Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
27. februar 2009

Igen, igen

Helge Sander, videnskabsminister (V)

Information bragte onsdag den 25. februar endnu et indlæg af lektor Sune Auken, som kritiserer regeringens politik på universitetsområdet.

Så går jeg ud fra, at der i morgen er et indlæg eller et interview i Information med Peter Harder eller Tom Fenchel.

Sådan plejer det jo at være. Jo, utilfredsheden har mange fortalere -

Information og 11. september

Bo Richardt, Espergærde

Tak til Information for en rimelig artikel 25. februar på bagsiden om 11. september-netværkets protest mod avisens 11. september-dækning tirsdag eftermiddag. Det tjener til jeres ære, at I ikke fuldstændig ignorerede vores harme, men at I til gengæld kom ned og hørte til vores synspunkter.

Der er dog et par ting, jeg som primus motor for demonstrationen gerne vil tilføje:

For det første: Vi siger ikke, at det er løgn, at 11. septemberangrebet var terror - vi er blot tvær uenige i den meget ensidige udpegning af 19 arabere og al-Qaeda-netværket som de eneste skyldige.

For det andet: Chefredaktør Palle Weis kan 'helt gratis' påstå at vi tager fejl - det skal han påstå, men han har det problem med sin påstand, at han ikke selv kan svare på de mange kritiske spørgsmål, der undergraver retssikkerheden og nogle af fysikkens grundsætninger i 'opklaringen' af terrorkatastrofen.

Tør han lade os stille ham de spørgsmål for åben mikrofon? Tør han indgå i en åben debat?

Prøv at spørge journalist Nikolai Thyssen hvad han fik ud af at konfrontere os.

Taleban er flertallet

Carsten Kofoed, København N

I sidste uge kørte DR et stort tema om Afghanistan. Udenrigsminister Per Stig Møller belærte eksempelvis danskerne om, at "Taleban er ligesom nazisterne".

Men talebanerne er ikke aggressorer ligesom nazisterne og de danske besættelsestropper. De bekæmper - som de danske modstandsfolk - en fremmed besættelsesmagt. Historisk har Taleban faktisk været fredsskabende. Det var talibanerne, der i 1990'erne afsluttede den blodige afghanske borgerkrig, og frem til NATO's aggression i 2001 sørgede de for en i Afghanistan uhørt grad af fred og sikkerhed. De kontrollerede 95 procent af Afghanistan - langt mere end NATO i dag. Og nok var talebanerne ifølge mange afghanere strenge, men i modsætning til det NATO-støttede marionetstyre i Kabul retfærdige og ukorrupte.

I dag ser flertallet af afghanerne således Taleban-tiden som noget klart bedre end NATO's besættelse, som hver dag koster civile afghanere livet. Det er på grund af befolkningens støtte, at talibanerne er ved at vinde krigen.

Giv Zimbabwe gas

Nina Boel, Århus

Krisen i Zimbabwe er fuldstændig ude af kontrol. Koleraepidemi, lukkede hospitaler, voldtægter, kampe på åben gade, sult og en skyhøj inflation. Læger går i strejke, da deres månedsløn ikke en gang kan dække en dags transport til arbejde, og det er sygeplejestuderende, der hjælper landets mange syge. Aktivister fængsles, og en minister fra oppositionen tilbageholdes. Hvor meget mere skal der til, før verden gør noget? Amnesty anbefaler, at der sendes observatører til Zimbabwe for at få demokratiet på rette spor og sikre, at menneskerettighederne bliver overholdt. Mon ikke det er på tide? Vi har overset et folkemord i Rwanda, ikke lagt mærke til at fire millioner mennesker blev dræbt i Congo, og vi registrerer ikke, at 3.500 mennesker er døde alene af kolera i Zimbabwe. Hvad skal der til for at vække verdenssamfundet fra sin dybe søvn? Hvad skal der til, for at nogen gør noget? Jo, vi ved det godt - olie og gas. Så kommer hjælpen!

Hov, Erik

Michael Robak, redaktør, Station 2, TV 2

Den 23. februar skrev Information en artikel om pressens dækning af politistof; blandt andet de standardkontrakter som pressen skal skrive under på for at følge politiets arbejde. Der er mere end én misforståelse at rette i artiklen.

I artiklen skriver Informations journalist, at der er tale om en kontrakt som, pressen skal skrive under på, "hvis de vil lave optagelser med politiet". Det er ikke rigtigt.

Kontrakten gælder kun i de særlige tilfælde, hvor pressen på nærmeste hold får adgang til politiets arbejde, for eksempel når programmet Station 2 følger en anholdelsesaktion eller er med på bagsædet af en patruljebil.

Kontrakterne bliver ikke brugt i 90 procent af vores indslag - og vi skriver naturligvis ikke kontrakter, når vi for eksempel interviewer politifolk.

Jeg er i artiklen citeret for, at kontrakterne ikke begrænser vores arbejde.

Det kommenterer journalist Erik Valeur med følgende citat:

"At politiet ikke har censureret programmerne, betyder bare, at Station 2 censurerer sig selv på forhånd."

