Læsetid: 2 min.

En trist fredag for demokratiet

Det er dybt urimeligt og uintelligent, når Folketinget i dag vedtager, at dommere ikke må bære tøjgenstande og andet, der kan tolkes som religiøse symboler
Debat
23. januar 2009

Hver jul lokkes Bambi til nysgerrigt og noget nervøst at udforske en tilfrossen sø, som imidlertid viser sig at indeholde farer, som Bambis alt for vakkelvorne ben slet ikke kan håndtere.

Når Folketinget i dag beslutter at forbyde dommere at bære tøjgenstande og andet, der kan tolkes som religiøse symboler, så træder vi som samfund i fællesskab på samme måde ud på en glidebane. Den tur på isen kan ende grueligt galt for os. Og meget værre end Bambis relativt ufarlige tur ind i snebunkerne.

'Berufsverbot'

Men i modsætning til Bambi, så vil vi ikke senere kunne påberåbe os, at vi ikke kunne forudse de mulige konsekvenser. Det er Bambis første møde med 'vand, der er blevet stift'. For os er det derimod ikke det første møde med krav til ansatte, som på ingen måde relaterer sig til deres arbejdsopgaver. Vi kender derfor godt farerne. Ikke mindst faren for at ende i en situation, hvor vi begrænser menneskers mulighed for at blive ansat i den offentlige sektor.

Vi kender det blandt andet som Berufsverbot (arbejdsforbud) i det tidligere Vesttyskland, der netop i årtier udelukkede mennesker fra offentlig ansættelse - ikke på grund af religiøs overbevisning, men derimod på grund af politisk anskuelse. Dertil nåede vi heldigvis ikke i Danmark, men det er et skridt ud på glidebanen til religiøst Berufsverbot, som Folketinget desværre tager i dag.

I et demokrati skal de offentligt ansatte over en bred kam afspejle befolkningens sammensætning. Det gælder køn, alder, handicap, etnisk baggrund, seksuel orientering og naturligvis også religiøs overbevisning.

Der er næppe så langt fra at sende dommerne gennem en kemisk pletrensning, der fjerner religiøse symboler og især opløser alle tilløb til tørklædelignende genstande, til at tage andre offentligt ansatte myndighedspersoner som politibetjente, kommunale sagsbehandlere og pantefogder under samme behandling.

Dybt uintelligent

Og derefter ligger de offentligt ansatte, der leverer velfærd og service ansigt til ansigt med borgerne, lige for.

At understøtte en sådan udvikling er ikke bare dybt urimelig, men også uintelligent.

Dybt urimelig, fordi lønmodtagere på denne måde kan dømmes ude, uden hensyn til om de yder den arbejdsindsats og det engagement og har de kvalifikationer, som de får løn for. Ansigt til ansigt-velfærd og -service kræver i sagens natur, at man kan se ansigtet og dermed aflæse den kommunikation, som mimikken udgør. Men der er ingen saglig begrundelse for at antage, at et tørklæde, der tillader aflæsning af social- og sundhedshjælperens ansigt, skulle føre til ældrepleje af ringere kvalitet. En sådan antagelse ville være det rene vrøvl.

Og uintelligent, fordi den offentlige sektor - og ikke mindst de centrale velfærdsydelser i kommuner og regioner som børnepasning, ældrepleje, indsats for svage grupper og sygehusvæsen - i de kommende år skal søge med lys og lygte efter arbejdskraft. Det er ganske enkelt for dumt, hvis vi som samfund på forhånd udelukker kvalificeret arbejdskraft gennem religiøst Berufsverbot.

Og så er det i virkeligheden først og fremmest amoralsk og uretfærdigt, at anbringe bestemte befolkningsgrupper på de offentligt ansattes udvisningsbænk af årsager, som er helt uden sammenhæng med deres kvalifikationer og arbejdsopgaver.

Det kan vi som samfund simpelthen ikke være bekendt. Og det skal de offentligt ansatte ikke affinde sig med.

Dennis Kristensen er forbundsformand for FOA

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Smutter - sidste replik var til Heinrich R. Jørgensen, ikke til Poul-Erik Hansen ... beklager!

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

ja, den med "for" i stedet for "imod" var en sproglig smutter. Dem har jeg desværre alt for mange af...

Jeg nåede dog at korrigere mig selv i den anden tråd, ved at sætte et "ikke" ind. Igen sjuskeri fra min side - "imod" ville dog have været en mere elegant løsning :-)

Hvorfor du ønsker partisystemet bevaret, er mig en gåde. Du virker jo sædvanligvis meget fornuftig og rationelt tænkende, men du har sikkert nogle grunde ;-)

Du har ret i, at tronfølgeelementer var det der medførte, at stemmeprocenten blev høj nok, til at andre grundlovsændringer kunne blive gennemført. De samme ændringer var blevet forsøgt gennemført nogle år før, men da gad folket ikke at bevæge sig til urnerne.

