Kommentar

EU og islam bør ikke ses som hinandens modsætninger

Tyrkiets premierminister Erdogan forsøger ikke på at fremme en øget islamisering af Tyrkiet. Når reformprocessen ikke er nået længere i Tyrkiet skyldes det, at EU ikke helhjertet bakkede op bag processen
Debat
5. februar 2009

Robert Ellis skriver den 26. januar i Information, at vi i Europa ikke forstår, hvad der foregår i Tyrkiet - at vægtige udenrigspolitiske aktører som EU's udvidelseskommissær, Olli Rehn, og Sveriges tidligere udenrigsminister, Carl Bildt, har taget fejl i deres positive udlægninger af AKP; ifølge Ellis har de ligesom andre europæiske politikere og meningsdannere ikke indset, at AKP i det skjulte er i gang med at udføre en undertrykkende islamisk dagsorden. Tyrkerne er kulturelt og historisk set muslimer. Denne arv og identitet er en, de dog gennem 80 år blev nægtet mulighed for at udleve. Denne undertrykkende tradition blev der gjort op med, da AKP vandt regeringsmagten i 2002 med over 34 pct. af befolkningens stemmer. Samtidigt blev demokratiseringen af landet stærkt øget. Valgsejren blev i 2007 konsolideret, idet partiet fik 47 pct. af stemmerne. Det meget EU-orienterede AKP videreførte i regeringsposition den reformproces, der var startet allerede før, de kom til magten: mere ytringsfriheden og udbredelse af religiøse og kulturelle rettigheder.

Nær kostet magten

Som følge af den mere frie og åbne samfundsdebat, reformprocessen i Tyrkiet medførte, foreslog Erdogan i 2005 på et møde med Europabevægelsen i København, at han havde i sinde at ophæve et over 20 år gammelt tørklædeforbud som led i en øget demokratisering af Tyrkiet og pegede på, at retten til højere uddannelse ikke bør begrænses af, hvad en kvinde bærer. Erdogans forslag om en ophævelse af tørklædeforbuddet havde nær kostet ham magten, da Tyrkiets konservative og sekulære forfatningsdomstol den 5. juni 2008, efter at have underkendt en flertalsbeslutning truffet i det tyrkiske parlaments om ophævelse af forbuddet, indledte en retssag mod ham.

En ny frihed

Ellis mener, at Erdogans tiltag er udtryk for, at statsministeren og AKP er ved at trække Tyrkiet væk fra demokratiet til fordel for en øget 'islamisering'. Men her overser Ellis det demokratiske aspekt i at sætte ophævelsen af tørklædeforbuddet til afstemning i parlamentet. Han gør heller ikke opmærksom på, at ophævelsen af tørklædeforbuddet ikke ville tvinge nogen til at bære tørklæde på Universiteterne, men blot gøre det muligt for majoriteten af tyrkiske kvinder, der bærer tørklæde, at få en videregående uddannelse. I virkeligheden ville det give dem en ny frihed til at udfolde deres religiøsitet og identitet i det offentlige rum.

Et andet forhold, Ellis mener er udtryk for AKP's øgede islamiske dagsorden, er udskiftningen af en stor del af administrationen inden for retsvæsnet, uddannelsessystemet og diverse medienævn med folk fra egne rækker.

Ellis glemmer i denne sammenhæng at inddrage en række afgørende forhold, mest centralt, at generalerne og en række ortodokse kemalister siden militærkuppet i 1982 har siddet hårdt på magten indenfor lige netop disse institutioner og på udemokratisk vis undertrykt og vilkårligt dømt enhver, der udtrykte meninger, der stred med deres sekularistiske og nationalistiske ideer for og syn på Tyrkiet.

Europæisk brohoved

Det er baggrunden for, at AKP har foretaget udskiftninger inden for disse institutioner. Der er ikke tale om et forsøg på at fremme en øget islamisering af Tyrkiet, men snarere om en kamp mellem dem og den gamle magtelite. Når reformprocessen ikke er nået længere i Tyrkiet skyldes det, at EU ikke helhjertet bakkede op bag processen. En forudsætning for den fortsatte demokratiseringsproces - og retningen mod Europa - er, at tyrkerne skal føle, at EU mener det. Det stoppede reelt allerede i 2005-2006, hvor EU ændrede betingelserne i optagelsesforhandlingerne. Fra at have tilslutning til europæisk medlemskab på over 80 pct. er tilslutningen i Tyrkiet i dag faldet til under 30 pct.

Denne EU-skepsis i Tyrkiet vil uden tvivl vil vokse, hvis man fra europæisk side i øget omfang begynder at sidestille befolkningens øgede fokus på og udøvelse af Islam med Sharia. Tyrkiet kan komme til at spille rollen som et europæisk brohoved til Mellemøsten, der med en snarlig amerikansk tilbagetrækning fra Irak kommer til at stå endnu mere centralt. Men det forudsætter, at vi overvinder vores islamfrygt og sætter vores lid til et demokratisk-valgt parti, der har sikret en mere omfattende og mere demokratisk reformering af Tyrkiet, end landets fader Atatürk nogensinde forestillet sig.

Erik Boel er landsformand for Den Danske Europabevægelse og Magnus Ø. Madsen er specialestuderende ved afdeling for Kultur- og Sprogmødestudier (RUC)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor påtager Erik Boel og Magnus Ø. Madsen sig rollen som "De nyttige idioter".

Erik Boel og Magnus Ø. Madsen benævner EU's skepsis ved optagelsesforhandlingerne som "islamfrygt".

Der er ikke tale om islamfrygt.
Der er tale om modvilje og modstand mod et middelalderligt samfundssystem.

"- at ophævelsen af tørklædeforbuddet ikke ville tvinge nogen til at bære tørklæde på Universiteterne, men blot gøre det muligt for majoriteten af tyrkiske kvinder, der bærer tørklæde, at få en videregående uddannelse. I virkeligheden ville det give dem en ny frihed til at udfolde deres religiøsitet og identitet i det offentlige rum."

Ønsker de to forfattere af artiklen virkelig at fastholde de tyrkiske kvinder i en religiøs undertrykkelse ?

I øvrigt er det ikke en majoritet af de tyrkiske kvinder, der ønsker denne undertrykkelse.

Videre kan der absolut stilles spørgsmål om Erdogan's "demokratisk-valgt parti" og hans ønske om at en "mere demokratisk reformering af Tyrkiet".

Det er simpelthen noget selvmodsigende vrøvl.

Ole Munk skriver,
Der er ikke tale om islamfrygt.
Der er tale om modvilje og modstand mod et middelalderligt samfundssystem.

Mener Ole Munk så 1/4 af verdens befolkning med muslimsk baggrund, som måske har andre værdigrundlag end Ole Munk stadig lever under middelalderlig samfundssystem?
Kan der kun være tale om demokrati hvis det passer i vestens smagsløg?

Hans Jørgen Lassen

vi overvinder vores islamfrygt

Nå, ja så. Lider I af islamfrygt? Det er synd for jer.

Selv lider jeg ikke af islamfrygt; jeg synes bare, at islam eller den islamiske kultur er f.eks. kvindeundertrykkende. Blandt andet derfor bryder jeg mig ikke om islam, og i øvrigt mener jeg, at religion i det hele er noget skidt, især når det gennemsyrer folks hele liv, og ikke kun er et privat anliggende.

Men frygt, nej. Der må I tale for jer selv.

Bjarne F. Nielsen

Jakob Rasmussen skriver ikke noget egentlig forkert i sit energiladede indlæg om Den syge Mand, men bringer måske nok unødig biommase til den allerede flammende integrationsdebat. Senest igangsat af letantændelige tørklæder og de nyligt rystende begivenheder i Mellemøsten.

Tyrkiet har siden 1970'erne søgt om EU-medlem-skab, men er holdt hen med høflighedssnak. Der er rigtig nok også store problemer. Det har Jocob Rasmussen redegjort for, måske vel rigelig.

For mange europæere er hindringen, at Tyrkiet er et muslimsk land, og DF er som man kunne forvente den arverste modstander af optagelse. Det er en integreret del af partiets udenvælts religionskrig, hvor Tyrkiet og et protestantisk Danmark ikke ses som en naturlig del af Europa.

En meningsmåling gav som resultat i 2006, at 63 %
af danskerne er imod optagelse og 24 % for. Samlet set var procenterne for EU-edlemslandene 52 og 35.

