Kronik

Om at finde kortet til fremtiden

Til brug for dagens verdensomspændende krisehåndtering er alle de grundlæggende økonomiske teorier genstand for mere eller mindre forstået brug og nyvurdering - men tiden er ikke til ideologiske diskussioner
20. februar 2009

'Vi Øvrighed med Munden slaae, Kand dog selv intet giøre; Et er et Søe-Kort at forstaae, Et andet, Skib at føre. Af en politisk Bog man kand Vel lære raisonnere, Men til at forestaae et Land Udfordres andet meere'.

De bevingede ord er moralen fra Ludvig Holbergs Den politiske kandestøber. Første gang opført på Lille Grønnegade Teatret i København den 26. september 1722.

Den fallerede, elendige håndværker Herman må efter sit politiske eventyr, hvor han et stykke tid får opfyldt sine drømme som borgmester Herman von Bremenfeld, indse, at verden - selv ikke den lille københavnske - er helt så nem og enkel.

Det er jo en morale, som mange sidenhen har måttet erkende er rigtig - temmelig mange uden at drage konsekvensen. Den er lige så skarp og gyldig i dag. Og endnu mere ubarmhjertig, hvor det ikke blot handler om at styre en by eller et land - men om at manøvrere i det globale samfund.

Den særdeles aktuelle finanskrise har vist, klart og tydeligt, at ingen af de mange kort - landkort eller søkort - i form af teorier og ideologier, der er blevet brugt som styringsinstrumenter, har vist sig egnede. Der har været kriser før, og der har været teorier og kort parat til at lede os ud af disse kriser. Men, næppe nogensinde før har der været så meget vildrede om, hvad der nu skal gøres.

Teorier har der været tilbud om siden kandestøberens tid. De klassiske politiske grupperinger har mange bud. De gamle teoretikere tages frem og støves af. Karl Marx: Das Kapital - som udgivelsesmæssigt, 1867, ligger nogenlunde midt imellem Den politiske kandestøber og vor tid, oplever ny voksende interesse, hvor man så arbejder med at lægge nye begreber som f.eks. kompetencebegrebet, vidensøkonomien og kreativitet ind i hans teorier og mener, at man i et nyt perspektiv kan se en form for nymarxisme som en vej ud af krisen. Det må da også medgives, at i et meget stringent politisk perspektiv, ser nogle af indgrebene fra de vestlige regeringer ud som vejen til en form for statssocialisme. Og det diskuteres så indgående af lærde mennesker.

Også en anden af de store nationaløkonomer John Maynard Keynes (1883-1946) tages nu frem - både fra højre og venstre - med påstanden om, at han allerede i The General Theory of Employment, Interest and Money, 1936 gav opskriften på, hvordan krisen i dag bør håndteres. Bortset fra i teoretiske diskussioner har hans tanker ikke været bragt ud i virkelighedens verden, men været udsat for 'klip en hæl og hug en tå'-princippet, formet efter diverse politikeres og økonomers egne ideologier. I øvrigt ser det ud til, at nogle af hans tanker og Marx' ikke er så fjernt fra hinanden - og som sagt bliver begge i dag taget til indtægt af stort set alle politiske retninger.

Og den helt store, grundlæggende økonomiske tænker Adam Smith (1723-1790), som i 1776 udgav An Inquiry into the Nature and Causes of the Wealth of Nations - 'Nationernes Velstand' - en bog, som kom til at grundlægge både den økonomiske videnskab og den økonomiske liberalisme og som holder vand endnu på mange områder især med hensyn til teorien om, at det - også for nationer - kan betale sig at specialisere sig i det, man er relativt bedst til og så i øvrigt sørge for frihandel og afskaffe statslige monopoler. Det er der så nogle nationer, der i dagens situation har noget vanskeligt ved at fastholde.

Derimod er hans tanker om 'den usynlige hånd' netop ved at blive helt usynlige på grund af de negative konsekvenser, som han også selv gjorde opmærksom på, kunne forekomme. Usynlige bortset fra hos en lille skare hårdnakkede tilhængere, der mener, de har forstået meningen med dem bedre end alle andre.

Således er alle de grundlæggende økonomiske teorier genstand for mere eller mindre forstået brug og nyvurdering.

