Kommentar

Er Socialistisk Folkeparti socialistisk?

Ja, hvad siger Marx? Og hvad siger Skattekommissionen?
3. februar 2009

For at tage gårsdagens hotteste historie på hjemmefronten først: Skattekommissionens reformforslag. Som ifølge Ritzau "forventer, at samfundet efter reformen vil forurene mindre. Udledningen af drivhusgasser ventes at falde med 1,9 millioner tons, energiforbruget vil falde med 1,3 procent og kvælstofudledningen vil falde med 30 millioner kg."

Sammenhold det med den trafikreform, som alle Christiansborgs partier med undtagelse af Enhedslisten lige har vedtaget, og som i lørdagens leder (her i bladet) fik bl.a. disse ord med på vejen:

"Martin Lidegaard, formand for den grønne tænketank Concito, der også tæller trafikforskere, kalder trafikaftalen 'noget makværk', der indebærer reel risiko for stigende CO2-udledninger i kraft af de nye motorveje. Lidegaard peger på det absurde i, at man i dag beslutter motorvejsudbygningen uden at kende effekten på trafikmængden af de kommende kørselsafgifter. Lige så absurd, som at man forhandler og vedtager trafikaftalen uden nogen form for CO2-konsekvensberegninger."

Hvilket bliver så meget mere gådefuldt, som Det Radikale Venstre, som Martin Lidegaard, tidligere har været folketingsmedlem for, og det Socialistisk Folkeparti, der i den grad insisterer på at være grønt, også er med i trafikforliget.

Revolutionær proces?

Men forklaringen på de manglende forurenings- og energiberegninger kan måske være, hvad lørdagslederen noterede: "I den rundspørge, Information i dag præsenterer på forsiden, siger 9 af 13 danske trafikeksperter, at den ny trafikaftale, så vidt de kan bedømme, ikke vil få den danske transportsektors CO2-udledninger til at falde. Kun én tror på et fald."

Nu vil i hvert fald Socialistisk Folkeparti, som den 14. februar i år fejrer sin 50-års fødselsdag, dog forklare sig nærmere. Hvilket har medført mindst to Ritzau-historier. Det første fra i søndags: "SF's hovedbestyrelse har enstemmigt vedtaget et nyt reformprogram, som skal gøre det klart, hvad SF står for samtidig med, at partiet arbejder tættere sammen med Socialdemokraterne for at vælte regeringen under Anders Fogh Rasmussen (V). Programmet skal endeligt vedtages på landsmødet i foråret. I det nye reformprogram for Socialistisk Folkeparti står der ikke noget om en 'revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen'. Sådan står der i principprogrammet, der nu konkretiseres af reformprogrammet. Næstformand Jakob Nørhøj afviser, at det nye reformprogram betyder en højredrejning."

Tidlig mandag morgen forelå imidlertid et nyt Ritzau-bidrag, hvor "SF får det røde stempel (tilbage, el.). Venstre satte omgående det røde stempel 'klassisk socialisme' på det reformprogram, som ledelsen i SF vedtog i går som led i kampen for at vælte den borgerlige regering sammen med Socialdemokraterne. Venstres politiske ordfører Inger Støjberg mener, at Socialistisk Folkeparti er rykket markant til venstre. Hun hæfter sig ved, at medarbejderne skal være med til at bestemme, hvordan virksomhederne skal bruge overskud til at videreudvikle produkter. 'Det er at tvangsindføre socialisme i landets virksomheder,' siger Inger Støjberg. Hun vender sig også stærkt imod idéen om, at staten skal drive en samfundsbank. 'Det er klassisk socialisme,' siger Inger Støjberg om reformprogrammet."

Medarbejderdemokrati

Af Ritzau forstår man nu pludselig, at reformprogrammet slet ikke opgiver håbet om en 'revolutionær proces, hvor et flertal i befolkningen gradvist afskaffer kapitalismen', men tværtimod forklarer det med ønsket om "at udbrede demokratiet, så det i højere grad også omfatter økonomien og arbejdslivet. SF vil arbejde for at medarbejdernes viden, evne til at tænke nyt, handle og beslutte skal udnyttes bedre - både af hensyn til medarbejderen, men også for at skabe nye produkter og mere effektiv og fleksibel produktion. En del af virksomhedens overskud skal afsættes til en pulje, som medarbejderne bestemmer over. Pengene kan bruges til at videreudvikle virksomhedens produkter, øge medarbejdernes kompetencer og sikre udviklingsmuligheder for medarbejderne. Lønmodtagerfonde, herunder arbejdsmarkedspensionsfonde, skal have bedre muligheder for at investere i og oprette medarbejderstyrede virksomheder. Reglerne om medarbejderrepræsentanternes deltagelse i bestyrelsesmøder udvides og tages med på råd ved alle vigtige beslutninger. Økonomiske fordele til virksomheder, som styrker medarbejderdemokratiet."

Hvorfor Venstres politiske ordfører absolut vil kalde denne andelsorganiserende ansvarliggørelse af medarbejdere for socialisme er også en gåde - men det skyldes måske, at Inger Støjberg kan sin Marx? Som udtrykkeligt i forbindelse med 1. Internationales dannelse i 1864 fastslår, at "vi sigter til den kooperative bevægelse, især produktionsforeningerne... Værdien af disse store sociale eksperimenter kan slet ikke overvurderes."

Er Venstre (blevet) modstander af andelsbevægelsen?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Heinrich R. Jørgensen

Ejvind Larsen:
"Er Venstre (blevet) modstander af andelsbevægelsen?"

Præcis. Andelsbevægelsen er vel den primære drivkraft til, at partiet Venstre opnåede den magtposition de fik, og i øvrigt stadigt har?

Det er slemt nok, at Venstre svigter højskole-krafterne i partiet, ligesom de ser stort på frisindet, men hvis de også smider stoltheden over andelstanken ud, er der efterhånden ikke meget tankegods tilbage.

Godt nok er det en klassisk dyd blandt bonderøve at glædes ved velpolstrede svineskind i mere end en forstand, men det er umådeligt fattigt i åndelig forstand.

Steffen Dickhudt Christensen

Hvad der er at læse her:
Well, hvis jeg var virksomheds-ejer. og noget bare i retning af "medarbejder-bestemmelse" kom ned over mit hoved som en lov, så ville jeg smutte med det samme!

Hvis der er noget vi mennesker bare ikke kan finde ud af, så er det at holde liv i en virksomhed hvor alle er med til at bestemme.

Det kan da vel ikke passe at SF stadig lever som var tiden for 100 år siden ?

Og ja, jeg stemmer ALTID på julemanden!
( Ingen andre formår at være lige så god over for børn ! )

Heinrich R. Jørgensen

Steffen Dickhudt Christensen,

et af dansk erhvervslivs største hæmsko, er de mange mindre virksomheden med 10-30 medarbejdere, hvor stifteren og ejeren ender med at blive direktør når virksomheden har nået en vis størrelse. Den type iværksættere er uhyre sjældent dygtige ledere eller administratorer, og ender som regel med tvinge hele organisation til at agere og prioritere på samme måde som de selv gør personligt. Det medfører meget ofte virksomheder, der på mange måder er dybt dysfunktionelle, hvor hele organisationen ender med at have samme svagheder som ejeren har,

Medarbejderindflydelse kunne sikkert i mange tilfælde også være til indehaveres fordel, ligesom det også ofte er en fordel, hvis ansætter en professionel direktør, og vælger en anden rolle til sig selv.

I begge tilfælde er den svære kunst, at ejeren skal tillade andre indflydelse og ret til at bestemme noget, indenfor nogle rammer og målsætninger vedkommende selv har været med til at definerere, og i øvrigt undlade at blande sig.

Lars Peter Simonsen

Sjældent har et navn, Støjberg, passet bedre til sin bærer, STØJ er det hver gang hun åbner munden! At kalde hendes udtalelser om SF for klassisk demagogi er måske for stærkt, men jeg gør det alligevel...

Bjarne Thyregod

Eivind Larsen - når man citerer Marx bør man ikke klippe den lille del ud af citatet der passer i ens politiske dagsorden, det har vi set totalitære styrer gøre tidligere.
Dit Marx citat legitimerer nemlig overhovedet ikke SF's politik med accept af kapitalismen.

"Vi sigter til den kooperative bevægelse, især til produktionsforeningerne, der blev skabt af nogle få modige "hænder" . Værdien af disse store sociale eksperimenter kan slet ikke overvurderes. De har i handling i stedet for med argumenter bevist, at produktion i stor målestok og i samklang med den moderne videnskabs fremskridt er mulig, uden at der eksisterer en klasse af arbejdsgivere, der beskæftiger en klasse af "hænder", at arbejdsmidlerne for at være frugtbringende ikke behøver at være monopoliserede som et middel til at underkue og udpine arbejderen selv; og at lønarbejdet, ligesom slavearbejdet og de livegnes arbejde, kun er en forbigående og lavere form, der er bestemt til at forsvinde til fordel for det samvirkende arbejde, der bruger sit værktøj med villig hånd, med klart hoved og glad hjerte."