Artiklen omtaler ikke en væsentlig årsag til de gentagne afslag, nemlig den såre frygt for den økonomiske belastning, som Tyrkiet kan blive. Den meget store befolkning på omkring 70 millioner er
relativt fattige og uudannede. Få søger til Tyrkiet for at bedre levevilkårene.

Invasionen i 2003 i Irak har fået mange tyrkere til at vende sig bort fra vestlige værdier og har rettet blik-ket mod muslimske. Den ny amerikanske præ-sident kan måske rette op på Vestens almindelige anseelse og bringe god vind til demokratiske kræfter i Tyrkiet.

Mads Kjærgård

Hmm var der ikke engang en historie om et andet demokratisk valgt parti, som temmelig mange satte deres lid til. Jeg tror der var en eller anden der sagde "peace in our time" og indgik en fredsaftale med lederen.

Vedkommende regnede med at bare man viste forståelse og samarbejdede så gik det nok altsammen og at lederen i virkeligheden var en flink fyr, der bare var misforstået.

Når jeg nævner dette, så er det jo fordi situationen i Tyrkiet i øjeblikket minder lidt om det pågældende land, forfølgelse af mindretal, undertrykkelse af anderledes tænkende og en bevægelse hen i mod religiøs facisme.

Bortset fra det, så bliver det ved med at forundre mig, at så mange anser religiøs undertrykkelse som et gode, bare det er er Islam vi taler om.

Tyrkiet er for stor en befolkningsmæssig økonomisk mundfuld for EU - lad os lige få EU til at køre lidt bedre både økonomisk og strukturelt inden vi begynder at overveje en "mega-mundfuld" som Tyrkiet.

Politisk vil jeg iøvrigt nødig have en ydre EU-grænse lige op til det sprængfarlige mellemøsten - og det får vi med tyrkisk medlemskab.

Så bliver det lige pludselig et EU-land, der jagter kurdere hen over grænsen til Irak m v.

Troels Levring

I London, Paris, Berlin og Madrid kan jeg frit og trygt diskuter Englands opførelse under Boer krigen, Frankrigs i Algier, Tysklands under Anden Verdenskrig, Spaniens role i slavehandlen. I Istanbul skal jeg og sikkert endnu mere en Tyrkisk borger passe på at sige sige sin mening om Armenierne, Kurderne, den Orthodokse kirke. Der skal værre et frit og åbent opgør med Tyrkiets Imperiale fortid, før det høre hjemme i EU. Det nytter ikke at se disse udbrud af stolthed fra det tyrkiske ledere når landets broget fortid bringes frem. Tyrkiets skal igenem en udvikling som Spanien har genemgået siden Francos død, før jeg vil føle mig tryk. Men ligesom jeg glædes ved at se den frihed som har slået rod i Spanien efter århundreds åndsformørkelse ville det værre skønt hvis tyrkiet genemgik noget lignene.

Vilhelm von Håndbold

"EU og islam bør ikke ses som hinandens modsætninger"

Det er også en logisk umulighed.

Bjarne F. Nielsen

Måske uheldigt og vildledende at bruge udtrykket
"Den syge Mand" om Tyrkiet i mit forrige indlæg.

Jo, den engelske premierminister, Neville Chamberlain stod for en apeasement-politik, der siden viste sig at være drivende naiv.

Islam og ringe økonomi er og bliver de store hindringer for EU-medlemskab.

Artiklens forfattere peger på indre tyrkiske forhold, som mindsker modsætningen mellem EU og Tyrkiet. Det kan jeg kun have sympati for, men der er langlang vej til et eventuelt medlemskab.

Erik Boel og Magnus Madsen gør et stort nummer ud af tørklædeforbuddet, og hævder, at ophævelsen ville "gøre det muligt for majoriteten af tyrkiske kvinder, der bærer tørklæde, at få en videregående uddannelse".

Imidlertid viser en rapport udgivet af TESEV (Turkish
Economic and Social Studies Foundation), "Business Life: Women in Top Administration and Politics", at hovedgrunden til, at tyrkiske piger ikke får en videregående uddannelse er, at de dumper til optagelsesprøven. Blandt andre grunde er ønsket om at gifte sig og behovet for at få et arbejde. Kun én procent angiver, at det er på grund af tørklædeforbuddet.

Ja, EU er osse en trosretning.

Bjarne Thyregod

Så Så Jakob - nu har du igen læst på Dianetikken og er blevet mødt af UFO'er Tetaner og har været på besøg i paradis sammen med forbryderen Hubbard.

Du har intet fornuftigt at bidrage med andet end islamofobiske remser, klip fra andre frygtsomme fremmedhadere og så tågesnak.

Kunne du ikke prøve at forholde dig til artiklen istedet for at komme med dine messende indlæg.
Eller bedre kunne du ikke tage til foredrag i din sekt.

Lars Christiansen

@Bjarne Thyregod

Jakobs problem er, at hans indlæg er alt for lange, men det bemærkelsesværdige ved ham er, at han er vidende og velargumenterende, hvilket bestemt ikke harmonerer med de forestillinger, jeg har om sekten Scientology.

Du bekræfter derimod altid mine fordomme om folk fra din sekt (Enhedslisten).

Det takker jeg dig for, da jeg kun kan klare at revidere et bestemt antal fordomme ad gangen.

mvh

Tak til Erik Boel og Magnus Ø. for en dejlig forfriskende og politisk ukorrekt artikel.

Det er i øvrigt meget forudsigeligt, og i virkeligheden ikke så lidt grinagtigt at iagttage, hvordan artiklen straks fremprovokere de sædvanlige rygmarvsreaktioner fra Tordenskjolds soldater blandt den elektroniske debats kroniske islamofober og muslimhadere.

Hvis de elers havde bedt mig om det, ville jeg uden besvær have kunnet have skrevet eksempelvis Jakob Schmidts, Hans Jørgen Lassens og Lars Christiansen kommentarer for dem…

Heinrich R. Jørgensen

Næh, Jakobs "problem" er, at han vitterligt tror på vanvittige ting.

Det med Scientology kan være lige meget, så længe har ikke deltager i bondefanger folk til det store pyramidespil. Den slags er bondefangeri. Men bortset fra det, er han jo troende, og det er der jo også mange andre der er.

Værre er det med, at Jakob vitterligt mener, at netop islamistisk fundamentalisme og fanatisme, wahabisme, salafisme, omskæring af piger, pædofili og meget andet (der naturligvis alt sammen vitterligt er forbrydelser mod både menneskeheden og udtryk for menneskelig afstumpethed) kan sammenkoges til at stort, stygt monster, der forbindes med islam og muslimer.

Nej, det er sgu tåbelige religioner og fundamentalistiske tolkninger deraf der er et problem. Det er massiv indoktrinering og vildledning af andre der er et problem. Uvidenheden og idiotien er et problem. Det problem er bestemt ikke isoleret til islam, og det nytter derfor ikke at adressere problemerne som om det var. Det nytter heller intet at være de facto relativist som Jakob, og mener at fordi islam (måske) er værst, fortjener de flest stryg. Nej, vanviddet kan slet ikke bekæmpes ved kun at hakke på én part, da det indlysende blot øger modstanden mod at lytte til kritikere.

I modsætning til Jakob, har de fleste mennesker aldrig haft et valg om de ville tilslutte sig en religion eller ej. De har aldrig haft et valg. Fokus burde være at skabe et grundlag, så folk kan vælge selv. En gigantisk indsats, der er blevet vanskeliggjort af den intense hetz de senere år mod islam, muslimer osv.

At Jakob, der burde være begavet og moden nok til at erkende sådanne sammenhænge, ikke gør det, eller i hvert fald ikke agerer i henhold til en sådan erkendelse, er til gengæld et problem.

Men måske er problemet grundlæggende, at vi alle er trænet i at anskue verden via vores egen navle, i stedet for at overveje hvad der tjener helheden bedst?

Inger Sundsvald

Per Thomsen
Du ville i givet fald have fået ret så travlt ;-)

Heinrich R. Jørgensen:

"Værre er det med, at Jakob vitterligt mener, at netop islamistisk fundamentalisme og fanatisme, wahabisme, salafisme, omskæring af piger, pædofili og meget andet (der naturligvis alt sammen vitterligt er forbrydelser mod både menneskeheden og udtryk for menneskelig afstumpethed) kan sammenkoges til at stort, stygt monster, der forbindes med islam og muslimer."

