Baggrund

Forskning og myndighedsbetjening

Det Kgl. Danske Viden-skabernes Selskab ser det som et problem, at myn-dighedsbetjening i dag er en del af univer-siteternes opgaver, men det behøver det ikke at være
Debat
25. februar 2009

Det Kgl. Danske Viden-skabernes Selskab (KDVS) har op til eftersynet af den nye universitetslov begået en meget velskrevet og læseværdig rapport om forholdene på Universiteterne. KDVS ser det som et problem, at myndighedsbetjening i dag er en del af universiteternes opgaver, og en række indlæg i Information har utvetydigt støttet dette synspunkt. Der kan være grund til at nuancere problemstillingen.

Myndighedsbetjening skal opfattes som det samlede kompleks af forskning og forskningsbaseret rapportudarbejdelse til myndighederne. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Aarhus Universitet hørte tidligere under Fødevareministeriet som Danmarks JordbrugsForskning. I DJF går langt hovedparten af ressourcerne til forskning, der skal opfattes som en 'fødekæde', som sikrer myndighederne et solidt fagligt fundament for deres beslutninger. Forskningen er en blanding af strategisk forskning og basisforskning. Det skal være min påstand, at denne blanding samtidig er en fordel for erkendelsesprocessen og dermed absolut ikke fremmed for universiteterne.

Lønmodtagermentalitet

Det er bekendt for de fleste, at den positivistiske objektivitet er en tvivlsom konstruktion. Enhver forsker vil - im- eller eksplicit - definere sit forskningsfokus og opstille sine hypoteser på grundlag af egne opfattelser af relevans og værdi. Det blev jeg personligt meget bevidst om i forbindelse med redigering af en bog om jordkvalitet i relation til dyrkningsmetoder i det moderne landbrug.

I den internationale litteratur kunne én forsker f.eks. konkludere, at der var en høj jordkvalitet i økologisk dyrket jord, fordi den indeholdt et stort antal collemboler (springhaler). En anden kunne komme til det stik modsatte resultat ved at fokusere på et mindsket udbytte i den økologiske produktion i forhold til konventionel dyrkning. "Jordkvalitet er, hvor godt jorden gør det, man ønsker, den skal gøre". Implicitte værdier gennemsyrer forskningen! Begge konklusioner er legitime. Det afgørende er, at læseren - hvad enten det er en anden forsker eller en myndighedsperson - er klar over præmissen.

Hvorfor nu det eksempel? Jo, fordi den strategiske forskning og den deraf afledede myndighedsrådgivning er vant til at definere rammerne for både undersøgelser og konklusioner. Hvis det er dette eller hint, man ønsker at fremme, så er der brug for de og de virkemidler. Bevidsthed om de værdier, der er på spil, er et kvalitetstræk ved al god forskning. Og der kan mange klassiske universitetsforskere lære meget af den strategiske forskning! KDVS-rapporten beskriver de forskere, der er beskæftiget med strategisk forskning, som ministeriale embedsmænd. Det overses, at der findes et led mellem ministeren og forskeren, nemlig det givne ministeriums embedsmænd, der - ganske som KDVS beskriver - er ansat til netop at 'gøre ministeren glad'.

I KDVS's rapport fremstilles arbejdet med strategisk forskning som kedeligt slavearbejde, der hurtigst muligt skal overstås, så forskeren kan komme i gang med den frie forskning. Det påstås endog, at der allerede af denne grund er ved at indsnige sig en lønmodtagermentalitet med manglende entusiasme. Det er et forkert billede af virkeligheden.

Vitaminindsprøjtning

Strategisk forskning vil inspirere til fri og grundlagsdannende forskning snarere end det modsatte. Da Ole Rømer opdagede 'lysets tøven', var han beskæftiget med myndighedsopgaver for den franske enevældskonge. Hans opgave var at fastlægge den geografiske længde for Tycho Brahes Uranienborg i relation til Paris' længde (til hjælp for forbedret skibsnavigering). Og som et spin-off fik vi erkendelse af lysets hastighed. Min pointe er, at en god forsker går efter erkendelserne uanset, hvor han arbejder. Det største naturvidenskabelige arbejde, Newtons 'Principia', er faktisk på tilsvarende vis fremkommet i forbindelse med løsning af en mere empirisk og snæver opgave. Forskerkollegaen Halley bad Newton om at lave en matematisk beskrivelse af planeternes baner omkring solen ud fra Keplers teorier. Newton nøjedes ikke med en empirisk beskrivelse - han formulerede loven om tyngdekraften m.m! Uden på nogen måde at sammenligne med ovennævnte eksempler (!) har vi i DJF masser af eksempler, hvor ny erkendelse opstår på grundlag af strategisk forskning. F.eks. har undersøgelser af jordkvalitet i relation til dyrkningsmetoder for dansk landbrugsjord været en øjenåbner omkring generelle selvorganiseringsprocesser i jorden. En åbning vi nu følger op med basisforskning finansieret af de frie forskningsråd. Parallelt arbejde med strategisk og fri forskning er en vitaminindsprøjtning til forskningen generelt!

Per Schjønning er seniorforsker ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Den der betaler musikken...

De forskningsinstitutioner, der rådgiver Fødevareministeriet, er økonomisk dybt afhængige af de årlige tilskud fra ministeriet. Det viser en gennemgang af deres årsregnskaber.
Mest udpræget gælder det for Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) ved Århus Universitet. Alene i 2008 modtog fakultet 452 mio. kr. fra Fødevareministeriet til forskning og rådgivning. Årsbudgettet er på 704 mio. DJF støttes også med andre offentlige bevillinger på 116 mio. samt bidrag fra erhvervslivet på 100 mio.
DJF's evalueringer af de såkaldte vandmiljøplaner for Fødevareministeriet har flere gange været genstand for faglig kritik.
Fødevareøkonomisk Institut (FØI) ved Københavns Universitet har et årsbudget på 66 mio. kr., hvoraf “eksterne midler” udgør 20 mio. kr. Hovedparten skønnes at komme fra Fødevareministeriet. FØI har bl.a. bidraget til de stærkt kritiserede notater om ophør af braklægning.
På Danmarks Tekniske Universitet (DTU) modtager man årligt 315 mio. kr. for at løse opgaver vedrørende fiskeri, fødevarer og veterinærforhold for Fødevareministeriet. Sidste års meget omdiskuterede miljøvurdering af muslingefiskeriet i Limfjorden blev foretaget af DTU Aqua for ministeriet.
Den sidste af de tidligere sektorforskningsinstitutioner er Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) på Århus Universitet. Miljøministeriet er hovedsponsor med 133 mio. årligt i et budget på 339 mio. DMU har ofte været skydeskive for kritik, bl.a. ved vurdering af vandmiljøplaner, muslingefiskeri i Vadehavet, havvindmøller i Storebælt og fremfor alt oppløjningen af brakmarkerne i foråret 2008. I den sidste vurdering deltog også DJF og FØI.
Den stærkeste kritik af den “forskningsbaserede myndighedsrådgivning” er rejst af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. KDVS mener med klar adresse til de tidligere sektorforskere, at universiteterne er ved at sætte deres faglige integritet over styr, fordi sektorforskerne accepterer at levere bestilt forskning. Ofte er der hverken tale om uafhængig eller fagligt dækkende redegørelser, hævder KVDS, fordi der konsekvent udelades fakta, når disse ikke passer med myndighedernes krav.
På Århus Universitet har ledelsen erkendt, at der er reelle problemer med den betalte rådgivning. Rektoratet har nedsat et udvalg, der skal kikke nærmere på de kritiserede redegørelser og formulere fremtidige krav til kvalitet, ansvarsfordeling og betaling til forskerne.