Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
4. februar 2009

Sovjettænkning

Claus Krogholm, ekstern lektor ved Aarhus Universitet

Der var måske nogle, der troede, at med Jerntæppets fald, så var det også slut med sovjettænkningen (ser vi bort fra Nordkorea).

Men lyt så til, hvad en dekan ved Aalborg Universitet udtaler i Inf. 2. februar: "Hvorfor anser du det som ufrit at følge en gruppe af læreres beslutning. Man kan sige 'frihed for hvem?' Fordi der er en enkelt medarbejder, som i et enkelt semester er uenig i en bog, så skal det åbenbart tilsidesætte, at der er et antal medarbejdere, der har besluttet, at den her bog skal anvendes. Hvis frihed er det så, der vejer tungest? Hvorfor skal en enkelt medarbejder kunne tilsidesætte en kollektiv beslutning?"

Sovjettænkningen lever skam i bedste velgående. Vel at mærke i et universitetssystem, der er fremelsket af Dansk Industri og Helge Sander i skøn samdrægtighed.

Statstilskud til avistrykning

Sven Karlsen, Brøndby

Her er en lille betragtning om den samfundsøkonomiske forskel imellem aviser og fjernsyn: Når en person holder mund og tænker før sit svar, så er det gratis i en avis, men spildt sendetid på fjernsyn. Så spørgsmålet er ikke, om vi vil fortsætte med at fælde skovene for at trykke aviser, men derimod om vi kan leve med, at tale vinder over tanke.

Sagens kerne

Finn Boëtius, Aalborg

I Information den 31. januar nævner Kjeld Hansen (KH) i et læserbrev, at Aarhus Universitet vil nedsætte et udvalg, "der skal kigge nærmere på de kritiserede redegørelser og formulere fremtidige krav til kvalitet, ansvarsfordeling og betalingen til forskerne".

KH henviser til Videnskabernes Selskabs kritik af den rådgivning fødevareministeriet efterspørger.

KH mener ikke udvalgets uafhængighed er sikret på grund af valget af formand. Mit supplerende spørgsmål er, om det udvalg overhovedet har mening.

Sagens kerne er kvaliteten af argumenterne for at tillade muslingefiskeri i bl.a. Lovns Bredning.

Der er tale om en kritiseret redegørelse (habitatvurdering) fra DTU, udført med det formål at vurdere, om der kan gives tilladelse til muslingefiskeriet. Redegørelsen (habitatvurderingen) er led i en bestemt lovfæstet procedure om opstilling af grundantagelser om skade på et habitatområdes integritet, der på bedste videnskabelige vis skal afkræftes, hvis tilladelse skal gives.

Med Videnskabernes Selskabs kritik af rapporten, er der opstået et problem, som ikke blot handler om det videnskabelige samfunds 'selvjustits', men også om, at de lovfæstede krav til redegørelsen ikke er opfyldte.

En afgørelse truffet på baggrund af en redegørelse, der ikke opfylder de lovmæssige krav, er vel ikke gyldig. Det problem kan ikke løses af et udvalg.

Sorteper er endt hos patienterne

Jacob Isøe Klærke, Landsledelsesmedlem i SF Ungdom

Regeringen bedyrer at det er regionernes skyld, at Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har måttet indrømme, at 500 medicinske senge er blevet nedlagt rundt på de danske hospitaler de seneste år.

Venstre og konservative sender altså sorteper videre til regionerne, som hvert år må gå på tiggerknæ til regeringen for at få den årlige bevilling, og derudfra forsøge at opfylde regeringens valgløfter om hurtigere og bedre behandling.

Men det er ikke regionerne som regeringen har sendt sorteper videre til - det er patienterne og personalet på hospitalerne. Det er patienterne som må tage til takke med en plads på gangen eller i et undersøgelseslokale, og det er læger og sygeplejersker som må acceptere ikke at kunne yde den bedste service. Den nye sundhedsminister må sande at et spil om sorteper altid har en taber - og lige nu er det patienterne.

SU'en skal ikke skæres

Emil M. Jelstrup, jurastuderende

Skattekommissionen foreslår at nedskære perioden, studerende på lange videregående uddannelser (LVU'er) kan modtage SU, til fire år. På trods af, at næsten alle LVU'er normeret til mindst fem år - og de fleste studerende af forskellige grunde, herunder arbejde for at have nok til dagen og vejen, endda bruger længere tid. SU'en vil altså fremover ikke en gang række til den normerede studietid!

Kommissionen argumenterer med, at det er akademikere, der efter endt uddannelse vil få størst glæde af skattereformen, idet topskattebetalere også får den største skattelettelse. Hvad med de mennesker, der efter endt uddannelse ikke får en velbetalt stilling, men f.eks. ikke kan få job inden for deres fag? Eller de, som grundet handicap, samfundsengagement eller lærerige udlandseventyr bruger længere tid på studiet og fremover må gældsætte sig i endnu højere grad end i dag? Det er dem, SU-reformen for alvor vil ramme - og ikke kommende overlæger og direktører. Ét ord beskriver forslaget: asocialt!

Ukraine skal tættere på EU

Ole B. Sørensen, EP-kandidat (V)

Gassen flyder igen. Efter flere ugers krise mellem Rusland og Ukraine er der tilsyneladende nu fundet en løsning på konflikten, der primært har handlet om prisen for gas fra Rusland til Ukraine samt prisen på transit af gas via Ukraine til bl.a. en række EU-lande.

Men konflikten har også handlet om det anspændte politiske forhold, der er mellem Rusland og Ukraine. I Kreml ser man ikke med milde øjne på, at Ukraine siden den Orange Revolution i 2004 har haft som erklæret mål at nærme sig EU - ikke kun som partner med som fuldgyldigt medlem af unionen.

Det tjekkiske formandskab for EU har et ønske om at udvikle EU's partnerskaber med østlige nabolande herunder Ukraine. Det er Tjekkiets ambition at få en plan for, hvordan EU kan håndtere emner som bedre frihandel, økonomisk samarbejde og visaregler mod øst. Samtidig skal de østlige partnerskaber gerne hjælpe partnerlandende til at gøre fremskridt i deres reformprocesser ved at bidrage til deres stabilitet og - ikke mindst - yderligere tilnærmelser til EU.

Efter min opfattelse bør EU fremskynde disse partnerskabsaftaler. Der er klart behov for at sende Rusland det signal, at de ikke skal bestemme, hvem der skal være med i EU.

På den anden side har Ukraine behov for at få det signal, at de er velkommen i EU såfremt de gennem de almindelige optagelsesforhandlinger kan opfylde EU optagelsesbetingelser. Jeg er ikke i tvivl om, at det vil være en win-win situation for EU og Ukraine.

Svar til Ejvind Larsen

Kristian Jensen, skatteminister (V)

Ejvind Larsen slutter en kommentar i gårsdagens avis af med det retoriske spørgsmål: er Venstre modstander af andelsbevægelsen? Anledningen er, at vores politiske ordfører, Inger Støjberg, ganske rigtigt har kaldt det socialisme, hvis SF får held af at tvinge virksomheder til at bruge deres overskud sådan som politikerne måtte beslutte.

Venstre er naturligvis ikke modstander af andelstanken, hvor man frivilligt går sammen ud fra ønsket om i et frit fællesskab at stå stærkere sammen. Derimod er vi modstander af virksomheder og private skal omfattes af et tvangsmæssigt og dermed kunstigt 'fællesskab' defineret af SF eller andre politikere.

Venstre har dybe rødder i Grundtvigs ord og ånd om frivillige, forpligtende fællesskaber, men for os er det afgørende omdrejningspunkt frivilligheden. Jeg kan så konstatere, at SF - og måske også Ejvind Larsen - ønsker en tvungen ordning, hvor politikerne ud over beskatningen bestemmer over privates (virksomheder og deres ejere) overskud.

Forskellen på et liberalt, grundtvigiansk livssyn og et socialistisk er altså ikke begejstringen for fællesskaber. Men det er spørgsmålet om, hvorvidt rigtige fællesskaber skal være frivillig eller påtvungne og politiske bestemte. Et politisk ønske om tvangsmæssigt fratage ejere deres råderet over egne værdier kan derfor helt korrekt kun betegnes som socialisme.

Flexicurity for uni-ansatte

Rolf Czeskleba-Dupont, ekstern lektor, RUC

DI's forskningspolitiske chef, Charlotte Rønhof, og Mette Hartmeyer, Frit Forum Roskilde, vil gerne have mere undervisning for de penge, samfundet bevilliger til universiteterne (i Inf. 2. februar).

Som mangeårig deltidsansat ved den basisuddannelse, Mette Hartmeyer har valgt, kan jeg kun bekræfte, at ikke alt er lutter lagkage på RUC. Men hvis der skal ske noget nyt, kræver det en fleksibilisering i ansættelserne koblet med mere sikkerhed.

Jeg efterlyser derfor en realisering af 'flexicurity', som loven om tidsbegrænsede ansættelser kræver det. Dansk Magisterforening kan fortælle mere om, hvorledes deltidsansatte p.t. holdes som daglejere.

Deltidslærerne landet over kræver derfor, at "den undervisning, der nu dækkes af timelærere, i stedet skal dækkes af studieadjunkter/studielektorer med forskningsret og -pligt." Første spæde forsøg har vist, at fastansættelse af deltidslærere reducerer frafaldet blandt de studerende. Mon Rønhof og Hartmeyer kan støtte disse krav?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her