Jakobs gigantiske angst for muslimer ville vel ikke være noget stort problem, hvis han ellers holdt sit ubændige had og sin store angst for sig selv.

Jakob Rasmussens skærer hver dag ud i pap, at vi lever i en nation, hvor man har lov til at skrive absolut hvad som helst om personer der tilhører udsatte minoriteter. Der er ingen spilleregler og ingen formelle grænser for hvor langt hetzen kan gå.

Jakob er vel nærmest er en slags idealtypisk eksempel på, at man i Danmark i ytringsfrihedens hellige land kan skrive absolut hvad som helst om muslimer og indvandrere og slippe godt fra det.

Jakob demonstrerer med andre ord, at vi lever i et samfund, der er fuldstændigt blottet for nogen form for mindretalsbeskyttelse. Han viser at vi lever i et land, hvor de svages borgerrettigheder rutinemæssigt og kontinuerligt bliver trådt under fode.

Selv i dette lille ”cyberunivers” i Information, bliver danskernes dobbeltmoral i forhold til mindretalsbeskyttelse reproduceret og sat til skue i et ofte ulideligt skarpt lys.

I Informations spilleregler til debatten står der ellers:

”5) Du er ansvarlig for indholdet af dine indlæg. Du er ansvarlig for, at dine indlæg ikke krænker andre, er injuriende, racistiske, strafbare eller på anden måde bryder andres rettigheder.”

Men det er naturligvis implicit og underforstået at denne regel kun er til pynt, og i virkeligheden primært eksisterer for at skabe en illusion om at, at alt går ordentligt for sig.

I realiteten er det jo sådan, at rundt regnet mindst 20% af kommentarer groft overtræder denne regel, og mange er simpelthen så stygge at de ville være direkte ulovlige og strafbare i lande danskerne normalt sammenligner sig med…

Thor Kristiansen

Islam er en ideologi som bygger på den præcist modsatte af EU og andre demokratier. Derfor er det jo en modsætning.

"moderate kristne, som DF-fætrene" ...?!

den var s'gu god!

;-)

Heinrich R. Jørgensen

Jakob Rasmussen,

jeg troede rent faktisk blot du var en anelse galt afmarcheret, og havde rettet dit fokus i den forkerte retning.

Jeg anser dig for både begavet og vidende, og ofte har du meget relevante og gyldige pointer i dine (lange) indlæg.

Med dit seneste indlæg, må jeg konstatere, at min opfattelse af dig ikke holder stik. Det tror jeg faktisk den ville have gjort for at halvt års tid siden, da du var meget aktiv i debatten senest, og jeg rent faktisk læste samtlige dine indlæg. Det er gået stærkt ned ad bakke siden, og det mest sørgelige er faktisk at konstatere hvilken radikalisering det seneste halve år har medført.

Hvis blot denne kommentar var skrevet med en snert af ironi eller venligt drilleri. Det er ikke tilfældet...

Heinrich R. Jørgensen

Nu er du relativist igen, Jakob.

I er objektivt set begge meget langt ude i enhver sammenhæng.

hmmm, - så er der vist dømt "splint og bjælke igen" ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Sven Karlsen:
"hmmm, - så er der vist dømt "splint og bjælke igen" ;-)"

Nu håber jeg ikke kommentaren var henvendt til mig?

Ja, man kan jo aldrig vide. Vi er jo alle syndere, som der er udbredt tradition for at mene her til lands, selv om det for de fleste er blevet erstattet med "jeg tager aldrig fejl"...

Kære Heinrich R. Jørgensen,
- nej, det var i "relation" til fætrene. ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Åhh, tak Sven,

nu har jeg lige læst de seneste indlæg igen, og ser nu hvem der kommenterer hvem,

Min sidste kommentar skulle således have været:
"Nu er du relativist igen, Jakob.

De er objektivt set alle meget langt ude i enhver sammenhæng."

Hvilket minder mig om, hvornår er det lige det næste EU-parlaments valg er? Kommisæren og ministernevalgte vi jo indirekte da Fogh blev valgt.