Fælles mål

Vores situation i dag minder meget om den amerikanske sociolog (1936-) Karl E. Weicks fortælling (Making sense of the organization, Blackwell Publishing 2001) om en deling soldater, der under vintermanøvrer var faret vild i Alperne i Schweiz. De blev udsat for en kraftig snestorm i to dage og mistede fuldstændigt overblikket over, hvor de befandt sig. Til alt held viste det sig, at en af soldaterne havde et landkort i en af sine lommer. De fulgte kortets anvisninger meget nøje - deres liv afhang af det. De fandt i god behold tilbage til hovedstyrkens lejr. Da en af officererne granskede det mirakuløse kort nærmere, viste det sig, at det var et kort over Pyrenæerne!

Der er flere moraler i denne beretning. For det første, at det var et kort over nogenlunde samme type landskab, delingen befandt sig i. Bjergegne har visse fællestræk. Hvis det havde været et kort over f.eks. Disneyland, ville problemet nok have været endnu større. For det andet havde soldaterne i delingen et klart fælles mål - for at overleve måtte de sammen finde tilbage til basen.

Og det mest afgørende er, at aktiv handling er bedre end nok så mange planer og strategier. Det drejer sig om at få mennesker til at bevæge sig, tænke klart og omhyggeligt observere deres omgivelser og resultaterne af deres handlinger. Frustration og forvirring bliver vendt til optimisme og handling, så man kan finde vej til målet.

Både i det store billede og i det helt lokale er det i dag vigtigt, at man nu stopper de ideologiske diskussioner, hurtigt får tegnet kortet over vejen frem og handler. Krudtet skal bruges nu - ikke blot holdes tørt og gemt. Situationen er også for vigtig til partipolitik.

Det er ikke usandsynligt, at noget fra de gamle kort skal tegnes ind i det nye landskab. Både Marx, Keynes og Adam Smith - for blot at nævne nogle - kan bruges i visse sammenhænge, måske især i kombinationer og ikke som isolerede ideologier.

'Ideologier er noget bras'

Der skal sikkert også helt ny tænkning til på det økonomiske område. På mange områder i samfundet ses fordelene ved tværfaglig nytænkning. Der er højst sandsynligt fornuft i at begynde at se endnu mere grundigt på det arbejde, der udføres af økonofysikere - mennesker, der med naturvidenskabelig uddannelse som baggrund ser på økonomiske problemstillinger og udfører kvantitative analyser af finansmarkederne. Det er allerede begyndt i en række finansielle institutioner.

En anden vej til inspiration kan være mikroøkonomien. Nobelpristageren Dr. Muhammed Yunus, har med Grameen (mikro)Bank, vist, hvordan social og økonomisk udvikling kan gå hånd i hånd, ved at yde 'mikrolån' til fattige bønder og landsbybeboere og kan vende udvikling fra håbløshed til gavn for det lokale samfund. Filosofien kan måske i anden form overføres også til de rigere samfund - især med hensyn til etikken og social ansvarlighed og kapital, fordi den grundlæggende er baseret på tillid - en mangelvare på finansmarkederne i de udviklede lande i dag.

Skal vi finde det landkort eller søkort, der kan vise vejen ud af den øjeblikkelige krise, må vi med Poul Schlüters ord indse, at "ideologi er noget bras". Det har han efterfølgende, fra alle sider, fået voldsom kritik for at sige. Men han har også sagt, at det gælder om at frigøre mennesket fra ideologiernes åndelige åg, fra tvangsrecepter og fastlagte dogmer, som de fleste ideologier plager menneskeheden med.

Vi kan ikke finde en indretning af økonomien og finanspolitikken eller staten, som gælder for altid og under alle forhold og det er omsonst at lede efter den. I en lille artikel om Adam Smith skrev professor Peter Kurrild-Klitgaard, ph.d., Institut for Statskundskab Københavns Universitet i Berlingske Tidende, februar 2006, at allerede Adam Smith fremhævede, at man som menneske begår hybris, hvis man tror, at man er i stand til at designe det 'ideelle' samfund. Det er topmålet af arrogance at tro, at man kan planlægge og skabe alt forfra:

"Det er at ophøje sin egen dømmekraft til den overordnede standard for ret og uret. Det er at smigre sig selv med, at han er den eneste vise og værdige person i samfundet, og at hans medborgere skal underordne sig selv til ham og ikke han til dem."

