Kommentar

Genopretningspolitikken efter nyliberalismen

Den uhæmmede kapitalisme, der har givet frit spil for enhver spekulant, er i fuld gang med at erodere almindelige menneskers pensionsformue, og det er åbenbart, at politikere og økonomer intet har lært. Der er ganske enkelt brug for en radikalt anden politik
Langt de fleste ønsker blot forudsigelige og ordentlige boligforhold til en rimelig pris og en sikret alderdom, hvorfor pensions- og boligformuen bør frigøres fra finanskapitalen og underlægges offentlig kontrol.

Langt de fleste ønsker blot forudsigelige og ordentlige boligforhold til en rimelig pris og en sikret alderdom, hvorfor pensions- og boligformuen bør frigøres fra finanskapitalen og underlægges offentlig kontrol.

Torben Huss

17. februar 2009

Situationen er meget mærkelig.

De bankdirektører, der til overmål har bevist deres inkompetence og/eller grådighed, får stillet 75 milliarder til rådighed, uden nogen sikkerhed for at pengene denne gang udlånes til fornuftige formål.

Den uhæmmede kapitalisme, der har givet frit spil for enhver spekulant, er i fuld gang med at erodere almindelige menneskers pensionsformue; mange har tabt 30-40 pct. i 2008, hvilket betyder, at de må arbejde op til fem år længere for at opnå de samme pensioner (Børsen 26/1). Svaret fra den økonomiske sagkundskab - Det Økonomiske Råd - var i deres sidste rapport, at beskatningen af alle kapitalindkomster, herunder spekulationsgevinster, skal ned på de 25 pct., som gælder for selskabsskatten; det er åbenbart ikke nok, at skatten gennem mange år er flyttet fra kapitalindkomster til alt muligt andet: Der er pyromaner løs i byen, så derfor skal benzinprisen sænkes!

Og endelig: Nyliberalismen har afsløret sig som en økonomisk katastrofe. Alligevel må Ole Sohn fra SF stå skoleret og eksamineres i økonomisk ansvarlighed af de selv samme borgerlige politikere, der har hyldet og gennemført denne politik.

Det er åbenbart, at vore ansvarlige - eller magthavende - politikere og økonomer intet har lært. Når man skal forklare den økonomiske krise, henholder man sig til Tsunami-teorien, nemlig at der er tale om en flodbølge, der fra udlandet er skyllet ind over den sunde danske økonomi. Ingen har ansvaret for denne naturkatastrofe, og vi er alle i samme truede båd.

Ny politik efterlyses

Men Danske Bank og pensionskasserne medvirkede selv til at sætte denne flodbølge i gang ved begejstret at deltage i spekulationen, og denne og tidligere regeringer muliggjorde dette ved at sætte den danske kapital fri til at gøre stort set, hvad denne ville, hvor den ville. Og når det kommer til boligbobler, har regeringen pustet mindst lige så ihærdigt som andre ved at fastfryse ejendomsbeskatningen (skattestoppet), tillade afdragsfrie lån etc.

Der er brug for en radikalt anden politik. Lad mig begynde med mindre reformer, der sigter mod at kontrollere spekulationskapitalen.

1) Omlægge skattesystemet, så kapitalgevinster beskattes betydeligt hårdere, mens produktive investeringer i f.eks. miljø favoriseres. Det vil her være oplagt at indføre en Tobin-skat, dvs. en lille afgift på alle kapitaltransaktioner; for langsigtede investeringer betyder dette ikke noget, men det vil lægge en betydelig dæmper på spekulanterne, for de flytter om på deres 'portefølje' mange gange i døgnet. Provenuet kunne gå til at sænke skatten på arbejde; det er der jo mange politikere, der gerne vil, så hvorfor ikke lade kapitalejerne finansiere den gode sag, hr. Løkke Rasmussen?

2) En offentlig bank og/eller offentlig kontrol med de private banker, så de til gengæld for støtte, ikke kan spekulere, men skal udlåne til fornuftige formål. Hvad der er fornuftigt, må folk, der er ansvarlige over for folkevalgte politikere, afgøre - bankerne kunne jo ikke. SF og S foreslog noget i den retning; ved den næste bankbakke - den kommer - må det fastholdes som betingelse for at deltage.

På lidt længere sigt, når pensionsformuer og friværdi for alvor er eroderet, kan jeg forestille mig folkelig opbakning til mere radikale, systemændrende reformer.

