Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
28. februar 2009

Kød vs. planter

Sven Bode Andersen, planteforædlingsprofessor på Københavns Universitet

Jeg er vildt overrasket over forslagene om at lukke dansk landbrug, fordi de sælger kød i stedet for vegetarmad, eller fordi produktionen ikke er energineutral. Fødevarer tilfredsstiller et livsvigtigt behov for alle mennesker, så hvad er der galt ved at bruge energi til det, vi kan jo ikke spise olien, kullet eller vindenergien.

Selvfølgelig kunne Danmark brødføde 25-30 millioner mennesker, hvis de direkte spiste planterne. Desværre er planteprodukter lavt rangeret på det globale fødevaremarked til forskel fra høj kvalitet kød og mælkeprodukter. Derfor bruges den animalske produktion til at omforme planterne til sådanne højværdiprodukter, og dansk landbrug er et at de mest effektive på området, både når det gælder brugen af plads, energi og andre hjælpemidler. Hvis vi holder op, vil de velstillede mennesker i Japan, Kina m.fl. købe deres kød og mælkeprodukter fra andre områder, hvor man er langt mindre effektive og har langt større miljøeffekt. For øvrigt mener jeg, at landbrugets kornmarker er smukke.

Støj på linjen

Lis Østerberg, Frederiksberg

Som underviser på en skole med mange indvandrere havde jeg besluttet at se DR1 -Dokumentaren onsdag den 25. februar om de terrordømte fra Vollsmose. Men efter tre kvarter måtte jeg give op og slukke for mit tv. Jeg kunne simpelthen ikke holde det ud. Ikke på grund af indholdet, men fordi store dele af udsendelsen var ledsaget af en irriterende larm: Trommer, hyletoner og alskens fancy støj, som forhindrede mig i at høre hvad der blev sagt. Programmet var annonceret som dokumentar - det var jo ikke en krimi. Kan vi ikke snart blive fri for at få ødelagt seriøse udsendelser med helt uvedkommende støj.

Regeringens skattetrick

Klaus Kaaslund, København K

Hvis man nedsætter skatten på den sidst tjente krone, vil det være et incitament til at arbejde mere. Eller hvad? Myter og sandheder har det til fælles, at de begge lyder rigtige, og at alle siger dem. Ingen videnskabelige undersøgelser af medarbejderes motiver for at arbejde mere eller mindre viser, at det alene skulle være lønnen, der er afgørende. Der er simpelthen tale om, at en borgerlig regering nu endelig kommer ud af busken, og står ved gamle idealer om større sociale forskelle.

Regeringen benytter sig af et gammelt trick. Den lader en 'ekspertkommission' foreslå, hvad den selv ønsker. Det virker sagligt, og regeringen kan altid tage afstand fra dele af forslaget, for den har jo ikke selv forslået det.

Men den er for tyk. At nedsætte topskatten forklarer sig selv. Men også at finansiere en progressiv skat ved at hæve proportionale afgifter er en omvendt Robin Hood.

Fogh som Tartuffe

Ulla Jessing, Virum

Når man læser om forløbet af forhandlinger mellem Anders Fogh Rasmussen og oppositionspartierne om den asociale skattereform må man tænke på den geniale franske komediedigter Molière, som skabte mennesketyper som hykleren Tartuffe, som er mange gange opført på danske teatre. Man kan spørge, hvad har danske vælger lært af afsløring af denne mennesketype?

Danmarks rige

Ole Thvilum, Højbjerg

Det hedder Danmarks Riges Grundlov. Det tolker Fogh Rasmussen således, at han er statsminister for Danmarks rige - navnlig de mest rige.

Fra evolution til religion

G. Petersen, Hornslet

Når vi bliver bedre til at regne på evolution, kan vi regne ud, hvor længe en meget stor pose med legoklodser skal rystes, før der dannes de første organismer, der er avancerede nok til at en evolution kan begynde. Bagefter kan vi regne ud, hvor længe vi skal ryste posen, før organismerne bliver i stand til at gætte, at posen med klodserne ikke er hele verden men kun en lille del af en langt større verden - og at fænomenerne 'vilje' og 'intention' muligvis kan forekomme i andre byggematerialer end lige legoklodser.

Jesus på græsk

Søren Holst, lektor i teologi

Én ting er, at jeg 100 pct. enig med Lars Muhl i: "Folk må tro det, de vil" (Inf. 27. februar).

Men de må også forholde sig til kendsgerninger, hvis de f.eks. vil udbrede deres tro på skrift. Der er altså intet, der tyder på, at "det Ny Testamente er oversat" fra aramaisk, som artiklen ukritisk hævder. Folk, der virkelig behersker både dansk og engelsk, kan som regel se det på en dansk tekst, hvis den er en oversættelse fra engelsk. Ganske det samme gælder aramaisk og græsk, som der er meget større forskel på. Det Nye Testamente er sandsynligvis først skrevet ned, da Jesus-tilhængerne havde bredt sig uden for Palæstina og derfor kommunikerede på det internationale sprog: græsk; så det er ikke en oversættelse. At overveje, hvad Jesus og hans tidligste tilhængere faktisk kan have gået rundt og sagt på aramaisk (eller lige så sandsynligt: på hebraisk) er spændende, men i sagens natur usikkert.

Aramaisk er et spændende sprog, som en del teologer faktisk lærer (jeg underviser i det igen til næste forår, hvis nogen har lyst), men det er altså 'bare' et sprog, ikke en selvstændig religion eller filosofi. Vil man faktisk vide noget om aramaisk, må man læse de tekster, der reelt findes på sproget, og ikke nøjes med at fantasere om, hvordan Det Nye Testamente kunne have set ud på aramaisk.

