Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
2. februar 2009

Bistandshjælp til bankerne

Vagn Kofoed, København NV

Det var en lærerig leder om Brown og de hovedløse høns den 28. januar. Keynes teorier viste definitivt deres ineffektivitet efter 70'ernes stagflation, og mantraet blev neoliberalismen. Den har så vist, at den kunne undgå de små huller i vejen, men til gengæld lande i et bundløst krater.

Det er, som om borgerlige økonomer og hovedløse politikere render rundt og siger: "Det er ikke helt rigtigt, det vi laver, men vi har ikke noget bedre".

Men der må være nogle andre svar end bistandshjælp til bankerne. Måske skulle man vende blikket mod marxistiske økonomer og høre, hvad de har af ideer. Jeg kan umiddelbart forestille mig: kontrol med spekulation, afgift på finansielle transaktioner samt et bank- og kreditvæsen under demokratisk kontrol.

Velfærdsdanmark

Olga Juul Eriksen, efterskoleelev, 15 år

På det seneste har jeg tænkt en del over det danske velfærdssamfund.

Danmark har i mange år været et velfungerende velfærdssamfund, men på det seneste er jeg begyndt at tvivle på, hvor lang tid vi kan blive ved med at være det; det danske samfund er rigere end nogensinde før, men uligheden er voksende. Der bliver flere og flere indbyggere pr. læge, skolerne bliver forsømt og vi tager ikke nok hånd om de svage i vores samfund. Der er en grund til, at vi har haft så god velfærd i Danmark - nogen har skullet kæmpe for det, og man kan ikke ligefrem beskylde regeringen for at holde det ved lige. Velfærden bliver privatiseret, og så går nogle af de vigtige værdier tabt.

Min generation er vokset op med at velfærd er en selvfølge, og med at det er en selvfølge, at det er gratis at gå i skole. Mange børn og unge ved ikke, at det faktisk kræver en del at holde det samfund, vi er vokset op i, ved lige. Det er ikke godt, når nu vi sætter velfærd så højt og har vænnet os til det.

Samfundet er blevet tappet, og der er altså brug for en forandring, hvis vi vil have et fortsat velfungerende velfærdssamfund. Hvad vil vi gøre ved det?

Samarbejde

Martin Gerup, Roskilde

Som den danske model på arbejdsmarkedet må der laves flerårige aftaler mellem kunstnerforsikringsbureauer og organisationer på den ene side og teleudbydere af deres værker på den anden. KODA og CopyDan kan i samarbejde med pensions- og forsikringsselskabers analytikere udvikle et system, så der kan forhandles f.eks. 15 pct. af samtlige teleudbydernes kommunikationsindtægter til autorer fra de tilsluttede forsikringsselskaber og organisationer.

Med et udvalg af økonomer og eksperter fra hele Europa kan kunst (film, musik o.a.) måske i virkeligheden få endnu bedre privatpraktiske levevilkår end igennem de relativt simple og tilfældige udbetalingsordninger, der er i dag.

Fremskridt på klimaområdet med dynamisk effekt

Johannes Lebech, Medlem af Europa-Parlamentet (R)

EU-Kommissionen fremlagde i sidste uge sit udspil til, hvordan vi får den globale klimaaftale på plads i København i december.

Kommissionen anslår, at det årligt vil koste 175 milliarder euro indtil 2020, hvis vi skal forhindre en temperaturstigning på over to grader. Udviklingslandene forventer, at den rige del af verden betaler størstedelen. Kommissionen nævner desværre intet konkret i udspillet om, hvor pengene skal komme fra. Finanskrisen vil ikke gøre det lettere at få EU-landene til at leve op til deres forpligtelser. Statsministeren har lige skåret i eksportfremstød for dansk klimateknologi. Det er lige præcis det, medlemslandene ikke skal gøre. De skal netop kombinere kampen for sikringen af klimaet med en fremadrettet energiteknologisk innovation, som kan være med til at sikre nye job.

Er USA på vej fra Mars til Europa på Venus?

