Læserbrev

Læserne skriver

Debat fra dagens avis
Debat
19. februar 2009

Attentatforsøg mod nyttigt energimærke

Margrete Auken, medlem af Europa-Parlamentets miljøudvalg, SF

De fleste danskere er vant til at kigge efter energimærket, når de køber ny vaskemaskine eller køleskab. Mærket er relativt simpelt, og produktet tildeles et bogstav fra A til G samt en farve fra rød til grøn, hvor grøn A er det mest energieffektive. Systemet er på ingen måde fejlfrit, men folk forstår det og bruger det.

Derfor er det alarmerende, at EU-kommissionen nu foreslår et nyt energimærke, som afløser for det gamle. Det nye skal indeholde både bogstaver og numre (A1, A2, osv.) og derudover bestå af en farveskala, hvor grøn ikke længere står for det mest energieffektive. Hele forslaget lugter af at være udtænkt af den konservative del af industrien, der altid søger smuthuller, så ineffektive produkter kan få det grønne stempel.

Hvis man oprigtigt gerne ville hjælpe forbrugeren og miljøet, kunne man gøre det nemt ved at sørge for, at kriterierne for den nuværende skala blev revideret oftere, så man som forbruger altid er sikker på, at A-mærkede produkter er de mest energi-effektive.

Qvortrups tillidskrise

Niels I. Meyer, Hørsholm

Hvor er det dog dejligt, at Lars Qvortrup nu kan berolige os med, at han har genvundet sin tillid til Obama og Information (16/2). Det vil sikkert glæde både Obama og avisen. Og så kan alle vi andre vel også tillade os igen at have tillid både til præsidenten og Information. Men hvorfor skal den nye amerikanske undervisningsminister, Arne Duncan, i den anledning hænges ud, fordi han er reformivrig og gerne vil stille skolerne til ansvar for deres effektivitet?

Fejl at mødes med nazisterne

Finn Rudaizky, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, DF

Venstres ungdom, VU, afholdt debatmøde med danske nazister, arvtagerne af Hitlers modbydelige støvletrampekorps. Umiddelbart lyder det sympatisk, at VU også vil debattere med personer, som man på forhånd ved, at man er uenige med. Men ved at møde nazisterne er VU med til at legalisere nazisterne som et parti, man kan mødes og holde debat med. Nazisterne er ikke en 'normal' del af det danske politiske billede. De benægter historiske facts, bl.a. Holocaust og KZ-lejre. Det er næsten glemt, at nazismen ved Nürnberg-domstolen efter Anden Verdenskrigs afslutning, blev erklæret ulovlig som stridende mod menneskerettighederne. Historien har vist os, at det er sjældent, at man har haft held til at bekæmpe meninger med meninger, især i relation til nazister.

Det er fint, at VU ønsker at sætte fokus på nazismen, som i den grad er menneskefjendsk, individforagtende, antisemitisk og erobringsivrig. Men debatmødet med nazisterne i Danmark var en fejlvurdering. VU og andre politiske ungdomsorganisationer burde overveje, om det vil være nyttigt at se på danske skoleelevers kendskab til den nazistiske ideologi og historie.

Barbari?

Claus Cornelius Hansen, Hørsholm

Tue Kjærhus (TK) skriver den 14./15. februar, at "Socialismen slog med leninismen over i barbariet - Zionismen blev derfor det eneste svar til det antisemitiske Europa".

Man må forstå TK sådan, at zionismen altså modsat socialismen ikke slog over i barbariet.

Ville TK have den godhed at løse op for en stille undren: Hvis Israels nylige bombardementer og ødelæggelser i Ghaza ikke var barbariske, hvad var de så?

SU-forslag vil ramme udsatte grupper hårdt

Peter Mikkelsen og Sarah Glerup, København S

Den studiegæld, der bliver konsekvensen, hvis forslaget om at begrænse SU til fire år vedtages, vil ramme nogle grupper hårdere end andre.

Skattekommissionen overser, at universitetsuddannede ikke har lige adgang til højtlønnede jobs. Kvinder tjener f.eks. fortsat mindre end mænd og vil skulle bruge en større del af deres livsindkomst på at tilbagebetale studiegæld, mens nyuddannede med handicaps slet ikke er garanteret et job. Da et handicap kan forlænge studietiden, risikerer sidstnævnte gruppe en større studiegæld end gennemsnittet, og ringere adgang til arbejdsmarkedet på grund af fordomme og dårlig fysisk tilgængelighed gør gælden sværere at komme af med.

En særordning er ikke løsningen, for hvor mange særordninger vil det ikke kræve at sikre, at ingen grupper, heller ikke kvinder eller etniske minoriteter, rammes hårdere af studiegæld end andre?

