Læsetid: 4 min.

Voldsbøllerne fra himlen

Bombepiloterne fra Israels luftvåben hyldes som nationens fineste unge mænd - mon de gør sig klart, hvad de er i stand til at udløse af død og ødelæggelse med et simpelt tryk på en knap?
3. januar 2009

Nogle af vore fineste unge mænd angriber lige nu Gaza. De er gode drenge fra gode hjem, som udretter onde ting. De fleste af dem er velformulerede, ser godt ud, er selvsikre og ofte særdeles principfaste, synes de selv. Og på Sorte Lørdag - for en uge siden - drog de ud i dusinvis for at bombe mål i Israels såkaldte målbank på Gazastriben.

Ingen modstand

De fløj ud for at bombe en optagelsesceremoni for unge politibetjente, som havde fundet sig et af de sjældne goder i Gaza: et job. Og de massakrerede adskillige af dem. De bombede en moské og dræbte derved fem søstre fra Balousha-familien; den yngste var kun fire. De bombede en politistation og ramte en læge, der boede ved siden af. Hun ligger nu som grøntsag på Shifa-hospitalet, som er fyldt til bristepunktet med sårede og døde. De bombede et universitet og smadrede dets sovesal. De kastede hundredvis af bomber ned fra den klareste blå himmel uden at møde den mindste modstand.

Bedømmes på handling

På seks dage dræbte de 420 mennesker. De skelnede ikke - og kunne ikke skelne - mellem en Hamas-leder og hans børn, mellem en trafikbetjent og en partisan med en Qassam-raket, mellem et våbendepot og en sundhedsklinik, mellem første og anden sal af en tæt befolket boligblok med dusinvis af børn. Ifølge nyhederne er omkring halvdelen af de dræbte uskyldige civile. Vi kan ikke beklage os over bombepiloternes manglende nøjagtighed - det kan ikke være anderledes, når en jagerbomber er våbnet og en smal og tætbefolket landstribe er målet. Men vore dygtige piloter er i realiteten voldsbøller nu. Og som ved træningsflyvninger kan de bombe uforstyrret uden at frygte for hverken et fjendtligt luftvåben eller antiluftmissiler.

Det er svært at dømme om, hvad de tænker og føler. Det er sandsynligvis næppe heller relevant. De skal bedømmes på deres handlinger. Fra en højde på 1.000 fod ser tager det billede de har i sigtekornet sig så sterilt ud som en Rorschach-blækklat: De er blot et spørgsmål om at låse sigtet fast på målet, trykke på knappen, og så bliver alting til sort røg og endnu en 'fuldtræffer'. Ingen af dem ser følgerne af deres handlinger på landjorden. Givetvis må deres hoveder være fyldt med rædselsberetninger fra Gaza, men selv har de aldrig været der. Som om der ikke på dette stod bor halvanden millioner mennesker, hvis ønske blot er at leve med et minimum af værdighed, og hvoraf mange blot er unge mennesker som piloterne selv med drømme om at studere, arbejde og stifte familie, men uden en chance for at gøre deres drømme til virkelighed - med eller uden disse bombardementer.

Tænker de overhovedet?

Tænker piloterne overhovedet på dem? Tænker de på børnene af de flygtninge, hvis forældre og bedsteforældre allerede tidligere har fået smadret deres tilværelse? Tænker de på de tusindvis af mennesker, som de efterlader sårede og permanent handicappede på et sted uden et eneste ordentligt hospital og uden rehabiliteringscentre? Tænker de på det brændende had, som de planter - ikke blot i Gaza, men også i andre dele af verden - med disse rædselsvækkende tv-billeder?

Ville de få skrupler?

Det var ikke piloterne, som besluttede sig for at gå i krig, men de er krigens underleverandører. Det egentlige regnskab må gøres op med beslutningstagerne, men piloterne er deres partnere. Når de vender hjem, vil de blive budt velkommen med al den respekt og ære, vi forbeholder til netop dem. Det ser ud til, at ikke blot vil ingen stille moralske spørgsmål til dem, men at de tilmed vil blive anset for denne forbandede krigs sande helte. De Israelske Forsvarsstyrkers talsmand overgår allerede sig selv med sine daglige lovprisninger af "det fremragende arbejde", som piloterne gør. Også han ignorerer selvfølgelig totalt gruens billeder fra Gaza. Men piloterne er jo slet ikke som de sadistiske grænseværnsbetjente, der tæver arabere i Nablus' gyder eller Hebrons centrum. Eller som de grusomme snigskytter, som skyder deres mål ned med koldt blod. Piloterne er som sagt vores fineste unge mænd.

Men hvad nu hvis de blev konfronteret med resultaterne af deres "fremragende arbejde"? Ville de så få skrupler? Ville de mon blive chokerede, hvis de f.eks. blot engang besøgte Alyn-børnehospitalet i Jerusalem, hvor Marya Aman på syv år er indlagt - hun mangler både arme og ben, og styrer sin kørestol og sit liv med sin hage? Denne henrivende lille pige blev ramt af et missil i Gaza, som udslettede næsten hele hendes familie - vore piloters værk med andre ord.

Grusomme mennesker

Men alt dette er godt skjult for piloternes øjne. De gør jo kun deres arbejde, som man siger. De adlyder blot ordre, som var de selv en slags bombemaskiner. I de seneste dag har de udmærket sig i deres profession, og resultaterne kan hele verden nu se. Gaza slikker sine sår som Libanon før det, og næsten ingen tøver bare et øjeblik for at spørge, om alt dette nu virkelig er nødvendigt eller uundgåeligt, eller om det bidrager til Israels sikkerhed og moralske omdømme. Er det virkelig sådan, at vores piloter med sindsro vender tilbage til deres baser? Eller vender de i virkeligheden tilbage som følelseskolde, grusomme og blinde mennesker?

Gideon Levy er journalist og lederskribent på det israelske dagblad Haaretz

© Haaretz og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Lone Frederiksen

Tak for en meget væsentlig og bevægende artikel. Hvor er det vigtigt at høre fredens og eftertænksomhedens stemme. Man ved de findes i Israel, men hører dem alt for sjældent.

Også Wallace Shawns artikel "Irrationelle Israel" under International kommentar i gårsdagens information, udtrykte den kloge og nuancerede tilgang, der er så hårdt brug for ikke mindst i disse dage.

Dejligt at opleve små lyspunkter i det Israel/palæstinensiske helvede! De findes, men finder desværre ikke tilstrækkelig klangbund i de toneangivende kredse i begge lejre, der næres af hinandens had og vold.

Michael Skaarup

fåk den Israelske regering...Jeg har kun afsky tilbage.

Det er idioti i allerhøjeste potens, når statsterrorismen fra den dårlige europæiske samvttighed aka Isreal, uden kritik og trusler om gengældsangreb, fra den hykleriske civiliseret og menneskerrettighedskænpenende vestlige despoter, anses som legitimt...

Føj..... stanken af selvfedme og intellektuel råddenskab, ligger som 2 meter høj tåge, henover de vestlige medier og politikere....Det er rent ondskab og had, som fødes og gødes, af den politiske impotente israelske regering.

Hvorfor ingen vestlige medier, maler sammenhængen imellem paleæstinesiske selvmordsbombere og DIY-raketter, og den israelske facisme, med tykke strøg, er en forsat gåde... Især når sammenhængen er så tydelig og lige så let at forstå, som lærebørgerne i 2. klasse.

Heinrich R. Jørgensen

Enhver soldat (værnepligtig eller professionel) må forvente, at den stat de tjener, instruerer dem grundigt i reglerne for hvad de skal og må som soldater, således at de som soldater kan handle korrekt. Soldater må ligeledes forvente, at den stat de tjener, indsætter deres soldater i legale krige, på legal vis.

Som soldat burde man kunne stole på, at staten agerer legalt, udsteder legale ordrer til én, og at de har fået korrekt instruktion i hvordan de som soldater skal agere (f.eks. hvornår man skal nægte at følge ordrer).

Ansvaret for rædslerne i Gaza kan direkte placeres hos Israels politiske ledelse.

