Kommentar

Skattereformen mangler et grønnere fodaftryk

Grønne afgifter er et effektivt middel til at mindske forurening. Efter syv års skattestop er det muligt at gøre brug af dem igen
29. januar 2009

I forbindelse med den kommende skattereform kan en skat eller afgift sættes op forudsat, at skatten på arbejdsindkomst sænkes tilsvarende. Det åbner op for, at et af de mest effektive redskaber til at nedbringe forurening og ressourceforbrug - grønne afgifter - atter som i 1990'erne kan få en central placering. Hvis der er politisk vilje hertil. Det er der, hvis man skal tro de seneste udtalelser fra regeringen.

I sin nytårstale sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen således, at regeringen i forbindelse med skattereformen "vil sænke skatten på det, vi vil have mere af - arbejde, og hæve skatten på det, vi vil have mindre af - forurening".

Det Økologiske Råd har i mange år arbejdet for princippet om at den, der forurener, selv skal betale for de skader, vedkommende påfører vores fælles klima og miljø. Det skal koste ikke at bo, køre eller forbruge energiøkonomisk. Omvendt skal borgerne belønnes for at investere energirigtigt. I dag er afkastet fra at spare på energien bare ikke stort nok.

Skattestoppet i 2001 har fastfrosset de grønne afgifter og udhulet dem med i alt ca. seks mia. kr. om året. Samtidig er skatten på arbejde stort set steget med lønudviklingen. Det betyder i praksis, at borgere og virksomheder, som gør en ekstra indsats for at spare på energi, i dag belønnes mindre end for syv år siden. Derfor skal de grønne afgifter op. I dag udgør de ca. 10 pct. af skatteindtægterne, vi mener, der skal lægges yderligere ni pct. til. Det kræver 'blot', at man sænker indkomstskatten tilsvarende, så den samlede beskatning ikke stiger.

Oplysningen fejlede

Det skal dog ikke kun være skatten på den sidst tjente krone, der sænkes, som regeringen foreslår. Også de lavtlønnede skal tilgodeses . Grønne afgifter rammer de fattigste relativt hårdere end de rige, især afgifter på vand, fjernvarme og el vender den tunge ende nedad. Derfor foreslår vi lettelser i bunden f.eks., at bundfradraget sættes op, at bundskatten sænkes, samtidig med at en række sociale tilskud som børnecheck, SU, pension og varmetilskud forøges. Dette gjorde man faktisk også under de grønne skatteomlægninger i 1990'erne - men oplysningen fejlede. Folk opdagede, at de grønne afgifter steg, men ikke at indkomstskatten faldt.

Høj kilometerafgift

Transport skal i høj grad med i en grøn skattereform. Det Økologiske Råd foreslår en samlet grøn transportpakke med en kørselsafgift, hvor det bliver lidt billigere at anskaffe og eje en bil, men dyrere at køre. Kørselsafgiften skal også inkludere brændstofeffektivitet. De meste forurenende biler skal betale op mod det tredobbelte i kilometerafgift. En simpel kilometerafgift kan indføres nu. Vi vil ikke - som regeringen - vente på, at et satellitbaseret roadpricing system kan indføres, tidligst om seks år. Registreringsafgiften skal altså sænkes lidt og differentieres mere end den blev i 2007. De mest miljøvenlige biler skal være markant billigere. Studier viser, at registreringsafgiften er vigtig. Sverige, der ikke har afgiften, har både flere biler og en større andel af CO2-svinende biler.

Grøn boligskat

Også virksomheder må med. En grøn skattereform skal i langt højere grad sidestille erhvervsdrivende og private. I dag betaler erhvervslivet langt mindre i energiafgifter end private husholdninger gør. Erhvervslivet betaler faktisk kun CO2-afgift, som er den mindste af energiafgifterne, og det motiverer ikke nok til at spare på energi og ressourcer. Man kunne for eksempel hæve energi- og CO2-afgifterne med 50 procent i løbet af 10 år. Man kan så lave særordninger for virksomheder, hvis energiomkostninger har særlig betydning for konkurrencen. Betalingen kan komme fra provenuet fra grønne afgifter i erhvervslivet.

Også bygninger - herunder boliger - har høj prioritet. Ca. 40 procent af energiforbruget sker i bygninger. I dag er der kun få incitamenter til at energioptimere sit hus. Vi foreslår derfor en grøn ejendomsbeskatning baseret på boligens tildelte energimærke. F.eks. kunne man gøre ejendomsskatten 30 procent højere for et hus i dårligste energiklasse i forhold til ét i den bedste.

I dag gælder faktisk det modsatte - nye lavenergihuse har tykkere mure og et større bruttoareal. De vil i dag - alt andet lige - få en højere ejendomsskat, da beskatningen sker efter bruttoareal.