Hov Erik, hvor ved du det fra? Du har mig bekendt ikke noget kendskab til vores arbejde på Station 2, jeg har aldrig set dig til vores redaktionsmøder eller set dig i vores redigeringsrum. Din påstand er totalt udokumenteret, det ville være rimeligt med bare en smule dokumentation, når du anklager programmets journalister for den slags.

Vi bedriver ingen selvcensur. Tværtimod. Vi synes sådan set, det er en væsentlig del af pressens arbejde at være til stede når politiet udfører deres arbejde.

Desuden havde det klædt Informations journalist at overholde vores aftale om, at kontakte mig, hvis jeg skulle citeres efter vores samtale, ikke mindst fordi jeg så kunne have tilbagevist Erik Valeurs udokumenterede nonsens i artiklen.

Lusket?

Joachim Nielsen, Vanløse

Fogh kalder de partier, der ikke vil forhandle skattereform på grundlag af Skattestoppet, for luskede.

Kreativ bogføring, grov vildledning af Folketinget, Irakkrig på et løgnagtigt grundlag, Danmarkshistoriens strammeste mediestyring, nul gennemsigtighed i spindoktorers arbejde og rene pseudoinvitationer til skatteforhandlinger. Lusket?

Soldaternes indsats

Jeanette Serritzlev, informationschef Totalforsvarsregion København

"Lad os gøre som andre små lande og indse, at vi reelt intet kan stille op," skriver Hans Thomassen i et læserbrev den 24. februar. Forsvaret bør omstilles, mener han, så det bl.a. kan løse opgaver som fredsbevarende styrke og yde bistand ved ulykker. Men det sker jo nu. Samtidig med at forsvaret løser traditionelt militære opgaver.

Pt. er ca. 300 mand i Kosovo som fredsbevarende styrke, og hjemmeværnet er dagligt indsat ved større eller mindre hændelser. Såvel hærens basisuddannelse som hjemmeværnets lovpligtige uddannelse tager udgangspunkt i både militære og civile færdigheder; så der er fokus på indsættelser ved f.eks. en miljøkatastrofe.

Sund kritik er altid godt. Men at kalde dansk indsats i Afghanistan for halvhjertet er en hån mod de mennesker, som bidrager i missionsområderne. Jeg kan ikke forestille mig et demokratisk samfund, der negligerer omkostningerne ved en krig eller ved tab af unge menneskers liv. Så selvfølgelig påvirker det befolkningen, når vi mister soldater i internationale operationer. Gjorde det ikke, ville det for alvor være skræmmende. Men der er vist ingen tvivl om, at den danske befolkning som helhed bakker op om vores udsendte soldater. Og heldigvis for det. For alt andet ville for alvor være en skændsel.

Vækst og vokseværk

Per Diepgen, Halskov

Flere og flere indlæg i klimadebatten (bl.a. Albeck 24. februar) beklager de udeblevne resultater, men uanset Lomborg, Al Gore, Steven Chu og Hedegaard og til trods for eller i kraft af finanskrisen retter vi stadig ikke blikket mod den praktiserende vækstfilosofi. Som sagt og skrevet i årevis kan vi spare nok så meget på energi og CO2, for lige meget hjælper det, så længe det økonomiske system opfordrer os til at bruge alle sparepengene og mere til på andre forbrugsgoder og altså satse på karrusellerne frem for på gyngerne. Politik er ikke moral, men moral er vigtig i politik, og en fælles holdning til en anden livsførelse er ikke til stede.

Noget for noget

Søren B. Andersen, Odense C

I onsdagens leder konkluderer ansp, at de gamle EU-lande massivt må støtte de kollapsende økonomier hos de nye østmedlemmer, fordi der er ikke noget, der hedder en gratis frokost.

Atter en gang ses vi en leder i Information, der ignorer interesse modsætningerne mellem arbejde og kapital. Det var kapitalen, der nød den frie frokost i Østeuropa og brugte disse lande til at presse velfærdsstaterne i vest ved at flytte produktion til de nye lavtlønslande i øst samt importere billig arbejdskraft fra samme område. I tilgift fik finanskapitalen et nyt marked at boltre sig i.

Så skal jeg og andre lønmodtagere nu over skatten til at redde endnu et neoliberalistisk fallitbo, kan vi vel som minimum kræve til gengæld, at de EU-medlemslande i øst accepterer fælles bundgrænser for skat og minimumsrettigheder til lønmodtagere samt i al almindelighed ikke agere som en trojansk hest for nedbrydning af velfærdsstaterne i EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren B. Andersen,

"Noget for Noget"

Godt set, og absolut en tanke værd.

De liberale ideer har vist sig at være rent gift for befolkningerne overalt hvor de er praktiseret, men at østlandenes spinkle håb om en bedre fremtid spillede den rolle i kapitalens kyniske skakspil er der mange der ikke har set - slet ikke Østlandene selv.

Jeg tror nemlig at de har været uendeligt naive og lette at manipulere og nu får vi alle lov til at betale prisen, undtagen er dem som satte reglerne op.