Læserbrev

Formålet med SU'en misforstået

SU-en er ikke en asocial ydelse, men kronværket på den socialdemokratiske drøm om lige muligheder for alle.

SU-en er ikke en asocial ydelse, men kronværket på den socialdemokratiske drøm om lige muligheder for alle.

Debat
17. februar 2009

Peter Hummelgaard Thomsen, forbundsformand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom

Information bragte lørdag et interview med formanden for Arbejdernes Erhvervsråd, Lars Andersen, omkring skattekommissionens forslag om forringelse af SU'en. Ifølge Lars Andersen er SU'en en asocial ydelse, der går fra de fattige til de rige. Det er en grov misforståelse af SU'ens formål - oven i købet fra en af landets fremmeste økonomer. SU'en er ikke en asocial ydelse, men kronværket på den socialdemokratiske drøm om lige muligheder for alle.

Velfærdssamfundet er opbygget efter de socialdemokratiske værdier om frihed, lighed og solidaritet. Frihed forstået som muligheder i livet, og lighed forstået som en lighed i de muligheder, det enkelte menneske får tildelt. Gennem den fælles folkeskole, det gratis uddannelsessystem og statens uddannelsesstøtte har vi i dag opnået en højere social mobilitet end nogensinde. Det betyder, at specialarbejderens søn eller datter, der ikke er født med en sølvske i munden, kan drømme om at blive overlæge, professor eller topembedsmand, hvilket var utænkeligt for 100 år siden.

Grundsten i velfærden

Skattekommissionen og Lars Andersens ønske om at skære i SU'en er udtryk for en naiv opfattelse af de studerende, som privilegerede unge, der står til at blive forgyldt resten af deres liv. De studerende er ikke længere kun borgerskabets børn. Det er også arbejdernes børn, som qua det ændrede arbejdsmarked skal have en uddannelse for at klare sig - og at straffe dem, fordi de er intelligente, er udtryk for det samme misforståede lighedsmageri, som førte til henrettelser af alle, der bar briller under kulturrevolutionen i Kina. Den socialdemokratiske drøm er netop at give arbejderstandens børn mulighed for at uddanne sig - ikke at straffe dem for det.

SU'en er en af grundstenene til velfærdsstaten. En forringelse af den vil være et enormt tilbageskridt for mobiliteten i samfundet, for ønsket om at gøre Danmark til et videnssamfund og følgelig for den økonomiske vækst. Det burde arbejdernes erhvervsråd om nogen forstå - og det er derfor meget beklageligt, at dennes formand advokerer for en forringelse af SU'en.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Thor Kristiansen

Hørt! Endeligt en der bringer dette vigtige element op i debatten. Den socialeskævvridning er jo afgørende selvom højrefløjen er blind for den!

Frej Klem Thomsen

Enig! Ros til Thomsen for at tale den ensidige og useriøse anti-SU retorik imod. Det er besynderligt at det er nødvendigt at påpege noget så helt indlysende som SU'ens både samfundsøkonomiske og lighedsfremmende funktionalitet. Men sådan er det ind imellem når Carsten Koch har fået nye klæder.

John Vestergaard

Det er svært at være uenig i, at SU'en generelt er en god ordning, der åbner muligheder i uddannelsessystemet for de, der er svagere stillet. Men den pointe må ikke lukke for debatten om, hvorvidt SU'en er for høj. Målt i forhold til købekraft har SU'en aldrig været højere. Det er heller ikke nogen hemmelighed - hånden på hjertet - at pengene i vidt omfang bliver brugt til fest og ballade. Det er en naturlig del af ungdomslivet, men det må være tilladeligt at diskutere, hvorvidt den kan sættes ned UDEN, at man samtidig beskyldes for at ville ødelægge et samfund med lige muligheder for alle.

mvh.
John
----------------------------------
http://www.pengeskolen.dk

Thomas Ole Brask Jørgensen

Forkælet retorik fra et forkælet barn. Velfærdsfedme!

Emil Erik Pula Bellamy Begtrup-Bright

i 2007 tjente de 50 rigeste familier 50 % mere end de plejer. Hvorfor skal SU, der går til alle, finansere deres overforbrug?