Tomme kirker?

Peter Holm, provst for Frederiksberg

I går kunne man på forsiden af Paradoks i forlængelse af et citat af Lars Muhl læse, at kirkerne står tomme. Det kan man da kun skrive af uvidenhed, eller fordi man ønsker at konstruere og opretholde en falsk bevidsthed om folkekirken. Rent faktisk kommer der på landsplan omkring 250.000 til gudstjeneste hver søndag - hvortil så kommer de mange, der bruger kirken i løbet af ugen. Nogle kirker står mere eller mindre tomme, men de fleste bliver i høj grad brugt af mange mennesker og i mange forskellige sammenhænge.

Et lidende folk

Hans-Christian Uth, ulideligt lidende skolekonsulent fra Sorø

Mindst tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske sygdomme. 350.000 danskere lider af angst lige nu - og dobbelt så mange vil få angst på et tidspunkt. 450.000 danskere lider af en hjertesygdom. Op til 35 procent af alle danskere lider af skjult forstoppelse. Ca. 75.000 danskere lider af spiseforstyrrelser. Næsten en halv million danskere lider af lungesygdommen KOL. Hver tiende dansker lider af flyskræk. 44 procent af danskerne lider i vinterhalvåret. 400.000 danskere lider af knogleskørhed. 100.000 voksne danskere lider af ADHD. 400.000 lever med en dement i familien. Ca. halvdelen af alle danskere lider af "dårlig søvnkvalitet". Mindst 100.00 danskere lider under tvangstanker. Ovenstående er udpluk fra en søgning i Infomedia i danske dagblade, seneste 12 måneder, søgning: 'danskere lider'.

Verdens lykkeligste folk lider - og de elsker at lide. Én ting er sikkert: De lider alle under Anders Fogh Rasmussen - og de fleste af dem elsker det.

Moms eller dyrtid?

Robert Refby, Vanløse

Tak til Preben Wilhjelm (kronikken i går) for nødvendige korrektioner af den lidt romantiserende historieskrivning omkring SF, som nu er i gang med sin hidtil største metamorfose?.

Min egen erindringsbaserede korrektion til PW er, at der ikke var tale om et 'momsforlig' men et dyrtidsforlig. Hvilket jeg syntes dengang, og stadig synes, er et "legaliseret brugstyveri" af lønmodtagernes retmæssige ejendom, nærmende sig lovgivning med tilbagevirkende kraft, hvorimod op- og nedreguleringer af momssatser er et legitimt politisk redskab.

Derfor forlod jeg SF og gik med over i VS.

Drop visumbarierrer for studerende

Sofie Carsten Nielsen, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre

Netop nu er det offentliggjort, at bevillingerne til og ambitionsniveauet for uddannelse på tværs af grænser bliver øget. Som det er nu, kan studerende fra lande uden for Europa, som tager på udvekslingsophold ved videregående uddannelser i Europa, søge støtte hos EU-Kommissionens Erasmus Mundus-program.

Jeg synes det er positivt, at programmet udvides til også at gælde ph.d.-studerende, og at EU samtidig øger den økonomiske støtte for at styrke udveksling af akademikere, forskning og viden. Mobilitet er essentielt i et globalt samfund. Kommissionen burde også have inkluderet problemerne omkring visum til studerende i forslaget. Visumbarriererne er gældende for de europæiske lande, som endnu ikke er medlem af EU eller Europarådet. Her gør barriererne det nærmest umuligt for studerende at læse i et andet land. Jeg ønsker, at Danmark og de andre europæiske lande skal ophæve visumrestriktionerne og lade studerende rejse frit på tværs af grænserne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

@ G.Petersen, Hornslet

Dit læserbrev om legoklodser og evolution indeholder to fundamentale misforståelser. Liv opstod ikke ved en tilfældig sammenrystning af molekyler (denne sandsynlighed er nemlig lig nul), men via dissipative strukturer (se Prigogine). Desuden er vilje og intention ikke at finde 'i' byggematerialerne, men som relationer mellem dem (se Hoffmeyer).

Mvh.
Bo Jensen, cand.scient.

Gorm Petersen

Hvis du tilfører bevægelsesenergien fra et bestemt punkt vil energien fordele sig. Legoklodser kan fordele energi ganske som atomer (måske fordi legoklodser er lavet af atomer).

Om vilje er relation mellem byggematerialer eller ej, diskvalificerer da ikke legoklodser i forhold til silicium eller protein.

Der findes mange hypoteser om bevidsthed og vilje. En af dem er den rent systemiske, der opgiver at forholde sig til en "indre" iagttager men alene forholder sig til systemets evne til at overbevise en ydre iagttager (AI).

En hjerne kan deles i 2 og nerverne forbindes med forlængerledninger. Disse havldele kan igen halveres , forbindes o.s.v.

Til sidst er alle neuroner fordelt ud over jordens storbyer, idet kommunikationen (nerveimpulserne) fordeles via internettet.

Nu kommer det sjove: Vi skruer tiden 100 år tilbage. Hver neuron simuleres af en kontorist med en kugleramme. Internettet er erstattet af telegrafbude på cykel.

Bevidstheden er langsom (alt ser ud til at gå meget hurtigt - som når man optager en film langsomt og afspiller med normal hastighed) men bevidstheden FUNGERER.

Har denne bevidsthed krav på etiske hensyn ?

Er den systemiske bevidsthedsforståelse (hvor man opgiver den indre iagttager) ikke bare fascinerende ?