Det Økologiske Råd afholder i dag konference om en grøn skat. Vi vil her fremlægge en samlet pakke af forslag til de kommende forhandlinger.

Tina Læbel er informationsmedarbejder og Anne-Mette Wehmüller AC-medarbejder - begge i Det Økologiske Råd

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Ja, sandhedens time nærmer sig for den reformerte miljøvenlige regering. - Moment of truth, Mr. Rasmussen, som en Barak Obama sikkert ville udtrykke det.

Dorte Sørensen

Det Økologiske Råd må være glad for S og SF skatte aftale, der netop indeholder Tina Læbel og Anne-Mette Wehumüllers forslag om at hæve bundfradraget og hæve udbetalingerne til pensionister ol.
Derudover kan jeg ikke undlade at bemærke, at Fogh Rasmussen selv i stilhed har forladt sit statiske Skattestop og overtaget S og Rs Skatteloft fra valgkampen i 2005.

Grønne afgifter rammer relativt set de mindrebemidlede hårdest.

Faktisk var ideen med de grønne afgifter i sin tid, at de blot skulle være så "store" at de virkede adfærdsregulerende .

Altså, når en afgift var blevet så stor , at der ikke kunne opnås yderligere adfærdsregulering , så skulle den ikke stige yderligere.

De grønne afgifter er idag allerede meget væsentligt større, end der er behov for ud fra et rent "adfærds-regulerings- synspunkt".

De grønne afgifter er idag langt mere end blot adfærdsregulerende - de er blevet en indtægtskilde for staten på linie med alle andre skatter og afgifter.

De har den politiske fordel, at staten/politikerne meget nemt kan undskylde yderligere stigneing ved hver gang at henvise til vores miljøbevidsthed.

Alt det pjat med hævede bundfradrag og sociale tilskud o s v duer ikke - hvis folk er fattige, så skal de kunne trække ud i toilettet og vaske sig uden på stedet at blive udplyndret af grønne afgifter - de skal også kunne blive i deres bolig uden at blive straffet med en grøn ejendoms-afgiftsbeskatning , der er helt uafhængig af det faktiske energiforbrug.

Faktisk betaler man allerede en frygtelig masse afgift for boligopvarmning - jeg kender ingen,. som ikke går og skruer ned eller prøver at gavne økonomien ved at fyre op i brændeovnen.

Det økologiske råds forslag om bilafgifter er ligesom ude af trit med realiteterne.

Hvis man bare har set de sidste biludstillinbger i Detroit og Beijing på TV eller fulgt en lille smule med i den tekniske fagpresse, så er det vist soleklart, at vi inden 2015 vil se CO2-frie elbiler m v på vejene i Danmark - inden for den nære fremtid vil den individuelle trafik blive CO2-frie.

Min næste bil bliver en meget CO2 venlig konventionel bil og min næste bil derefter bliver helt sikkert en af de til den tid veludviklede helt CO2 -frie elbiler.

Grønne afgifter er endnu en metode til at undertrykke befolkningen og borgerne.

Som det rigtigt nok anføres ovenfor giver grønne afgifter kun mening hvis de er adfærdsregulerende, ellers er de en pengemaskine for systemet.

Højere afgifter på kørsel påvirker specielt dem der er i arbejde eller ikke lige bor i en billig lejlighed de fik igennem kooperationen.

Benzinpriserne er i forvejen tårnhøje og det vil være illusorisk at tro at det er den vej man kan gå. Hvis alle f. eks. gik over til at køre på eldrift, ville statskassen mangle milliarder i registreringsafgifter og andre afgifter.

Problemet er det massive pengeforbrug i det offentlige. Afskaf alle statsskatterne. Så kan folk selv sikre sig med miljøvenlige teknologier.

Den danske bilpark er også en af de ældste og ringeste i Europa pga. de høje afgifter. Det betyder at flere hundrede om året dør pga. forureningen fra bilerne.

Skattetrykket gør med andre ord befolkningen fattigere og mindre velstående.

"Frygt grækerne, når de kommer med gaver" - eller noget i den retning,lyder en gammel talemåde.

Og når højrefløjen foreslår at erstatte beskatning med grønne afgifter, så bør venstrefløjen se sig for.

For det første, for at sikre sig at det ikke bliver løsninger der vender den tunge ende nedaf, og for det andet at der er tænkt over fremskridtsperspektiverne: hvis de grønne afgifter bliver en succes, så falder skatteindtægterne jo, og så bør der være planer for hvor de så skal komme fra - eller i det mindste at de skal sikres.

Birte Frandsen

Grønne afgifter er alt andet end social

Er det rimeligt at regninger fra DONG i den grad
belægges med såkaldt grønne afgifter at kun en tredjedel af beløbet er forbrug ?
Tænkes der ikke på folk med lave indtægter ?