Jeg er studerende i København og jeg kan godt sige jer at mine faste udgifter går lige op med min SU som den er nu. Tøj, tur i biffen, øl og uventede udgifter arbejder jeg som hjemmehjælper for at tjene til. Så jeg bliver tosset af at høre nogle råbe op om velfærdsfedme!

Regeringen (og Information) kan beholde sine skattelettelser til de rige, jeg vil hellere have lige adgang til uddannelse for alle.

Emil Erik Pula Bellamy Begtrup-Bright

Link til at backe min påstand om de riges overforbrug op, fra Berlingske Tidende:
http://www.business.dk/article/20070913/dinepenge/70913063/

Johannes Nielsen

Skattekommissionens udspil er ret smart fordi det meget effektivt øger incitamentet til at arbejde på et område hvor det formentlig har en stor effekt.

Det smarte er at det på en gang bliver dyrere for studerende at blive hængende i specialesumpen fordi disse ekstra måneder og år finansieres af dem selv samtidig med at man får en højere nettoindkomst som nyuddannet fordi skatten på arbejde reduceres. Hvor det for øjeblikket næsten kan være svært for en studerende økonomisk at mærke overgangen fra SU og lidt fritidsarbejde til fuldtidsarbejde som akademiker, vil forskellen med skattekommissionens forslag blive markant større. Og det tror jeg faktisk vil tilskynde mange studerende til at skære på fjumreårene, specialesumpen og sabbatsemestrene.

Jeg kan dog ikke påstå at denne tro er baseret på andet end egne erfaringer som studerende...

Jeg forstår simpelthen ikke diskussionen. For langt de fleste studerende dækker SU'en (efter skat) udgifter til husleje, kost og bøger – og det kun knebent. Hvis man som studerende ønsker et socialt liv, må man tage sig et job ved siden af studierne – og det er hvad de fleste så gør. Det er altså ikke SU'en der betaler hyggen – men jobbet! Personligt synes jeg det er en udemærket ordning.
Debatten om hvorvidt SU'en er for høj, kriminaliserer at studerende har et socialt liv, der altså indebærer at bruge penge på andet end de allermest nødvendige livsfornødenheder. Det er somom der bliver argumenteret for, at hvis man prioriterer at have et socialt liv (og derfor vælge at tjene penge ved siden af studierne) – jamen, så er SU'en for høj. Gud forbyde at de, der modtager penge fra staten ligefrem skal have det godt!

Personligt synes jeg ikke at SU'en behøver være højere, end den er nu.
Men jeg tror, at hvis den bliver skåret ned, så vi de studerende stadig prioritere at have et socialt liv – og de vil i så fald arbejde endnu mere ved siden af, med en dårligere studieindsats til følge. Det ville jeg i hvert fald gøre.

Peter Hansen

Når man går ind ad døren til universitetet, går man ind til en livsform og et ditto -værk, forhåbentlig. Om det tager normeret tid eller 1, 2 eller 10 for meget er ligegyldigt, sålænge der sker intellektuelle fremskridt i processen.

Peter Hansen

Undskyld: stadige intellektuelle fremskridt! Det skal jo ikke være den rene børnehave.

Lennart Kampmann

@ Peter Hansen

Det er i vores nutidige samfund ikke ligegyldigt hvor lang tid du bruger, for du optager pladsen for andre. Kan du ikke lære stoffet indenfor en hvis afgrænset periode, bliver kassen lukket. Så må man selv betale.

Et meget rimeligt princip, hvis du spørger.

Personligt så jeg gerne at grundbeløbet blev sat en anelse ned, men at lånebeløbet blev sat op, dog kun i tre eller fire år. Så vil der virkelig være tale om socialisme med sig selv.

Jeg afdrager stadig til mit yngre jeg, der ikke havde så mange penge. Det har jeg det fint med. Faktisk synes jeg at det er helt rigtigt at jeg selv betaler for mine egne udgifter.

Med venlig hilsen
Lennart

Thomas Ole Brask Jørgensen

Helt enig, Lennart.

