Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
12. februar 2009

Ordensmagtens ord og gerninger

Børge Carstensen, pensionist

I de 70 år, jeg har boet i København, har politiet altid været en for mig tryg og uforanderlig institution.

Man har kunnet være sikker på, at kom man lidt for meget i vejen for dem, så fik man tæsk. De fremturede aldrig med overraskelser, jeg har i hvert fald ikke bemærket nogen. Deres fremfærd var alle dage præget af en speciel slags tunnelsyn - fuld fart lige frem ad skinnerne.

Den seneste tids episoder tyder imidlertid på, at de nu også har lært at tale. Det ville for mange andre mennesker være en fordel, men som forventeligt forfalder korpsets medlemmer omgående til at misbruge deres nye kundskaber, endnu inden de mestrer dem blot nogenlunde. Efter det, man hører ude i byen, så kan der vist også roligt sættes et stort spørgsmålstegn ved, om de nogensinde får rigtig fat i grammatikken, syntaksen og alt det andet svære.

Derfor mener jeg, at man bør overveje det meningsfulde i at tilføre yderligere mandskab til korpset med anlæg for disse vanskeligt håndterbare evner - også så man undgår, at det breder sig helt vildt til alle sider, og måske en dag ikke mere kan kontrolleres.

Det var meget bedre i gamle dage, hvor mandskabet på en eller anden måde virkede mere homogent, og uddannelsen sikkert også var mere fokuseret. Dengang der kun var ét svar på et møde med politiet. Et svar de til gengæld mestrede til fuldkommenhed.

Vi har brug for europæisk fællesskab

Sofie Carsten Nielsen, spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre

Ib Christensen skrev i Inf. 9. februar, at det ikke har nogen økonomisk betydning, om vi er med i euroen eller ej. Jeg er ikke enig med ham - det har økonomisk betydning. Ib Christensen siger, at vi med kronen har mulighed for at tage beslutning om vores egen valutapolitik. Faktum er, at vi siden 1982 har ført fastkurspolitik først bundet til D-mark og dernæst til Euroen. Hvad er det nye, der skulle få os til at opgive det? Samtidig har det store politiske konsekvenser, at vi står uden for Euroen. Det har vi fået at se med største tydelighed under finanskrisen. Euro-landenes ledere mødes og træffer beslutninger, der har indflydelse på Danmark. Ib Christensen peger på, at kronen vil betyde mere sikkerhed i forhold til den danske eksport. Jeg tror, du vil få et andet svar, hvis du spørger de danske virksomheder. Jeg håber, at vi snart får afskaffet alle forbeholdene - vi bør være solidariske med det europæiske fællesskab. Det er i fællesskab, at problemer løses bedst.

Stop gambleriet med Danmarks fremtid!

Amalie Lund Jensen, kontaktperson, SF Ungdom Indre By

Regeringen har i de senere år lanceret målsætninger om, at flere og flere unge skal have en videregående uddannelse. Hvis regeringen vælger at tage skattekommissionens forslag om sænkelse af SU'en fra seks til fire år med til forhandlingen, bryder de det løfte til Danmarks ungdom.

I et land som Danmark hvor vi markedsfører os på vores viden, kan jeg ikke se det logiske i at gøre det uattraktivt for unge at tage en videregående uddannelse. Det er at gamble med vores velfærdssamfunds fremtid!

Personligt står jeg på tærsklen til at vælge min fremtid, da jeg snart går ud af folkeskolen. Sådan som gymnasiesystemet er opbygget i dag, skal man vælge sine linjefag ud fra, hvilke uddannelser man kunne tænke sig i fremtiden. Jeg har overvejet psykologi, men hvis dette forslag bliver vedtaget, er jeg ikke sikker på, at jeg vil tage denne uddannelse.

Desuden mener jeg, at begrundelsen for at sænke SU'en ikke holder, da jeg ikke kan være sikker på at tjene mange penge i fremtiden - selv om jeg tager en lang uddannelse.

Derfor: Kære Anders Fogh Rasmussen, drop SU-forringelserne og invester i Danmarks fremtid!

Topøkonom

Carsten Heyn-Johnsen, Kongerslev

Steen Bocian, der kaldes topøkonom i DR, mener, at den økonomiske afmatning vil vare tre år. Hvad var hans prognose for ét-tre år siden for den afmatning, som vi er i nu? Hvad fortalte han sin arbejdsgiver, Danske Bank? At huspriserne ville blive ved med at stige? At danske lønindkomster fortsat ville kunne forrente de optagne lån? Selv om lønnens andel af nationalindkomsten er konstant faldende i Danmark og vore samhandelslande? Lande som løbende skal købe 50procent af det, vi producerer, hvis vores beskæftigelse skal fastholdes. Et simpelt regnestykke viser at tallene ikke går op. Huspriserne blev ikke ved med at stige, og afdrag og renter til bankerne kunne ikke betales af de løbende lønindkomster. Når lønindkomsterne ikke længere kan ernære det finansielle system, så stiger arbejdsløsheden, og lønindkomsterne falder. Sådan er det økonomiske system. Også i Danmark. Derfor vælter bankernes spekulative finansiering af boblen. Aktiverne 'evaporerer', og statskasserne må nu polstre balancerne for topøkonomernes arbejdsgivere. Den sociale redningsaktion må pågå i mindst tre år, før bankerne igen kan puste sig selv op. Når den tid nærmer sig, bliver Bocians økonomiske frontrapporter igen opbyggeligt tankeløse.

Sammenhængs-kraft ramt af sammenhængskræft?

Nils Holsko, Skiveren

Næppe en mulighed har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen de seneste år ladet gå fra sig, til at fremhæve og understrege den tætte sammenhæng mellem VK-regeringens førte politik og antallet af arbejdsløse vs. beskæftigede.

Må det være tilladt, at opfordre Information til at give beskæftigelsesministeren mulighed for, måske lidt mere detaljeret, fortsat at redegøre for denne sammenhæng?

Forskernes korte hukommelse

Connie Kruckow, formand for Sundhedskartellet

Reguleringsordningen, der skal sikre, at offentlige ansattes lønefterslæb ikke vokser, skader de offentligt ansatte. Går det skidt i det private, får f.eks. sygeplejerskerne en mindre regulering. Det var budskabet i Informations artikel den 10. februar med overskriften 'Krisen udhuler offentlige overenskomster'.

Så langt så godt. Det er håbløst, at sygeplejerskernes løn skal være afhængig af de lønninger på det private arbejdsmarked, vi halter bagefter.

Herefter knækker filmen. Ifølge forskerne er miseren fagforeningernes skyld. Vi har oversolgt overenskomsten og ikke gjort medlemmerne opmærksom på sammenhængen mellem private og offentlige lønninger. Selv om det fremgik af vores urafstemningsmateriale.

Den udmelding nærmer sig det absurde.

I foråret var reguleringsordningen den gyldne formel, som sikrede, at sygeplejerskerne fulgte med lønudviklingen. Nu er den et problem, som fagforeningerne burde have været opmærksomme på. I foråret ville vores krav føre til endnu højere private lønstigninger med nedsmeltning af økonomien til følge. Nu er det os, der burde have forudset, at væksten i det private ville blive lille.

Vi foreslog både ved OK-forhandlingerne i 2005 og i 2008 at afskaffe reguleringsordningen. Vores krav om ligeløn skal ikke lægges i hænderne på en reguleringsordning, som ikke er i vores medlemmers interesse.

Silence is gold

Ib Jensen, Søborg

Pudsigt så tavse de er i det ellers så højtråbende CEPOS, nu hvor det viser sig, at privatisering og 'fri' konkurrence på energiområdet har ført til 50 procent stigning af udokumenterede udgifter for selskaber som E.ON. Smuldrer lysten til at markedsføre det ideologiske grundlag i disse dage for liberalisterne? Eller det den sædvanlige sang, at så længe de rige tjener kassen, er alt i orden?

Misvisende vismand

Ole Thorbek, Værløse

Under henvisning til den økonomiske udvikling i 80'erne anbefaler økonomisk vismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen (HJW) den 11. februar politikerne at se tiden an ift. den nuværende økonomiske krise. HJW mener, at den faldende arbejdsløshed i midten af 80'erne førte til inflation og lønstigninger, der gav et kæmpe betalingsbalanceunderskud, og for at imødegå dette underskud gennemførte Schlüter kartoffelkuren, der udløste en eksplosiv stigning i arbejdsløsheden.

Men HJW overser fuldstændigt, at den fastkurspolitik ift. D-marken, Schlüter indførte i 1982, reelt medførte en revaluering, hvor den effektive kronekurs steg betragteligt. Det gjorde dansk eksport dyrere og importvarer billigere. Det var i høj grad denne - selvskabte - forringelse af den danske konkurrencevene, der førte til betalingsbalanceunderskud, kartoffelkurs og kæmpe arbejdsløshed.

Når HJW påstår, at det var lønudviklingen, der var årsagen til de økonomisk problemer, bærer han ved til en myte, der ikke giver et retvisende billede af virkeligheden.

Politikerne gør klogt i ikke at lytte til denne mytespredning, men i stedet hurtigt iværksætte offentlige investeringer og et økonomisk løft for lavindkomstgrupperne, der har en høj forbrugskvote, så vi undgår en ny eksplosion af arbejdsløshed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her