Kommentar

Det dyre selvstyre

Er selvstyreprocessens uafvendelige økono-miske realiteter allerede så graverende, at Grønland må sælge sin jomfruelighed og sin bæredygtighed for ussel mammon?
26. februar 2009

Diskussionen om udvinding af uran i Kvanefjeldet ved Narsaq bølger allerede højt i Grønland.

Som det så ofte er set i den slags sager består modstanderne hovedsagelig af lokale bekymrede borgere, der ikke tror på at gevinsten for lokalsamfundet vil stå mål med generne.

Fortalerne - som lige så ofte før i sådanne interessekonflikter - er i hovedsagen den fjerne politiske overmagt i form af Hjemmestyret samt et massivt sammenrend af private og offentlige erhvervsinteresser herunder det offentligt understøttede Greenland Mining Services A/S. I sandhed en mægtig modstander for den lokale befolkning.

Landsstyremedlemmet for råstoffer Kim Kielsen meldte storladent ud for godt et halvt år siden, at han ønskede en dialog med befolkningen om det problematiske spørgsmål om udvinding og efterforskning af uran i Grønland. Siden har befolkningen intet hørt til nogen dialog fra Landsstyremedlemmet - ej heller i forbindelse med de mange indlæg og læserbreve, som befolkningen med jævne mellemrum har offentliggjort i medierne.

På nuværende tidspunkt har der så været en politisk debat i Landstinget og senest et par oplysningsmøder i Qaqortoq og i Narsaq, hvor Landsstyremedlemmet uforbeholdent har advokeret for en udvinding af diverse mineraler og metaller med uran som biprodukt.

Uran som biprodukt

Den attraktive råstofforekomst i Kvanefjeldet er det, efterforskningsselskabet betegner som verdens største multielementsforekomst, hvori der forefindes flere interessante stoffer iblandet malmen såsom zink, tin, natriumflorid, thorium, såkaldte sjældne jordarter og naturligvis uran.

Først når malmen er brudt, kan disse forskellige stoffer skilles ud fra hinanden.

Nu er det sådan, at på det internationale marked er råvareprisen for uran langt den højeste, og det er derfor kun økonomisk attraktivt at bryde denne multielementforekomst - ifølge pensioneret professor i geologi Henning Sørensen, som i 1960erne og 70erne netop opdagede og kortlagde den attraktive multielementsforekomst i Kvanefjeldet - hvis værdien af uranen efterfølgende kan realiseres.

Alternativet - i fald et forbud mod udvinding af uranen opretholdes - vil være en overordentlig kostbar deponering af det problematiske uran og dermed et bortfald af rentabiliteten i projektet.

Her er derfor ikke tale om et biprodukt, men derimod om en væsentlig del af indtjeningen, hvorfor man må konkludere, at benævnelsen af uranen som et biprodukt alene er et forsøg på at omgå forbuddet fra 1988 mod efterforskning og udvinding af uranen samt for at omgå den folkelige modstand - både nationalt og internationalt - mod uranudvinding.

Man kan undre sig over den uforbeholdne interesse der er for udvinding af det problematiske materiale i grønlandske regerings- og erhvervskredse, blandt andet når man betænker den megen energi, man i mange andre sammenhænge politisk og økonomisk tillægger bæredygtighedsprincippet.

Dels er det nemlig sådan, at mineraludvinding i sagens natur ikke kan være bæredygtigt al den stund, at råstofferne kun kan udvindes én gang, indtil de er sluppet op.

Bæredygtigt

Dels er der ligeledes spørgsmålet om brug af uran som energiforsyningbrændstof - i et større perspektiv - med nogen rimelighed kan betegnes som bæredygtigt, når man medregner den energi, der bruges til selve udvindingsprocessen, til for- og oparbejdningen af råvaren til produktionsklart brændstof, til efterfølgende nedbrydning af udtjente atomare energianlæg og ikke mindst til deponering af restprodukterne i tusindvis af år - som for øvrigt ingen brugere endnu har nogen endegyldig løsning på.

Med alle disse uløste problematikker in mente kan man endnu engang undres over, hvad motivet til den uforbeholdne tilgang til uranudvinding i Grønland mon så kan være?

Lidt til Selvstyret

Landsstyremedlemmet for råstoffer, Kim Kielsen, gav måske selv svaret på et borgermøde i Qaqortoq, da han fremhævede, at "Selvstyret jo også skulle betales".

Sagen er jo desværre den, at de økonomiske konsekvenser af selvstyreaftalen er et konstant faldende bloktilskud - og dermed et ligeledes konstant faldende indtægtsgrundlag til det grønlandske nationalbugdet - indtil der eventuelt udløses et massivt økonomisk overskud af mineraludvindingen i Grønland.

Man må derfor konkludere, at vedtagelsen af Selvstyreaftalen har tvunget Grønland til at sælge sin jomfruelighed, sine klenodier - eller sin gamle bedstemor - blot for at holde skindet på næsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Er det første gang du skal stemme til et folketingsvalg?
Vi giver alle førstegangsvælgere gratis digitalt abonnement under valget.

Tilmeld dig

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selvstyreidéen er galimatias - for at sige det på jævnt dansk.

Et samfund på Verdens største ø med en befolkning på cia. størrelse med Kolding.
I de sidste år har man brugt en stadig større andel af bloktilskuddet til at opbygge et Universitet, hvor alt læring principelt skal foregå på grønlandsk.

Hvorledes forestiller de sig at man kan uddanne læger, ingeniører og forskningsspecialister indenfor så lillen et samfund.
Hvis Grønland skal have en kinamandschance for selv at udnytte resurserne skal de have højtspecialiserede eksperter på alle områder indenfor olieindvinding og minedrift.

Hvor vil de skaffe lærerkræfterne som kan undervise på højt niveau.
Hvem skal skrive og udgive de videnskabelige bøger.

Til juni måned træder selvstyreloven i kraft.

Jeg synes Danmark burde kræve, at de første områder, som vi overdrager til Selvstyret er politi og Retsvæsen.

Grønland får mere at sige på et nyt område, som de ønsker.
De får et realistisk testmiljø.
Dertil får Danmark frigjort politibetjente og jurister, som vi let kan bruge i Danmark.

Grønland er for dem, der bor og lever på Grønland.

Det er ikke os i Syddanmark, der skal bestemme eller anbefale , hvordan de skal gøre og handle.

De har selvstyre, og må selvfølgelig træffe de afgørelser, der kan få gang i den økonomiske udvikling, forbedre levestandard og livskvalitet o s v.

Gør Grønland det rigtigt, så kan de godt få det til at hænge sammen og få noget godt ud af det på alle måder (økonomisk, kulturelt, livskvalitet o s v).

Jomfruelighed? Forfatteren har vist aldrig været nær en af de store lossepladser i Nuuk eller Sisimiut. Det løb er kørt for længst.

Henrik Lund-Andersen

@ Robert Kroll

Ja, vel er Grønland for dem der bor og lever der - som f.eks. ovennævnte forfatter.

Dette bør dog ikke være nogen hindring for at andre - f.eks. syddanskere - der jo også både er en del af samme Rigsfællesskab - og dermed har samme statsborgerskab - og som tillige også har en almengyldig ret til at have en mening om noget så betydningsfuldt som udvinding og spredning af et ganske farligt materiale som uran.

Nu er selvstyre jo ikke kun råstofudvinding.

I disse dage offentliggøres to rapporter om børns stilling i Grønland.

Det er barsk læsning med mange seksuelle krænkelser og bare almindelig sult.

Det er også dansk ansvar.

Men Fogh er øjensynlig mere fokuseret på Nato end de kummerlige forhold som hjemmestyret finder godt nok.

Men den opvækst alt for mange børn får i dag vil der genereres tabere i stor stil.

Det er vel kun Dansk Folkeparti som forholder sig til problemerne ?

- o så er der jo lige bloktilskuddet på 3,5 mia. om året! Den, der betaler musikken, har vel både ret og pligt til at interessere sig for melodien?