Poul Dahl, kandidat for Venstre til Europa-Parlamentet, tidligere chef for Jægerkorpset og FN's vagtstyrke i Irak

Når det gælder de fælles bestræbelser på at skabe en mere sikker og tryg verden, har det hidtil været opfattelsen, at USA har stået for den hårde linje - symboliseret ved krigsguden Mars - hvorimod Europa har været sammenlignet med kærlighedsgudinden Venus på grund af en mere tålmodig, blød og diplomatisk optræden.

I samme forbindelse har der været rejst kritik over for en dansk sikkerheds- og udenrigspolitik, der i for høj grad har været sammenfaldende med den amerikanske under præsident Bush. Som eksempler herpå kan nævnes vores aktive deltagelse sammen med USA i krigen i Irak og Afghanistan.

Ingen er i tvivl om, at både USA og Europa begge spiller en afgørende rolle, når det gælder den internationale sikkerhedspolitik. Det store spørgsmål er nu, hvordan rollerne bliver fordelt med præsident Obamas indtræden på den internationale politiske scene. Vil USA stadig være fra Mars og Europa fra Venus?

USA's nye udenrigsminister, Hillary Clinton, har efter sin udnævnelse udtalt følgende: "Jeg kommer her med et meget enkelt budskab. Jeg tror på udviklingsbistand, og jeg tror af hele mit hjerte, at udviklingsbistand er en lige partner i forhold til diplomati og forsvar, når det gælder USA's nationale sikkerhed."

Jeg tror selvfølgelig ikke, at det betyder, at USA endnu helt har forladt Mars, men for mig er den udtalelse en klar anmodning om landingstilladelse på Venus.

Derfor skal jeg opfordre til at Europa nu gør landingsbanen klar. Og lad så Danmark bemande kontroltårnet, så der også bliver tale om en sikker landing.

Gade Jensens tilbagetog

Curt Sørensen, professor emeritus

Om sider indrømmer CEPOS-maden, Gade Jensen, hårdt trængt, at liberalismen i sit lange historiske forløb aldeles ikke var demokratisk (i Inf. 30. januar). I stædig påståelighed hævder han så i stedet, at de liberalistiske tænkere var forløbere for demokratiet. Den faktiske historie var imidlertid anderledes. Reelt var det de udelukkede befolkningsgruppers vedvarende pres nedefra, samt ikke mindst udfaldet af Første og Anden Verdenskrig, der var afgørende for demokratiets endelige gennemslag i Europa, ikke nogle liberalistiske tænkere fra 16- og 1700-tallene, som var modstandere af demokrati og hvis tanker om frihed ensidigt kredsede om frihed og rettigheder for de privilegerede.

Debatten mellem Curt Sørensen og Henrik Gade Jensen slutter her

Nedturen er en kærkommen velsignelse

Søren Blaabjerg, Hørning

Den økonomiske nedtur er en realitet og udsigten til stigende arbejdsløshed vækker forståeligt nok bekymring verden over.

Og alligevel er der - ret beset - tale om en blessing in disguise og en mulig øjenåbner i forhold den blinde væksteufori. Verden har - økologisk og trivselsmæssigt set - overhovedet ikke brug for mere produktion og forbrug. Den har brug for væsentligt mindre. Vi skal kort sagt til at skrue ned for ræset og vænne os til at arbejde noget mindre. Det gælder blot om at finde nogle brugbare politiske modeller, så goder og byrder i den forbindelse samlet kan blive nogenlunde rimeligt og retfærdigt fordelt.

Se så at finde ud af hvordan - gerne hurtigst muligt - kære politikere!

Carsten Jensen i Afghanistan

Michael Krasheninnikoff, København Ø

Tak til Carsten Jensen og til Information for reportager og kommentarer fra og om Afghanistan. Bør læses af alle. Især de, som endnu tror på den danske deltagelse i det afghanske mareridt. Indsigt, klogskab og mod. Intet mindre end fremragende.

Læs Kant og fri os for sælsomt sludder

Paul Smith, Århus C

Min bogreol er befolket af bemærkelsesværdigt mange 'antiamerikanske' amerikanere - i hvert fald set gennem Geoffrey Cains optik (synspunkt i Inf. 27. januar): Woody Allen, Bukowski, Caldwell, Ginsberg, B.E. Ellis, Kesey, Mailer, Arthur & Henry Miller, Steinbeck og Lou Reed. Og der er endnu flere.