Bjarne Thyregod

Eivind Larsen lidt mere Marx fra 1. Internationale om kooperativerne:

"Samtidig har erfaringen fra perioden 1848-64 uimodsigelig bevist, hvad arbejderklassens mest indsigtsfulde førere allerede i 1851 og 1852 gjorde gældende overfor den kooperative bevægelse i England, at hvor udmærket kooperativarbejdet end er i princippet, og hvor nyttigt det end er i praksis, så vil det aldrig være i stand til at standse monopolets vækst, der foregår i geometrisk progression, befri masserne eller blot gøre det føleligt lettere for dem at bære deres nød og elendighed, sålænge det ikke kommer ud over de snævre rammer, enkelte arbejderes lejlighedsvise forsøg frembyder. Måske er det netop derfor, at velmenende aristokrater, filantropiske bourgeoistalere og et par tørre politiske økonomer pludseligt taler pænt om den samme kooperativbevægelse, som de forgæves havde forsøgt at kvæle i fødselen ved at gøre den latterlig som nogle drømmeres utopi eller ved at brændemærke den som socialisternes ryggesløshed. For at befri de arbejdende masser, måtte den kooperative bevægelse udvikles i national målestok og fremmes med nationens midler. Men jord- og kapitalejerne vil altid benytte deres politiske privilegier til at forsvare og forevige deres økonomiske monopoler. Langtfra at fremme arbejdets befrielse vil de tværtimod fortsætte med at lægge alle mulige hindringer i vejen derfor. Tænk på den hån, med hvilken lord Palmerston i sidste samling affærdigede forsvarerne af den irske forpagterlov: "Underhuset - erklærede han - er et hus af jordbesiddere!" "

SF børstede støvet af, blev realistiske og søgte politisk ansvar og inflydelse , i stedet for at ende som enhedslisten, der sidder blinde og isolerede tilbage i deres utopia uden politiske alliancer og helt uden politisk indflydelse.

@Jens West

Jep! Enhedslisten aner sku' ikke levende råd -
måske sku' de gøre som i det private erhvervsliv:
Konsultere en astrolog ;-)

Alle de andre partier (inkluderet SF) har opgivet den sunde fornuft og miljøet til fordel for skadelige forlig, som det om Fehmern-broen og det sorte "grønne" trafikforlig.

Og så skal det være Enhedslisten, der er noget galt med, fordi den ikke er en del af denne flokmentalitet?

Det giver ingen mening.

Helt enig med Jean Thierry. Efter at SF er blevet et centrum-højre parti, er der kun Enhedslisten tilbage på venstrefløjen...

Bjarne F. Nielsen

Godt nyt fra den rød-grønne front!

SF blev stiftet af den karismatiske og tidligere DKP'er Axel Larsen i 1959. Ak ja, det var dengang.

Stiftelsen fejres i dag på et landsmøde.

- Hvem skal være den kommende statsminister? Spørger TV2 News.

- Helle Thorning-Schmidt, svarede Willy Søvndal med fast blink og sikker røst. Det er en politiker, der mener det, han mener.

- Er målet at blive større end Socialdemokratier?

- Nej bestem ikke. Vi skal være større end Venstre
og arbejde sammen med Socialdemokratiet om at genoprette sociale skævheder og forny udenrigs-politikken. Og de radikale må bestemme sig.

.....

Enhedslisten blev overset, men det skal naturligvis være velkomme til at ingå i rækken af ansvarlige partier i en kommende centrumvenstregering. Og må den få et langt liv i rødt og grønt.

SF er i færd med at afkaste partiprincipper om
revolutionær afskaffelse af kapitalismen og ind-førelse af planøkonomi. Der bringes samklang
mellem ord og ønsker, nutid og fremtid.

Forår vil ikke blive forsømt.

Opmuntrende!

Enig med Peter Heinrichsen. Spørgsmålet er vel ikke længere om SF er socialistisk, men snarere om partiet er placeret til venstre eller til højre for midten i dansk politik. Jeg er mest tilbøjelig til at mene det sidste...

Bjarne F. Nielsen:

"Det er en politiker, der mener det, han mener."

Ja, indtil Villy mener noget nyt. Som hans spindoktorer siger:

I dansk politik skal man altid være Villy til at ændre standpunkt...

Henning Ristinge

Nu skal Bjarne jo ikke bebrejdes at han ikke oplevede og kendte Axel, men jeg kan forsikre dig for at Axel til fulde ville have støttet Søvndals linie.