Snarere bør vi tage overordnet stilling til, om vi ønsker et SU-system, hvor ingen får for meget, men nogle bliver tabt på gulvet - eller om vi vil bevare den nuværende ordning, hvor nogle måske får lidt mere end nødvendigt, men hvor ingen tabes på gulvet.

Hvis målet er minimal social skævvridning og maksimal social fleksibilitet, er det sidste klart at foretrække.

Kollektiv transport i strandområder

Finn Hjortskov Jensen, Fanø

I forbindelse med klima-topmødet i december i København kunne det da ikke være et godt eksempel, at Danmark som foregangsland kun tillod kollektiv transport på Fanø, Rømø og vestkystens øvrige strandområder i stedet for det fuldstændig unødvendige CO2-udslip, som privatbilismen i strandområderne er årsag til - ligesom det fra en æstetisk opfattelse er en total nedbrydning af de danske kystområders særegne karakter, at man tillader denne biltrafik.

Nej tak til mere af det samme

Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet, Folkebevægelsen mod EU

Jeg kan berolige den radikale EU-kandidat, Sofie Carsten Nielsen, med, at jeg slet ikke har tid til at sidde på tribunen nede i EU-parlamentet (17/2). Der er mere end nok at gøre på banen. F.eks. at arbejde for offentlig kontrol med, hvordan EU bruger skatteborgernes penge. F.eks. at sikre, at EU's indre marked ikke undergraver lønmodtagernes rettigheder. Og f.eks. at forhindre, at det bliver bilindustrien og venner, som skal bestemme EU's miljøpolitik.

I det arbejde ville jeg virkelig gerne have lidt mere hjælp fra den liberale gruppe i parlamentet, hvor Sofies parti har valgt at slå sig sammen med Venstre. Men det kniber lidt. Det kniber også for Sofie at pege på bare én ting, som politisk ville have været anderledes i forhold til finanskrisen, hvis Danmark havde siddet med ved euro-bordet. Sofies synspunkt er tydeligvis: Mere EU for at få mere af det samme! Det synspunkt får vælgerne heldigvis mulighed for at bedømme på valgdagen den 7. juni.

Nødhjælp vs. blomster

Frithioff Johansen, Frederiksberg

Det var en del under niveau med det patetiske læserbrev om en ladning blomster fra Gaza, der 'fik lov' til at passere grænsen til Israel.

Når man betænker, hvor mange lastbiler med nødhjælp, der har 'fået lov' til at passere grænsen den anden vej, må man kalde brevet kontrafaktisk i sin ånd.

Danskere ønsker lige vilkår

Charlotte Sylvestersen, journalist og talskvinde for www.statsborger.dk

I dag har Folketinget en historisk mulighed for at ligestille danskere med de over 90 pct. af EU's borgere, der i dag har ret til dobbelt statsborgerskab. Danskere i udlandet gør alt det regeringen anbefaler i sin Globaliseringsrapport: Vi arbejder dagligt for at fremme dansk kultur og dansk erhvervsliv. Men vi gør det på ulige vilkår med tab af stemmeret og borgerrettigheder til følge. Svenskeren, englænderen og amerikaneren kan uden at fraskrive sig sit oprindelige statsborgerskab blive 100% borgere i deres bopælsland. Danskeren er stadig tvunget til at opgive sit danske statsborgerskab, når ønsket om fuld integration i bopælslandet melder sig.

Der hersker i dag i Danmark en udemokratisk dobbelt-tilstand på området: Danske børn opnår naturligvis dobbelt statsborgerskab fra fødslen, når den ene forælder er udlænding, men over 40 pct. nydanskere får i dag også lov til at være dobbelte statsborgere.

Jurist og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Eva Ersbøll, konkluderer i en ny rapport, at "i stedet for at føre en kamp mod dobbelt statsborgerskab, der ikke kan vindes, bør kræfterne sættes ind på at gennemføre en fornuftig regulering af forholdene i forbindelse med dobbeltstatsborgerskab".

Den opfordring er hermed sendt videre til de danske politikere.

Mere galskab.

Claus-Erik Hamle, Silkeborg

Nu har præsident Obama igen sagt på en pressekonference, at Iran vil udvikle en atombombe. CIA-chef Leon Panetta siger, at han tror, at Iran vil udvikle atomvåben. Men ingen af dem fremlagde beviser, kun propaganda.

Derimod siger direktøren for USA's efterretningstjenester, Dennis Blair: "Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, om Iran har til hensigt at udvikle atomvåben". FN's våbeninspektører i Iran kan ikke finde tegn på, at Iran har til hensigt at udvikle atomvåben. Det er ligesom Iraks ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben, som vores krigsforbryderiske statsminister ikke troede, men vidste, var i Irak.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her