Kommentar

Erdogans voldsomme fremfærd

Da Tyrkiets premierminister udvandrede fra Davos efter at have affyret en bandbulle mod Israel, leverede han endnu en diplomatisk skandale i en efterhånden lang række af episoder
Debat
3. februar 2009

Tyrkiets premierminister, Tayyip Erdogan, er ikke en mand, der finder sig i at blive

sagt imod, og en paneldiskussion om Gazakrigen ved Verdens Økonomiske Forum i Davos var ingen undtagelse. Hvad man havde håbet på ville bidrage til at nedtone Erdogans barske kritik af Israels invasion af Gaza og støtte for Hamas har vist sig at være en PR-katastrofe.

Bølge af antisemitisme

Erdogan kom med et myndigt oplæg og opfordrede til, at Hamas blev en del af løsningen, og udtrykte Tyrkiets villighed til at være en del af processen. Efter oplægget fra Shimon Peres, Israels præsident, svarede Erdogan imidlertid med et følelsesladet udbrud mod Peres, men blev påmindet af ordstyreren, at tiden var udløbet. Erdogan skubbede ordstyreren til side, rejste sig og udvandrede, mens han erklærede, at han ikke mente, han ville komme tilbage til Davos, fordi han ikke havde fået lov at tale ud.

Reaktionen har ikke ladet vente på sig. AJC, American Jewish Committee, kom med en erklæring, der betegnede Erdogans angreb som "en offentlig skandale" og "benzin på bålet af voksende antisemitisme". Derudover sendte AJC og fire andre amerikanske jødiske organisationer for to uger siden et brev til Erdogan, der udtrykte bekymring over den gængse bølge af antisemitisme i Tyrkiet. Erdogans udbrud har ikke gjort noget for at formindske denne frygt.

Ikke tæppehandlere

Desværre findes der adskillige andre tilfælde, hvor den tyrkiske premierminister har skudt sig selv i foden, i den grad, at hvis sporten blev optaget som olympisk disciplin, ville den garantere Erdogan flere guldmedaljer.

Da Tyrkiet på EU-topmødet i København i december 2002 pressede på for at få en dato til at starte optagelsesforhandlinger, blev europæiske ledere chokeret over Tyrkiets afpresningsforsøg, og ifølge en premierminister var Erdogans opførsel "meget modproduktiv". En repræsentant for 'det gamle Europa', den franske præsident, Jacques Chirac, forklarede ved den officielle middag: "Det er ikke nok at respektere europæisk lovgivning. Man skal også være høflig og civiliseret."

Da Tyrkiet endelig fik en startdato på EU-topmødet to år senere, erklærede Luxembourgs udenrigsminister, Jean Asselborn: "Vi var målløse", da Erdogan ved topmødets slutning pludselig nægtede at anerkende Cypern. Mødet blev næsten afsporet, og Erdogans kovending fik Asselborn til at bemærke: "Vi er ikke tæppehandlere i Europa."

Fogh forladt ved 'alteret'

Danmarks statsminister, Fogh Rasmussen, har også oplevet den tyrkiske leders aggressive stil under Erdogans officielle besøg i Danmark i november 2005. Planen var, at der efter frokost skulle afholdes en fælles pressekonference, men da Erdogan fandt ud af, at en journalist fra Roj-tv, den kurdiske tv-kanal, ville være til stede, kørte han omgående til lufthavnen, og efterlod Fogh Rasmussen alene på podiet som en brud, der blev forladt ved alteret.

For to uger siden aflagde Tayyip Erdogan sit første besøg i Bruxelles siden EU-topmødet i december 2004 for at genoplive Tyrkiets hensygnende udsigter til EU-medlemskab, men mødet fik en uheldig start. Med en slet skjult trussel meddelte han EU-Kommissionen, at han ville genoverveje sin støtte til Nabuccoprojektet

(en naturgasledning igennem Tyrkiet til Europa), hvis Cypern fortsat blokerede for

åbningen af forhandlingskapitlet om energi. EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, afviste nogen som helst forbindelse mellem de to emner, og Erdogan trak i land, og erklærede, at projektet havde haft Tyrkiets fulde støtte "hele tiden".

Det armenske folkemord

Samtidig benyttede Erdogan sig af Bruxelles besøget til at erklære sin støtte til Hamas, og opfordrede den palæstinensiske præsident, Mahmoud Abbas, og hele verden til at respektere valgresultatet som udtryk for folkets vilje, "således at demokratiet kunne sejre i Det Palæstinensiske Selvstyre og ikke for at tilfredsstille Mahmoud Abbas."

Tayyip Erdogans seneste udbrud kunne true hans ambition om at være Mellemøstens mægler, og som han skitserede i sit oplæg i Davos, har Tyrkiet holdt fem forhandlingsmøder i Israel-Syrien konflikten som forløber for direkte forhandlinger. Der kunne også være andre konsekvenser. Tyrkiets bestræbelser for at blokere for vedtagelsen i det amerikanske senat om en resolution om det armenske folkemord er afhængige af den jødiske lobbys støtte, og disse bestræbelser kunne lide skibbrud, hvis præsident Obama holder sit løfte om at anerkende begivenhederne i 1915 som folkemord.

Der kunne være en anden form for konsekvens. Hvis Israel sammenligner dets kamp mod Hamas med Tyrkiets kamp mod den kurdiske separatistbevægelse PKK, og hvis den jødiske lobby i USA er enig, kunne det underminere Tyrkiets kamp for at bevare dets territoriale selvstændighed.

Den humanitære bekymring Erdogan gav udtryk for i sit oplæg har også en skyggeside. Da den tyrkiske premierminister aflagde besøg i Khartoum i 2006, erklærede han, at der ikke var tale i folkemord i Darfur, og Sudans præsident, Omar al-Bashir, har to gange fået en hjertelig modtagelse i Ankara. Dette rejser spørgsmålet om oprigtigheden af Erdogans bekymring, og om den ikke er farvet af hans optagethed af Islam.

Bøllen fra Kasimpasa

Men hvad udad tabes, kan indad vindes. Efter EU-topmødet i december 2004 blev Erdogan hilst ved sin tilbagekomst med plakater, der udråbte ham til "Europas erobrer", og denne gang fik han en stormende modtagelse i Istanbul lufthavn med plakater, der udnævnte ham til "Verdens nye leder". Med udsigt til lokalvalg i Tyrkiet i marts kan premierministerens optræden i Davos være en stemmesluger for regeringspartiet AKP.

Men Tayyip Erdogans opførsel på hjemmefronten er ikke ret meget anderledes end på udebanen. Han er meget nærtagende over for en kritisk dagspresse, og han har nu to gange opfordret til boykot af aviser fra Dogan-mediegruppen, Tyrkiets største.

Sidste november blev syv ledende journalister nægtet adgang til statsministeriet med begrundelsen, at de spredte "falske nyheder".

I 2004 forulykkede et højhastighedstog mellem Istanbul og Ankara, og regeringen blev holdt ansvarlig. Imidlertid fik journalister, der borede i sagen, at vide af premierministeren: "Kend din plads."

Tayyip Erdogan er født og opvokset i et barsk nabolag i Istanbul, og derfor er det ikke uden grund, at han har fået øgenavnet: 'Bøllen fra Kasimpasa'.

Robert Ellis kommenterer jævnligt tyrkiske forhold i dansk og udenlandsk dagspresse

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her