Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
24. februar 2009

Forklaringsproblem for S og SF

Niels I. Meyer, Hørsholm

Regeringen og Dansk Folkeparti har foræret banksektoren 100 milliarder kroner af skatteborgernes penge i Bankpakke 2 - uden at forlange aktier til gengæld. Det passer godt med disse partiers forældede ideologi. Det er sværere at forstå, at Socialdemokraterne og SF er gået med i forliget om bankpakken.

Især da Socialdemokraterne meldte klart ud fra starten med et krav om aktier for pengene. Dette princip er brugt over for bankkrisen i for eksempel Storbritannien og Tyskland, ligesom svenskerne ved en økonomisk krise i begyndelsen af halvfemserne havde succes med samme princip.

Er der gået panik i Socialdemokraterne og SF ved tanken om at blive beskyldt af regeringen for at være uansvarlige?

Hvis noget er uansvarligt, må det da være bare at hælde penge i de uansvarlige og grådige banker, som så om nogle år med lidt held kan indkassere store beløb til deres aktionærer. Professor i finansiering Finn Østrup fra Copenhagen Business School har estimeret, at det kan dreje sig om aktionærgevinster på mange milliarder kroner.

Regeringens handlingslammede og rådvilde indsats over for finanskrisen har givet Socialdemokraterne og SF alle tiders chance for at skabe et klart politisk alternativ. Det er de i fuld gang med at tabe på gulvet i partiernes misforståede iver for at deltage i strategiske forlig med et indhold, som de først har givet dumpekarakter.

De to partier har et alvorligt forklaringsproblem, hvis de fortsætter med at springe op som løver og falder ned som lam i forlig med regeringen.

Boligejer-syndromet

Ib Christensen, Randers NV

I takt med, at antallet af boligejere er vokset, har der udviklet sig et boligejer-syndrom i skattepolitikken, i dag mere fremtrædende end nogensinde.

De 2,1 millioner boligejere opfattes som et segment med samme interesse i lavest mulig - eller helst ingen - ejendomsbeskatning. Sandheden er, at det overvældende flertal af boligejerne har deres altdominerende indkomst som lønmodtagere, selvstændige, pensionister eller folk på overførselsindkomst. Det er meget få, der har deres hovedindkomst gennem ejendomsbesiddelse.

Det store flertal af boligejerne er med andre ord ikke berørt af ejendomsbeskatning i blot tilnærmelsesvis så stort omfang som af indkomstbeskatningen. Det er derfor sygt, når de mere agerer politisk som små grundspekulanter end som brandbeskattede af deres arbejds- eller andre indkomster.

Alligevel er vælgerne i almindelighed, heriblandt boligejerne, sundere indstillet end Folketingets partier, der er skræmt fra vid og sans af det, de opfatter som 'boligejernes' vælgerdom, hvis de ikke fortsætter med at smadre dette lands ejendomsbeskatning.

Men hos vælgerne er der mere fornuft, ifølge en opinionsundersøgelse for nylig: På spørgsmålet om de er tilhængere eller modstandere af en skattereform, hvor skat på bolig sættes op, mens skat på arbejde sættes ned, svarer 43 procent, at det er de imod, men 33 procent er for.

Denne tredjedel af vælgerne er reelt ikke repræsenteret i Folketinget i dag. De burde indmelde sig i Retsforbundet!

Tilbage til Moses

Anders Johansen, Humlebæk

Regeringslederne ved EU's topmøde vil ændre på virksomheders revisionsregler, kaldet Basel 2.

Disse regler kræver, at virksomheder sætter mere kapital til side i dårlige tider for at imødegå disse. Nu skal virksomhederne til at sætte mere kapital til side i, hold fast, GODE TIDER.

Ledelse giver ledelse

Uffe Rasmussen, Risskov

Det var en meget relevant analyse af ledelse, Informations kronik den 21. februar tog hul på. 'Ledelse' er efterhånden blevet et mantra, som skal løse alle mulige problemer, fra manglende ressourcer til modstridende målsætninger.

Men i praksis dækker 'ledelse' - i hvert fald i den offentlige sektor - mest nye (EDB)systemer, registrering af tidsforbrug, tempoopskruning og effektivisering. Samtidig gøres ledere til 'vor tids helte' i mange tidsskrifter - ikke mindst i mit eget fagblad, Ingeniøren.

Problemet er ofte, at managementsproget, konsulenter og ledere føler sig hævet over et fornuftigt krav om en rationel argumentation og analyse: Verdens bedste Carlson - SAS' tidligere chef Jan Carlson - var en stor leder, så længe det gik SAS godt, og Stein Bagger ligeså, da det gik IT Factory godt. Lars Kolind var en stor leder indtil han optrådte som storbytosse sammen med andre i Ny Alliance.

Og sådan er det med de fleste chefer. Så længe de med smarte begreber kan brande sig som gode ledere i pressen, tror deres kolleger og omgivelser også at de er gode ledere, men når de så rammes af tilbagegang, falder de tungt - hvad i øvrigt den efterfølgende leder ofte bidrager til ved at forklejne forgængerens resultater.

En god leder er altså ifølge de fleste omtaler, en leder der har succes. Men det er jo ikke rimeligt, at sådanne cirkelslutninger skal dominere forståelsen af, hvad god ledelse er. Så lad Information bringe nogle flere seriøse artikler, der forsøger at indkredse kritisk og objektivt, hvad der karakteriserer gode ledere.

Denn wie man sich bettet, so liegt man-

Ole Meyer, København S

Når vi nu i København oplever ballade og vold af en art vi ikke har kendt siden Besættelsen, kunne det jo være fordi regeringen i sin alvidenhed har lukket det - godt nok problematiske men dog overskuelige og kontrollable - hashmarked på Christiania.

Og ladet problemerne sprede sig ud i byen, hvor de så har fået deres egen sneboldlogik. Men når man af ideologiske grunde ikke vil lytte til sagkundskabens advarsler, fra politiet og andre, ligger man vel som man har redt. Desværre sammen med alle os andre, der forgæves rystede på hovedet i sin tid.

Hjemmeværn og hær

Hans Thomassen, Korsør

Hjemmeværnets berettigelse diskuteres. Vend bøtten, og overvej forsvarets berettigelse. I disse tider, hvor de store lande har atombevæbnede fly og fartøjer, raketter og hundredtusindvis af soldater, synes det absurd, at et lille land vil spille med.

Lad os gøre som andre små lande og indse, at vi intet reelt kan stille op, og i stedet omstille os til opgaver vi kan magte. Måske fredsbevarende styrker, uddannelse af lærere, politi, dommere og andre embedsmænd, ingeniøropgaver, udbygning af kystsikring og fiskerikontrol (for eksempel de nye opgaver i Nordgrønland), effektivt miljøberedskab til lands og ikke mindst i vore farvande, bistand ved større ulykker og katastrofer.

Så meget mere som, at når vi endelig går i krig, er der ikke overvældende tilslutning i befolkningen. Derfor bliver indsatsen halvhjertet, ført med venstre hånd, og gennemført delvis af stakkels unge mennesker, som det er lykkedes at lokke til at vove livet, og som vender hjem med uoprettelige sår på sjælen.

Fortsat eksistens

Julie Albeck, Vejle

Hvorfor rammer spørgsmålet om den globale opvarmning ikke folk i hjertet på samme måde som for eksempel sultkatastrofer, orkaner, tsunamier, terror osv.? Resultatet er i sidste ende det samme; oversvømmelser, tørke, massive ødelæggelser, tab af tusinder af menneskeliv og krig om de resterende ressourcer.

Måske er det, fordi konsekvensen ligger et lille stykke ude i fremtiden, og vi forventer at være sikre i vores del af verden. Måske er det, fordi diskussionen handler om tal og hypoteser, videnskab og ansigtsløse skæbner. Måske er det, fordi der ikke er en udpeget fjende, men vi selv er en del af problemet, og løsningen kan indebære ubehagelige indgreb i vores magelige verden.

Jeg ved det ikke, men det er en frustration for mig gang på gang, at jeg ikke kan vække folks engagement i sagen. Nu er det sådan set for sent.

Vi har fire år til at reducere udslippet af drivhusgasser med 85 procent, hvis vi skal undgå en gennemsnitlig stigning på to grader af den globale temperatur og en efterfølgende løbsk drivhuseffekt a la den på Venus.

Finanskrise eller ej, vi har ikke råd til at vente til bedre tider med at handle. Teknikken og mulighederne for en 100 procent bæredygtig omlægning er der, vi skal bare investere massivt i den. Vi skal investere i rene energikilder i den tredje verden. Vi skal plante millioner af træer osv.

Det burde i øvrigt kunne sætte gang i beskæftigelsen globalt, og fremelske det nødvendige mellemmenneskelige sammenhold på tværs af grænser og kulturer i mødet med denne den største trussel mod menneskehedens fortsatte eksistens.

Vores penge

Gert Wiik, Nykøbing Falster

Det må være helt frivilligt i et liberalt samfund om kunderne vil støtte firmaerne med en måneds for tidlig indbetalt moms.

Til Lars Løkke og Lene Espersen: Jeg vil ikke betale moms til butikker og andre firmaer en måned før de ender i den fælles statskasse. Giv mig et kontonummer hos SKAT, så beholder jeg pengene en måned og sætter dem derefter ind på kontoen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu