Kommentar

Hva' fa'en er demokratisk socialisme...

...for en fisk? Og hvad er der egentlig i vejen med kapitalismen? Er nogle sf'ere begyndt at diskutere. Igen...!
17. februar 2009

For et par år siden, fortæller SF's næstformand Jakob Nørhøj i et indlæg i sit partis interne debat, "spurgte jeg Boris Kagarlitsky, hvorfor den demokratiske venstrefløj har så svært ved at definere sit langsigtede projekt."

"Det skyldes Sovjetunionens kollaps," svarede han.

"Jamen, vores socialisme har da altid været noget helt andet end Sovjetunionens, så østkommunismens sammenbrud skulle vel snarere have styrket os," spurgte jeg.

"Nej," svarede han, "for før Sovjetunionens sammenbrud kunne du forklare, hvad du var, ved at sige hvad du ikke var. Det kan du ikke mere."

Bag det lidt firkantede svar, ligger en dyb sandhed. Nemlig den, at før Murens fald bestod den danske venstrefløj af dels en lille flok fanatikere, der havde hver deres ledestjerne i Sovjetunionen, Kina eller Albanien. Og så var der alle os andre, der kunne sige 'Vi er socialister. Men vores socialisme er noget helt andet end den ovre østpå. Vi er nemlig demokrater'.

Hvad det så vil sige i positiv forstand? Hvis det da ikke i realiteten blot har været en udgave af det sovjetiske statsdiktatur tilsat et par demokratistiske læbebekendelser? Er det ikke det, er demokratisk socialisme, i dette tilfælde folkesocialismen, så andet og mere end den skinbarlig kapitalisme - med et påstået mere eller mindre menneskeligt og nu tillige mere eller mindre miljøvenligt ansigt? Er det ikke netop, hvad socialdemokratismen altid har stået for? Og som Venstres formand og Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen efterhånden også tilslutter sig i hvert fald i praksis?

Spørgsmålet har bestemt Socialistisk Folkeparti i alle dets 50 år fra sprængningen af Danmarks Kommunistiske Parti i 1958 og partiets stiftelse året efter. For hvorfor insistere på at kalde sig socialistisk, hvis understregningen af det demokratiske ved socialismen i virkeligheden må betyde en anerkendelse af kapitalismen som menneskeartens endemål og historiens afslutning? Ja, hvorfor meldte Aksel Larsen og Mogens Fog og Gert Petersen sig dengang ikke bare ind i Socialdemokratiet, da de nu erklærede sig færdige med troen på Sovjetunionens østkommunisme? Hvad var det, de forestillede sig, som rakte ud over den socialdemokratiske horisont?

'Tøjle kapitalismen'

Svaret har siden blafret i vinden. Oftest erstattet med just henvisningen til, at man ikke var diktatorisk som i Sovjetunionen, Kina eller Albanien, men i øvrigt da noget så socialistisk (hvad det så ellers var for noget?). Senest blæst op i forrige måned, da Villy Søvndal i DR-radioprogrammet Krause på Tværs sagde, at han i stedet for visse passager i SF's gældende principprogram ville foretrække formuleringer, "der er mere nutidige", og at hans mål ikke længere er at afskaffe kapitalismen, men derimod "at tøjle kapitalismen".

Heller ikke partiets trafikordfører Pia Olsen Dyhr mener, at det er en god idé at arbejde for helt at afskaffe kapitalismen:

"Jeg mener klart, at det er en formulering, vi ikke bør have i vores principprogram. Vi bør lave et principprogram, der afspejler de problemstillinger, vi står over for i dag", siger Pia Olsen Dyhr, der dog godt kan vente et par år med at forny programmet.

Til Ritzau, som beskrev den igen opblussende principdiskussion i Socialistisk Folkeparti om, hvorfor partiet absolut skal kaldes socialistisk, sagde ovennævnte næstformand Jakob Nørhøj bl.a.:

"Det er fjollet at have et program, som signalerer noget andet end det, vi dybest set står for."

Han står i spidsen for en uformel gruppe i selskab med en række medlemmer af partiets forretningsudvalg, der skal kigge nærmere på partiets principprogram.

