Læsetid: 2 min.

En trist fredag for demokratiet

Det er dybt urimeligt og uintelligent, når Folketinget i dag vedtager, at dommere ikke må bære tøjgenstande og andet, der kan tolkes som religiøse symboler
Debat
23. januar 2009

Hver jul lokkes Bambi til nysgerrigt og noget nervøst at udforske en tilfrossen sø, som imidlertid viser sig at indeholde farer, som Bambis alt for vakkelvorne ben slet ikke kan håndtere.

Når Folketinget i dag beslutter at forbyde dommere at bære tøjgenstande og andet, der kan tolkes som religiøse symboler, så træder vi som samfund i fællesskab på samme måde ud på en glidebane. Den tur på isen kan ende grueligt galt for os. Og meget værre end Bambis relativt ufarlige tur ind i snebunkerne.

'Berufsverbot'

Men i modsætning til Bambi, så vil vi ikke senere kunne påberåbe os, at vi ikke kunne forudse de mulige konsekvenser. Det er Bambis første møde med 'vand, der er blevet stift'. For os er det derimod ikke det første møde med krav til ansatte, som på ingen måde relaterer sig til deres arbejdsopgaver. Vi kender derfor godt farerne. Ikke mindst faren for at ende i en situation, hvor vi begrænser menneskers mulighed for at blive ansat i den offentlige sektor.

Vi kender det blandt andet som Berufsverbot (arbejdsforbud) i det tidligere Vesttyskland, der netop i årtier udelukkede mennesker fra offentlig ansættelse - ikke på grund af religiøs overbevisning, men derimod på grund af politisk anskuelse. Dertil nåede vi heldigvis ikke i Danmark, men det er et skridt ud på glidebanen til religiøst Berufsverbot, som Folketinget desværre tager i dag.

I et demokrati skal de offentligt ansatte over en bred kam afspejle befolkningens sammensætning. Det gælder køn, alder, handicap, etnisk baggrund, seksuel orientering og naturligvis også religiøs overbevisning.

Der er næppe så langt fra at sende dommerne gennem en kemisk pletrensning, der fjerner religiøse symboler og især opløser alle tilløb til tørklædelignende genstande, til at tage andre offentligt ansatte myndighedspersoner som politibetjente, kommunale sagsbehandlere og pantefogder under samme behandling.

Dybt uintelligent

Og derefter ligger de offentligt ansatte, der leverer velfærd og service ansigt til ansigt med borgerne, lige for.

At understøtte en sådan udvikling er ikke bare dybt urimelig, men også uintelligent.

Dybt urimelig, fordi lønmodtagere på denne måde kan dømmes ude, uden hensyn til om de yder den arbejdsindsats og det engagement og har de kvalifikationer, som de får løn for. Ansigt til ansigt-velfærd og -service kræver i sagens natur, at man kan se ansigtet og dermed aflæse den kommunikation, som mimikken udgør. Men der er ingen saglig begrundelse for at antage, at et tørklæde, der tillader aflæsning af social- og sundhedshjælperens ansigt, skulle føre til ældrepleje af ringere kvalitet. En sådan antagelse ville være det rene vrøvl.

Og uintelligent, fordi den offentlige sektor - og ikke mindst de centrale velfærdsydelser i kommuner og regioner som børnepasning, ældrepleje, indsats for svage grupper og sygehusvæsen - i de kommende år skal søge med lys og lygte efter arbejdskraft. Det er ganske enkelt for dumt, hvis vi som samfund på forhånd udelukker kvalificeret arbejdskraft gennem religiøst Berufsverbot.

Og så er det i virkeligheden først og fremmest amoralsk og uretfærdigt, at anbringe bestemte befolkningsgrupper på de offentligt ansattes udvisningsbænk af årsager, som er helt uden sammenhæng med deres kvalifikationer og arbejdsopgaver.

Det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt. Og det skal de offentligt ansatte ikke affinde sig med.

Dennis Kristensen er forbundsformand for FOA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Enig i , at det nok ville være klogere ikke at lave loven , men juridisk set er den OK.

