Læserbrev

Socialdemokratisk hukommelsestab

Kan Socialdemokraterne mon huske helt tilbage til 1972, hvor Jens Otto Krag gav statsministerposten videre til Anker Jørgensen? Der var der ingen socialdemokrater, der krævede et folketingsvalg. Hvem sagde dobbeltmoral? Arkiv

Kan Socialdemokraterne mon huske helt tilbage til 1972, hvor Jens Otto Krag gav statsministerposten videre til Anker Jørgensen? Der var der ingen socialdemokrater, der krævede et folketingsvalg. Hvem sagde dobbeltmoral? Arkiv

28. februar 2009

Benny Adriansen, Randers NV

Amnesi - dvs. hukommelsestab - er en psykisk lidelse, som er meget udbredt på Christiansborg; så udbredt, at der måske ligefrem er tale om en arbejdsmiljøbetinget erhvervssygdom.

På det seneste har både de hæderkronede Socialdemokrati og det yngre Søvndalistisk Folkeparti tilsyneladende pådraget sig denne alvorlige lidelse, der ytrer sig ved, at 'patienterne' glemmer eller fortrænger fortidige hændelser og holdninger, som vælgerne paradoksalt nok fortsat har i frisk erindring.

Tiderne skifter

Socialdemokraten Sass Larsen og søvndalisten Sohn mener nu, at vor ambitiøse statsminister bør udskrive folketingsvalg, dersom han forlader Christiansborg-arenaen for at blive NATO-generalsekretær - formentlig med den opgave (på sigt) at skulle forklare verdensopinionen, at NATO's nederlag i Afghanistan var en strålende sejr for organisationen. At Anders Fogh mener, at jobbet som embedsmand (papirnusser) i Bruxelles rangerer højere end embedet som dansk statsminister, kan undre og vil næppe komme til at betrygge hans politiske eftermæle herhjemme, men det er hans sag. Og nogen skal jo være kurator og gøre fallitboet, når NATO trækker sig ud af Kabul.

Tilbage til det 'røde' hukommelsestab: I 1972 - umiddelbart efter EF-folkeafstemningen - rendte en anden dansk statsminister af pladsen, nemlig: Jens Otto Krag. Han var blevet træt af sit job og udnævnte uden videre Anker Jørgensen til statsminister - uden at nogen socialdemokrat eller SF'er foreslog eller krævede folketingsvalg. Og den daværende opposition tog bare Jens Otto Krags beslutning til efterretning.

Tiderne skifter, eller måske har Krag præget Socialdemokraterne så stærkt, at dette parti har taget hans berømte: "Man har et standpunkt -" til sig. I øvrigt krævede Socialdemokratiet heller ikke folketingsvalg, da Poul Schlüter i sin tid valgte at gå uden sværdslag - fældet af en tilfældig højesteretsdommer. Oppositionen og ikke mindst de radikale, hvis moralske mod er velkendt, turde nemlig ikke bruge Grundloven, som de ellers er så glade for, og stille Schlüter et regulært mistillidsvotum.

Tiderne skifter. Folketingets Præsidium burde måske udgive en lille historisk pjece om hvornår, hvordan og hvorfor partierne skifter holdning.

Lærte politikerne at huske lidt mindre selektivt, kunne vælgerne måske blive forskånet for en del af det hykleri og den dobbeltmoral, som Christiansborgpolitikerne excellerer i.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Simon Sen din kommentar provokerede mig.
Med alle de brudte løfter og ultimative krav som Fogh Rasmussen føre sig frem med ,vil det i mine øjne være bedst for samfundet at få renset luften med et Folketingsvalg.

Man kan dårligt fortænke Socialdemokraterne og Folkesocialisterne i at forsøge sig med kravet om et utidigt folketingsvalg. Det er trods alt ikke hver dag, at oppositionen faktisk har en chance for at kunne begå sig over for de voksne, og om to år, når valget kommer, vil de have forpasset denne enestående mulighed: til den tid vil folk være begyndt at undre sig over, at Socialistisk Folkeparti ikke har en sammenhængende politik, og man vil have glemt, hvorfor man et øjeblik glemte, at Helle Thorning-Schmidt vil være en åbenlys katastrofe som statsminister i Danmark.

Nu er det vel sådan at både højre og venstrefløjen lider af hukommelsestab når det drejer sig om indrømmelse af egne fejltagelser. Ligeledes er fejltagelser en subjektiv størrelse hvis meningen netop er idologisk præget af dårlig moral, hvad det så end er.

Man kan beskylde socialdemokraterne for mange fejltagelser igennem tiden, men en ting kan man ikke betvivle er Anker Jørgensens integritet . Han er en gennemhæderlig mand, der kun fortjener respekt for den person han er idag, på trods af ideologiske fejltagelser.

Det samme kan man sige om flere højreorienterede politikere, der har bevist at de kan redde landet ud af økonomisk uføre.

Politik er på mange områder en beskidt erfærde, fyldt med trick og ideologiske holdninger, der giver sig ud for at være endegyldige sandheder. Ingen af fløjene har her noget at lade hinanden noget høre for, og eftersom de hver især har deres stærke og svage sider, er de begge nødvendige for den politiske dynamik.

Af samme grund vil personelementet i fremtiden blive af større betydning end partipolitik, der har den uheldige konsekvens at ensrette medlemmernes tankegang, og i nogle tilfælde, at lyve så meget at de ikke længere kan skelne mellem løgn og sandhed.

Om den siddene regering er rød eller blå, er derfor af mindre betydning, sålænge at de forstår at både de økonomiske og sociale ideologiske værdier er to sider af samme sag i et velfungerende samfund. At nogle skulle mene at den ene af fløjene er bedre end den anden, er således helt på vildspor, sålænge den politiske integritet er ikke kan angribes.

Kære Niels B. Larsen,
en af dine veninder burde bytte roller med digt, for når du kan finde på at kalde den aktuelle flok poltikerparodier der repræsenterer Socialdemokratiet(sic!) i Folketinget, for "ræverøde", så må det være på tide at du lærer den farve at kende på din egen krop ;-)

Niels B. Larsen

@ Sven Karlsen

Det var mest lillebror... (er Villy stadig det???)... jeg tænkte på. :-)

Endvidere har jeg - nu rødmer jeg af skam - hængt pisken væk. Jeg faldt i med en kvinde, som jeg blev lun på og som desværre af helbredsgrunde (ikke relateret til S/M) ikke længere tåler den nødvendige opdragelse.

Men hun er nu så dejlig at jeg holdt fast på hende. :-)

Benny Adriansen

Hvor kan en diskussion dog lidt flippe ud!
Jeg ønskede at rejse en debat om politikermoral. Skulle vi ikke diskutere DET! Hvad kan vi, vælgere, gøre for at TVINGE politikerne til at være en smule hæderlige og bevare deres hukommelse intakt?

Dorte Sørensen

Benny ADRIANSEN
Fint lad os prøve at debatter politiskmoral. AT det er et område der trænger meget til at blive hevet frem er vi helt enige om.
Så er spørgsmålet hvordan og hvad vi ser som politiskmoral og hvordan vi får overbevist politikkerne om at går mere den vej.

Jeg har et forslag - hver gang en politikker udbreder nogle forkerte myter om andre partier eller personer fra andre partier bør vi straks afvise disse rygter ved at bede om dokumentation.
Fx når Fogh Rasmussen i Folketingssalen kan påstå at SR-regeringen kun tænkte på at hæve skatterne og de kom med en ny skat eller afgift hver måned, så burde den samlede presse fortælle at ved opslag i Danmarks Statistik ses, at Skattetrykket steg og steg under Schlüter og har holdt sig næsten konstant under Nyrup Rasmussen og under Fogh Rasmussen. Det høres desværre næsten aldrig og Fogh Rasmussen får dermed frit spil til at bilde befolkningen ind at en S-ledet regering kun tænker på skattestigninger. Bare et eksempel på manglende moral..

Lennart Kampmann

Når alt kommer til alt handler det om at kunne tælle til 90. Alt andet er spil for galleriet.

med venlig hilsen
Lennart

i dag er situationen en helt anden end i 1972
nuværende regering har gjort danmark til en krigsførende nation og forleden oplevede vi en militærparade i holstebro, for at hylde vores soldater ... ikke fordi, der er noget galt med disse unge mænd ... det er baggrunden, som disse burde tygge lidt på over deres beskedne feltrationer ... selv til jul, hvor englænderne forbarmede sig og delte ud af deres julemad til de danske kolleger .... !!!

samtidig har nuværende regering i et social-darwinistisk korstog ikke bare udhulet, men decideret saboteret det danske velfærdssystem.

en regering bestående af personer, der lige siden gymnasietiden har ment, at alle på overførselsindkomst over én kam, var samfundsnassere ... og som nu i snart 3 fulde valgperioder har haft magt som de lige siden har haft agt.

derfor skal vi have et valg nu.

hvor hulemanden, der solgte sin sjæl og sit land for en retræte som "international toppolitiker", ved bl.a. at agere skødehund for bush og hylde ham som "demokratiets og miljøets forkæmper" lige til det sidste, hvor enhver anden politiker ved sine fulde fem lagde afstand ... !!!

derfor skal vi have valg ... skaderne er allerede uoprettelige ... det kan kun blive værre.

de konservative kan sagtens indgå i regering med s ... selvom de må acceptere at sf får en fortjent position.

Jytte Nielsen

Tiderne skifter. Folketingets Præsidium burde måske udgive en lille historisk pjece om hvornår, hvordan og hvorfor partierne skifter holdning.

Ja, det ville faktisk være ægte borgerservice. Sass Larsen kender jo ikke sit eget partis historie.

Anker (der senere gældsatte hele vores nation) blev også statsminister uden et folketingsvalg.

Dorte Sørensen

Jytte Nielsen når du mener at Anker Jørgensen gældsatte Danmark, så må du også mene at Fogh Rasmussen er på vej med samme øvelse med sine under finansierede skattelettelser og de lånemuligheder Fogh –regeringen har indført, så det er blevet lette at tage private lån i de daværende stigende friværdier. (Husk den private gældsætning har ikke være højere end i dag)
Alt imens Fogh-regeringen kun brugte flere midler til at finansier de øgede krav om styring og kontrol af alt og alle. Disse kontrol opgaver er mest blevet indført for at lette vejen til private overtagelse af offentlige opgaver og ikke for at spare samfundet for udgifter. Hvilket ses ved at de behandlinger, som 4 ugers behandlings garantien til de behandlinger som de private sygehuse ønskede at udbyde, blev meget dyre for Regionerne og dermed tager penge fra andre behandlinger i regionerne. Bare et eksempel.

Jytte Nielsen

Men Dorte Sørensen der ér altså forskel på at tegne en kassekredit på 100.000 kr. og have en god forklaring på hvordan den bliver nedbragt og så at belåne huset og grunden med 10.000.0000 kr. uden at have en idé om hvordan man betaler tilbage.

Den siddende regering har nedbragt vores udenlandsgæld. Nu er der krise og så har de behov for at frigive nogle penge. Det kan slet ikke sammenlignes med Anker Jørgensens gavebodspolitik - jeg kan kun tolke det som ond vilje, når du forsøger på det.

Inger Sundsvald

Politisk moral, hvad er det?

Er det kreativ bogføring og vildledning af Folketinget?
Er det personalenedskæringer som muliggør omfattende selskabstømninger?
Er det at udvise foragt, og sige til enhver ubehagelig afsløring, at der ikke er noget at komme efter?
Er det at samarbejde med det mest usle parti, for at klamre sig til magten for enhver pris?

”Pia Kjærsgaard er en svindler”
Skrevet af Johanne Schmidt-Nielsen 26. Feb.
http://blog.politiken.dk/johanne/2009/02/26/pia-kjaersgaard-er-en-svindler/

Dorte Sørensen

Jytte Nielsen ja det er det eneste, jeg på stående fod kan rose Fogh Rasmussen for er, at han bibeholdt SR- regeringens 2010-plan med tilbage betaling af statens gæld for at sikre samfundet, når de store årgange går på pension. Så at højkonjunkturen og de høje oliepriser, de store afkast på pensionsopsparingen og den store fortjeneste på skibsfarten fik gælden hurtigere betalt en ventet er kun godt,.
Men hvis 2 oliekriser og en verdensomspændende lavkonjunktur i 1970érne skulle være Anker Jørgensens skyld så må denne økonomiske krise også være Fogh Rasmussens skyld. Skal vi ikke lige spise brød til.

Anker mig her og der.. GAAAB.. find snart en ny sang. Sandheden er at vi aldrig har haft så dårlig for Danmark og rådden regering som den nuværende.

Jytte Nielsen

Ja, hvis Fogh gjorde som Anker kunne han nok hurtigt blive populær. Man skal bare låne 20-35 milliarder pr. år og dele ud til (højre og) venstre....

Nej, den må i længere ud på landet med.

Ole E. Mikkelsen

Benny Adriansens (BA) artikel er usaglig. Kort og godt, - så korrekt, som Simon Sen skriver, - den fortjener egentlig ingen kommentar. Kun den at den slet ikke burde være bragt hvis den da er et resultat af journalistisk redigering.

Hvis en konkret løsrevet situation for 37 år siden skal være sammenlignelig med en situation i dag, så kræver det at der er nogle kriterier til stede som gør situationerne sammenlignelige.

Og det kræver at andre situationer hvor der faktuelt er udskrevet folketingsvalg adskiller sig eller har samme kriterier for folketingsvalg som den der påstås at skulle kunne udløse et krav eller ej.

BA gør sig ingen som helst anstrengelser i retning af at dokumentere dette. Og det ville være fuldstændigt vanvitigt at sammenligne situationen for 38 år siden med situationen i dag.

Så artiklen er usaglig og antyder egentlig bare et eller anden ukvalificeret og meget anstrengt fordøg på at finde en eller anden fejl i at den nuværende opposition foreslår et folketingsvalg. Forsøget er anstrengt fordi BA skal hele 37 år tilbage, - til en anden tid, til en anden politisk situation til en anden økonomi ti en anden verdenssituation.

Jeg har nu faktisk før hørt oppositioner forlange folketingsvalg, - uanset oppositionens farve.

Og forresten:

Op gennem 70'erne (under Anker) var der f.eks. folketingsvalg ca hvert andet år fordi moralen hos oppositionen på det tidspunkt var at den ikke ville tage ansvar for noget som helst. Så det skortede ikke på folketingsvalg.

Anker Jørgensens regeringer inddrog forskellige partier, herunder f.eks. Henning Christophersens i SV-regeringen sidst i 70'erne. Indtil Venstre hoppede af fordi de ikke turde tage ansvar. Så blev der folketingsvalg igen.

Hartlings Venstre regering midt 70'erne var en karastrofe økonomisk set, hvorefter Anker igen måtte tage ansvar for at gennemføre upopulære reformer trods en vrangvillig opposition.

Samme oppositionen bragte Ankers regeringer i mindretal gang på gang hvorfor han udskrev folketingsvalg hver gang i tiltro til parlamentarismen, der tilsikrer at man regerer så længe der ikke er er flertal imod en regering.

Det princip brød Schlüter i 80'erne da han gang på gang kom i mindretal uden at udskrive valg.

Sådan er der så meget. Men jeg synes ikke man hverken kan eller skal sammenligne situationen i dag med hverken Schlüter eller Anker Jørgensen. Det bliver til pladder. Fuldkommen ligesom BA's artikel.

Hvis ikke der kommer kriterier på banen.

Benny Adriansen

Kære Ole E. Mikkelsen, -

Mange tak, fordi du i få velvalgte ord bruger tid på at kommentere et indlæg, der aldeles ikke fortjente at få et klogt ord med på vejen.
Tilgiv mig, at jeg dummede mig - helt ufrivilligt. Mit fejltrin skyldes måske, at jeg er historiker af fag og derfor interesserer mig for, hvad der skete i gamle dage. Jeg kan simpelthen ikke lade være med at sammenligne mellem før og nu med eller uden kriterier. Måske lider jeg af en form for erhvervssygdom.
Derfor: bær over med mig! Har jeg dummet mig, jar jeg i hvert fald gjort det i god tro.
Undskyld!

Martin Kaarup

Jeg oplever mange af kommentarer virker ganske følelsesladet af den politiske farvelade og ikke så meget begrundet med fakta. Her er i mange indlæg gamle floskler og smarte sætninger der alene skrives for at forstumme modparten.

Selv er jeg for hovedparten enig med Hr. Ole E. Mikkelsen pr. 1. marts, 2009 og vil gerne uddybe min begrundelse herfor.

At dømme efter antallet af kommentarer så har hr. Benny Adriansen fra Randers NV formået, at ramme et ømt punkt hos mange og det berettiger vel artiklens tilstedeværelse.

Hvis jeg forstår indholdet korrekt, så handler den om hr. Adriansens opfattelse af moral og heraf følger min kritik:

Jeg antager her for god ordens skyld den mest konventionelle beskrivelse af moral, nemlig at moral er den væremåde der gælder alle, mens hykleri er den væremåde der gælder de andre, men ikke en selv (i dag også 'brandet' som dobbeltmoral), så heraf følger naturligt at Hr. Adriansen mener statminister Anders Fogh Rasmussen har samme muligheder som tidligere statminister Jens Otto Krag i sagen om overdragelse af embedet uden forudgående valg.

Hvis vi for nemheds skyld anvender det tydeligste modsvar og antager at Jens Otto Krag handlede forkert, berettiger det så Anders Fogh Rasmussen til, at lave den samme handlemåde? Berettiger de fremtidige statsminister at foretage samme handlemåde? Slet ikke.
Det bør være tydeligt, idet vi såklart ikke mener den nuværende regering bør agere som Schlüter-regeringen i Tamil-sagen (jf. '...fejet noget ind under gulvtæppet').
Deraf følger, at selvom Jens Otto Krag har overdraget embedet som han gjorde, giver det ikke den nuværende eller fremtidige regeringer samme ret. Og det gælder desuden selvom vi antager at Jens Otto Krag handlede moralsk korrekt på daværende tidspunkt.

Vi skal altid nøje granske regeringens handlinger og bevæggrunde, og stille regeringerne til ansvar såfremt de agerer hykleriske eller mod folkets vilje.
Det er vores rolle i en velfungerende demokrati. Vi er ikke tjent med forringelser i vores demokrati uanset hvilket farve statsministeren har.

Argumentet kan nemt generaliseres(jf. "Magtstrukturer har ingen rettigheder, de har alene ansvar.")

Benny Adriansen

Sagtmodigt indlæg.

Når vælgerfolket vælger MF'ere, forventer det vel, at Folketinget (og den regering, der fremgår som resultat af valget) bliver "hængende" i fire år. Regeringen kan opleve op- og nedture i meningsmålinger, men er det ikke - generelt - "sundest" for demokratiet, at en regering (uanset regeringsCHEF) sidder valgperioden ud. Har demokratet trange kår i Norge?
I 1972 smed Jens Otto Krag tøjlerne I UTIDE. Og alle syntes, at det var okay, at han - uden videre - udnævn te Anker J. til sin efterfølger. Den parlamentariske situation havde jo ikke ændret sig.

Flytter Anders Fogh til Bruxelles, ændrer den parlamentariske situation sig jo ikke af den grund. Jeg vil blot undre mig, om han foretrækker et job som EMBEDSMAND dor posten som danbsk statsminister. Og gør han det, vil jeg nok foragte ham en lille smule.
MEN hvis VKO - efter en Anders Fogh-exit - fortsat kan mønstre et flertal i Folketinget, vil Løkke
Rasmussen med god samvittighed kunne flytte ind i Statsministeriet.

Flytter Anders Fogh til Bruxelles, ændrer den parlamentariske situation sig jo ikke af den grund

Det gør han jo så tilsyneladende heller ikke.

Ole E. Mikkelsen

Benny Adriansen har da fuldkommen ret i at den parlamentariske(!) situation ikke har ændret sig hvis AFR udpeger Lars Løkke til efterfølger. Hvilket svarer til situationen i 1972.

Men den politiske situation har!!!

Og det er her BA tager fejl i sin forvrøvlede artikel!!

Kravet om folketingsvalg afhænger jo ikke af den parlamentariske situation, men af den politiske situation og dermed muligheden for at få ændret den parlamentariske situation.

Hvis politikermoral skal drøftes, så lad os få nogle emner på banen der handler om moral og ikke om banal politik.

F.eks. moralen og menneskesynet i vort sundhedssystem. Moralen og menneskesynet i arbejdsløshedsunderstøttelse - i sociale overførselsordninger, i samfundssystem, i liberalismen, dens forskellige afskygninger og respektive konsekvenser osv.

BA's eksempel handler ikke om et moralsk problem. Derimod synes jeg der er et moralsk problem i at man skal 37-38 år tilbage for at finde noget man, - meget anstrengt, forsøger at anklage den nuværende opposition for, - moralsk.

Kan man overhovedet anklage politiske partier moralsk for hvad samme politiske partier, - men helt andre mennesker, gjode for 37-38 år siden? Nej vel?

Jeg kunne finde masser af andre anklagepunkter mod den nuværende opposition, f.eks. politisk inkompetence.

I øvrigt, - forlangte den daværende opposition folketingsvalg i 1972? Og hvis ikke, hvorfor så ikke? Var det et spørgsmål om moral?

Har det været et spørgsmål om moral hver gang AFR har udskrevet folketingsvalg? F.eks. det konkrete tidspunkt.

BA's påberåbelse af historisk uddannelse imponerer mig ikke. Jeg ser ikke udøvelse af historiske fagdiscipliner i artiklen.