Kommentar

Hvad skal vi med (top)skattelettelser?

Skattelettelser vil således kun stimulere forbruget og den indenlandske efterspørgsel og dermed økonomien i meget begrænset omfang
5. januar 2009

Regeringen har sat skattelettelser som det vigtigste tema på den skattepolitiske dagsorden. Også dele af oppositionen har signaleret tilslutning til lettelse af skatten på arbejde og reduktion i topskatten, selv om oppositionen til forskel fra regeringen samlet ser skattereformen som en skatteomlægning.

Denne partipolitiske enighed om vigtigheden af skattelettelser synes imidlertid ikke genspejlet hos befolkningen, hvor en aktuel undersøgelse tværtimod har vist, at man gerne vil betale mere skat for bedre velfærd. Og der er også god grund til at være kritisk over for dette nyliberalistisk inspirerede skattelettelsesdogme. For det første fordi skattestop og skattelettelser har betydet en alvorlig udhuling af det økonomiske grundlag for velfærdsydelserne. Mellem 36 og 40 mia. kr. har det offentlig tabt i indtægter siden 2001.

Denne gradvise udhuling af velfærdsstatens indtægtsgrundlag har selvfølgelig krævet en modsvarende tilbageholdenhed med udgifterne til velfærdsydelser. Det offentlige forbrug har således konstant haltet efter væksten i økonomi og velstand. Der er derfor i dag et massivt behov for genoprettelse, fornyelse og udvikling af velfærden.

Stærkeste skuldre

Skadevirkningerne af regeringens skattestop og skattelettelsespolitik har også indbefattet en udhuling af omfordelingen gennem skattesystemet. Samlet har de højere indkomster fået langt større skattelettelser end de lavere indkomster. Mens de fattigste 30 procent har fået 1,2 - 1,3 procent lettelse i forhold til bruttoindkomsten har den rigeste tredjedel fået 3,1 - 3,5 procent. De senere års politik har således systematisk forringet progressionen i skattesystemet og udhulet princippet om skat efter evne og om, at de stærkeste skuldre skal bære de tungeste byrder

Den hidtidige udvikling i skattesystemet peger således på ingen måde på yderligere skattelettelser, som topprioritet. Tværtimod er de største behov for en skattereform at forbedre det økonomiske grundlag for velfærden gennem sikring og forøgelse af skatteindtægterne og forbedring af progressionen i skattesystemet, således at skat efter evne princippet reetableres.

Dette sidste understreges kun af, at det af klima-, energi - og miljøpolitiske grunde vil være rigtigt som led i en skattereform at forhøje energi og miljøafgifter være rigtigt at gøre dette. Disse vender imidlertid overvejende den tunge ende nedad og vil derfor skærpe behovet for en stærkere progression i skattesystemet i øvrigt.

Imidlertid begrundes de nyliberale krav om skattelettelser også med, at skattelettelser hævdes at ville skabe beskæftigelse og økonomisk vækst, ja ligefrem være mere eller mindre selvfinansierende. Senest har Det Økonomiske Råd skønnet en selvfinansieringseffekt ved topskattelettelser til mellem 57 og 63 procent

En myte

Der er imidlertid ubetydelig empirisk dokumentation og videnskabeligt belæg for disse effekter. Ydermere bygger troen på høj selvfinansiering ved topskattelettelser på en forhåbning om, at beskæftigelsen vil kunne øges betydeligt gennem et større arbejdsudbud og især, at mange vil kunne øge arbejdstiden betragteligt. Men øget arbejdsudbud hjælper ikke meget, når der i de kommende år vil være stor jobmangel. Og den samlede arbejdstid pr. dansker er i dag allerede på et uset højt niveau, ikke mindst lige for topskatteydere.

Der er i virkeligheden ingen udsigt til, at forhåbningerne om en stor beskæftigelsesfremgang og stor selvfinansiering af topskattelettelser kan realiseres. Der kan højst regnes med en begrænset selvfinansieringseffekt på omkring en tredjedel. Dvs. at topskattelettelser vil overvejende være spild, fordi to tredjedele af provenuet tabes.

Endelig må borgerne i lyset af den økonomiske nedtur, den kommende stigning i arbejdsløsheden og de pga. udviklingen på boligmarkedet faldende formuer vurderes primært at ville bruge ekstra indkomster til at nedbringe gæld samt spare op til dårligere tider. Skattelettelser vil således kun stimulere forbruget og den indenlandske efterspørgsel og dermed økonomien i meget begrænset omfang.

Der er således langt mere behov for styrkelse af indtægtsgrundlaget for velfærden og genoprettelse af skat efter evne princippet end der er for skattelettelser, navnlig indenfor topskatten. Og øget offentligt forbrug og øgede offentlige investeringer vil ud fra en samfundsøkonomisk betragtning såvel som ud fra hensynet til de offentlige finanser være langt mere effektivt end skattelettelser. Hvad er så pointen i topskattelettelser, hvis det ikke lige præcis handler om ideologi?

Henrik Herløv Lund er økonom, cand. scient adm. og aktiv i tænketanken Cevea og Jens Jonatan Steen er direktør i tænketanken Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lise Pedersen

Godt at se CEVEA på forfatterlisten, jeg var lige ved at tro at de var lige så usynlige som Socialdemokraterne. Og som altid et fornuftigt indlæg fra HHL.

Jeg er da slemt bange for at de bebudede skattelettelser ikke har noget som helst med nationaløkonomi at gøre, men blot er et forsøg på at købe vælgere til næste valg.

martin sørensen

"dynamo lygte", effekten.

Fejlafgigt har cepos og flere borgerlige debatøre samt politikere skabt nærmest logisk lighed i mellem skatttelettelser, i toppen med en øget samfunds vægst, ved at omtale det som de såkaldte "dynamiske effekter". jeg mener dog at det er mere fair at kalde den effekt for "dynamo lygte" effekten, for huraa det giver lys når man sætter en dynamo lygte på en cykkel men som de fleste cyklister ved så påvirker dynamo lygten også cyklens effekt, man skal træde lidt hårde på pedalerne for at få den samme fremdrift.

Hvad sker der når man giver velhavede flere penge ?.

De bruger dem, men deres forbrug er ganske som forfatterne af dette læserbrev. Henrik Herløv Lund og Jens Jonatan Steen, Cevea skriver. ikke ens betydende med en øget samfunds vægst. og der er langt fra sikkerehed for at den vægst der kommer er den rigtige vægst.

Hvad har resultatet af skattestoppet da også været, for skattestoppet har precist givet os en forsmag på hvad det betyder, at lette skattetrykket i toppen, jo luxusforbruget steg nærmest parelellt med at skattestoppet, blev indført. rejser til udlandet, gugi phorche, og andre luxus mærker oplevede en nærmest explosiv vægst der alt i alt betyder en negativ påvirkning af betalings balancen, her med et bevis på den at det er rettere en dynamo lygte effekt, der minsker effekten i samfundet end det er en dynamisk effekt, der øger vægsten i samfundet, ricikoen for at man direkte omveksler det øgede råderum til øget låne fianseret vægst er da også umilbar som den mest logiske effekt af at man sænker skatten i toppen.

Nej brug pengede der hvor det nytter vægsts mæssigt, nemlig på en grøn reform der lægger de nødventige ca 200 mm mere isolering i hulmuren hos den enkelte danskeres hus. vores vinduere trænger til en udskiften generelt set, vi har en bolig masse der hvor vi ser ca 800.000 husstande der opvarmes med olie fyr eller naturgas fyr, der er nok den mest energi indeffektive måde at opvarme et hus på. lav en reform der gør det aktraktivt at spare penge på vores energi forbrug.

Nationaløkonomisk fornuft eller ej kan sikkert diskuteres. I grund og bund er det vel kun et ideologisk retvise spørgsmål om hvorfor nogen samfundsgrupper skal beskattes med en større del af sin indtægt end andre.. længere er den vel ikke..?

Danmark er det allermest indkomstudjævnede land i verden , og vi har vist den laveste gini-koefficient blandt verdens ca 190 lande.