Hvis man ikke kan klare sig uden et religiøst symbol eller en lykke-maskot inden for rækkevidde, så er der vist tale om, at man har en tvangsneurose ( eksempel: taxachaufføren, der ikke kan klare at køre sin bil, hvis han opdager, at har glemt sin hare-fod hjemme, og derfor tager hjem og henter den.)

Der er iøvrigt mange muslimske kvinder, der ikke bærer slør, så tørklædeforbuddet udelukker bestemt ikke , at en muslimsk kvinde får job som dommer.

Vi har her på stedet 2 højtuddannede muslimske kvinder, der aldrig går med slør - og aldrig kjunne drømme om at gøre det.

De muslimske kvinder med slør vil nok hævde, at dem uden slør ikke er "ægte muslimer" - og de muslimske kvinder der går helt tilhyllet med små kighuller, de vil nok hævde , at både dem med og uden slør ikke er den "ægte vare". Sådan er der så meget .

Dorte Sørensen

Ja en trist dag for det danske demokrati.
Før lovforslaget om forbudet mod tørklæder og underkendelse af Domstolsstyrelsens personalebetænkning blev ændringer af Tronfølgeloven 1. behandlet. Her står der stadig at uægte børn ikke kan godkendes og både Folketinget og regenten skal godkende tronfølgerens kommende ægtefælde. Men det værste var nu at Fogh Rasmussen nægtede en både sproglig og indholdsmæssig gennemgang af Grundloven. Østergård (R) kaldet det for politisk dovenskab fra statsministerens side at tabe denne mulighed, når lov maskinen ,og folkeafstemning blev sat i gang.

Heinrich R. Jørgensen

Hvis religiøse symboler og handlinger i det offentlige rum er et reelt problem, ville det logiske være, at indføre den sekulære stat, og dernæst udstede forbud mod religiøse symboler mange steder, hvor det er vigtigt for den verdslige stat at tilkendegive, er hér er de herrer i eget hus.

Denne løsning burde være perfekt, for enhver der er religionsforskrækket (læs: islam-forskrækket). I en sekulær stat kan muslimer ikke hævde at blive forskelsbehandlet, eller blive marginaliseret i en kristen stat.

At den sekulære stat ikke er på politikernes dagsorden, skyldes sikkert i et vist omfang deres kortsynethed og deres uforstand, men det illustrerer også, at der på højrefløjen er et klar ambition om at styrke kristendom som en del af den nationale selvforståelse.

Venstrefløjen har forhåbentligt erkendt, at nationalistisk kristendom er DF's nye tema som de ønsker at kapre stemmer på, og har sikkert ligeledes erkendt, at tales der mod kristendom, får DF for alvor folkelig opbakning. Ergo formoder jeg, at det kun er et spørgsmål om tid, førend venstrefløjspolitikere hopper med på vognen som overbeviste nationalkristne.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

du er da kynisk ud over alle grænser, eller måske bare realistisk: ægtefælde ?

Men rammende er formuleringen/stavemåden muligvis, f.eks. i forbindelse med Alexandra?

Hans Jørgen Lassen

Dennis skriver:

"I et demokrati skal de offentligt ansatte over en bred kam afspejle befolkningens sammensætning."

Overhovedet ikke. Det værste vås.

Dommerne er højtuddannede personer, der bestemt ikke afspejler befolkningens sammensætning, og det skal de netop ikke. De skal være juridiske eksperter af højeste kvalitet, ikke et spejl af befolkningen.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Mht. dommerne så har der da være bestræbelser på at få dommer fra en bredere kreds end fra fx justitsministeriet o.l. Der har også været undersøgelser, der viser at dommerne har større forståelse for de bedre stillede i befolkningens handlinger end for de lidt dårlige stillede i samfundet. Så her var det nok godt med en lidt bredere rekruttering .
Derudover har der også været tale om at forbuddet skulle dække både juridiske dommer og domsmænd/ lægdommere. Da disse domsmænd/lægdommere er udpegede fra politiske partier eller udtrukket fra folkeregisteret og der med gerne skulle være et bredt udsnit af den danske befolkning.

Inger Sundsvald

Loven er et udstyrsstykke og en forklædning af lov og ret. På trods af mit personlige ubehag ved burkaer og tørklæder, finder jeg det dog i høj grad idiotisk at lovgive om dommeres påklædning.

Folketinget, domstolene, politiet og den almindelige vagtsomhed fra befolkningen skal sikre at folk kan gå i fred i de danske byer for tigre og isbjørne. Dette forvalter de på glimrende vis tilsammen; og beviset er, at der ikke er nogen, som føler sig forulempet af tigre og isbjørne i gaderne.

At Morten Messerschmidt vil være helt sikker på at onde mennesker som ønsker at få indført Islam ved domstolene i al fremtid, siger noget om ham, og ikke noget om almindelig retssikkerhed eller proceduren ved udnævnelse af dommere. Og det siger noget om især de ’anstændige’ borgerlige.

Rabiate fundamentalister indenfor jødedom, kristendom, islam eller andet vil være afsløret længe inden de kommer så vidt. At der skulle være en enkelt som ved svig og bedrag kan snige sig ind, kan vel ikke udelukkes, eftersom det ikke er det muligt at kigge ind i hovederne på dem og sikre sig at der ikke befinder sig en tiger eller en isbjørn dér.

Næste skridt bliver at sikre at der ikke kommer tigre og isbjørne hjem og skifter sengetøj hos fru Sundsvald.

Jørgen Nielsen

Dorte Sørensen mener åbenbart at ekspertise og objektivitet skal druknes i politisk korrekte udnævnelser.

Så er vi da helt sikre på at få et skævvredet retssystem, hvor postulerede mindretalsrettigheder/hensyn pludselig bliver domspræmisser, fremfor sagkundskab og objektive kriterier.

Et sådant retssystem ville miste sin legitimitet i løbet af en halv time, og dræbe princippet om lighed for loven.

Inger Sundsvald

… ”som ønsker at få indført Islam ved domstolene i al fremtid” - ikke får et ben til jorden …

Hans Jørgen Lassen

En domstol er ikke det samme som et folketing, tværtimod. Her har vi magtens deling i funktion.

Folketinget vedtager (groft sagt) love efter interessegruppernes relative magt. Ideelt set burde tinget afspejler samfundet, hvad det selvfølgelig ikke gør.

Domstolene skal ikke afspejle noget som helst folkeligt, men dømme ud fra de love, som folketinget har vedtaget (plus den ret, som er opstået gennem sædvaner og praksis).

Domstolene er i sig selv ikke en demokratisk institution (selv om det dog ved uenighed i dommerkollegiet er flertallets mening, der afgør sagen). Og en domstol skal ikke være demokratisk - det demokratiske er principielt folketingets område, ikke domstolenes.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Der er ingen der har talt om at domstolen skal være som Folketinget, Det vil jeg nærmere kalde et skræmmebillede. Men det ændre ikke ved at undersøgelser viser ,at dommerne har større forståelse for en direktørs handlinger end for en kontanthjælpsmodtagers handlinger.

Når Folketinget går ind og underkender Domstolsstyrelsens personalebetænkning, hvor de skrev, at fremtidige dommer godt måtte bære et muslimsk tørklæde bar ansigtet var frit, er da i den grad en krænkelse af magtens 3 deling.

Jørgen Nielsen

Hvordan kan et tørklædeforbud være "en krænkelse af magtens 3 deling"? Dette forbud rokker ikke ved domstolenes magt, men dekreterer en sekulær dresscode. Hvorfor denne ophidselse?

Dorte Sørensen

Jørgen Nielsen
Når Folketinget blander sig i Domstolsstyrelsens afgørelser, efter at Folketinget i 1998 har oprettet Domstolsstyrelsen for at undgå sammenblanding, kan det da kun se som en sammenblanding.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

en krænkelse af magtens tredeling ville foreligge, hvis Folketinget forsøgte at underkende en dom, afsagt en domstol.