Og alligevel insisterer en del af de danske partier nu på at bruge krisen til at manøvrere sig selv i stilling til positioner, der intet har at gøre med at få startet arbejdet med at komme ud af krisen.

Det kommer der sjældent noget godt ud af. Så se nu at få tegnet et groft kort med angivelse af start og mål, og lad os komme videre.

Paul Hegedahl er redaktør og arbejder med ledelse, kreativitet og samfundsforhold

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når ideologen har fundet kortet, fremtiden, er ideologier jo noget bras. Holberg var også moralsk og slog til lyd for, at man antog samme stavemåde i stedet for datidens sjusk med hver sin. Sådan ser liberalismens syntese af frihed og ret altså stadig ud (med Marx i midten).

Meget sympatisk, men det er svært at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om.

Hvad er en ideologi og havd er en overbevisning? Og kan man handle uden en overbevisning? Noget af det kunne ligne aktivisme uden omtanke. At handle i blinde er da også at handle, men det er netop 'at handle i blinde', dvs. uden informationer og uden retning. Hvordan kan man tegne et kort uden at kende landskabet? Og hvordan kan man nu blive enige om, hvordan landskabet ser ud? F.eks. er jeg overbevist om, at transportministeren og jeg er ganske uenige om, hvordan en motorvej gennem et fredet område ser ud. Og hvis jeg f.eks. mener noget andet om denne sag end den herskende ideologiske og økonomiske orden, er jeg så et offer for en (skadelig) ideologi?
Hvis der nu er vand til alle sider, hvilken vej skal man så ro? Skal man bare ro? Det er da meget muligt, at der er så langt il land, at der ikke er andre valg end at foretage sig noget ganske meningsløst (frit efter Murakami).

Jeg er enig i, at der skal tegnes et kort, men det kan kun ske, hvis vi kender landskabet. Og hvis jeg nu f.eks. ikke tror på uendelig materiel og økonomisk vækst og tror, at der vil blive energimangel, når olieproduktionen begynder at falde, så kan jeg ikke tegne et kort sammen med én, der tror på fortsat (og evig) økonomisk og materiel vækst og som tror på, at både produktionen og forbruget af olie kan fortsætte i utallige år endnu.

Disse to ting kan ikke forenes på noget kort og kan derfor ikke give hverken mål eller retning.

Uanset ideologi har én af os ret, men som landet ligger og efter den herskende økonomiske og politiske ideologi er det ikke mig.

Efter de foreliggende fakta er det mig.

Nul kort her.

Rent energimæssigt må kortet bl.a. bygge på en redegørelse, som f.eks. kunne have et tilsnit af denne karakter:

http://www.richardheinberg.com/museletter

som har udsendt MuseLetter 202/Februar 2009 fornylig (der skal abonneres, og det er gratis):
Greetings,
Here is MuseLetter 202 for February 2009.
Best wishes,
Richard
The Conservation Imperative, Energy Limits to Growth and the Path to Sustainability - Part II: Assessing Energy Sources

While this report is focused on the prospects for alternative energy sources to replace fossil fuels, it is useful to apply the above criteria first to oil, coal, and gas so that comparisons can be made with their potential replacements.

- - - - - fortsættes

Jeg har tidligere foreslået de i Folketinget indvalgte folkelige repræsentanter at få lavet en redegørelse om fremtidens energiforsyning, baseret på at olieproduktionen har toppet og vil falde fremover med alvorlige samfundsmæssige konsekvenser, da situationen ikke er forberedt.

Dette har Folketinget (Det Energipolitiske Udvalg og Miljø. og planlægningsudvalget) endnu ikke svaret på.

Også de politiske partier er blevet spurgt.

Se svarene her:

http://www.eroni.dk/news.html

Man kan jo ikke tegne et kort over retningen for fremtidige handlinger, hvis man ikke ved, om og hvorfra man kan/skal få energi til at udføre det, man gerne vil udføre.