Det er således allerede " de bredeste skuldre " der bærer de største byrder i Danmark - og disse brede danske skuldre bærer forholdsmæsigt mere , en tilsvarende brede skuldre i alle andre lande.

Den mulige lettelse af top-skatten vil - så vidt jeg kan regne ud på min lommereger - ikke være større end at Danmark fortsat vil være det mest (eller næstmest) indkomstudjævnede land i verden.

Hvs en skattelettelse skal give effekt, så må den gå til dem, der gider løbe hurtigere for at få lidt mere " i kassen".

Hvis vores skattesystem var indrettet således, at alle i sidste ende fik det samme ud af det uanset om de arbejdede lidt eller meget eller slet ikke , så var der ingen der gad spilde tiden med at arbejde.

Vi kan godt klare at give lidt mere til dem, der vil løbe hurtigere og dermed øge "samfundskagen" .

Søren Kristensen

Formålet med at beskatte nogle samfundsgrupper mere end andre at nogle samfundsgrupper er bedre rustet til at klare sig end andre og derfor bedre i stand til at hjælpe de der slet ikke kan klare sig, ligesom formålet med topskattelettelser er at tage fra de fattige og give til de rige, så længe de rige udgør stemmeflertallet. Den gode nyhed er at det bliver de ikke ved med at gøre.

@ Søren Kristensen

Der er ikke nogen her der ’tager fra de fattige’… det er mere af MINE EGNE penge jeg vil beholde. Dit udgangspunkt er hvor meget det offentlige synes den enkelte medborgere skal beholde af sin indtjening. Mit udgangspunkt er hvor meget kan det offentlige tillade sig at tage fra medborgerens indtjening.

mona blenstrup

Nu er jeg ikke statsøkonom, men hvorfor kan man ikek røre den moms?

alle varer og ydelser bliver tillagt en fjerdel ekstra i prisen. Skal det altid være sådan eller kan denne moms nedbringes?

Nedsat moms på sunde madvarer ville måske kunne åbne ballet.

Ville økonomien falde sammen?

Inger Sundsvald

Jeg er heller ikke statsøkonom, men det har altid været mig en gåde at nedsættelse af momsen skulle være ’de vises sten’. På fødevarer kan det sikkert nedsætte prisen på økologiske varer, så selv den fattige kan disponere fornuftigere. Men ingen kan spise mere end de kan – rig som fattig.

De penge som bliver til overs kan derimod bruges på knap så heldige forbrugsgoder, med katastrofale følger for klima/miljø. En kedelig sidegevinst vil være, at det solidariske samfund vi skal forestille at have – som bliver betalt af bl.a. moms, eroderer endnu mere end for nuværende. Den samme uheldige udvikling vil følge af topskattelettelsen.

Søren Andersen,

ja, det er så besværlig at Tyskerne har haft det i årtier, længe før der var noget der hedder computere, regnskabsprogrammer, scanner-kasser og lign. som administrerer det nemt hurtigt og centralt.

Inger Sundsvald

”Beskatningen af lønmodtagere er reelt meget højere end beskatningen af mindre selvstændige erhvervsdrivende, da de erhvervsdrivende som regel kører en del af deres omsætning uden om de offentlige kasser.”

Det er da en beskyldning der vil noget. Forklar venligst nærmere. Også gerne hvad der evt. skulle træde i stedet for en differentieret moms for at opretholde bare et skin af solidaritet.

@Søren Andersen

5. januar, 2009 #
Differentieret moms er for besværligt at administrere.

Tyskland har det, Norge, Sverige, Finland har det og sikkert mange flere. Men det er nok fordi de ikke er lige så smarte som Danmark, at de ikke har set lyset.
Sverige indførte det i forbindelse med en skattereform.
En momsdifferntiering vil forøvrigt fjrene DK fra skattetrykkets førsteplads, det vil topskatten ikke.
Alene momsforskellen mellem DK og naboerne flytter mia. af handel til Tyskland og Sverige. Alene Fleggaard har en omsætning på flere mia.
Det er rigtigt at de rige ikke kan spise sig mætte mere end en gang, men de fattige kan få bedre livsvilkår. F.eks. kan de sende deres børn til fritidsaktiviteter.
Der findes ingen gode forklaringer på modstanden mod momsdifferentiering.