Folkepensionen i fokus

Mange vil indse det absurde i, at de økonomiske vilkår i deres pensionstilværelse skal afhænge af det globale kapitalmarkeds luner; ifølge Nyrup Rasmussens bog om kapitalfonde udgør disse sammen en anden type spekulationsfonde (hedgefonde) omkring halvdelen af dette marked. Kapitalfonde er i realiteten selskabstømmere og skatteunddragere. Her i landet har specielt ATP - det beskedne resultat af 70'ernes drømme om økonomisk demokrati - været meget engageret i disse fonde.

For en snes år siden skulle pensionskasserne placere midlerne i obligationer. Det var en milepæl i kapitalliberaliseringen, da de fik lov til at investere i aktier og andet, og det gjorde de så, fordi disse mere usikre investeringer blev skattemæssigt favoriseret. Genopretningspolitikken efter nyliberalismen må sætte en stopper for dette halløj. De gunstige skatteregler for private pensioner bør afskaffes, og provenuet bruges til at forbedre den skrantende folkepension. Man kunne også pålægge fondene at investere i statsobligationer, hvilket dels er rimeligt sikkert, dels vil betyde at pengene understøtter vores demokratiske samfund, snarere end den globale spekulationskapital.

Boligformuen er den anden vigtige kilde for finanskapitalen.

Den er svulmet op, men skrumper nu dag for dag. Friværdien er samfundsskabt, for bag den ligger der ikke nogen personlig indsats, som kan retfærdiggøre at den privatiseres; derfor bør den inddrages af samfundet. Faldet i huspriser er også hinsides den enkelte husejers kontrol, og derfor er det urimeligt hvis almindelige boligejere må gå fra hus og hjem, fordi de ikke længere kan betale afdrag og renter. Det må samfundet forhindre, - og finansiere med hvad der måtte være tilbage af friværdi.

Demokratisk regulering

For en snes år siden var realkredit brugerejede fællesskaber, hvor sigtet ikke var at score kassen, men mere enkelt at sikre fornuftig og solidarisk finansiering af huskøb. Realkreditinstitutionerne blev så pålagt at antage en kapitalistisk form (blive aktieselskaber), og dermed var ladeporten åbnet for at gøre boligen til et spekulationsobjekt for de få og en usikker investering for de mange. En anden milepæl i nyliberalismens historie.

Mange synes, det er morsomt at spille poker eller på heste, og det kan også være oplivende at spille om pension og bolig, så længe det går godt.

Det gør det ikke længere, og alt tyder på, at pension og boligværdi om et år vil være skåret drastisk ned. Så er det ikke morsomt længere, og så vil vi indse, at det er vanvid at lade vore boligforhold og vore økonomiske vilkår som ældre være brikker i spekulanters uigennemskuelige spil. Langt de fleste ønsker jo blot forudsigelige og ordentlige boligforhold til en rimelig pris og en sikret alderdom. Derfor bør pensions- og boligformuen frigøres fra finanskapitalen og underlægges offentlig kontrol. Pension og bolig må hæves ud af markedsøkonomien, ligesom sundhed og uddannelse er det (om end disse to områder er truet af privatisering og markedsgørelse).

Kapitalistisk styring duede ikke, så hvorfor ikke prøve demokratisk regulering? Det argumenterer jeg og andre i bogen Dansk Nyliberalisme, som netop er udkommet på forlaget Frydenlund.

Anders Lundkvist er politisk økonom ved Aalborg Universitet og CBS

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Håber at forhandlingerne i forbindelse med Skattereformen få fokus på en omlægning af beskatningen af pensionsopsparingen og gevinsterne ved boligmarkedet.
For pensionsbeskatningen med skattefradrag ved indbetalingerne og så beskatningen ved udbetalingerne har jo allerede voldt problemer vedrørende EU-regler.

Inger Sundsvald

Må jeg lige påpege, at det der med skattestop og ejendomsskat ikke holder helt stik. Nu hedder det bare Grundskyld, og for mig har det betydet over 4000 kr. mere om året i løbet af de seneste tre år, pt. til 12.000 kr./år. Èt sted skal kommunerne jo hente pengene. Og det er også i orden.

’Friværdien’ betyder, at mit hus er steget i værdi til det dobbelte på 38 år. Det svarer slet, slet ikke til hvad der er betalt tilbage på huset inkl. renter. Renter som jeg ikke er ansvarlig for at finanssmarte har formøblet, på samme uansvarlige måde som pensionsselskaber med folks pensioner.

Men det er faktisk min ’pensionsopsparing’ denne ’værdistigning’ i huset repræsenterer. Faktisk har det kun knap nok holdt værdien, for et tilsvarende hus kan ikke bygges i dag for den pris.

Jeg kan se mange fornuftige forslag i artiklen, men i hvert fald på boligområdet skal der tænkes godt og grundigt over f.eks. hvor mange pensionister der kommer i klemme ved genopretningspolitikken, som bestemt er tiltrængt..

Inger Sundsvald

Misforstå mig ikke. Jeg ’borgerlig socialist’.

Borgerlig bl.a. ved at gå ind for det private initiativ og den private ejendomsret, lidt på samme måde som det er lovligt at eje guld, kunst eller andet, der kan stige, falde eller bevare værdien. Hvis nogen har lyst til at købe en bondegård eller en frisørsalon, så skal di have lov til dét, men de skal ikke have nogen subsidier.

Hvilket fører til at jeg også er:

Socialist ved at jeg mener alle vitale dele bør ejes og administreres af staten. Heriblandt alt indenfor sundhedssektoren, uddannelse, trafik, el og gas, kloak, post og tele., bank- og kreditvæsen.

Hvis jeg skal være lidt pragmatisk, så kan der evt. dispenseres en smule m.h.t. f.eks. undervisning
;-).

Og så skal militæret i øvrigt nedlægges og erstattes af det, det før primært har været: Humanitær indsats og genopbygning. Så kan dem som vil føre krig gøre det, og Danmark kan forsøge at råde bod på idiotien.

En god og gennemtænkt artikel af Anders Lundkvist. Skal absolut læse deres bog ”Dansk Nyliberalisme”. Konklusionen på artiklen er: ” Kapitalistisk styring duede ikke” , ligesom Anders Lundkvist anbefaler offentlig kontrol med bankerne. Men hvorfor ikke tage hele skridtet, ind i en ny økonomi. Her er hvad Lenin anbefalede helt tilbage i 1917 (Den Truende Katastrofe og Hvordan den Skal Bekæmpes): ” At tale om ”regulering af det økonomiske liv” og gå udenom bankernes nationalisering betyder enten at lægge komplet uvidenhed for dagen eller at bedrage det ”jævne” folk” med højtravende talemåder og rundhåndede løfter, som man på forhånd har besluttet ikke at holde”.

Inger Sundsvald

”Kapitalistisk styring duede ikke”

Det er da en sandhed.
Problemet ligger i at finde et parti som vil anerkende denne sandhed og gå ind for den. Hvilket parti vil det, og samtidig have den humanistiske og grønne tanke med?

Må jeg tilføje til Inger Sundsvalds fromme ønske: Et parti der også har nosser, og den fornødne fasthed og ikke flyder bort i drømmerier!

Inger Sundsvald

Fromme ønsker? Muligvis.

Hvilket parti vi påtage sig at forklare, i et sprog som selv jeg forstår, at jeg tager fuldstændig fejl og at det ikke kan lade sig gøre, at få både demokrati, socialisme og humanisme m.v. på samme tid?

D.v.s., at jeg må pakke mine idealer og holdninger væk, fordi ’tiden’ ikke er til den slags utopier, men at det fortsat skal være vækst, marked eller evt. religion der er redningen for verden.

Hvis der ikke findes et sådant parti, hvor skal jeg så gå hen ved næste valg, andre steder end til sofaen?

Inger Sundsvald - Lyder som en stor mundfuld, men langt fra urimeligt! Udover de store mål, er der jo også, et utal af delmål, vi alle sammen gerne vil arbejde på, og et eller flere partier har måske en politik der dækker sådan nogenlunde, hvad du kunne ønske dig politisk set i hverdagen. Stem på dem, og arbejd samtidig videre på din ide om :” demokrati, socialisme og humanisme i samme båd”.

"Kapitalistisk styring duede ikke, så hvorfor ikke prøve demokratisk regulering?", skriver Anders Lundkvist.

Endelig en økonom, som ikke snakker udenom, men giver klar besked og forlanger demokratisk kontrol med økonomien.
Det er i hvert fald mit indtryk.

Claus Oreskov og Inger Sundsvald leder efter et politisk parti, som kan bruges her.

På den nuværende politiske arena kan jeg kun få øje på ét parti, som ikke bekender sig til kapitalismen: Enhedslisten.

Og så må vi vel se at få dem, der leder dette parti, til at stramme sig an - eller hva'?

Arne Thomsen - Adolf Hitler og Osama Ben Laden bekender sig heller ikke til kapitalismen. Det som Inger Sundsvald ønsker sig, er et parti der omfatter både demokrati, socialisme og humanisme.
De religiøst inficerede drømmere i enhedslisten er nok ikke svaret! Det bliver det aldrig for en ægte proletar som jeg!