Læserbrev

Frygt for ekstremisme skaber fjendebilleder

Den underliggende tone i regeringens handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge handler om frygt
Debat
14. februar 2009

Regeringens varslede handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt unge er nu udkommet. Hæftet rummer mange sympatiske bestræbelser på, at vi alle får en fælles og tryg fremtid. Mon ikke de fleste er enige om, at vi skal imødegå ekstremisme og radikalisering så vidt muligt.

Den underliggende tone i handlingsplanen handler naturligvis om frygt. Begrundet eller ubegrundet. Det bliver blandt andet foreslået eventuelt at gennemføre en særlig tilsynsrunde på 25 udvalgte friskoler for at sikre sig, at skolerne lever op til kravet om at forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Der er nok ingen tvivl om, at de skoler, der vil blive peget på, er skoler med mange tosprogede elever. De såkaldte muslimske friskoler har alle valgt kommunalt tilsyn året igennem og har i øvrigt været belastet af diverse tilsynsrunder fra Undervisningsministeriet igennem årene uden, at der nogensinde er fundet grundlag for overtrædelse af friskolelovens bestemmelser om frihed og folkestyre.

Forfølgelsen fortsætter

Man kan spørge sig selv, om det er rimeligt at føre et særligt tilsyn, uden at man har en begrundet frygt. Så er der vel nærmest kun mistænkeliggørelse tilbage. Motivationen for tilsynsrunden kan derfor vanskeligt ses som andet end en klapjagt grundet politisk hysteri.

Alligevel fortsætter forfølgelsen af disse skoler, som mod manges forventninger arbejder end dog meget indgående med integration, fordi alle ved, at netop en god uddannelse er vejen ind i det danske samfund. Det er ikke uden grund, at netop disse skoler sender en større andel af elever videre til de gymnasiale uddannelser end landsgennemsnittet.

Handlingsplanen indledes med en definition af ekstremisme, som noget der er præget af fjendebilleder og opdeling i "dem og os". Stikord, som afsenderen måske skal bide meget mærke i.

Politik og nødvendighed er én ting. Politik og signalværdier er en anden.

Ebbe Lilliendal og Maren Skotte, hhv. landsformand og informationskonsulent i Dansk Friskoleforening

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvis det du siger er rigtig omkring sprogbrugen i den handlingsplan er den jo med til at inddele i dem og os.

Ikke til stor hjælp ligefrem.

Jeg tillader mig lige et af mine yndlingscitater:

At man, naar det i Sandhed skal lykkes en at føre et menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er og begynde der.

Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst. Enhver der ikke kan det, han er selv i Indbildning, naar han mener at kunne hjælpe en anden.

For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden, maa jeg forstaae mere end han - men dog ved først og fremmest at forstaae det, han forstaar. Naar jeg ikke gjør det, saa hjælper min Mere-Forstaaen ham slet ikke.

Vil jeg alligevel gjøre min Mere-Forstaaen gjældende, saa er det, fordi jeg er forfærdelig stolt, saa jeg i Grunden l stedet for at gavne ham egentlig vil beundres af ham.

Men al sand Hjælp begynder med Ydmygelse : Hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaae, at det, at hjælpe ikke er at være den Herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er Villighed til indtil videre at finde sig i at have uret, og i ikke at forstaae, hvad den Anden forstaar".

Søren Kierkegaard

"Brudstykke af en ligefrem Meddelelse " (l 859)

En klapjagt grundet politisk hysteri imod muslimer

DF og regeringen har taget Danmark som gidsel i kampen mod islam og etniske minoriteter. Se gerne:
Danish Peoples Party hypocritical leadership - klik på
http://www.youtube.com/watch?v=Dg7rDTBzJlo

Søren Kristensen

Ude på Holmen har man netop færdiggjort restaureringen af to bygninger, der danner en port til området. Nye vinduer, nyt tag og nypudsede facader. Herlighederne nåede ikke at se forårssolen, før de blev oversmurt med antisraelsk grafffitti.

Jeg tvivler på om det betyder ret meget om gerningsmændene har gået i en almindelig dansk folkeskole, en friskole eller slet ikke har gået i skole. I praksis er det nok det sidste der er tale om.

Fornylig hørte jeg et interview med en amerikansk fængselsinspektør, som sagde at selv om fængselsledelsen i princippet var sekulariseret, lagde man vægt på religion (tilfældigvis den kristne), alene på grund af dens iboende moralske fordringer. Biblen var, på et praktisk plan, mente man, en genvej til at resocialisere fangerne.

Spørgsmålet er herefter: Hvordan former vi et konglomerat af Biblen og Koranen, eller tilsvarende slagkraftig ideologi, hvis moralske fordringer accepteres af de mest udsatte?

mona blenstrup

Hvorfor skal det være nødvendigt at indblande forskellige teoretiske/teologiske forhold ind i samfundets styrelse?

Vores samfund er bygget på et lovgrundlag - indrømmet på basis af den kristne ideologi, men dog på lov og ret uden direkte henvisning til noget teologisk skrift.

Men i dagens samfund, hvor vi ser mere praktisk på sagerne, synes jeg ikke, at vi skal gå tilbage til teologiske ideologier, for at få samfundet til at fungere bedre.

Der er nogle af os, der gerne ser religionsforhld som helt private, og for samfundet helt uvedkommende.

Per Holm Knudsen

Vi skulle vist også have en handlingsplan om forebyggelse af ekstremistiske holdninger og radikalisering blandt pensionsmodne. Ekstremisten genfærdsminister Karen Jespersen er et selvskrevent mål for en sådan handlingsplan.

Inger Sundsvald

Hvad er der blevet af kommentarerne til ”Geert Wilders nægtet indrejse i England”?

Per Holm Knudsen

Peter Heinrichsen

Nu er Dansk Folkeparti jo det parti i Folketinget med flest dømte racister og med en ekstremistisk våbenkriminel som leder, det kan man ikke kalde for fjendebillede, men nok snarere dårligt selskab. Ikke noget man skal anbefale unge mennesker at omgås.

Karen Jespersen er et ekstremistisk kapitel helt for sig, men fjende, nej!

Inger Sundsvald:

"Hvad er der blevet af kommentarerne til ”Geert Wilders nægtet indrejse i England”?"

Ja, det har jeg også undret mig over. Det kunne være, rart hvis vi kunne få oplyst hvilke kriterier og regler der gør sig gældende, når Information beslutter sig for at lukke en meget aktiv tråd.

Lennart Kampmann

@ Moderator

Vi har forstået at vi ikke må kritisere din funktion.

Vi har forstået at vi ikke må spørge om dine kriterier for at fjerne en tråds kommentarer.

Men 102 ret interessante kommentarer der bare forsvinder er ikke med til at holde en debat kørende. (Geert Wilders tråden)

Jeg tillader mig at tro at det blot er en teknisk fejl, for jeg tror ikke moderator censurer, men blot luger de allerværste ud.

Sagt i al fordragelighed, uden fjendskab, med kærlighed, overskud, tillid.

Må vi få vores gode debat tilbage igen?

Please, sugar on top?

med venlig hilsen
Lennart

Lars Christiansen

Jeg synes, at fodbold er farligt og skal forbydes. Det skaber lizzom en "dem og os"-holdning, der bare ikke indbyder til dialog ...

Per Holm Knudsen

Peter Heinrichsen

Det handler ikke om, hvad hvad DF er imod, men om hvad medlemmer af DF er blevet dømt for, f.eks. Morten Messerschmidt og Kenneth Kristensen m.fl. - nemlig straffelovens racismeparagraf.

At Pia Kjærsgaard og Mogens Camre er straffede våbenkriminelle ekstremister er også uden for en enhver tvivl. Begge har dom for, at man må kalde dem for landsforrrædere, og Pia Kjærsgaard har dom for, at man må kalde hendes udtalelser for racistiske. Det er nagelfast. Det har intet med fjendebilleder at gøre. Det er fakta!

Med hensyn til genfærdsminister Karen Jespersen, så kunne jeg ikke drømme om at karakterisere hende som racist, men at hun er en ekstremist, kan der vist ikke herske tvivl om.

Hvorfor skulle man dog være racist, fordi man er uenig med mig?

Per Holm Knudsen

Jørgen R Heinrichsen

"du også er ligeglad med at folk har afstået deres straf." ... Når vi andre tager fat i hvor mange muslimer der er kriminelle

Dansk Folkeparti har det jo med lige som dig med at kalde alle, der har udstået straffen for kriminelle, så derfor må det jo selvfølgelig også gælde for medlemmer af DF.

De kriminelle muslimer, du snakker om, er det dømte, er det fængslede, er det folk der har udstået straffen - eller er det bare nogen du opfinder?

DF'ere skal bestemt ikke hades, men hån, spot og latterliggørelse skulle nok kunne få dem på demokratiske tanker.

Som du jo nok er klar over, så bliver personlige udfald modereret væk - og jeg har ikke denne gang trykket på moderatorknappen - men hold dig til sagen fremover.

Betragtninger over psykologiske mekanismer der fører til en bestemt adfærd eller holdning senere i livet, er jo altid interessante, - f.eks. er jeg hverken i tvivl om, at en stor del af DFs tilhængere har haft den ubehagelige oplevelse at sidde på en kold potte som barn, eller at karakteren af højrefløjens argumenter er en kompensation for, at de ikke fik lov til at lege med deres egen afføring som børn ;-)