Læsetid: 2 min.

Den ultimative ydmygelse for Tibet

28. januar 2009

Det kinesiske styre i Beijing har besluttet, at Tibet hvert år den 28. marts skal fejre, at det kinesiske militær besejrede Dalai Lama og hans 'oprørere' for 50 år siden.

Kan en besættelsesmagt påføre et annekteret land større ydmygelse, end at påtvinge det at gøre datoen for dets besættelse til national festdag?

Markeringen af Tibets endeligt kaldes af styret i Beijing for "dagen hvor slaver blev befriet". Hvad bliver det næste. Skal massakren på Den Himmelske Freds Plads den 4. juni 1989 danne grundlag for "dagen hvor 1.000 studerende fandt fred"?

Tibet var en selvstændig stat indtil den kinesiske invasion i 1951.

Én million liv

Den 10. marts 1959 begyndte en folkerejsning af frygt for, at kineserne skulle bortføre Dalai Lama. Den 17. marts 1959 flygtede Dalai Lama til Dharamsala i Nordindien, hvor han dannede den tibetanske eksilregering. Efter nogle dages blodige kampe mistede Tibet den sidste rest af selvstyre den 28. marts 1959.

Tibetanerne er blevet forfulgt for fredeligt at udtrykke deres religion og politiske meninger, nægtet basale menneskerettigheder og udsat for vilkårlige henrettelser, tortur og fængsling. De kinesiske overgreb har kostet mere end én million tibetanere livet og medført ødelæggelse af over 6.000 klostre.

Alligevel har ingen andre som Dalai Lama stået for fredens budskab og ført en fredelig politik for en selvstyreordning, hvorfor han modtog Nobels fredspris i 1989. Den 31. maj i år kommer han til Danmark for at tale om "fred gennem indre fred".

Yderligere spændinger

Kineserne har kørt en kampagne mod tibetansk kultur, religion og identitet. Den ensidige kinesiske udnyttelse af Tibets ressourcer har medført en begyndende økologisk katastrofe, som truer store dele af Asien. Kun en eller anden form for selvstyre vil effektivt kunne stoppe denne udvikling.

Den igangværende historieomskrivning må anses for en uansvarlig provokation, som vil afstedkomme yderligere spændinger mellem tibetanere og kinesere. Den nye festdag vil blive markeringen af besættelse og ikke befrielse.

Kineserne har ikke hidtil vist den store vilje til dialog om en varig løsning på Tibets situation, men vil ikke i det lange løb kunne undslå sig dette. Drømmen om frihed vil altid bestå.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Thomas Jensen

Strengt taget var Tibet et lukket teokratisk feudal-diktatur, hvor en stor del af befolkningen decideret levede i slaveri, inden den kinesiske invasion, ing?

Flemming Erslev:

"Det kinesiske styre i Beijing har besluttet, at Tibet hvert år den 28. marts skal fejre, at det kinesiske militær besejrede Dalai Lama og hans 'oprørere' for 50 år siden."

Det er vel lidt ligesom, når danskerne nu skal til at have en dag, hvor de er tvangsindlagte til at hædre de danske soldater, der har tjent til dagen og vejen, ved at medvirke i de militære overfald på Irak og Afghanistan.

Heinrich R. Jørgensen

I flere centraleuropæiske lande, der tidligere befandt sig til højre for det symbolske jerntæppe, holdes en national festdag på den dag, de blev besat af Sovjetunion. Siden fik de yderligere en national festdag, nemlig den dag de slap af med Sovjetunionen igen. To festdage er naturligvis bedre end én, men bortset fra det halter logikken noget...

Om maksimalt 15 til 20 år vil Kina efter alle fremskrivninger være det teknisk, økonomisk og militært stærkeste land i verden, og det vil have geopolitiske ambitioner.

Kina er allerede så stærkt, at ingen kan påvirke det ved tryk udefra ( det er naboen Ruslands reelle udenrigspolitiske problem) .

Med Kina som supermagt nr 1 vil der langt neden under være et Indien og et USA, som vel deles om en 2. plads ,der ikke kan bruges til noget som helst.

Sidste halvdel af indeværende århundrede vil være Kina's - Kina vil kridte banen op og selv bestemme spillereglerne.

Rusland og EU vil være totalt uden indflydelse.

HistorieOMskrivning foregår til alle sider i en konflikt. Det er med god ret omdiskuteret, om den brede befolkning i Tibet havde været bedre stillet under et fortsat feudalt teokrati, end under den nuværende lige så brutalt topstyrede "folkerepublik".

Det er uden for diskussion, at Kinas ekstreme eksperimenter med styreformer og landbrugsreformer har udløst store lidelser og sultkatastrofer, men de færreste mener, at de har kostet mere end én million tibetanere livet. Hundredetusinder er da også slemt nok - jeg ved ikke om det er en formildende omstændighed, at lederne fra Kinas Kommunistiske Parti i høj grad påførte sine egne borgere de samme katastrofer, som tibetanerne blev udsat for.