Det er derimod helt i overensstemmelse med grundloven, at Folketinget fastlægger rammerne for domstolenes virke, jf. Grundlovens § 61, 1. punktum.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

hævder du samtidigt, at hvis Domstolsstyrelsen fik det indfald, at det ville klæde retssalene, at der blev placeret vaser med blomster i disse, ville det være ulovligt at gennemføre, da dette skulle besluttes ved lov?

Hvorfor kan loven ikke sige, at Domstolsstyrelsen tager sig at sådanne spørgsmål?

Naturligvis er det intet juridisk til hinder for, at folketinget gennemfører denne lov. Men jeg har svært ved at se, at loven skulle være nødvendig, hverken intentionerne bag eller den konkrete lov.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
I mine øjne er dette problem i gråzonen. Dels fordi Folketinget nedsatte Domstolsstyrelsen i 1998 og nu Domstolsstyrelsen så kommer med en personalebetænkning, hvor fremtidige dommer godt må bære tørklæde, hvis ansigtet er frit.
Det falder DF for brystet og vupti et lovforslag der under kender Domstolsstyrelsen , det vil jeg kalde som en utidig indblanding.
Derudover viser det en stor mistillid til den danske dommerstands dømmekraft fra regeringen

Jørgen Nielsen

Alle kan komme på afveje - også Domstolsstyrelsen, og det er jo ikke kun faldet DF for brystet; mig bekendt skal der 90 mandater til at vedtage en lov. Og som Lassen påpeger, er det Folketinget der udstikker rammerne, helt i overenstemmelse med Grundloven.

I det hele taget, forekommer denne besættelse af at forsvare muslimske kvinders ret til at signalere deres status som andenrangs/undertrykte i det sekulære samfunds institutioner, ganske besynderlig.

Dorte Sørensen

Jørgen Nielsen
Det er sørgeligt at du betragter de muslimske kvinder med tørklæde som andenrangs /undertrykte – det er i mine øjne ret uhyggeligt.
Men det ændre ikke på at regeringen underkender Dommerstyrelsens personalebetænkning og dermed viser mistillid til den danske dommerstandens dømmekraft.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

rammerne skal fastlægges ved lov; men selvfølgelig ikke alle mulige detaljer - det ville være uoverkommeligt.

På den anden side: hvis Folketinget lægger vægt på få lovfæstet bestemte detaljer, så er der hjemmel i Grundloven til at gøre det.

Jeg ved i øvrigt ikke, hvorfor folk hidser sig så meget op over denne lov, der efter min mening er uden nogen som helst praktisk betydning, bortset fra den udvidede kappetvang.

Der er jo blot tale om, at regeringen vil vise sin "handlekraft" og høste stemmer.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

juridisk er problemet overhovedet ikke i nogen gråzone. Folketinget har klar hjemmel til den slags beslutninger - uanset hvor overflødige og tåbelige, man måtte synes de er.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

apropos din bemærkning til Jørgen: selv betragter jeg alle mennesker, som har behov for alle døgnets 24 timer udadtil at demonstrere deres fromhed og overholdelse af religionens bud, som lidende af en personlighedsbrist.

Den bedømmelse forbeholder jeg på ingen måde for muslimske kvinder (eller mænd), men udstrækker den også til f.eks. kristne kvinder, der bærer prangende kors om halsen, og hvad der nu ellers findes inden for den genre.

Jeg kan ikke gøre for det, men jeg bliver automatisk skeptisk over for en sådan person.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"Der er jo blot tale om, at regeringen vil vise sin "handlekraft" og høste stemmer."

Hvordan harmonerer ministres propaganda virksomhed med grundlovens § 15, stk. 2, sidste punktum?

Som er:
"Fungerende ministre kan i deres embede kun foretage sig, hvad der er til embedsforretningernes uforstyrrede førelse."

At Folketinget kan beslutte noget, er ikke det samme som at de skal.

