Læserbrev

Tror Bettina Post på det ansvarlige menneske?

9. januar 2009

Det var med stor forundring, at jeg læste formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Posts indlæg i Information i går. Hun tillægger mig nemlig det helt forkerte synspunkt, at "de sociale problemer ikke er samfundets skyld, men derimod den enkeltes". Det har jeg aldrig sagt - af den simple grund, at jeg ikke mener det.

Min holdning har altid været, at målet for den enkelte må være at tage det størst mulige ansvar for sit eget liv. Men jeg har aldrig ment, at det var ensbetydende med, at man så overlod de sociale problemer til den enkelte. Tværtimod har jeg gennem snart mange år arbejdet for, at samfundet påtager sig et ansvar på en række konkrete områder. Men målet for samfundet skal ikke være at tage ansvaret fra mennesker, men at ruste dem bedst muligt til selv at påtage sig ansvaret for deres egen tilværelse. Det tror jeg stort set alle mennesker helst vil - så langt som de magter det.

Eksempelvis er det forældrene, der har ansvaret for at give deres børn en god opvækst. Men fællesskabet eller samfundet har et ansvar for at bistå de forældre, der af den ene eller anden grund ikke magter forældrerollen. Det kan være gennem forældreprogrammer, familieværksteder, sundhedsplejersker og andet. Indsatsen kan også være bredere og handle om faglige færdigheder, alkoholafvænning, behandling af psykisk sygdom og andet. Denne holdning lå blandt andet til grund for den bog, jeg skrev om socialpolitik i 1999: Opgør med den ny fattigdom.

Efter min mening kan man forvente, at forældre føler et ansvar, og at de gør noget, hvis deres mindreårige børn huserer rundt om aftenen og laver ildebrand og hærværk, eller hvis børnene pjækker fra skole. Og samfundet har ret og pligt til at blande sig for at få forældrene til at tage deres forældreansvar alvorligt for børnenes opførsel. Det kan gøres på forskellig vis, men målet er, at forældrene skal påtage sig deres forældreansvar. Gør de ikke det, eller kan de ikke det, så skal børnene ikke bo hos dem.

Fordi man lægger vægt på forældrenes ansvar, betyder det altså ikke, at man skal afstå fra at fjerne børn fra hjem, der ikke fungerer. Tværtimod skal loven laves om, så der bliver større vægt på barnets tarv. Målet skal være barnets mulighed for at udvikle sig til et menneske, der er rustet til at klare tilværelsen selv og ikke være så ødelagt, at det er overladt til livslang offentlig omsorg.

Jeg ved ikke, hvor Bettina Post står, når det drejer sig om at styrke det enkelte menneskes muligheder for selv at tage ansvar for sin tilværelse. Men jeg ved, at der helt klart er en risiko for, at vores velfærdssamfund udvikler sig på en måde, så mennesker bliver gjort til ofre. De får ikke støtte til at udvikle evnen til at tage ansvar for deres egen tilværelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Karen, hvorfor gør du så ikke noget ved det stigende problem, at lejere sættes ud af deres bolig, fordi de ikke kan betale huslejen?
Hvor svært kan det være?

Hvorfor vil du ikke anerkende en fattigdomsgrænse? Som flere og flere familier forøvrigt synker neden for.

Hvorfor er overførelsesindkomsterne kommet længere længere bagud i forhold til inflassionen? Hvilket bl.a. gør at psysisk syge kommer bagud med huslejen.

John Henriksen

Hvor må det dog være belastende at rende rundt med en så idiotisk titel som 'velfærdsminister'. Den er taget direkte ud af George Orwells 1984.

Hvad mon der egentlig skete med det sociale? Nå jo, det blev til velfærd.

Gad vide om de også er velfærdsforskere ude på det omdøbte SocialForskningsInstitut?

"Min holdning har altid været, at målet for den enkelte må være at tage det størst mulige ansvar for sit eget liv. Men jeg har aldrig ment, at det var ensbetydende med, at man så overlod de sociale problemer til den enkelte. Tværtimod har jeg gennem snart mange år arbejdet for, at samfundet påtager sig et ansvar på en række konkrete områder. Men målet for samfundet skal ikke være at tage ansvaret fra mennesker, men at ruste dem bedst muligt til selv at påtage sig ansvaret for deres egen tilværelse."

Imponerende retoriske konstruktioner. Men hvem bærer så hovedansvaret, når det ikke lykkes samfundet at 'ruste' mennesker til dette individuelle ansvar? Og hvad med de tilfælde, hvor mennesker har brug for samfundets økonomiske hjælp til at overleve, men i øvrigt mener sig ansvarlige nok til at forvalte deres egne liv på en måde, der ikke helt stemmer overens med den af systemet foreskrevne?