Derfor synes jeg også det er ærgerligt, at der skal stemmes om tronfølgelov i denne ombæring. Hvorfor ikke bundle denne ændring sammen med andre vigtige beslutninger, hvor folkets røst kunne være passende? Euroen, de øvrige EU forbehold, Grundlovsrevision og hvad der ellers måtte være. Nu kaster AFR jo blot stemmemagneten i grams, til ingen verdens nytte. Særligt i betragtning af, at tronfølgeloven næppe får praktiske konsekvenser de nærmeste 30-40 år, synes hastværket at være malplaceret.

Som jeg ser det, handler folkeafstemningen om tronfølgeloven alene om, at mobilisere flest mulige vælgere med royalt sindelag til at møde op samme dag, hvor Jens Rohde og Bendt betjent skal stemmes ud af landet med størst muligt hof.

Eller sat på hovedet - når der nu ikke er noget krav om, at der skal afholdes en folkeafstemning om tronfølgeloven, hvorfor i alverden så afholde én? Det er da ulogisk og aldeles spild af befolkningens tid.

Kære Heinrich R. Jørgensen,

jeg tror aldrig at man kan undgå koalitioner i demokratier,så fremfor at skulle have eneller anden instans der skal håndhæve et forbud imod dem, foretrækker jeg at der er fri og åben koalitionsdannelse - og dermed altså partier.

At jeg så - ideelt set - gerne så et multidimensionelt "partisystem", hvor man som folketingsmedlem f.eks. kunne være medlem af den ene koalition på f.eks. trafikområdet og en anden koalition på kulturområdet, hører til i et eller andet Utopia, for jeg kan selv skyde den idé ned uden anstrengelse.

Men dén dér med at tage koneghuset med i folkeafstemninger - istedet for (som jeg er enig i) at påpege det tendentiøse i at bruge den til at slæbe et enkelt spørgsmål igennem med høj stemmedeltagelse, skulle vi måske slå på tromme for at det var et standardspørgsmål til alle folkeafstemninger: "Skal kongehuset afskaffes - ja eller nej?" ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"[...] slå på tromme for at det var et standardspørgsmål til alle folkeafstemninger: "Skal kongehuset afskaffes - ja eller nej?" ;-)"

For en del år siden var der en despot i Asien et sted, der ønskede at blive demokratisk valgt. På stemmesedlerne blev der også spurgt om hvorvidt befolkningen ønskede, at landet fortsat skulle være en islamisk nation.

Det hele var så hut jeg hvisker pakket ind som ét spørgsmål, dvs. noget i retning af: "Ønsker du N N som nationens suveræn, og at islam skal være nationens religion".

Helt så kompakt og effektiv er AFR's spørgeteknik ikke blevet endnu - der er plads til forbedring...

Kære Heinrich R. Jørgensen,

nu er jeg godt nok pro både EU og Euro, men hjælper da gerne enhver modstander af Fogh, så her et lille forslag: kunne modstanderne ikke stille forslag på samme stemmeseddel om, at enhver EU-borger eller virksomhed frit kan købe jord & ejendom i DK ... jeg mener at vi stadig har en eller anden begrænsning på det område, tilbage fra tyskerhadets tid?

Jeg tror at bare det at overveje sådan et spørgsmål ville flytte en del af tvivlerne til modstandssiden ;-)

Det er trist, at det er kommet dertil. Men selv om det ikke er ideelt med en lov som denne, synes jeg egentlig, min kone har ret i, at det i netop denne sag er lykkeligt, at politikerne for en gangs skyld har handlet aldeles fornuftigt. Dommerne og Dommerforeningen burde aldrig have udtalt sig i en politisk sag som denne. De skulle skamme sig.

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen,

fremragende forslag, hvis det ellers var muligt at gennemføre det :-)

Folkeafstemninger, folketingsvalg osv. har det til fælles med spørgeskemaundersøgelser, at hvis man vælger spørgsmålene med omhu, får man de svar man ønsker.

Det er naturligvis plat, humbug og bedrageri af værste skuffe at benytte sådanne teknikker, så det burde jo virke tillokkende for vores politikere...

Dorte Sørensen

Roar Tiim i mine øjne er det naturligt at Domstolsstyrelsen udtaler sig om personaleforhold. Det er også en af grundende til de blev nedsat i 1998.
Jeg finder Dommerstyrelsens personalepolitik er ret god for samfundet,. Derudover er det vel det der sidder inden i hovet på dommeren der har betydning og ikke håret eller et tørklæde.