Søren Kristensen

@ Christer Ekstrand

Nej, mit udgangspunkt er at penge, ligesom alt andet i livet, er til låns og idealt set burde tilkomme alle. Men når nu realiteterne er at nogle har nemmere adgang til dem end andre, af uendeligt mange årsager, er det en god idé at staten hjælper dem med de korte snabler. Processen kaldes blandt andet omfordeling. Fjernelse af topskatten er ikke omfordeling men forfordeling, som vil gøre man de rige rigere. At forøget rigdom blandt de velhavende skulle medføre forøget rigdom blandt de fattige, er der stadig ikke ført bevis for.

@ Søren Kristensen

Hvis du mener at min (og andres) indtjening skal tilkomme alle efter princippet, ’At yde efter evne og nyde efter behov’, står vi så langt fra hinanden at videre dialog er tidsspild for os begge. Hvem bliver forfordelt hvis topskatten fjernes? Overvejer du også at en del samfundsgrupper skal betale højere moms? ’Flat tax’ (med meget små muligheder til afdrag) er sandsynligvis den enkleste og mest retfærdige skattemodel.

mona blenstrup

Har det ikke tidligere i historien været på tale, at man skulle betale den samme % i skat og INGEN fradrag have?

Hvad med den mulighed?

Hvis vi ikke skal betale moms, så får også de højstlønnede jo mere mellem hænderne i form af deres højere løn. Hvorfor skulle det være en uretfærdighed i forhold til lettelse af topskatten?

Michael Skaarup

Mona Blestrup..

Momsen rammer hårdere jo fattigere man er.

eks.

olsen tjener 1000 kr efter skat,. som bruges på mad. dvs. at olsen betaler 20 % i ekstra skat, da fødevarer er beskattet med 25 % moms. Dvs at olsen køber for 1000 kr, men får varer for 800 kr. Olsen har derfor betalt 20 % ekstra i skat. Olsens købekraft er 800 kr.

jensen tjener 1000 kr. efter skat, hvor 500 kr bruges på mad, og resten bliver sparet op. Dvs at Jensen betaler 500 kr, for 400 kr. mad, altså Jensen købekraft er 400 kr(mad) + 500 kr (opsparing) = 900 kr.. dvs. at Jensen har betalt 10 ekstra i skat , af 1000 kr.

dvs. at Olsen har betalt 20 % ekstra i skat, da hele olsen indtægt går til husholdningsbudgettet. Hvorimod Jensen har betalt 10 % ekstra i skat, da kun halvdelen af Jensens penge går til husholdningsbudgettet.

Mao. Moms er en skat, der rammer hårdere, jo mindre penge man har...

@ Michael Skaarup.

Jo, som du siger 'momsen rammer hårdere jo fattigare man er'... det gør sådan set prisen på en liter mælk også... lige meget om den er momsfri...

Det grundlæggende spørgsmål er om det er retfærdigt at nogle skal betale en væsentligt højere PROCENTANDEL af sin indtjening til fælles kassen end andre…? ok for mig at det er et højere beløb i kr men ikke i %

Inger Sundsvald

Søren Andersen

Jeg læser skam hvad du skriver, og er enig i både 1) 2) og 3).

Jeg er bare ikke enig i at det primært er små selvstændige der snyder i skat. De store er langt værre, men dem er det ikke så let at få skovlen under. De ansatte håndværkere er heller ikke for fine i kanten. Mennesket er åbenbart ikke sådan at overlade til tillid, hvad din bekendtskabskreds jo også tyder på.

Derimod er jeg ikke enig i at differentieret mons ville være helt tosset og besværligt. Heller ikke i at det ville være en god idé at afskaffe topskaten. Faktisk kan jeg ikke se at der er noget at pibe over. Topskatteyderne har jo også haft fordelen af den progressive skat, ligesom mange yderst vellønnede også arbejder i 37 timer om ugen, men bare er så heldige i livet, at de får rigtig meget mere for det; ofte på baggrund af en uddannelse betalt af samfundet. I øvrigt har jeg selv været i systemet med en topskat på 78% og en helt almindelig bankrente på 20%.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg så langt hellere, at enhver privatperson kunne opnå skattefradrag for ydelser vil køber af andre (registrerede selskaber).