John Henriksen

Ja, noget kunne tyde på, at "1984" står højt på Fogh-regimet pensumliste (ulykkeligvis mere som politisk instruktion end advarsel). Fx er italesættelsen af massemordene i Afghanistan og Irak som en heroisk kamp for vores allesammens sikkerhed og tryghed et orwellsk mesterstykke. Navne som 'Velfærdsministeriet' og 'Udlængeservice' er mindre, men også fine sorte perler helt i denne ånd. Det kan kun være et spørgsmål om tid, før Fogh udnævner spindoktor Ulveman til 'sandhedsminister'.

Dorte Sørensen

Til stor forundring læste jeg Velfærdsminister Jespersens svar til Bittina Posts indlæg i går – Den sociale indsats halter –
Enten har indlægget ramt ministeren hårdt eller også har hun ikke forstået kritikken.

Heinrich R. Jørgensen

Hvor, og hvad, er sammenhængen mellem Bettinas Posts artikel og Karen Jespersens svar???

Det må vel dreje sig om, at en af Karen Jespersens ansatte, f.eks. en sekretær, har fundet en præfabrikeret tekst, rettet lidt i indledningen og afslutningen, og gjort denne til at svar på Bettina Posts kritik.

Og hvorfor set man sjældent svar af typen: "Tak for at gøre opmærksom på emnet. Beklager dette og forklarer hint. Lad os fortsætte samtalen i fora X og Y" ?

Jens Thorning

Hvorfor kan ledige ændre adfærd, hvordan kan det være, at de tillægges frihed til at handle, hvorfor kan de tage sig sammen og holde op med uønsket tænkning, hvorfor kan de holde op med at drikke og begynde at gøre en forskel, hvad det end betyder, hvorfor kan de lade sig integrere, hvorfor kan de holde op med at gå med tørklæde - ja, hvorfor kan netop de ledige ændre livsstil i den ønskede retning, når vi ustandselig hører i alle andre sammenhænge, at det hele er genetisk bestemt?

Michael Skaarup

Karen Jespersens svar til Bettina Post, er et ikke-svar. Dvs Karen Jespersen lader som om at hun svarer igen, men undlader at tage stilling til spørgerens hensigt..

Jeg synes at det fint, at karen mener at hvis borgeren ikke selv kan, så skal samfundet tage ansvar....Jeg er hanske enig... Men VIRKELIGHEDEN er anerledes. Ja Karen J. virkeligheden er det som foregår imens du snakker om den.

I virkeligheden, er der ingen politikere, der bekymre sig om Ole og Laura får tæsk derhjemme, lever af dåsetun, sover imellem skraldeposer, i et hjem uden møbler. Det er først hvis Ole eller Laura, finde trøst i tændstikker, eller åbner en forretning med andre børns mobiltelefoner og ipods, at poltikerne finder den forskrækket og på samme tid, formanende maske frem.

Så begynder politkerne at tage om forældreansvar og kommunalesvigt, ligesom lirekassemandens abe danser, når musikken spiller.

Men kære Karen. Ansvaret for Ole og Lauras mistrivsel er også dit. Da det er dine regler og love, der sætter rammerne for Ole og Lauras forældre.
Dvs. har kommunen råd, til at reagere på de alarmerende hevendelser fra naboer, pædagoger, lærer, eller må Ole og Laura, vente til næste års budget.

For når alt kommer til alt, ude i virkeligheden. Så handler den sociale indsats, om penge....Ikke om etik, moral, gode hensigter og flotte ord. Men kun om penge...

Inger Sundsvald

Man kunne jo godt få den tanke, at ’Velfærdsministeren’ mener, at der er mennesker, som med vilje og efter hårdt arbejde endelig er lykkedes med at snyde systemet og nu ser resultaterne: Udsmidning af bolig, børn anbragt udenfor hjemmet.

Det har da også været hård kost at gennemføre, med tvangsaktivering, træk i de sociale ydelser, forældreprogrammer, familieværksteder, sundhedsplejersker, og Fanden og hans pumpestang..

Men nu: - Endelig fri - med ansvar kun for eget liv, og en ’liberal’ tilladelse til at gå i hundene.

Inger Sundsvald

”Salige er de fattige i Ånden”, står der i Bjergprædikenen i Matthæusevangeliet kapitel 5. Det bliver i den nye gengivelse til: ”I er heldige, hvis I er fattige og har fået Helligånden”.

Lige ’Velfærdsministerens’ ord?