Jeg har det imod loven, at den er uværdig. Det er uværdigt, at Folketinget ikke lader den dømmende magt (dvs. Domstolsstyrelsen) selv finde ud af hvad der er passende. Det er uværdigt, at man skal forholde sig til et imaginært problem, nemlig tørklædeklædte dommere. Der er vist nogle fjerdeårsstuderende der drømmer om at blive dommere, hvilket således under alle omstændigheder nok ville have ligget 20 år ude i fremtiden. Det er uværdigt, fordi disse kvinder (uagtet hvad de siger nu) naturligvis ville have aflagt tørklæderne, efterhånden som modenheden og pragmatismen havde sat sig flere spor i dem. Det er uværdigt, at vi har religionsfrihed, men tydeligvis diskriminerer mod personer der tilhører bestemte religioner.

Jeg bryder mig i øvrigt heller ikke om Tvind eller rockere, men jeg synes det er uværdigt at lave særlove, der går eksplicit efter disse grupper. Det er dårligt lovgivningsarbejde, når man ikke formår at lave generelle regler, der virker.

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"rammerne skal fastlægges ved lov; men selvfølgelig ikke alle mulige detaljer - det ville være uoverkommeligt."

Nemlig. Og i min optik hører tærklædeforbud og kappetvang til blandt detaljer.

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

du har vist læst § 15, stk. 2 lidt for hurtigt.

Hvad der står deri, handler om et ministerium, der sidder på lånt tid. Et afgående ministerium, som afventer ny regeringsdannelse (evt. nyt folketingsvalg).

I den situation må ministre kun foretage sig det strengt nødvendige for, at forretningen lige kan løbe videre i overgangsperioden.

Heinrich R. Jørgensen

Nå, så er "Ole Hansen" vendt tilbage, nu som "Ole Jansen".

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen Lassen:
"du har vist læst § 15, stk. 2 lidt for hurtigt."

Tjah, jeg kunne jo vælge at give dig ret.

Eller være besværlig, og hævde at stk. 2's sidste punktum ikke lader til at være under forudsætning af at det er gældende for en afgangsregering, da sætningen (i modsætning til de foregående i stk. 2, samt hele stk. 1) ikke eksplicit nævner denne præmis.

;-)

Heinrich R. Jørgensen

Hans Jørgen,

jeg synes det ville være langt mere interessant, hvis du kommentere mine betragtninger i trådene "Flertal for tørklædelov er sikret" og "Bush er skuffet".

Dér kunne jeg godt bruge lidt mod- eller medspil ;-)

Hans Jørgen Lassen

Heinrich,

din alternative tolkning falder selvfølgelig allerede på hele sammenhængen, men også på ordet "fungerende", der henviser til 2. pkt, hvor der tales om, at ministeriet "fungerer", indtil et nyt er udnævnt.

Hans Jørgen Lassen

Jeg har slet ikke være opmærksom på tråden om Bush' skuffelse - muligvis fordi hans sindstilstand ikke berører mig synderligt. Men jeg vil da lige kaste et blik på den, på opfordring.

Heinrich R. Jørgensen

OK, Hans Jørgen, så vælger jeg at give dig ret :-)

Jeg ville dog ønske, at Grundloven rent faktisk havde fastlagt, at ministre skulle fokusere på deres embedsførelse, og afholde sig for propagandavirksomhed for at sikre sig og venner genvalg.

Heinrich R. Jørgensen

Jeg fatter ikke, at "Ole Jansen" igen forsøger at belemre andre mennesker med sine barnagtigheder.

Inger Sundsvald

De forskellige mutationer af ”Ole” m.fl. kan ikke forstå, at vi har nogle debatregler, bl.a.:

”Ingen ureflekteret galde eller mangel på almindelig respekt for andre mennesker.”

Han efterlyser til stadighed forståelse fra andre for sine synspunkter og optræder i alle forklædninger M/K. Hvor er det surt, at man skal trækkes med de rablende og bøvede bemærkninger.

Heinrich R
Tidligere er din ’bøn’ blevet hørt. Denne gang tror jeg, at jeg vil bruge ’knappen’. Det skulle hjælpe Information, men der skal vist flere klik til fra flere forskellige, før det virker. Især i weekenden, hvor der er mindre bemanding på redaktionen, boltrer man sig.