Køber man f.eks. for 500 kr. (400 + moms) hos en håndværker, en frisør eller lignende, og denne momsregistrerede virksomhed har registreret hos SKAT at de betaler 75% af deres serviceindtægter til løn, kunne køberen fratrække 75% á 400 kr, dvs. 300. Betaler vedkommende 50% skat af sidst tjente kroner, bliver den reelle udgift dermed 350 kr, og ikke 500. Jo højere skatteprocent købere har, des større besparelse.

Hvis "fornuftige" ydelser var fritaget for moms, ville sådanne ydelser være mere attraktive end andre. Fornuftige ydelser kunne f.eks. være undervisningsgebyrer.

Ingen kan leve af at vi alle klipper hinandens hår, men med ovenstående model når pengene at cirkulære gennem flere hænder, førend hele molevitten ender i statens kasse. Det ville gøre det langt mere attraktivt for private at købe hvide serviceydelser, og ville uvægerligt dæmme op på meget af det sorte arbejde der naturligvis findes.

Kombinationen af sort arbejde og socialt bedrageri slipper man næppe af med, men der er bestemt færre incitamenter for købere at ydelser, til at benytte sort arbejde.

Modellen burde også flytte en del af det private forbrug væk fra materielle produkter, over på ydelser. Hånden på hjertet - har vi (eller kloden) virkeligt brug for endnu flere fladskærme?

Heinrich R. Jørgensen

Vi prøver lige første afsnit igen:
"Jeg så langt hellere, at enhver privatperson kunne opnå skattefradrag for ydelser der købes af andre (registrerede selskaber)."

Beklager.

mona blenstrup

Tak Michael

Nu er jeg så lidt klogere men mener også stadigt, at momsen er den der skal røres ved.

Så kunne jeg få renset mit tag af fagfolk, anlagt en ny hæk og måske der blev råd til omlægning af mine vandrør.

Heinrich R. Jørgensen

Mona Blenstrup:
"Så kunne jeg få renset mit tag af fagfolk, anlagt en ny hæk og måske der blev råd til omlægning af mine vandrør."

Det er forbløffende at høre om, hvad lægevidenskaben formår nu om dage ;-)

Inger Sundsvald

Man har så travlt med at dømme Stein Bagger, bestyrelsen og bankerne, hvilket der er god grund til. Men hvad med skattevæsenet? Jeg kunne da godt tænke mig at vide hvad disse selskaber har betalt i skat, og hvilken kontrol der har været med dem. Stein Bagger må jo have betalt enorme summer i skat, med det privatforbrug.

Og så er der jo også de multinationale selskabers skattecirkus. Det er åbenbart sværere at komme til livs, især da når der fyres og skæres ned på skatteligningen.

Heinrich R
Jeg ser det for mig: Et bilagshelvede uden lige, når man skal overbevise skattevæsenet om at man rent faktisk er blevet klippet 20 gange om året ;-).

mona blenstrup

Lige for at Heinrich R også kan være med:

Det er taget på mit gamle hus, der skal renses,
det er hækken om mit hus der skal plantes
og det er altså mine vandører i huset, der kunne trænge til udskifte´ning.

Så skulle alle vel kunne forstå hvad jeg mener.

Heinrich R. Jørgensen

Inger Sundsvald:
"Et bilagshelvede uden lige [...]"

Næh, såmænd en portal, hvor frisører, håndværkere o.a. rapporterer deres fakturaer til, specifikt hvor meget fra disse der er ydelser og hvor stor en del heraf lønnen udgør. Når privatpersoner køber ydelser privat, kunne de i bedste fald få købet registreret automatisk ved at lade PBS stå for den automatiske indrapportering til portalen, når køb betales med dankort. Reglen kan jo være, at kun Dankort tilknytten en NEM konto tæller i regnskabet. Mere besværligt end som så behøver det næppe være.

Hver år kan SKAT jo så se for virksomhederne, om deres tal ser ud til at stemme overens, og det samme for privatpersoner (bruttokøb kan næppe overstige årsindkomst).

Jeg er sikker på, at modellen ville nedbringe meget sort arbejde, og ville stimulere køb af ydelser fremfor varer.

Men snydes kan der jo altid - de med de højeste indtægter kan jo pro forma betale for nogle med lavere indkomster, og dermed opnå fradrag.

Inger Sundsvald

Tja, men hvorfor ikke en chip i nakken ved fødslen? Så kan man nøjes med at trykke på en knap hver gang man køber en is. Måske med et advarselsskilt til følge, hvis man er ved at bruge for mange penge.

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

jeg havde håbet du havde komplimenteret mit forslag, der såmænd er seriøst ment, og som er et forsøg på et forslag der addresserer fordelingspolitik, sort økonomi og materielt overforbrug på en anderledes måde.

Og ikke nok med det, anviser jeg en enkel og let gennemførlig måde at sætte det i værk på, som hverken betyder besvær for forbrugere eller virksomheder.

Hvis du mener forslaget er tåbeligt, modtages berettiget kritik gerne :-)

Inger Sundsvald

Heinrich R

Nej, jeg synes ikke det er tåbeligt, hvordan kan det være det, når det kommer fra dig? ;-).

Så langt som jeg kan tænke i de baner, vil jeg sige, at det sikkert kunne fungere. Jeg får bare myrekryb, når jeg hører om yderligere overvågning fra Big Brother/Mother, elektronisk eller ej ;-).

Heinrich R. Jørgensen

Ja, vores forbrugs- og indkøbsmønstre rager bestemt ikke staten, og derfor behøvede staten da heller ikke at få detaljerne.

Inger Sundsvald

Vi er jo så overvåget via mobiltelefoner, email, dankortkøb/banker, videoovervågning (selv forældre kan have hånd i hanke med hvor ungerne befinder sig via mobiltelefonen) og i alt hvad vi snart foretager os. Og staten kigger med, også når vi ikke véd/vil det. Der er jo en ’bifangst’, som statsministeren har påpeget; og den bliver udnyttet.

Måske er det smart at kunne kontrollere Stein Baggers privatøkonomi og de multinationale selskaber (de ville jo nok undslippe alligevel) men jeg kan ikke li’ det. Jeg kan lige se det for mig, at socialrådgiveren (eller Arbejdsministeren ;-) kan gå ind og se, hvad den arbejdsløse/enlige forsørger har brugt for mange penge på - uden at fortælle hvor de har den viden fra, for det er hemmeligt. Hvilken pris vil vi betale for millimeterretfærdighed?

Jeg beklager min trang til at formulere scenarier, der befinder sig langt ude i hampen (?). Det er i anfald af tristesse og pessimisme, at den slags undslipper mig.

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

vi har et datatilsyn, og de tager deres egen rolle og ansvar meget alvorligt.

Men jeg frygter bestemt også den totalitære stat, der kigger alle i kortene.

Den konkrete forslag jeg fremsatte, gør dog næppe problemet større for borgernes sikker med statens ubetimelige snagen.

Inger Sundsvald

Heinrich R

M.h.t. menneskelige fejl, det kan jo ske, så har jeg selv oplevet, engang hvor jeg fik et udskrift fra Kommunedata til et erhvervsregister jeg lavede, at få serveret visse økonomiske oplysninger om erhvervslivet i byen. Det var en fejl. På nettet slipper der også oplysninger om sociale forhold ud engang imellem. Det er beklageligt siger de.

Min egen ’sygehistorie’ fra jeg var 14 år, fik jeg engang refereret af et medlem af en selskabelig klub, som havde forbindelserne i orden til både sygehusvæsen og rockerkredse, og som blev ondskabsfuld, fordi jeg ikke var interesseret i nærmere bekendtskab. Han havde både skydevåben og forbindelse til diamanthandel. Det gav en del uro i privatlivet.

Min tillid til datatilsyn og den slags, kan ligge på et meget lille sted, for der er mange andre aktører på banen, som uretmæssigt kan få indsigt i forhold, som ikke kommer dem ved.