Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
3. februar 2009

Værnepligten skal ikke afskaffes

F.H. Pedersen, major

Skal værnepligten i forsvaret på fire måneder afskaffes/stilles i bero, som Socialdemokratiet og de radikale ønsker?

Efter de fire måneder rejser 70 procent hjem og indgår i totalforsvaret. 30 procent fortsætter med otte måneders videre uddannelse med henblik på udsendelse i internationale opgaver.

Militært set uddannes de ikke i gruppe- og delingsramme som tidligere. En undersøgelse viser, at de værnepligtige ønsker mere militær uddannelse.

Værnepligten skal ikke afskaffes, men den kan ændres i forbindelse med kommende politiske forhandlinger om et nyt forsvarsforlig.

Ellegaard om Hamas

Leon Nikulin, Viby J.

Lasse Ellegaard har som sædvanligt svært ved at skjule sin animosit mod Israel, men hans artikel "Hamas holder Gaza i et jerngreb" afslører alligevel, at beskyldninger mod Hamas ikke er grebet ud af den blå luft. Organisationen gemmer sig bag civile, skyder fra skoler, moskeer og nyhedscentre og gør alt hvad den kan for at skabe civile ofre.

Det er ganske åbenlyst en krigsforbrydelse, og det ville klæde Lasse Ellegaard at sige det lige ud. Men så langt vil han ikke gå, han kan tværtimod vanen tro ikke dy sig for at kalde Israels angreb for "tæppebombning" velvidende, at israelerne gør alt hvad de kan for at minimere civile ofre - om ikke andet fordi det skaber enorm uvilje.

Og det er netop det Hamas regner med, når den tvinger kvinder og børn frem i første række.

En grøn transportpolitik

Peer Pedersen, Frederiksværk

Dette kan vel kaldes en falsk varebetegnelse, en grøn trafikpolitik er en politik, hvor kun de mest nødvendige varer og persontransporter udføres på den mest miljørigtige måde.

Der er ingen fornuft i at transportere toiletpapir den ene vej og toiletpapir tilbage igen, kun fordi der skal være konkurrence på navn og pris. De fleste varetransporter kunne undværes, uden at vi kom til at mangle varer til den rigtige pris, hvis der var vilje.

Unødvendige persontransporter kunne undgås, hvis der var mest muligt lokal produktion.

En variabel miljøafgift på transport efter afstand og transportform, ville gøre det økonomisk realistisk at producere mest muligt lokalt.

En grøn transportpolitik, af den nødvendige transport, kan bedst gennemføres, hvis flest mulige penge overføres til at etablere el-drift på jernbanen. At sætte køreledning op på både fjern- og lokalbaner samt at indsætte el-togsæt med hurtig acceleration og stor bremseevne ind overalt - også til godstransport - vil sikre mindst mulig miljøforurening. Moderne el-togsæt til både gods og persontransport kan levere strøm tilbage til el-værkerne og er meget lidt støjende.

Den vedtagne trafik- og transport plan, En grøn transportpolitik, er mest et forsøg på at dele sol og vind lige imellem transportformer og politiske synspunkter, partierne imellem.

Forsvar for kompleksiteten

Preben Hammer Jensen, Knivkær

I Inf. 31. januar er Jean Nouvel citeret: "Hvis man opfører den samme bygning over hele verden, bliver verden stadig mindre. Man ankommer til en by, og aner ikke hvor man er."

Nemlig. Og det samme gælder sprog. Og valuta. Den der euro gør nok verden mere overskuelig. Og kedeligere.

Respekt eller tolerance

Niels I. Meyer, Hørsholm

Begrebet respekt bruges ofte løsagtigt og upræcist i den offentlige debat. Specielt i religiøse sammenhænge. Derfor er det glædeligt at læse Thomas Dam Olsens sobre og klare analyse af begrebet i en kommentar i Inf. den 30. januar. Han fastslår, at respekt ikke er noget, man automatisk har krav på. Heller ikke hvis man er troende kristen eller muslim. Dam Olsen konkluderer, "at andre kan respektere én i det omfang de føler, at man fortjener respekt, og at resten må henhøre under tolerance". Det er jeg enig i.

I samme nummer af Information skriver Johann Hari også om brugen af begrebet respekt især i relation til ytringsfrihed. Haris udlægning illustrerer, hvor kompliceret brugen af begrebet respekt kan være. Han hævder således ureserveret: "Alle mennesker fortjener respekt." Gælder det også f.eks. Hitler, Mussolini og Stalin? Det er nok de færreste, der respekterer disse tre herrer.

Det vil være et fremskridt for den generelle debat, hvis man ville undlade at blande respekt sammen med religion og ytringsfrihed. For en sikkerheds skyld vil jeg tilføje, at ytringsfrihed ikke medfører ytringspligt til at håne og latterliggøre svage minoritetsgrupper i et samfund. I et civiliseret demokrati bør man kunne forvente, at ytringsfriheden ikke devalueres, men bruges med indsigt og forståelse for begrebets demokratiske betydning.

Sundhedsforsikringer

Helene Brochmann, Gentofte

På forsiden af gårsdagens avis bekendtgøres det: "Sundhedsforsikringer skubber svage patienter bagerst i køen."

Jeg skal ikke på nogen måde forsvare sundhedsforsikringer, men uanset hvilke smarte ordninger, de finder på, så er det dog den enkelte læge, der bestemmer, hvem der skal behandles hvornår. Det kan på den måde ikke være forsikringerne, der i sig selv er en bombe under princippet om lige adgang for alle, som en læge siger, men derimod speciallægernes villighed til at indgå særaftaler med forsikringsselskaberne. Det må være lægerne der i deres jagt på ussel mammon går med på at have forskellige ventelister alt efter, hvem der betaler regningen.

Ensidig leder

Helge Sander, videnskabsminister (V)

"Det er i sig selv et problem, at det efter fusionerne ofte er forskere fra samme institution, der nu skal kritisere en kollega."

Sådan skrev Information i sin leder den 29. januar i den aktuelle debat om forsknings- og ytringsfriheden på universiteterne.

Det er tankevækkende læsning fra en avis, der henvender sig til et akademisk publikum.

Forskernes ret til at deltage i den offentlige debat skal selvfølgelig ikke begrænses af, hvor de er ansat. For det handler ikke om underlødig kritik, men om et almindeligt fagligt modspil forskere imellem. Fører man avisens argument helt ud, vil det jo betyde, at hver eneste forsker skal have sin egen institution, fordi det er 'et problem' at kritisere en kollega.

Det er tankevækkende læsning, fordi lederskribenten deltog i årsmødet hos Videnskabernes Selskab forleden, og her kunne høre prorektor Nina Smith fra Aarhus Universitet problematisere påstanden om, at indfusioneringen af sektorforskningen på universiteterne skulle have begrænset forskernes ytringsfrihed. Dette udsagn forbigår lederskribenten. Tankevækkende er det også, at forskerne fra sektorforskningen - i Informations leder - fremstår som formidlere af "bestilt forskning" i negativ forstand. Det er lige før det påstås, at disse forskere ikke har leveret neutrale resultater.

Som liberalt sindet er jeg stor tilhænger af ytringsfriheden, og derfor har jeg bedt om konkrete eksempler på, hvor loven er blevet overtrådt. For det er mit indtryk, at det er de samme historier, der bliver brugt igen og igen.

VKO's angst for SF

Joachim Nielsen, Vanløse

VKO-politikerne er tydeligvis så bange for SF's stigende popularitet, at de forsøger at stække opturen ved konsekvent og kollektivt at kalde SF for Socialistisk Folkeparti. Den strategi kan dog hurtigt give bagslag, da Venstre ifølge Indenrigsministeriet officielt bærer navnet: Venstre - Danmarks liberale parti. Hvor mange dage går der mon, før Villy Søvndal skævt smilende beskriver Statsministerens parti som: Venstre - Danmarks liberale parti? Og mon ikke det p.t. i Danmark er sjovere at blive drillet med at være socialist end liberal jvf. Liberal Alliances 0,0 pct.?

Endnu en reform, der ikke virker

Claus Schou, Broby

Man kunne håbe, at den borgerlige regering ville styre sin reformiver efter fiaskoerne med politi- domstol- og ikke mindst kommunalreformen.

Sygehusreformen er forudbestemt som en endnu større fadæse: Fra yderområderne vil der blive alt for langt til de påtænkte mastodontsygehuse. Snakken om lægehelikoptere er vist udelukkende tiltænkt de naive og teknologibegejstrede. Inden blækket er tørt på en aftale, vil alle løfter formodentligt være glemt.

Hvor dybt de borgerliges tanker om miljø stikker illustreres også tydeligt af planerne. Tusindvis af ansatte vil få langt på arbejde og dermed foruden dagligt at spilde deres tid også udlede en masse CO2.

De langtfra kommende pårørendes besøg vil blive besværliggjort i voldsom grad: de arbejdende vil ikke kunne nå frem i besøgstiden, og 'fattigfolk', der er nødt til at benytte den tilfældigt kørende offentlige trafik, vil desuden ikke have råd til at se deres kære dagligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu