pressens minister, når der er fest, og ikke, når det virkelig gælder. I de senere år er pressens forhold langsomt, men sikkert forsvundet fra statsministeriet. Da vor statsminister er både arbejdsom og styrende, nægter jeg at tro andet, end at det er sket med hans accept. Måske oven i købet på hans bud.

'Medierne' har taget over

Ordet 'pressen' har fået en anden betydning, end dengang dagbladene helt officielt censurerede radioavisen for at forhindre, at dette nymodens medie truede pressen på dens levebrød og derfor ganske korrekt hed Pressens Radioavis.

Pressen er en forkortelse af trykpressen. Den, der engang pressede ophøjede typer ned på papir, så der kom aviser ud af det. Da denne teknik nu er forældet, og aviserne langsomt, men sikkert presses ud af billedet af tv, radio, internettet og mobiltelefonerne , har ordet 'medierne' langsomt overtaget. I USA er ordet en pressekonference f.eks. afskaffet og erstattet med 'nyhedskonference' eller 'mediekonference'.

Så statsministeren er altså minister for gammeldags aviser. For få år siden hørte det såkaldte Pressens Financieringsinstitut under statsministeriet, men afløseren for dette institut er overført til Kulturministeriet, der i erkendelse af de stigende og omfangsrige medieopgaver oprettede et såkaldt mediesekretariat. De elektroniske medier hører til under kulturministeriet.

Jamen, hvad er der så tilbage til pressens minister? Jo, der er tunge og ansvarsfulde opgaver til statsministeren på dette område. Det kan man læse på Statsministeriets hjemmeside, hvor der under ressortområder står "Pressens forhold". Længere inde på hjemmesiden konkretiseres dette. Her kan læse, at pressens minister har to opgaver.

Hans ministerium har nedsat et udvalg, der kaldes Mediernes Kontaktudvalg. Adspurgt fortæller medlemmer af udvalget, at de holder to-tre møder om året, hvor mediernes øverste embedsmænd - sjældent cheferne - mødes med ministeriernes øverste embedsmænd for, som det fortælles, under hyggelige former at udveksle erfaringer og informationer.

Kontaktudvalget er et departmentschefsudvalg, hvor også de danske dagblades departmentschef, direktør Ebbe Dahl, har sæde. Udvalget tæller ingen politiske beslutningstagere - hverken fra medier eller fra regeringen - og det har ingen konkrete opgaver, ingen magt. Danmarks Radio, f.eks., repræsenteres af underdirektør Maria Rørbye Rønn, der er en slags juridisk og politisk administrator for direktionen.

Statsministeriet anden betydningsfulde presse-opgave er udnævnelsen af et tilforordnet medlem af Danmarks Journalisthøjskoles bestyrelse. Skolen hører i øvrigt under Undervisningsministeriet. De to andre journalistuddannelser hører under forskningsminister Helge Sander.

Det sidste ord

Sammenfattende er Statsministeren altså minister for et udvalg og et bestyrelsesmedlem. Engang havde statsministeren en såkaldt kommitteret i presseanliggender. Det var en seniorembedsmand i 38. lønramme. Den stilling er nedlagt.

Til gengæld har kulturministeren fået flere og flere opgaver på medieområdet. Så mange, at ministeriet oprettede et mediesekretariat. Som en slags understregning af dette sekretariats betydning besluttede Kulturministeriet for et år siden at ophæve sekretariatets relative selvstændighed og lægge det ind under Biblioteksstyrelsen. Den mest indflydelsesrige statslige embedsmand i forhold til danske medier er altså nu direktøren for Biblioteksstyrelsen.

Han er sjovt nok ikke med på den liste, som fagbladet Journalisten offentliggjorde i går over de 50 mest magtfulde mediefolk i Danmark.

Pressens minister - altså Fogh - er rykket fra en fjerde- til en førsteplads. Og der er kommet flere politikere og embedsmænd med end tidligere. Krisen kradser, mediestøtten er ikke længere blot støtte, men livsnødvendig, ikke mindst for aviserne. Mediemagten ligger i pengene. Og her har statsministeren det sidste ord -

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu