Kronik

Skattereform for fremtiden eller for de bedre stillede?

Kritik af skattekommissionens forventede forslag og skitse til en alternativ skattereform
Kampen om skat er gået ind. Dagens kronikør mener, at regerings udspil tegner til at blive bagudskuende

Kampen om skat er gået ind. Dagens kronikør mener, at regerings udspil tegner til at blive bagudskuende

Maria Hedegaard

2. februar 2009

Den skitse til en skattereform, der for nylig 'slap ud' fra Skattekommissionen, er en skuffelse for dem, som har håbet på en skattereform, der imødekommer fremtidens krav. Det må anerkendes, at der er progressive elementer i Skattekommissionens skitse navnlig i forslaget om reduktion af rentefradragsretten. Men i hovedsagen tegner kommissionens udspil til at blive fortidens og ikke fremtidens skattereform. De seneste års kraftige nyliberalistiske og borgerlige offensiv mod progression i skattesystemet står med skattekommissionens skitse til en klar sejr: Med sløjfning af mellemskatten, forhøjelse af topskattegrænsen og reduktion af topskatteprocenten vil det danske indkomstskattesystem kraftigt nærme sig et mere "fladt" indkomstskattesystem. Og selv om reduktion af rentefradragsretten navnlig belaster de højere indkomster, er der langt fra tale om, at disse selv fuldt ud finansierer egne skattelettelser. Netto tilgodeser reformen nemlig de højere indkomster med de største skattelettelser set i forhold til bruttoindkomsten. Alle detaljer i kommissionens udspil er endnu ikke kendte. Men ud fra skitsen vil lempelsen for bruttoindkomster over 500.000 udgøre mellem 3 og 4 procent, mens det for bruttoindkomster under 250.000 vil udgøre mellem én og to procent. Reformen repræsenterer således en øget omfordeling til fordel for de højere indkomster, dette er helt i forlængelse af effekten af den nuværende regerings hidtidige skattestop og skattelettelser.

Forældet nyliberalisme

Den offentliggjorte skitse ligger dermed i god forlængelse af regeringens nyliberale skattelettelsespolitik, som har reduceret skattebyrden primært for de velstillede og samtidig udhulet velfærden. Men betingelserne for den økonomiske politik er overalt i den vestlige verden under voldsom forandring også i Danmark. De seneste 3 årtier har den økonomiske politik stået i nyliberalismens tegn med offensiv for begrænsning af den offentlige sektor og af statens regulerende rolle i samfundsøkonomien til fordel for rehabilitering af den stærke og selvregulerende markedsøkonomi. Med finanskrisen og den heraf udløste voldsomme globale økonomiske krise, der tegner til at blive den voldsomste i den vestlige verden siden Anden Verdenskrig, er det nyliberale rationale imidlertid på vej mod et sammenbrud. Overalt i verden svinger den økonomiske politik tilbage mod den keynesianske tankegang, hvor det er nødvendigt med en overordnet statslig regulering af markeds-økonomien, og hvor en stærk offentlig sektor og et højt niveau i de offentlige udgifter udgør et afgørende stabiliserende element i samfundsøkonomien. Hvis ikke hurtig voksende offentlige underskud her skal manifestere sig som videre barriere for denne form for krisepolitik, er der fremover ikke brug for skattelettelser, men tværtimod for en skattereform, der styrker de offentlige finanser med henblik på et øget offentligt forbrug og beskæftigelse. Set i lyset af disse krav til håndteringen af den økonomiske krise repræsenterer skattekommissionens overvejelser således ikke en skattepolitik for fremtidens økonomiske politik, men tværtimod fortidens snart forældede nyliberalistiske platform.

Brug for alternativ

En fremtidsorienteret skattereform bør således i stedet styrke det offentliges skatteindtægter, hvilket for at være socialt retfærdigt forudsætter en styrkelse af skat efter evne princippet og dermed af progressionen i skattesystemet. Hvilket af VK - regeringen er blevet kraftigt udhulet.

En progressiv indkomstskatteform bør derfor indeholde elementer til en (gen) skærpelse af beskatningen af de højere indkomster. Topskatteprocenten bør forhøjes med omkring to procentpoint og mellemskatten fastholdes, som den er i dag. Og formueskatten bør genindføres. Som led i tilbagelægningen af skattebyrden til de bredeste skuldre bør de hidtil forfordelte lavere indkomster have forhøjet personfradraget og beskæftigelsesfradraget væsentligt med tilsammen 15.000 kr., fordelt på 5.000 kr. på personfradraget og 10.000 kr. på beskæftigelsesfradraget. Forhøjelsen af fradragene bør i hovedsagen gives som en forhøjelse af satsen for fradraget, således at de herigennem primært kommer de lavere indkomster til gode.

En sådan 'skævfordeling' af fradragsforøgelsen vil være væsentlig for det første for særligt at fremme arbejdsudbuddet fra de udenfor eller på kanten af arbejdsmarkedet. Og det andet vil den være nødvendig som modvægt mod den forhøjelse af energi og transportafgifter, der også bør indgå i en skattereform, men som overvejende vender den tunge ende nedad:

Forhøjelserne bør gives gradvist over otte år - parallelt til den foreslåede nedtrapning af rentefradrag.

Omlægning af skat

Takket være ikke mindst regeringens skattestop er de offentlige skatteindtægter blev svækket for mere end 40 mia. kr. i de forløbne syv år. Den voldsomme udhuling af skatteprovenuet under den nuværende regering skyldes navnlig den del af skattestoppet, som vedrører ejendomsværdibeskatningen. Samtidig har stoppet for ejendomsværdiskatten også været hovedansvarlig for svækkelsen af omfordelingen over skattesystemet Hertil kommer, at der under det nuværende skattesystem er voldsomme uligheder i beskatningen af forskellige former for kapitalafkast. Det gælder navnlig den anførte meget lempelige beskatning af afkast af ejerbolig og pensionsopsparing. Hvilket igen har en forvridende effekt på opsparing og investering, herunder i form af en fordeling af den samlede kapital i Danmark til fordel for passive investeringer i fast ejendom i stedet for produktive investeringer i arbejdspladser i erhvervslivet. Der er dermed behov for sikring af en ensartet beskatning af kapitalindkomst, herunder ikke mindst for en reetablering af beskatningen af fast ejendom. Uanset at regeringen i kommissoriet for Skattekommissionen har nedlagt forbud mod blot tanken herom, vil der være behov for en tilbageførsel af ejendomsværdiskatten til niveauet før skattestoppet. Endvidere vil der være behov for gennemførelse af det af Skattekommissionen påtænkte og af Det Økonomiske Råd stillede forslag om reduktion i fradragsværdien fra 33 pct. til 25 pct. For imidlertid at undgå et pludseligt voldsomt fald i boligpriserne og dermed en forlænget og fordybet krise på boligmarkedet bør dette gennemføres over en årrække. Her skal foreslås en tilpasningsperiode på otte år fra 2010 til 2018. Som anført beskattes også pensionsopsparing meget lempeligt i forhold til andre former for kapitalindkomst takket værdi de ubegrænsede muligheder for fradrag heri. Og samtidig er de i overvejende grad de højere indkomster, som herigennem unddrager sig beskatning. Der bør derfor indføres en øvre årlig grænse på mellem 100.000 og 115.000 kr. for, hvor meget man kan trække fra i pensionsopsparing. Endelig bør der ryddes op i skattesystemet. En række frynsegoder bør inddrages under beskatning og fradrag for sundhedsforsikring bør ophæves.

Provenu af forslag

Det er - som tilsigtet ved dette alternative reformforslag - vigtigt, at en skattereform styrker det offentlige skattegrundlag således, at det offentliges evne til at øge forbrug og investeringer styrkes. Det nævnte forslag til skatteform tilsigter derfor en nettostyrkelse af de offentlige finanser på omkring 5 mia. kr. Det sker ved at lette skatter og afgifter for omkring 20 mia. kr. for til gengæld gennem skærpet beskatningen at få omkring 25 mia. kr. Med det formål at forbedre velfærden og modvirke den økonomiske krise gennem øget offentligt forbrug, øget offentlig beskæftigelse og navnlig gennem øgede offentlige investeringer.

Henrik Herløv Lund er økonom, og cand.scient.adm., kendt fra Den Alternative Velfærdskommission

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Henrik Herløv Lund har fat i den rigtige pointe, at kommissionens udspil tager udgangspunkt i en forældet problemstilling.

Han har set, at arbejdsløsheden er et problem og vil blive det frem over.

Kommissionen orienterer sig lige som samtlige medier og politikere. Som om den høje pseudobeskæftigelse, vi har set de sidste 20 år, ikke netop allerede er blevet afløst af arbejdsløshedens spøgelse, der nu med sikkerhed kommer tilbage i et omfang, som overgår, hvad vi tidligere har set.

Det politiske system har, med det isolerede indgreb over for finansmarkedet, bevist, at man ved, at den er helt gal. Alligevel stikker man hovedet i busken, som en anden struds nu. Som om alle de brud man har foretaget på sin egen markedsfundamentalistiske ideologi kun drejede sig om finansmarkedet, og ikke hele genstandsområdet for sin tro:
http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-43.pdf

Henrik Herløv Lund er indfanget af samtidens største paradokser, bl.a. det der kommer af, at man har ophøjet det at producere og forbruge til meningen med tilværelsen og det paradoks, der handler om, at man kan forbruge sig ud af den mangel, man skaber omkring sig:

”Et paradoks er, at arbejdsløsheden er en logisk umulighed, hvor meningen med livet er arbejde.
For så længe der er arbejdsløshed, kan man arbejde på at afskaffe arbejdsløsheden. Det gør de så, dem der administrerer og bekæmper arbejdsløsheden, forvalter og fordeler de sociale overførselsindkomster.

Hvis man turde indrømme betydningen af ordet 'overflødig', og hvis man tog alle de overflødige, puttede dem i en sæk sammen med alle dem, der helt overflødigt forpester de overflødiges liv, kaldte det i sækken for 'overskud' og fordelte det demokratisk, så ville man være kommet den ultimative meningsfuldhed nærmere.
Det giver mening at fremme dette overskud og forstå det som del af løsningen på den mangel, som den skæve fordeling har ført til.

Beskedenhed, sparsommelighed og en retfærdig fordeling af det nødvendige arbejde og dets nødvendige frugter kunne træde i stedet for den destruktive dyrkelse af vækst for vækstens skyld.

En bæredygtig verden forudsætter de kvalificerede distinktioner mellem overflødig, meningsfuld og nødvendig produktion.

Ritualerne, der har ophøjet den kvantitative vækst til guddom, tåler ikke disse distinktioner.

De sande overskudsmennesker kender deres egen sanselighed, som ikke er behersket af offerritualer, lige som de arbejdsløse ved, at der ikke er noget magi i de vilkår, staten byder dem.”

http://www.information.dk/177378

Økonomien er for Henrik Herløv Lund udtryk for den venstreorienterede udgave af den vækstfilosofi/religionserstatning, som samlet har grebet hele det moderne samfund, altså udtryk for drømmen om et dynamisk vækstsamfund, der erstattede middelalderens forestillinger om den statiske økonomi i det guddommeligt harmoniske og skabte univers.

Men væksten er for længst blevet sit eget største problem, for den kan ikke kompensere for de problemer der flyder efter den. Den er selve problemet.

Middelalderen er som alle andre tider ikke noget man kan eller skal ønske sig tilbage til. Men væksten er ikke et mål i sig selv, det problematiske i den er vor tids største tabu: http://arbejdsforskning.dk/pdf/art-48.pdf

Kunsten er at få begrænset pengeøkonomien, produktionen og forbruget til det nødvendige. Få minimeret vækstfilosofiens destruktive og perverse funktioner, dvs. få fremelsket den sanselighed og den livsform, der ikke i en uendelighed underminerer sig selv med sin fortrængning af kvalitet med kvantitet.

Økonomerne kan ikke få hold på det sociale, og slet ikke økonomerne. De bidrager bare til den kompleksitet og den destruktive nihilisme, vi ser omkring os. Skal vi have hold på det sociale, så må vi gå helt andre veje: http://www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-39.pdf

Bjarne F. Nielsen

Borgerligt skrald

Henrik Herløv Lund har gode ønsker, men synes at fortabe sig i alternaiver til de bastante kochske skatteanbefalinger.

Skattekomissionens anbefalinger er mættet med gode kartofler, som kan realisere målene.

Den nødvendige centrumvenstre-regering vil også være tvunget til at reformere skattesystemet.

Øgede indtægter betaler øget velfærd.

Men lad dog VK-regeringen stå med et feltkøkken af varme skattekartofler frem til valgkampen, hvor VK vil få alt skraldet for gennemførelsen.

Efter regeringskiftet og en mager højrefløj, så vil der høstes af de økologiske, af de energirigtige og af de højtydende kartofler under en socialt ansvarlig og trivelig regering med de dejligste chips.

V og K vil betale den politiske regning for reformen, og centrumvenstre vil havde kronerne til øget velfærd.

Der mangler jo helt klart et kapitel i skattekommissionens udspil.
Hvor er beskatningen af udenlandske virksomheder, der gemer deres overskud, skab her i landet, i udlandet.
Hvis alle virksomheder havde samme vilkår, viller ikke bare konkurensen bliver mere lige, men man ville også kunne dække alle omkostninger ved skatteomlægningen.
I stedet er det de gamle, studerende og andre fattigrøve der skal holde for. Der er en ommer.