Peter Hansen

Kære Lennart, der er ikke tale om 'at lære stoffet', der er tale om at lære stoffet og bidrage med nyt. Det sker allerede efter de første par studieår, før, hvis det er en virkelig begavet studerende. Og deri ligger formålet med studiet.

Peter Hansen

Kære Lennart, jeg er sikker på, at dine søde, arbejdsomme forældre mere end rigeligt har lånt staten penge i sin tid, mod at den påtog sig uddannelsen og forsørgelsen af dig under uddannelse.

Jens Sørensen

Gratis uddannelse og SU er ikke til for det enkeltes individs skyld.
Gratis uddannelse og SU er til for samfundets skyld, således at de behov samfundets borgere har kan dækkes bedst muligt.
Derfor er det ikke ligegyldigt om en uddannelse tager 5 år eller 9 år.

Hvis man ønsker en uddannelse, der ikke er samfundsrelevant, er det mange andre undervisningstilbud, der endda er støttet af staten.

Det er iøvrigt sjovt at dem, der typisk råber op om de riges egoisme og mangel på solidaritet og samfundssind, ofte er dem der KRÆVER at få præcis den uddannelse DE brænder for og på den tid det nu tager; 6 år, 8 år......
Hvad med at vise samfundssind her. Kom ud og hjælp med samfundsnyttigt og lad samfundet få noget ud af alle de penge det har investeret.
Ellers er det jo ren egoisme og forkælethed.

Skrevet er en venstreorienteret, der hader egoisme, fars drenge og andre forkælede personager.

Peter Hansen

Jens Sørensen, samfundet er dets borgere, samfundets interesser er dets borgeres interesser. Friheden består i at gøre det muligt for stadigt flere at følge deres lyst og evner.

Jens Sørensen

Peter Hansen.
Helt enig.
Bare den enkelte borger ikke nasser på de andre borgere men også bidrager til det fælles.

Men skal følge sin lyst og evner, hvis der er behov for det. Hvis der ikke er hehov for det må man finde noget mindre interessant at lave.
Hvis alle tænkte som dig, tror du så at der ville være skraldemænd, kloakarbejdere, folk ved samlebånd osv.

Eller er det kun en lille udvalgt folk, der skal have det privillegie at ens hobby er ens job ?

For det er jo her din kæde hopper af og din egoisme kommer til udtryk.:

JEG vil lave hvad JEG har lyst til. Så må de andre lave det jeg har BEHOV for, men som jeg ikke selv gider at lave.

I en utopisk verden laver vi alle det vi har lyst til, mens robotterne laver alt det kedelige.

Søren Nørbak

"En forringelse af den vil være et enormt tilbageskridt for mobiliteten i samfundet"
- Kan Peter Hummelgaard Thomsen (eller Thor Kristiansen, Frej Klem Thomsen, John Vestergaard...m.m) ikke skrive hvor han/de finder bevis for den påstand. Alt det statistik jeg har set, tegner et entydigt billede: SU har ingen betydning for gennemførelsen af videregående uddannelser eller antallet af personer med en videregående uddannelse. Men at der er en egoistisk velfærdsfed middelklasse der mener at have ret til asociale rettigheder er åbenlys.

Søren

Adam Clausen

Det kan godt være at man ikke vil straffe unge, der er intelligente, men man har åbenbart ikke noget imod at beskatte dem, der har klaret sig bedst i vores samfund, yderligere (her tænker jeg på forslaget om indførslen af en "millionærskat") - hvor er logikken?

Peter Hansen

Fordi, Adam Clausen, at det at klare sig godt og det at være intelligent ikke nødvendigvis følges ad!
Man kan "klare sig godt", hvis man har et udpræget salgstalent, men hvis man er professor i astronomi, følger lønnen ikke helt evnerne, på trod af utvivlsom stor nytteværdi for ikke bare samfundet, men menneskeheden.
Der er nogle strukturer i dette samfund, der er en smule mere komplicerede, f.eks. er den høje løn, man i Danmark kan gøre sig fortjent til i et almindeligt håndværkerjob, en direkte effekt af skattetrykket. Det er samfundet og den lønansatte, deri fællesskab kan trække mere ud ad virksomhedernes overskud til gavn for helheden ad den vej.
Ligeledes er hele årsagen til, at vi overhovedet behøver at arbejde så meget - i en tid for måske 100.000 ville kunne føde og klæde os alle - netop at kunne finansiere løsningen af alle disse andre opgaver. Plus at det selvfølgelig er kedeligt ikke at lave noget.
Men der er da klart en uretfærdighed indbygget i, at nogen får den ene type jobs og andre den anden. Til det er der imidlertid kun at sige, at der tydeligvis er mange, der vælger klassiske manuelle jobs af lyst, så uden appel er de vist ikke.
Problemet er snarere at få de 20% uden en uddannelse til at ville tage én.

Peter Hansen

Helt sjovt og nostalgisk, Jens Sørensen, at se, at kommunismens værdisæt åbenbart trives endnu!
Mht. til det med at gøre hobby til arbejde, er det jo da skønt, at det kan lade sig gøre - selvom vi jo ikke allesammen kan blive professionelle fodboldspillere. Men så er der andre muligheder, hvis det er det, du er ude på. Desværre er der en lille ulempe: man holder aldrig fri.

Det er bare sørgeligt at at regeringen ikke har forstået at man ikke kan gøre en uddannelse hurtig færdig, samtdig med at man skal arbejde ved siden af, for at få det til at løbe rundt.
________
http://www.pengeautomaten.dk/billige-laan/

Jeg tog min uddannelse på normeret tid, dengang 6 år. Jeg levede af SU og af statslån + bank-garanterede lån samt hjælp fra mine forældre.

Da jeg var færdig med min 6-årige uddannelse på normeret tid, stod der der skam ingen fra samfundet klar til at takke mig. Tværtimod må jeg i dag lide den tort at se andre der har brugt op til 10 år på deres uddannelse have et arbejde, ikke mig.

Og hvad er en samfunds-relevant uddannelse? Er det ikke samfunds-relevant at ville være gymnasie-lærer, som jeg først ville være dengang i 1980erne eller bare lærer i folkeskolen, som jeg vil være nu?
Af en eller anden grund kan jeg ej heller blive dette.

Og det undrer mig at Lars Andersen taler om de privelegieres børn, som får SU. Hvem mon det er? Er det børnene, eller børne-børnene af de 50 rigeste familier? i det her land? eller hur? Og nu behøver man jo ikke at søge om SU; man kan jo lade være....

Som erhvervs-skole-lærer på en Teknisk Skole i to år for nogle år siden står det mig klart, at mange unge mennesker på 18-20 år end ikke ville kunne klare end erhvervs-uddannelse til f.eks. tømrer, blikkenslager eller frisør, såfremt der skæres i SU'en. Allerde i dag er det sådan, at de 18-20 åriges SU er afhængig af forældre-indtægten. Totalt ulogisk er dette, da forældre-ansvaret overfor den unge ophører, når den unge fylder 18 år i det her land.

Formanden for DSU taler om social mobilitet, ikke geografisk mobilitet. Og social mobilitet er vigtig i det her land; kun sådan kan vi sikre, at også folk fra socialklasse 4 og 5 kan blive advokater, gymnase-lærer eller nå ja, bank-direktør samt måske stats-minister.

Ethvert samfund må forsørge de som enten er for unge eller for gamle til at kunne forsørge sig selv. For 50-100 år siden kunne man begynde at forsørge sig selv efter konfirmationen. De ufaglærte jobs der gjorde dette muligt, eksisterer enten ikke længere, eller er eksporteret til Asien. I dag kræves der en uddannelse for at kunne opfylde vores grundlovssikrede ret til at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse

SU er derfor ikke en luksus, men en simpel nødvendighed. De unge skal ikke blot kunne forsørge sig selv, men også afbetale den gæld som Lars Andersens generation har stiftet. For tag ikke fejl, de sidste 50 års velfærd er delvist købt på klods, og det er de unge som kommer til at betale for vores overforbrug. Den SU de nu modtager, er pebernødder i forhold til den økonomiske gæld og "klimagæld" vi efterlader til dem.