"Tiden har ændret sig. Begreber som revolution, kapitalisme og klasse indgik mere i den politiske retorik, hvis man skruer tiden 10, 20, 30 eller endnu bedre 40 år tilbage. Derfor fik folk nok et mere nuanceret billede inde i hovedet, når de hørte de ord, hvor det i dag måske mere er nogle historiske begreber," siger han.

Alt det kan folke'socialisterne' sikkert få megen bøvl og begejstring af, efterhånden som partiet overhaler både det socialdemokratiske Venstre og det socialdemokratiske Socialdemokraterne og Villy Søvndal indtager statsministerposten i dronningeriget Danmark.

Tilbage står spørgsmålet, om der da er noget fundamentalt galt med kapitalismen i alle dens forskellige variationer og afskygninger?

Svaret er nej, hvis kapitalisme identificeres med marked. Som om afskaffelse af ethvert marked til fordel for total statsstyring skulle være en utopi. F.eks. for Karl Marx. Der har sagt noget af det groveste om staten, som opdrives kan i nyere tid. Naturligvis kan former for marked ikke undværes.

Svaret er ja, hvis kapitalisme ikke er identisk med marked. For kapitalismen har i sig selv intet andet mål end den akkumulation, også kaldet DØV, Den Økonomiske Vækst, som nu truer med at lægge Jorden øde.

Den danske andelsbevægelses hovedpionerer i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet erklærede for resten deres samfundsindretning for direkte anti-kapitalistisk. Uden på nogen måde at ville afskaffe enhver form for marked.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kære Bo Nielsen,
nu har jeg ikke så godt styr på hvad "postmoderne" betyder i denne sammenhæng, men så vidt jeg kan forstå på dig, så mener du at de klassiske venstrefløjspartier (SF og S) har mistet deres identitet, og at deres tilhængere prøver at genopfinde sig selv og ny en definition på venstreorienteret?

Hvis jeg har forstået dig ret, så vil jeg svare: både-og ...;-)

Som jeg ofte pointerer, så er jeg socialdemokrat, men føler ikke længere at partiet er det ... og jeg ved at jeg ikke står alene med det synspunkt. Og jeg påberåber mig også - i min ustuderede proletarhjerne (hvilket er nederste hylde, - langt under "halvstuderet røver ;-) - at jeg er socialist ... men jeg er ikke revolutionær.

Jeg ser gerne en endnu bedre/mere aggressiv omfordelingspolitik og jeg ser gerne en opløsning af de sidste formaliserede klasser (f.eks. en opløsning af gymnasiet i HSx og HMx), og en masse andre ændringer. Men jeg ser kun en vej, og det er den lange, slidsomme vej, belagt med kompromis på kompromis.

For selv om jeg er overbevist i mine idealer, så er jeg demokrat før alt andet, og når jeg aldrig selv villekunne acceptere f.eks. et liberalistisk diktatur, så kan jeg heller ikke tale for at mine egne idealer bliver indført ved
revolution.

Så måske skal jeg droppe at kalde mig selv socialist, og nøjes med at bruge betegnelsen "venstreorienteret"? men den holder åbenbart heller ikke, for din definition på alt til venstre for midten, - uanset det valgte prædikat - er, at man kun kan gøre sig fortjent til et tilhørsforhold, hvis man ønsker "et andet samfund".

Sorry, - men så knækker filmen for mig. Den attitude er for mig definitionen på anarki, - og nok mere end det; anatrki for anarkiets skyld.

Mine tanker og mål er måske nok utopier, men de er så sandelig ikke defineret som at jeg bare "vil noget andet end vi har". Der er da mange ting som jeg gerne så lavet om i det eksisterende samfund, men bare at definere det mål som at "det skal være anderledes", det holder ikke.

Vil man ændre samfundet i en bestemt retning, så må man også kunne definere hvad den retning skal være.

For mig er det at foretage enhver ændring ud fra princippet: "Den svages tryghed skal sikres før den stærkes frihed" ... hvad er dit princip?