Mærkeligt at Tjekkiets Václav Havel var så interesseret i at få Lou Reed på besøg efter statskapitalismens sammenbrud. Reed havde jo bl.a. skrevet:

"Giv mig jeres trætte, jeres fattige og jeg pisser på dem/det er hvad Ufrihedsgudinden siger/De mødige masser, lad os prygle dem ihjel/se at få det overstået og slænge dem på Boulevarden."

Kan man være mere 'antiamerikansk' end Reed? Eller er svaret snarere, at Verden er lidt mere kompliceret end Cain og konsorter kan fatte, hvor alle dimensioner reduceres til en streg, der kan inddeles i 'højre' og 'venstre'. Kan vi ikke snart slippe for det sælsomme sludder?

De skulle hellere læse Kant - Kritik af den rene fornuft - for at komme ud af deres rumlige vildfarelse og opdage, at erkendelse også har dybde.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erfaringer med Dødens Købmænd – bedemændene – på Frederiksberg.

Det er bedemændenes arbejde at tilbyde at sørge for det praktiske når nogen dør.
Men for de pårørende er det en sårbar tid og en følelsesladet situation.
I dag er bedemændene knap så hændervridende og slesk omsorgsfulde som myterne
om dem i gamle dage.
Men grådigheden og misbruget af kundernes sårbare situation eksisterer stadig.
Teknikken er enkel, for samtidig med at bedemændene reklamerer med en høj etik, en diskret og omsorgsfuld behandling – så taler den ugerne, lavt og sent om hvad de skal have for deres ydelser.
Vi fandt kun én bedemand, der oplyste sine priser på forhånd.
Ingen andre havde pris oplysninger på Internettet, ingen prislister i vinduerne eller til udlevering.
De spiller på, at vi kommer langt ind i processen før vi ved noget om omkostningerne, og så føler det upassende overfor den afdøde overhovedet at diskutere penge i forbindelse med den sidste færd.

I vores tilfælde var ønsket en enklest mulige, ikke kirkelige kremering og nedsættelse af asken i de ukendtes grav i hjemkommunen. Enkleste kiste, standard beklædning etc..
Det meddelte vi fra begyndelsen af et besøg i en filial af ”Begravelse Danmark” på Frederiksberg.
Besøget gik hurtigt, papirer og fuldmagter underskrevet og skemaer krydset af.
Til sidst fik vi et ”overslag” – det kostede 15.537 kr.
Herfra blev fratrukket begravelseshjælp fra det offentlige 1.050 kr. og fra Sygesikring Danmark 1400 kr. Netto pris 13.087 kr.

Vi gik hjem med en følelse af, at noget var helt forkert. Det var en forkert følelse af have, når vi skulle sige farvel.
På Internettet søgte vi prisen hos andre bedemænd – men alle, på nær én havde oplysninger om alt muligt andet end priserne i deres forretning.
Denne ene, der åbent og ærligt fortalte om prisen på sine ydelser henvendte vi os til.
Præcis samme ydelser i alle detaljer kostede efter fradraget af begravelseshjælpen 7.450 kr.

Den eneste danskejede, landsdækkende bedemandskæde ”Begravelse Danmark” med de mange fine målsætninger som ” Vi arbejder for en mere åben og tabubrydende dialog om døden” er 100% ejet af Landsforeningen Liv & Død, en almennyttig forening.
Det lyder godt og tillidsvækkende, men når de bliver kontante, viser de sig som Dødens dygtige Købmænd, som koster 75 % mere end den ene, mere ærlig bedemand, som alligevel kan leve af sin forretning.
Denne ene bedemand har valgt at stå udenfor Landsforeningen, der som monopol lægger meget faste rammer og høje priser for bedemandsforretningerne.
Monopolet skal brydes og priserne frem i vinduet og på Internettet !

P.S.: Overslaget fra kæden og prisaftalen med ham udenfor monopolet foreligger på skrift.

carl@herforth.dk
Pile alle 43
2000 Frederiksberg