Pierre Deletaille

Hvis man er ateist, viser man naturligvis ikke religioese symboler. Men derfor kan man jo ogsaa vaere yderligtgaaende. Og i henhold til regeringens argumentation for noedvendigheden af denne lov, boer en kristen tiltalt vide sig sikker paa at han ikke blier doemt af en ateistisk dommer pga. hans personlige holdninger. Derfor burde lovforslaget logisk indeholde foelgende:

Det skal vaere forbudt at baere religioese symboler, ligesom det skal vaere forbudt ikke at baere dem.

P.S.
Personligt synes jeg at det er langt ude at en kvinde fra Fanoe ikke maa baere et toerklade som dommer (Fanoe's traditionelle dragt).

Hans Jørgen Lassen

Dorte skriver:

"Derudover er det vel det der sidder inden i hovet på dommeren der har betydning og ikke håret eller et tørklæde."

Vist så, men somme tider kan der drages visse slutninger fra det ydre til det indre. Tag f.eks. en rockervest.

Dorte Sørensen

Hans Jørgen så kom vi endelig frem til sagens kerne. Nemlig at disse fundamentalitiske typer har dommerstanden netop sorteret fra gennem den meget lange ansættelses og prøve tid. Hvor ved tørklæde striden er KUN symbolsk og får ingen reel betydning. Var det så ikke bedre at vi signalerer plads til frihed og forskellighed også i dommerfaget.

Dorte Sørensen

Poul-Erik Hansen
Hvad mener du med den pakistanske fundamentalist Sabba Mirza. Hvad har hun gjort og er hun straffet eller tiltalt for nogle fundamentalistiske handlinger ?
Her er tale om et studie job og derved er vejen lang og trang før Sabba Mirzaa eventuelle dommer udnævnelse.

Dorte Sørensen

Poul-Erik Hansen
Hvorfor glæder du dig ikke over at de nye danskere vil tage en højere uddannelse og fremstå som gode rollemoddeller.

Dorte Sørensen

Poul-Erik Hansen
I mine øjne viser en kvindelig jurist, læge osv. med tørklæde, at troende muslimer ikke er undertrykte, når de gennemføre en lang uddannelse og arbejder efter endt studie. Det står for mig som en god integration.

Dorte Sørensen

Poul-Erik Hansen vi bliver vist ikke enige om hvad en god integration er og hvordan den bedst udføres - så derfor slutter denne debatten her.
Ha´en god dag.

Dorte Sørensen

Nej vi bliver ikke enige om hvad en god integration er og hvordan den udøves og slet ikke når du lægger mig nogle synspunkter jeg ikke har og ikke har givet udtryk for.
Derudover virker det også falsk, at tale om muslimsk kvindeundertrykkelse, når vi i Danmark og Vesten har haft nøjagtigt de samme problemer. Vi vestlige kvinder var bare heldige, at vi havde nogle stærke formøder der begyndte kvinde frigørelsen tidligere.

Pierre Deletaille

Johannes,

Venligst se paa den anden blog:
http://www.information.dk/180458#comment-106067
Kom til at skrive mit indlaeg paa begge.
Skal ikke ske igen...
Pierre

Heinrich R. Jørgensen

Hans Hansen:
"Må jeg i al stilfærdighed gøre opmærksom på at byretten i københavn beskæftiger en dommer med hanekam ;-D"

I så fald er mange af de mandlige dommere formodentligt voldsomt misundelige over denne hårpragt? ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Netop min tese, Hans ;-)

Kære Johannes Aagaard,

den eneste enfoldighed ligger i troen på at dette vil stoppe ved det synlige, - dommerne bor ikke på en fremmed planet, så enhver der har lyst kan finde aspekter i en dommers privatliv som kan lægges til grund for en påstand om "følelsen" af at dommeren ikke er "uafhængig".

Problemet er nemlig at denne latterlige dom udvider rammerne for indsigelse imod en dommers habilitet betragteligt, - hvis der i en lov er stadfæstet at så banale ting som dommerens klædedragt under domshandlingen er af betydning for om retten fremtræder sandt retfærdigt, betyder at ethvert offenligt kendt faktum om en dommer kan blive gjort til genstand for prøvning.

Dvs. at enhver dommer der på et tidspunkt kan ses på et fotografi hvor han/hun går i kirke - f.eks. til et bryllup eller en barbedåb - kan afvises som værende religiøst demonstrativ af en muslim der skal stilles for retten.

Og personligt vil jeg naturligvis afvise at modtage pådom fra enhver dommer som ikke har mindst tre generationer af arbejdere bag sig på både fædrene og mødrene side, - ellers er det klart en borgerlig domstol.

Ja, jeg ved s'gu heller ikke hvad en "barbedåb" er, - der skulle vist have stået "barnedåb" ;-)"

Sider