Henning Ristinge – for det første tror jeg ikke mange, med bare et ringe kendskab til Marx, genkender din tolkning af sammes skrifter. For det andet, så kendetegner det religionen, at den postulere en hinsides verden. Som regel er det denne hinsides verden, som er fuldkommen ikke denne verden. Karl Marx mente ikke at man kunne realisere en sådan fuldkommen verden, hverken her eller hisset. Han mente derimod, at vi skal bestræbe os på at skabe de bedste betingelser, for en bedre verden her på jorden! Karl Marx opfandt en metode til at forstå sociale, økonomiske og politiske processer som historiske fænomener – nemlig den historiske materialisme. Den historiske materialisme er et videnskabeligt værktøj der bygger på dialektisk tænkning. Religion derimod begrunder sine antagelser på syner og åbenbaringer!

Bo Nielsen.

Med hele den udrullede rygmarvsretorik , du mangler vel egentlig kun den med ”falsk bevidsthed”, er det da helt klart, at vi står milevidt fra hinanden i vores opfattelse af, hvad venstreorientering er/skal være.

Du er på alle måder den klassiske for ikke at sige den bedagede museumssocialist, der klynger sig fast til industrialiseringens fortid og til dens retorik og utopi, som historiens udvikling for længst har kasseret som ikke brugbar.

Postmoderne – ja måske, men nok mere efter en periode med dekonstruktion et forsøg på rekonstruktion af de brugbare dele af det forgangne suppleret med den nødvendige tilpasning til de nye samfundsmæssige udfordringer. Samfundet ændrer sig hele tiden og har ændret sig markant siden den gode Marx´s dage og det må analysen og den deraf afledte politik selvfølgelig også ellers matcher teori og praksis (virkeligheden) ikke hinanden. Insisterer du også på at køre med hestevogn på motorvejen?

Demokratiske beslutninger - ja tak, revolution - nej tak. Vi har alt for mange historiske eksempler på de skræmmende ulykker og uhyrligheder folk, der besidder sandheden, den fulde sandhed og intet andet end sandheden, har afstedkommet, når sandheden – hvad enten den var af religiøs eller ideologisk art – med fandens vold og magt skulle påtvinges folket.

Du kalder konsekvent markedsøkonomi for kapitalisme vel først og fremmest for at kunne fastholde alle de negative associationer vi har forbundet med begrebet billedlig symboliseret ved den grumme, lakskoklæde, cigarrygende kapitalist med høj hat.

Som skrevet i anden anledning: Storkapitalisten lever i bedste velgående bl.a. forklædt som det europæiske arbejderaristokrati, der via deres fede pensionsfonde udbytter Østens sultende slavehær – for øvrigt til gavn og glæde for begge parter.

Nu dages det brødre, vågn nu for fa´en op.

Henning Ristinge

Claus
Jeg affejer ikke Marx arbejde, heller ikke hans videnskabelighed, omend denne på flere punkter har overlevet sig selv. Men jeg påpeger at der bag uendelig meget af den holistisk absolutistiske tankegang han repræsenterede og den videnskabelige positivisme der var gængs på hans tid ligger noget kvasirreligiøst. En dyb tro på at tilværelsen har et endeligt mål og formål. Det er dette kvasirreligiøse element der blev ophøjet til renlivet materialistisk religion af leninisterne.

Jeg var der selv, jeg har selv ligget under for dele af denne illusion, og jeg har set bekendte (nogle af dem velkendte danskere) ganske ubesværet gå fra folkekirkekristendom til marxisme og tilbage igen. Det er ret forståeligt. Vi har nok alle et behov for den tryghed som troen og forklaringer på alt kan give, den tryghed der findes i finale absolutistiske ideologiske løsninger på tilværelsens store gåder. Nogen af os synes at have et større behov end andre.

Men på den baggrund er det ikke spor mærkeligt at det vacum, som ikke mindst marxismen og leninismens har efterladt, har givet et nyt opsving (globalt så vel som nationalt) i tilslutningen til religiøs og teologisk tænkning og åbnet op for religionens indtrængen på det politiske område. Tværtimod beviser det hvad jeg siger her. Vi har som mennesker et behov for sammenhængskraft og forklaring, og hos nogen af os tipper dette let over i noget enten semi/kvasi religiøst (ofte med videnskabelig som centrum) eller også i regulær enten traditionel eller alternativ religion.