Endelig er "massakren på Den Himmelske Freds Plads", hvor Flemming Erslev mener at 1.000 studerende døde, ikke et historisk faktum. Der er mig bekendt aldrig dokumenteret en omfattende massakre på selve pladsen. Men mange hundrede - og ikke i særlig grad studerende - menes at være blevet dræbt under de uroligheder, der fulgte rydningen af Den Himmelske Freds Plads.

Det må være muligt at argumentere mod besættelser uden i unødig grad at overdrive brutaliteten af dem. Det er svært ikke at fatte sympati for de farverige tibetanere, deres pittoreske religion og den pudsige religiøse leder Dalai Lama. Men Dalai Lama er lige så udemokratisk en statsleder, som Dronning Margrethe - så hvis vi en gang får et "Frit Tibet" håber jeg ikke, der blir et nyt teokrati.

Andy Johansen

Sjovt som så mange indlæg hylder Kinas besættelse af Tibet.
Som udgangspunkt er faktum at vi har at gøre med et Tibet som ikke kan dyrke deres egen kultur, sprog eller religion, men som ser resterne af deres samfund blive overtaget af det kinesiske styres ideer om at kinesisk tilflytning og udvikling af moderne infrastruktur vil homogenisere Tibet i en grad så der til sidst ingen lokal identitet eksisterer længere.

Vist er Dalai Lama ikke en man kan sætte i bås med vestlig demokrati, men det må være tibetanernes eget anliggende, hvilken styreform de vælger. Desuden er Dalai Lamas mål ikke løsrivelse, men at Tibet blot nyder samme autonome frihed så man i det mindste kan føle sig en smule frie igen.
De gamle europæiske stormagter talte også stort og flot om at udvikle det mørke afrika og modernisere dem, men sådan gik det vist ikke helt.
Vil foreslå folk at sætte sig lidt mere ind i tibetanernes sag inden man blindt stoler på kinesiske ideer om fremskridt.

@Andy Johansen:

"Vist er Dalai Lama ikke en man kan sætte i bås med vestlig demokrati, men det må være tibetanernes eget anliggende, hvilken styreform de vælger."

Erstat "Dalai Lama" med "Saddam Hussein" og "tibetanerne" med "irakerne"

- og forklar mig så venligst, hvad forskellen er ?

Claus Oreskov

Hans Larsen:
Ak ja det er nemt nok. Som alle ved, viderefører Dalia Lama, Gandhis ikke volds (ahimsa) politik. Og som alle også ved, førte Saddam Hussein en ekstrem voldelig politik – tænk bare på kurder massakren

Andy Johansen

@Hans Larsen:

Erstat "Dalai Lama" med "Saddam Hussein" og "tibetanerne" med "irakerne".

Det giver desværre ikke meget mening det du siger.
Lidt samtidshistorisk læsning ville måske hjælpe lidt på manglende evner.

Dalai Lama er ud fra århundredgamle traditioner blevet fundet som en genfødsel af den tidligere Dalai Lama og er en fortaler for ikke-voldelig handling mod det kinesiske styre. Dalai Lama er generelt afholdt og støttet blandt tibetanerne.
Selvfølgelig er der ingen der ved hvordan et frit eller bare et rigtig autonomt Tibet vil se ud, da de ikke har levet under de gamle feudale strukturer siden starten af 50erne. Der findes dog masser af litteratur om emnet på NIAS-biblioteket ude på amager. Tag eventuelt til Dharamsala i Nord-Indien og observer hvordan eksil-tibetanerne fortsætter deres eksistens. Der er både moderne strømninger og traditionelle strømninger at finde. Som udgangspunkt må et folk vel have friheden til som folk selv at bestemme styreform og infrastruktur. Men vestlig arrogance er jo ikke noget nyt.

Saddam Hussein var en politiker som manøvrerede sig frem som diktator og holdt Irakerne i et jerngreb. Saddam Hussein har på intet tidspunkt givet sig ud for at være fortaler for ikkevold.

Flemming Erslev

Spørgsmålet om frihed:

De idealer og frihedsrettigheder, som den frie verden bygger på, herunder et folks ret til at søge selvbestemmelse, har desværre endnu ikke vundet udbredelse overalt.

En ”befrielse” må nødvendigvis forudsætte, at mangel på frihed gennem ”befrielsen” erstattes med frihed.

Om tibetanerne er frie kan kun de selv svare på.

Hvis kineserne er de befriere, som de giver sig ud for at være, har de intet at frygte ved at lægge spørgsmålet om Tibets fremtid ud til tibetanerne.