Ja, jeg er egentlig enig i, at jeg kunne have udtrykt mig en hel del mere klart. Og jeg kan bestemt ikke være uenig i, at energidelen er vigtig - og så i fremtiden. Sikkert både den nære og fjerne, selv om der sker interessante ting på energfronten.
Erik Rolfen Nissen skriver bl.a.: 'Hvordan kan man tegne et kort uden at kende landskabet? Og hvordan kan man nu blive enige om, hvordan landskabet ser ud? F.eks. er jeg overbevist om, at transportministeren og jeg er ganske uenige om, hvordan en motorvej gennem et fredet område ser ud. Og hvis jeg f.eks. mener noget andet om denne sag end den herskende ideologiske og økonomiske orden, er jeg så et offer for en (skadelig) ideologi?
Hvis der nu er vand til alle sider, hvilken vej skal man så ro? Skal man bare ro? Det er da meget muligt, at der er så langt il land, at der ikke er andre valg end at foretage sig noget ganske meningsløst (frit efter Murakami).

Jeg er enig i, at der skal tegnes et kort, men det kan kun ske, hvis vi kender landskabet. Og hvis jeg nu f.eks. ikke tror på uendelig materiel og økonomisk vækst og tror, at der vil blive energimangel, når olieproduktionen begynder at falde, så kan jeg ikke tegne et kort sammen med én, der tror på fortsat (og evig) økonomisk og materiel vækst og som tror på, at både produktionen og forbruget af olie kan fortsætte i utallige år endnu. '
Hvis jeg sad i en båd med vand til alle sider - det er der vel normalt, når man sidder i en båd, hvis man ikke lige ligger ved kaj - ville jeg nu nok begynde at ro i en eller anden retning, som min fornuft eller intuition eller begge dele i forening, sagde mig var vejen til land.
Det jeg prøvede at sige er/var: At på mange måder er landskabet ukendt for os i fremtiden. Noget af det ligner kendt landskab, andet ikke. Det er lidt som de gamle opdagelsesrejsende, der måtte kaste sig ud i det ukendte og fik tegnet kortet efterhånden. Der er nogle tanker og teknikker, der kan bruges. Andre må 'opfindes' undervejs.
Og så nytter det ikke, at vi på forhånd erklærer os uenig med den ene eller anden. Vi må prøve at nærme os hinanden og blive enig om en vej frem - efter den har været drøftet. Men drøftelserne kan ikke være uendelige og grøftegravende. På et tidspunkt må man sige ok, nu tager vi altså denne beslutning og den er vi fælles om.

med venlig hilsen
Paul Hegedahl

I praksis bliver processen er altafgørende og kompromisset uundgåeligt, noget nær midler og mål. Overordnet (ideologisk) synes udgangspunktet her og nu at være vækst plus kapitalisme (i en ny uniformering),
et fremtidskort, som for mange er selvødelæggende planer for samfundet (f.eks. for miljø og klima).

Er der dog ikke nogle tegn på, at nogle mennesker - herunder også nogle med indflydelse - er ved at indse, at det handler om at skabe en fremtid, der tager hensyn til miljø, klima og anstændige levevilkår i et opgør med med de klassiske ideologier og teorier?
Men, det er klart, at det ikke sker omgående. Der er stadig særdeles mange, der bevidst eller ubevidst hænger fast i det, de troede var 'Sandheden'.
med venlig hilsen
Paul Hegedahl

Et kort for USA - et kort for Danmark?

"So, what is there for them to do? Forget “growth,” forget “jobs,” forget “financial stability.” What should their realistic new objectives be? Well, here they are: food, shelter, transportation, and security. Their task is to find a way to provide all of these necessities on an emergency basis, in absence of a functioning economy, with commerce at a standstill, with little or no access to imports, and to make them available to a population that is largely penniless. If successful, society will remain largely intact, and will be able to begin a slow and painful process of cultural transition, and eventually develop a new economy, a gradually de-industrializing economy, at a much lower level of resource expenditure, characterized by a quite a lot of austerity and even poverty, but in conditions that are safe, decent, and dignified. If unsuccessful, society will be gradually destroyed in a series of convulsions that will leave a defunct nation composed of many wretched little fiefdoms. Given its largely depleted resource base, a dysfunctional, collapsing infrastructure, and its history of unresolved social conflicts, the territory of the Former United States will undergo a process of steady degeneration punctuated by natural and man-made cataclysms."
Kilde: HTTP://CLUBORLOV.BLOGSPOT.COM/2009/02/SOCIAL-COLLAPSE-BEST-PRACTICES.HTML