Men al religion er farlig også den materialistiske af slagsen med dens hang til påstande om finale videnskabeligt funderede løsninger på alt. Vi bør som socialister i det 21 århundrede være mere opmærksomme på dette element og bekæmpe det hvor det stikker sit hoved frem. Man kan læse Marx, Schmidt Heidegger og Darwin etc. etc. med stort udbytte, og hvad analyse og politisk strategisk tænkning angår skal man på ingen måde kasserer Marx, det er en arv som vi har der så langt fra er udtømt, men undgå hangen til at teologisere denne og tilsvarende arv.

Men jeg foretrækker så sandelig Marx for det tiltagende knæfald vi fortiden oplever hos både EL og SF i retning af at give plads til traditionel teologisk tænkning og udtryk i det politiske rum. Jeg synes at det i disse år bliver tiltagende tydeligt at religiøse socialister af forskellig tilsnit selv mener at de har en ideologisk mission at udfylde i de gamle tidligere marxistisk inspirerede bevægelser, her efter leninismens død. Men materialisme bør ikke erstattes af religion eller knæfald for samme, men samtidig skal materialistisk tankegang være opmærksom på at den selv i mange år netop omdannedes til et pendant til netop denne skadelig hang til religiøsitet.

Henning Ristinge

Men hvad angår troen på et krise-, konflikt og ganske modætnings fri verden hvor alle er lige og alt er perfekt og fåret græsser side om side med løven - er fundamentalt set en ide om at genskabe det tabte edens have som vi hører om det fra 'bivlen'.

Det er i mine øjne en temmelig hensidiges og ikke særlig dennesides betragtning, alene af den grund at mennesket kun kan eksistere i kraft af modsætninger.

Det er fint med visioner, og det er vigtigt at samfundsvidenskabelig metode anvendes i politikformuleringen, og der er bestemt stadig meget at hente hos bl.a. Marx - men videnskab er kritik og realistiske visioner og politik er det muliges kunst i stræben efter visioner (som måske af og til er lidt umulige) - men politik er og må ikke være religion - hverken i direkte eller inddirekte form

Hvad er demokratisk socialisme ?

Tja. nogle år efter østblokken gik i opløsning, så jeg en dansk avis beskrive udviklingen som:
Fra: Socialisme til demokrati.

Man kan så indsætte de danske ord, og får :

Fra : Fællesskab til folkestyre !!!

----

Så svaret på det oprindelige spørgsmål:

Hvad er demokratisk socialisme ? er:

Folkestyret fællesskab.

Hvor svært ka' lige være ?

Kære Svend W

Det er da ærgerligt. hvis mine indlæg får mig placeret i det du kalder hos 'museumssocialisterne'. For det ligner langt fra det, jeg står for 'ude i det virkelige liv', men ofte kan man få udtrykt sig på skrift på en måde, der tegner et andet billede af hvem man er.

Anyways, så kan jeg kun tillutte mig dine ord om, at verden er forandret på mange måder siden Marx' tid, og at dette skaber andre udfordringer og muligheder ift det at være venstreorienteret. Ok, vi er tydeligvis meget uenige om hvad dét er for en størrelse, venstreorientering, men ikke desto mindre, jeg vil da gerne forsvare mig lidt imod denne 'museums'-mærkat og påpege, at jeg på ingen måde hænger fast i industrisamfundet og gammeldags kommunisme a la DKP. Lidt kort sagt, kan man vel sige, at vor tids kapitalisme efter min mening skal analyseres og ydes modmagt, og dertil kan såvel gamle Marx som de nutidige Michael Hardt & Antonio Negri's to værker 'Imperiet' (2000) og 'Mulititude' (2004) give masser af inspiration og afklaring i mangt og meget.