Heirich R

- og bl.a. hos vores udenrigsminister der har størst forståelse for israelerne.

I øvrigt klog artikel af Gideon Levy.

L. Ostergaard

Rart at der findes kritiske røster på begge sider til eksisterende magthavere.
Man undrer sig til stadig over de ensidige kommentarer som fordømmer Israel. Jeg har haft meget lidt sympati for de skiftende højreorienterede israelske regeringer, men jeg har absolut ingen sympati for Hamas og undrer mig stort over palestinensernes valg af dem som deres repræsentanter. Hamas har som formål at slå alle jøder ihjel og inføre en Islamisk totalitær stat. Lige i øjeblikket gemmer de sig bag civile, mens de skyder raketter af mod Israel. Hvad skal en israelsk regering gøre i sådan en situation? Passivt se til mens raketangrebene fortsætter? Hvornår begynder de civile befolkninger at forstå at valget af ekstremister som regeringsledere kun fører til mere vold. Hvor er fredsbevægelserne henne på begge sider? Hvor er der et samarbejde mellem begge sider for at stoppe ekstremisterne?

@ Lene Ostergaard

" ... men jeg har absolut ingen sympati for Hamas og undrer mig stort over palestinensernes valg af dem som deres repræsentanter."

Israelerne har bidraget til radikaliseringen af Gazas befolkning, og hvis der ikke findes en løsning vil det kun blive endnu værre. Forestil dig hvilken holdning de børn som kun har oplevet terror fra israelernes side, vil indtage når de vokser op uden fremtidsmuligheder i hvad der reelt er et fængsel.

Det er ikke så underligt at palæstinenserne i Gaza vælger Hamas til at repræsentere dem.

Til sammenligning - skabte Bush's krig mod Irak og Afghanistan færre terrister?
Nej - tværtimod. og det er en skræmmende udvikling vi vil komme til at se i Gaza.
Jo flere israelske angreb, jo mere radikalisering.

@ niels christian
Jo. Per Stig har et medansvar som initiativtager til den kvartet der skulle komme med et løsningsforslag.

niels christian bech-jensen

lidt hårdt at drage ham til ansvar for en manglende løsning på konflikten.

det er ikke verdens nemmeste opgave.

Lige efter Hamas drejebog.

Der snakkes meget om ansvar her. Så vidt jeg er orienteret ville Hamas ikke forlænge en tidligere indgået våbenhvile. Derimord genoptog Hamas deres terrorbombninger af Israel med morterer og raketter, men nu til byer endnu længere ind i Israel end tidligere. Så kan man spørge om hvad formålet med disse angreb mon kunne være? Tænke tænke tænke mon Israel kunne finde på at svare igen eller ej tænke tænke tænke. Jo det kunne de sikkert godt finde på. Og når Israel så svarer igen gemmer vi os i moskeer og bladt civilbefolkningen sammen med Hamas TV. Drejebogen er sat og vestens medier inklusive DR er klar til ukritisk at viderebringe alt hvad Hamas TV kan levere. Sympatien strømmer til Hamas som nu kan se frem til endnu flere penge og sympati fra vesten, men sjovt nok ikke fra deres muslimske brødre rundt om i mellemøsten. Egypten har lukket grænsen til Gaza med en mur og kun præstestyret i Iran støtter deres 'brødre' som de belejligt bruger som kanonføde i kampen for at udrydde Israel.
Hamas ved præcist hvad de gør og det er gået fuldstændigt som Hamas har planlagt at det skulle gå - alt inclusive.

rachid chaykh

man snakker om at hamas har brudt våbenvilen men så vidt jeg ved skulle israel også stoppe med at bygge nye beboelser i de besatte områder men de har jo bygget tusinvis a huse siden våbevilen started men det er åbenbart ikke et brud

Chris David Bonde Henriksen

Godt indlæg af Palle Ritter. Det er lidt for oplagt at bruge moskeer som opbevaringssted for våben. At det er tilfældet, ses tydeligt som sekundære eksplosioner på de film, som er optaget fra luften.