Heinrich R. Jørgensen

Inger,

du skal være hjerteligt velkommen til at bruge knappen. Selv skriver jeg hellere små offentlige kommentarer, og håber på nogen opdager dem, og bliver mere opmærksomme på de tåbelige spamsendere.

Inger Sundsvald

Jeg håber sædvanligvis også helst på at Inf. reagerer selv. Det kan dog være så grelt, at jeg i sjældne tilfælde giver dem en hånd med ;-)

Heinrich R. Jørgensen

"Ole Jansen"
"Kors hvor er i begrænsede"

Hov, hov, du undergrave jo retssikkerheden med dit ordvalg.

Inger Sundsvald

Vorherrebevare’s! ;-)

Heinrich R. Jørgensen

"Ole Jansen":
"Synd at I lever i en sort hvid verden."

Har Paven virkeligt dekreteret det?

rachid chaykh

så er det jeg spør hvorfor skal der værer forskel fra mig og min famile og en(oprindlig dansker) når nu jeg har været her hele mit liv 35 år aftjent min værnepligt og vil forsvare MIT land til ver en tid men samtidig blive mindet om at ligemeget hvorlangt tid jeg bor her har jeg og min famille ikke de samme muligheder som en REN DANSKER.
hvor er demokratiet i det
hilsen en vred dansker

Heinrich R. Jørgensen

Rachid,

naturligvis har du samme rettigheder og muligheder som alle andre danskere. Alle bliver forskelsbehandlet pga. udseende, sprog, tøj, alder, uddannelse og meget andet.

Du har naturligvis ret i, at det ikke altid er retfærdigt eller rimeligt, og indikerer fordomsfuldhed.

Du har ret i, at danskere ofte er vrede. Det er en dårlig egenskab, der forpester eget og andres liv, og dybest set er det kun ynkeligt mennesker der er permanent vrede.

Så mit råd er, at lade være med at være vred. Det er ét område, hvor det ikke er en fordel at være fuldt assimileret ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Rachid,

som et afskrækkende eksempel på formålsløs vredladenhed, kan du betragte "Ole Jansen", som stort set ikke laver andet end at skrige sin galde ud i diverse tråde.

Jesper Ørsted

Der er en udmærket måde man kan afprøve om burka og slør hører hjemme et sted, f.eks. i retten på dommere: Hagekorsprøven. Prøv at forestille dig en dommer med hagekorsarmbind. Hvis det er OK, så er slør og burka det også. Hvis hagekorsarmbindet ikke er det, så er slør og burka det ej heller.
Jeg gætter på at 99% siger nej til hagekorset på vores dommere.

Dorte Sørensen

Undskyld men er denne debat ikke kørt af sporet.
I mine øjne er det største problem ved loven, at den underkender Domstolsstyrelsens personalebetænkning og viser mistillid til den danske dommerstands dømmekraft.

Per Holm Knudsen

Jesper Ørsted: Hvis hagekorsarmbindet ikke er det, så er slør og burka det ej heller.

Eller slips!

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

du anfører to problemer.

1) At loven underkender Domstolsstyrelsens personalebetænkning. Hvorfor er det et problem? Det danske system er indrettet sådan, at folketinget kan lovgive om stort set hvad som helst, også om rammerne for domstolenes virke, og her har de altså valgt at rammerne skal være totalt religionsfrie. Hvorfor skulle det være et problem? Det er en demokratisk vedtagelse.

2) Mistillid til dommerstanden. Jeg kan slet ikke følge din tanke her: den ville jo føre til, at der stort set ikke kunne lovgives om noget som helst. Så ville et meget stort antal love kunne kritiseres for at vise mistillid til en eller anden gruppe personer. F.eks. grænsen på 18 år for kørekort er udtryk for mistillid til 16-årige osv.

Og i øvrigt er loven da ikke begrundet i mistillid, men i et ønske om religionsfrie domstole - et ønske, jeg selv deler. Jeg så, ligesom vor ven Heinrich, gerne, at samfundet blev gennemført sekulært.

Hvorfor mener du, at loven udtrykker mistillid - og hvorfor skulle eventuel mistillid overhovedet være relevant for vurderingen af loven?

Som anført er dit argument alt for stærkt - det ville sætte spørgsmålstegn ved et bredt udvalg af love.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
I mine øjne er det indblanding og mistillid , når regeringen og DF desværre med støtte fra store dele af socialdemokratiet vil underkende en personalebetænkning fra Domstolsstyrelsen, som Folketinget nedsatte i 1998 for at gøre Domstolen mere uafhængige af Justitsministeriet.
Tror regeringen ikke længere på at den danske dommerstand kan håndter deres personalepolitik og selv er i stand til at bedømme en persons holdninger og dømmekraft.
I mine øjne er det et stort problem, når regeringen sætter dommernes dømmekraft i miskredit. Det er ikke fremmende for borgernes tillid til en neutral og retfærdig domstol.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

ja, du kan da godt kalde det indblanding. Enhver lov er på en eller anden måde indblanding, så du kan kritisere enhver lov for at være indblanding. Og fordi du kan kritisere ethvert lovindgreb på denne måde, så kan argumentet intet som helst bruges til.

Hvis Folketinget skulle holde sig fra enhver indblanding, så kunne vi lige så godt nedlægge det. Så ville det ikke være i stand til at vedtage én eneste lov.

Det er i høj grad et politisk anliggende, hvilken plads religiøse symboler skal have i forskellige offentlige sammenhænge. Og politiske anliggender er netop Folketingets område, ikke domstolenes.

Så det er ganske naturligt i et demokrati, at beslutninger af en sådan karakter tages af Folketinget, ikke af de enkelte institutioner.

Problemet er snarere, at folketinget ikke går vidt nok og gennemfører en helt konsekvent sekularisering med ændring af grundloven, afskaffelse af folkekirken, og fjernelse af alle religiøse symboler fra enhver offentlig institution.

Hans Jørgen Lassen

Men i øvrigt skal jeg gerne medgive, at der ikke aktuelt eksisterer et påtrængende behov for en sådan lov.

Jeg kan nu godt se en symbolværdi i, at dommerne skal bære en kappe over deres eget, personlige tøj.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Det er nu stadig en underkendelse af Domstolsstyrelsens personalebetænkning og mistillid til dommerstandens egen dømmekraft.
Men du har ret i, at Folketinget skulle arbejde for en Grundlovssikret adskillelse af stat og kirke, . som endnu er et hænge parti fra Grundlovens indførsel i 1849.
Fogh Rasmussen tog desværre ikke sin chance – vel også i frygt for DF - i forbindelse med ændringen af Tronfølgeloven. Så nu får vi en Grundlov der henviser til Tronfølgeloven af 1953 og ikke til den nye. Kan man ikke påstå at så gælder den nye Tronfølgelov ikke, når Grundloven henviser til den fra 1953. Det virker da grotesk og fejt når Fogh Rasmussen ingen gang ville rette Grundloven så den kom til at henvise til den nye Tronfølgelov.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

hvorfor synes du, at der er noget galt i, at Folketinget underkender Domstolsstyrelsens personalebetænkning? Det har de da lov til; i vores demokrati er det Folketinget, som giver lovene.

Domstolstyrelsen er en offentlig institution, ikke en privat loge, som frit kan fastsætte sine egne regler.

Dommernes dømmekraft skal de først og fremmest udøve i retssalen, og i domsafsigelser må Folketinget ikke blande sig. Det er heller ikke sket med denne lov.

Dommerne skal på den anden side ikke drive politik, og det ville der være tale om, hvis de mod folketingsflertallet kæmpede for religiøse symboler i retssalen.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen Lassen
Folketinget skal lave lovgivningen, men ikke detailstyrer personalepolitikken.
Med Folketingets indblanding signaler regeringen med lovforslaget, at den danske dommerstand ikke er i stand til selv at kunne bedømme en person, der skal indgå i dommerstanden. Hvordan kan befolkningen så have tillid til at denne dommerstand kan bedømme de sager og love, som de skal behandle ved de danske domstole. Det er denne mistillid jeg finder er det største problem ved regeringens lovforslag.

Sider