Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
25. februar 2009

Stop dog det sjusk!

Henrik Ræder Clausen, kandidat til Europaparlamentet, DF

Venstre må være godt trætte af rygterne om statsministerens jobplaner, siden det nu går ud over Morten Messerschmidt fra DF. Han havde nemlig stillet det ganske relevante forslag, at regeringen skulle nægte at godkende EU's regnskaber på grund af slendrian, sjusk og svig.

Det fik Venstres Michael Aastrup Jensen til at påstå, at forslaget skyldtes Messerschmidts ønske om at blive valgt til Europaparlamentet, hvilket åbenlyst er noget vrøvl, da Morten Messerschmidt i årevis, og med stor dygtighed, har kritiseret EU's fejl og mangler.

En af disse mangler er netop, at EU ikke har rede på sine (egentlig skatteydernes) penge. Der er blevet udbetalt EU-penge i øst og vest, og de seneste 14 år, når regnskabet blev gjort op, har der været en del milliarder, som ingen rigtig ved, hvad der blev af. Der er sikkert bygget noget for dem et eller andet sted i Europa, men EU har kort fortalt ikke styr på, hvad der sker.

EU har et samlet budget på størrelse med Sveriges, og det burde være muligt at holde rede på, hvor pengene forsvinder hen. Det ville klæde Michael Aastrup Jensen at undlade personangrebene og i stedet styrke tilliden til projektet ved at arbejde for, at EU får orden i regnskaberne.

Indkomst spiller en stor rolle

Martin Munk, seniorforsker, SFI

I læserbrevet fra den 21.2. er professor emeritus Erik Jørgen Hansen åbenbart ikke opmærksom på de nyeste forskningsresultater for Danmark. Det er på det seneste vist, at der både er flere arbejderbørn og akademikerbørn på de højere læreanstalter, men den relative afstand mellem studerende fra forskellig social baggrund er blevet mindre, f.eks. målt i forhold til forældrenes uddannelse, således at andelen af arbejderbørn på universitetet er vokset relativt mere end andelen af akademikerbørn på universitetet, hvis andel dog stadig er størst.

Det hævdes endvidere i brevet, at indkomst ikke skulle spille nogen rolle for uddannelsesvalg i Danmark. Denne påstand er decideret forkert. Forskningen viser, at indkomst er vigtig for uddannelsesvalg. Forældrenes uddannelse er også vigtig, men indkomst er stadig en betydningsfuld faktor for valg i hele uddannelsessystemet, og udtrykker også i hvilken grad af ressourcer og kompetencer i øvrigt unge kan trække på. Læg dertil, at det økonomiske afkast af uddannelse rent faktisk er højst for akademikerbørn. Eksempelvis opnår akademikerbørn med akademisk uddannelse en større livsindkomst end arbejderbørn med akademisk uddannelse.

Den omvendte proteinfabrik

Niels From, Kgs. Lyngby

Jeg skal undlade en længere kommentar til dansk landbrugs dårligheder, men blot anholde et enkelt udsagn fra Bent Sørensens indlæg den 23.2.: "... naturligvis skal vi diskutere, om det er rimeligt, at Danmark producerer mere føde, end vi selv forbruger." Det gør Danmark ikke, tværtimod! P.g.a. dansk landbrugs intensive animalske produktion er den mængde organisk stof - herunder proteiner - som medgår til produktionen mindre end den mængde, som til slut ligger på forbrugerens bord, idet et dyr kun udnytter 10-20 pct. af den spiste føde. Landbruget bidrager altså med sin import af husdyr foder - knap 50 pct. fra u-lande - til at reducere den tilgængelige fødemængde i verden. Derudover anvendes 85 pct. af vores eget landbrugsareal til dyrkning af foder. Her af betegnelsen: Den omvendte proteinfabrik.

Og for lige at slå hovedet på sømmet: Dansk landbrugs energibalance er også negativ! Jeg troede, det her efterhånden var almindelig kendt.

DF ligeglade med narkomaner?

Kamal H. Qureshi, MF, SF

Når Dansk Folkeparti ikke kan stå på faste ben, men vakler frem og tilbage i spørgsmålet om etablering af fixerum til narkomaner, så leger de med ca. 50 narkomaners liv årligt. Så mange dør nemlig som konsekvens af regeringens forbud mod fixerum. Ifølge den seneste udmelding fra DF har partiet trods tidligere tilsagn nu valgt at stille sig på bagbenene i forhold til at give tilladelse til etableringen af fixerum.

Erfaringer fra udlandet viser ellers, at fixerum reducerer dødsfald. I Danmark har narkorelaterede dødsfald ligget uændret højt de sidste 10 år. Udover et væsentligt mindsket dødstal blandt narkomaner vil oprettelsen af fixerum desuden betyde en tredjedel færre indlæggelser årligt på Hvidovre Hospital, mere kontrol med alvorlige sygdomme som hiv, aids, hepatitis, færre 'fix' i trappeopgange og kældre samt mindsket fare ved beskidte, brugte kanyler i børnenes sandkasser.

DF havde ellers netop givet udtryk for støtte til ophævelse af fixerumsforbuddet. Det er mig ubegribeligt, hvorfor DF nu springer fra ved målstregen. Havde partiet handlet lige så vægelsindet, hvis det gjaldt om at redde 50 rige pensionister i Nordsjælland?

Hos SF er holdningen klar: Det gælder om at redde liv. Og ingen liv er mere værd end andre!

Tre små ord

Claus Skytte, København N

De tre små ord, der ville afslutte bandernes krig om hashen: 'Legalisér og beskat'.

Malurt i skattebægeret ødelægger det gode indtryk

Anna Allerslev, Formand for DJØF Studerende

Det er afgørende, at politikerne har modet til at lave den skattereform, vi ved virker. Hvis vi fortsat skal klare os i en globaliseret verden, er den største udfordring, at arbejdsstyrken er for lille - især den højtuddannede. Derfor er det vigtigt, at skattesystemet arbejder for uddannelse. Ikke imod.

Det er klogt, at Skattekommissionen tør gøre op med det negative skatteincitament og fjerner noget af topskatten. Malurt i skattebægeret er, at kommissionen foreslår at fjerne to års SU. Begrundelsen er, at de studerende bør være taknemmelige for, at de får mest ud af skatteudspillet. Desværre misforstår kommissionen hele pointen. Det gælder om at gøre alt, hvad vi kan for, at de unge gider tage en lang uddannelse. Her supplerer SU og skat hinanden. Ikke omvendt. Hvis vi reelt ønsker en veluddannet befolkning, der sikrer fremtidens velfærd, så er det afgørende, at SU-forringelsen ikke bliver en realitet. Derfor er det alarmerende, at regeringen ikke for længst har taget afstand til det misforståede forslag.

Sorg til glæde vendt?

Allan Danfær, København NV

Henning Tjørnehøj (HT) efterlyser d. 23/2 respons fra bl.a. overtegnede på hans 'tilbagevisning' af forskellige kritiske kommentarer til socialdemokraternes politik. "Hvis de fortsat tøver, kan jeg dårligt opfatte det på anden måde end, at de ikke vil vedstå, hvad de skrev", lyder det fra HT.

Jo, jeg vedstår gerne, hvad jeg skrev. Nu var mit udgangspunkt harme over tuneserloven og bedrøvelighederne i forbindelse med dens vedtagelse, men i øvrigt mener jeg også, at socialdemokraterne i lang tid generelt har ført en elendig oppositionspolitik. Det skal dog gerne indrømmes, at de på det seneste har oppet sig og fremsat fornuftige forslag (lige bortset fra lettelser i topskatten) med henblik på afbødning af finanskrise og stigende arbejdsløshed. Så jeg må med glæde konkludere, at kritikken har båret frugt - det er jo bare dejligt!

Det direkte demokrati

Mads Qvortrup, Dr. Phil

"Har ikke læst på lektien", skriver Bjarke Larsen - og så citerer han Erhard Jacobsen. Som han ville have vidst - dersom han havde 'læst på lektien' er der mere økonomisk vækst i lande og kantoner med direkte demokrati, der er en positiv korrelation mellem social kapital og folkeafstemninger. Og så er der endvidere generelt mere politisk interesse og indsigt i lande med direkte demokrati. Schweizerne ved mere om EU end EU-borgerne. Så Bjarke Larsen taler mod bedre vidende . Istedet for at læse Erhard Jacobsen kunne han læse min bog 'A Comparative Study of Referendums', Caroline Tolbert og Dan Smith: 'Educated by Initiative' og naturligvis Kris Kobach: 'Direct Democracy in Switzerland'.

Nej til prisstigninger på el

Per Clausen, energiordfører for Enhedslisten

Tilsyneladende har regeringen og de øvrige partier fuldstændig bøjet nakken for elselskaberne og accepterer, at de får mulighed for at sætte priserne op med et milliardbeløb for distributionen af el. Det vil Enhedslisten ikke acceptere.

Vi har derfor bedt om en redegørelse for konsekvenserne af de lovændringer, regeringen nu foreslår. Meget tyder på, at elforbrugerne skal betale for at gøre DONG parat til salg. Det er naturligvis uacceptabelt, at regningen for regeringens privatiseringsfelttog skal betales af forbrugerne. Jeg opfordrer derfor Socialdemokraterne, SF og De Radikale til at sadle om og i stedet tage udgangspunkt i et forsvar for forbrugernes interesser. Det vil også betyde, at ideerne om at sælge DONG må droppes. Baggrunden for de truende stigninger på elpriserne er den meningsløse privatisering og liberalisering af et område, hvor der findes et naturligt monopol. I stedet burde el- distributionsnettet ejes af forbrugerne eller det offentlige, og prisen fastsættes efter 'hvile i sig selv-princippet'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her