Men Svend W. 'revolution' behøver jo ikke at være entydigt synonymt med skud i gaderne og proletariatets storm mod præsidentpaladset, det er slet ikke den forståelse, jeg opererer med. Revolutionen skal komme fra neden, gennem de sociale bevægelser, og ad demokratisk vej. Man er ved at revolutionere såvel Bolivia som Venezuela for tiden, og det foregår ad parlamentarisk ikkevoldelig vej. Så tag det bare roligt, jeg har ikke nogen AK47 stående i kosteskabet :)

Henning Ristinge - Ja der bliver vi aldrig enige. For mig ser det ud, som du har annekterede, en af borgerskabets letkøbte udgaver af Marx kritikken. For øvrigt alle religiøses mantra, når de er trængt går ud på, at ALLE er religiøse – vi ved det bare ikke. Marxismen er ikke religion, men som Althusser gjorde opmærksom på, så udgjorde marxismen, et erkendelsens paradigme skift. Det kan nok for nogle se ud som religion. For os der er vokset op som proletarer, var marxismen alt andet end religion; derimod så vi marxismen som en organisk og nødvendig faktor indenfor arbejderbevægelsen. Dit indlæg bærer præg, af friheden til, at fortage et eksistentialistisk valg. Et sådan valg havde vi andre ikke, vi var kastet ud i en verden af betydninger, (som Martin Heidegger kunne have sagt) hvor marxismen fremstod som en bydende nødvendighed (hvad Martin Heidegger aldrig ville have sagt) i kampen for at overleve – alternativet var døden!
Kim Gram – Østblokken gik ikke i opløsning, den blev tvungen i knæ at vesten. Du mener at udviklingen var udtryk for en bevægelse fra: ” Fællesskab til folkestyre!!!”. Det sidste venter vi så stædig på.
”De post-sovjetiske stater i dag er et sørgeligt syn – alt er blevet taget fra dem: deres ressourcer, deres kultur, deres identitet.”
Gary Shteyngart (jødiskrussisk forfatter aktuel med romanen ” Absurdistan”)
PS: Ellers en vigtig blok, hvor venstrefløjen har mulighed for at diskutere vores ynglings tema – os selv!

Bo Nielsen & Svend W. – hvis den utopiske venstrefløj ikke havde smidt marxismen ud, sammen med det socialistiske badevand, ville de have forudset den finansielle krise!

@Claus Oreskov

"Kim Gram – Østblokken gik ikke i opløsning, den blev tvungen i knæ at vesten. Du mener at udviklingen var udtryk for en bevægelse fra: ” Fællesskab til folkestyre!!!”. Det sidste venter vi så stædig på."

Det var nu ikke mine egne holdninger jeg angav - jeg holder da med Marx og co. - det var mere for at gøre grin med den borgerlige avis ( husker ikke hvilken ) der beskrev "udviklingen" som:

Fra : Fællesskab til folkestyre

At det lyder ret nysprogsagtig, det at mene at der er nogen forskel - hvis det virkeligt var det der skete.

Henning Ristinge

Nej - alle er ikke religiøse Claus, men leninisterne var sgu, men her ud over er jeg ikke uening i at man ikke skal smide Marx ud med badevandet - der er stadig meget at hente der - forudsat at men ikke gør en teologi af ham

hvad angår den financielle krise så tror jeg ikke det er muligt at skabe noget som helst samfund eller økonomisk system som er krisefrit - og det siger jeg ikke i forsvar for det nærværende system.

Kim Gram, det forudsætter to ting -

1 at man mener at der var socialisme i østeuropa (hvad jeg ikke mener)
2 at man mener at socialsime kan opnås uden demokrati (det mener jeg heller ikke)

Henning Ristinge

Mere end det
jeg mener ikke at demokrati er fuldt uden socialisme - omvendt mener jeg heller ikke at socialisme er muligt uden demokrati (det er ganske enkelt en absurditet at forestille sig et socialistisk samfund som ikke er styret af folkets ret til frit at vælge mellem flere partier og regeringer)

Kim Gram - Undskyld det må være mig der er langsom i opfattelsen. Grunden er nok, at jeg sov for længe, og endnu ikke har fået min morgen vodka!

Henning Ristinge – glædeligt at se, at du er helt på linie med Lenin, angående demokrati og socialisme ( Se f.eks.: Slavoj Zizek: ” Revolution At The Gates Zizek on Lenin the 1917 Writnings. Verso 2002. eller bind 8 &9 af Lenins udvalgte værker på dansk). Lenin troede bare ikke så meget på, det repræsentative demokrati, i stedet satsede han 100% på sovjetterne ( arbejder og soldater råd) og på økonomisk demokrati.

Medens vi er ved den rare onkel Lenin; så er her en anden bog som sætter Lenin ind i en samtidig politisk kontekst. Sebastian Budgen, Stathis Kouvelakis og Slavoj Zizik: ” Lenin Reloaded Toward a Politics of Truth”. Duke University Press 2007.

Henning Ristinge

Claus,
Et er hvad Lenin skrev, noget andet er hvad han gjorde. For Lenin, såel som for Trotskij var demokrati noget borgeligt, og der kunne ikke være tale om at tillade andre partier end deres eget. Sovjetterne, som kunne være blevet til et demokrati smadrede de indefra, tilsidst var de bare et stempel for det eneste partis CK beslutninger.

Sten død tankegang – jeg har lige refereret til nogle af de mest prominente, at nutidens tænkere hvis bøger om Lenin er bestsellers ude i den store verden; så vi er åbenbart mange der er stendøde i vores tanker. Jeg kan sådan set ikke forstå, hvad der er galt i historisk interesse? Jeg kan sådan set heller ikke forstå, hvorfor man ikke må have et nuancerede syn på marxismen – eller et hvilket som helst andet fænomen. Som du kan se på denne blok, og andre steder, så interessere jeg mig i lige grad for Viggo Kampmann, Eduard Bernstein såvel som for Lenin og Rosa Luxemburgs tanker. Jeg stemmer på Socialdemokratiet fordi jeg er solidarisk med min egen klasse – proletariatet! Herud over tillader jeg mig at have forskellige politiske og professionelle interesser. Jeg har en postmoderne multiidentitet ligesom du selv og alle andre. At tro at man kan indfange andre, og putte dem i små kasser, med mærkat på, er måske snare udtryk for en ensporede tankegang – hvis ikke en sten død tankegang. Vælg selv.
PS: Måske svare du på denne bulle – men jeg kan så ikke kommentere længere i dag. Har et arbejde at passe.
Vores personlige strid med ord, er heller ikke så interessante for andre at det gør noget.

UPS: Glemte den bedste Lenin biografi til dags dato – burde være obligatorisk læsning for venstre såvel som for højer fløjen.
Christopher Read: ”Lenin”. Routledge 2005.

Bo Nielsen.

Jeg har først haft lejlighed til at læse dit indlæg nu. Jeg har været optaget i en anden tråd om Darwin.

Med dit sidste indlæg nærmer vi os hinanden. Det var din retorik i det forrige indlæg, der bragte mig op i det røde felt.

Et af mit udgangspunkter er, at vi belært af historien bliver nødt til at tage til efterretning, at markedsøkonomien principielt grundet på den private ejendomsret, er det økonomiske system, vi bliver nødt til at opbygge det venstreorienterede samfundssyn på.

Markedsøkonomien har i modsætning til andre økonomiske systemer, den iboende positive mulighed for at fungerer under forskellige ydre forhold. Man kan med andre ord sætter rammer op indenfor hvilken markedsøkonomien skal fungerer og den fungerer fint indenfor de afstukne rammer.

Markedsøkonomien udelukker ikke fælleseje af produktionsmidler under forudsætning af, at de fællesejede produktionsmidler fungerer på markedsvilkår – er konkurrencedygtige.

Der kan sættes regler op for gennemskuelighed, kontrol med osv af markedsmekanismerne jv. den aktuelle finanskrise. Det vil jeg betegne som teknikaliteter, og som en nødvendig forudsætning.

Det alt afgørende for mig og det der kan adskille et venstreorienteret samfundssyn fra andre er: Hvad vil vi samfundsmæssig tillade bliver markedsgjort – bliver bragt på markedet for at finde sin markedspris.

Der er ting og forhold hvor andet må vægtes højere end dets markedspris.

Principielt: Alt hvad der vedrører menneskelige relationer skal ikke markedgøres , deres sociale værdi skal vægtes højere end deres pris på markedet, fordi der er andre hensyn at tage end prisen.

Eks. Skolegang, uddannelse, adgang til sygdomsbehandling, ældrepleje mv.

Der skal være en målsætning, der opfyldes uanset markedspris.

Eks. Vi ved alle hvad omsorg for ældre er for noget og så må vi betale den pris, der er nødvendig, men vil skal selvfølgelig ved ”underleverancerne” til omsorgen benytte markedskræfterne for at opnå så lav pris som muligt. Altså konkurrencen mellem leverandørerne af kaffe, bleer osv.

Men markedgøres selve omsorgen bliver det til antal tildelte minutter, antal bade per uge eller 14.dag, antal tildelte rumpeaftørringer per døgn osv. Og så bliver det til det modsatte af omsorg.

For at vende tilbage til udgangspunktet i mit første indlæg.

Det er nødvendigt, at den gamle venstrefløj opgiver kraver om fælleseje af produktionsmidlerne som mål og forudsætning fordi det er utidssvarende og tilslutter sig den nye venstrefløj med markedsøkonomien som den samfundsøkonomi, der kan sætte målene for det venstreorienterede samfundssyn.

Svend W. Jensen - Ak ja - markedsøkonomien fungere fint. Jeg skal fortælle dig en interessant ting: Det er det samme kapitalistiske system, (verdenssystem) der producere rigdom et sted, og elendighed en andet sted i systemet! Medens du nyder goderne, af et uretfærdigt system, slider børn i Kina 14 – 16 timer i døgnet for en ussel løn, for at sy cowboy bukser til dig og din snot privilegerede familie.
Der er kun et svar på denne hjerteskærende uretfærdighed: Global socialisme!
PS: Jeg har det hverken fra Stalin eller Djævelen, men fra min læremester i god etik, og sober videnskabelig metode: Immanuel Wallerstein

Claus Oreskov.

Markedsøkonomien er det økonomiske system, der i historisk sammenligning , er det økonomiske system, der har været bedst i stand til at skabe velstand.

Hvordan velstanden skal fordeles, er udelukkende et politisk spørgsmål.

Henning Ristinge

ingen grund til at blive fornærmet, det var bare ment som en spøgefulhed Claus, men Lenin ligger klart der hvor han han havde for vane at henvise alle andre - i historiens papirkurv.

*Sigh*

Det er altså uhyggeligt som i her forsimpler tingene. I fremstiller det politiske spektrum, som om der kun er valget mellem socialdemokratisme og stalinisme på venstrefløjen. Fuldstændig bedragerisk og forkert.

Socialisme er IKKE identisk med stalinisme, som var hvad i virkelig så over i øst, med USSR, Mao's Kina, DDR, Albanien, Cambodja og Nordkorea.
Tværtimod er stalinisme en direkte deformation af socialisme og kommunisme, og fungerer snarere som stopklods for arbejdernes interesser, end at være en platform for deres overtagelse.

De nævnte lande var snarere statskapitalistiske, i det at produktionen IKKE var planlagt af arbejderne, men ovenfra og ned af en central enhed i statsapparatet. Produktionen i et statskapitalistisk samfund, går fuldstændig skævt, fordi staten ikke kan vide hvor meget der er brug for i samfundet. Derfor er produktionen under socialisme nødt til at fungere på basis af ARBEJDERRÅD(!) (komitteer), hvor almindelige mennesker deltager i tilrettelæggelsen af produktionen, i samhold med staten og fagbevægelsen, så det klinger med alle parters interesser og så de alle modtager de samme informationer.

Fælles for alle de nævnte lande, er at de har fulgt den stalinistiske revolutionsmåde, hvor man igangsætter en bureaukratisk planlægning i tilbagestående og måske endda isolerede samfund, hvor produktionen langt hen af vejen var landbrug. Derfor var infrastrukturen ikke moden til kollektiv planlægning.

For at en arbejderrevolution og efterfølgende planøkonomisk samfundsform skal kunne fungere, er der forudsætninger der skal være tilstede. Sådan er det med alt. Og betingelserne for en sund arbejderstat, var her ikke tilstede.

Summeret op:

1. Det givne land skal være industrielt, kapitalistisk udviklet, før socialisme kan etableres.

2. Landet skal ikke være nationalt isoleret, hvis det er tilfældet at landet er underudviklet.
...og vigtigst af alt.

3. Produktionen skal planlægges demokratisk igennem arbejderråd, ikke fra oven af et totalitært bureaukrati.

Sider