Søvndal er nu for alvor ved at gennemføre hvad der var Axels oprindelige ide og drøm med SF. En drøm der fik et alvorligt tilbageslag men VS splittelsen i 1967.

Hvis du er i tvivl kan du jo læse ikke mindst Wiljelms erindringer, men der er også mange andre bøger der dokumenterer at jeg har ret pådet punkt.

Så al din ak du liber augustin er grebet ud af den blå luft,

Henning Ristinge

Det betyder så også at de kommantarer SF nu modtager fra folk der tilhører eller støtter EL fundamentalt set er de selv samme SF har fået siden 67. DFet enste der er sket, og det er ikke småting, er at der er færre i og uden for SF der idag gør sig illusioner om idylliske tilstande i visse andre lande som f.eks. Østeuropa, Kina Cuba, jugoslavien etc.

Mere vigtigt er det måske at endnu færre er de der tror på at der eksisterer en eller anden gylden eller forkromet socialistisk løsning på alle problemer. Det perfekte samfund etc. og at dette kan skabes alene via de taditionelle ideer om en radikal ændreing i ejendomsretten til produktionsmidlerne.

Det er en god udvikling som kan bringes os tilbage til det der var udgangspunktet, nemlig respekten for de eneklte menneskes værdighed, kampen mod fattigdom, ulighed og sikringen af lige ret og lige muligheder for alle. Og som noget nyt, sikringen af et rent og bæredygtigt miljø.

Det er her vigtigt at man holder fast i disse visioner, på en udogmatisk måde og er åbne overfor de muligheder der er for at påvirke udviklingen via realpolitiske tiltag, det der førhen med et skældsord betegnedes af nogen som 'reformisme'

Der er ingen andre veje end reformisme og realpolitik - og hovedvejen går via ministertaburetter - så enkelt er det! Tillykke SF

Henning Ristinge

Socialisme kan forstås simpelthen som en fundamental tro på at det er muligt at skabe et GLOBALT (i modsætning til NATIONALT) samfund – et hvor demokrati og lighed, og dermed respekt for diversitet og højnelse af lige muligheder for forskellige mennesker - er i højsædet.

Et samfund hvor man evner at leve med hinanden i fred og i balance med naturgrundlaget, samt i respekt og højnelse af respekten for menneskelige og kulturelle forskelle. En vision om et globalt samfund uden undertrykkelse, armod og sult.

Omvendt var det sådan at store dele af venstrefløjen i årtier gik så højt op i dogmatik og begreber så som ideer om samfundsovertagelse af al produktion. Så højt gik man op i opfyldelsen af ideer og dogmer - at man i forløbet totalt glemte respekten for individ, demokrati og diversitet og – det der oprindeligt var formålet med disse ideer – nemlig de principper som er skitseret ovenfor.

SF har i Danmark en historisk mulighed for at sætte en sådan definition af socialisme i højsædet og stræbe mod disse mål i samarbejde med det socialdemokrati og andre kræfter som i næsten 100 år var dampmaskinen for velfærd i det nationale Danmark. En ny dampmaskine for det gode samfund kan og bør skabes.

Glem aldrig visionerne SF. Afvis dogmatikken. Men afvis aldrig traditionen om at anvende en videnskabelig tilgang til en forståelse af samfundenes og deres udvikling. Stræb efter magten – ikke for dens egen skyld – men for at bruge denne til at stræbe efter opfyldelse af de socialistiske visionerne som er skitseret ovenfor.

Gør det på en udogmatisk måde og bliv stadig mere bevidste om - at virkelige og varige ændring altid er globale. Nationale ændringer er ikke varige hvis disse ikke er funderet i globale ændringer.

Ret derfor bevidstheden og kampen mod det overnationale og globale i lige så høj grad som den bevidsthed der nu er rettet mod den nationale scene –virkelige og varige ændringer til det bedre ikke kan skabes i Danmark alene. De virkelige ændringer ligger i kampen om verdensmarkedet, og det globale, sådan er det sådan var det altid.

Her kan man godt gribe tilbage i traditionen – de gamle vidste formulerede altid deres mål i et internationalt kontekst. Nydefineringen og intensiveringen af en sådan international og globale stræben har aldrig være vigtigere end netop nu. Den var vigtig for 150 års siden, men den er endnu vigtigere idag.

Henning Ristinge

I den forstnd er SF ikke bare et socialistisk parti - det er også et socialistisk part med et respektyldt, omend udogmatisk og pragmatisk forhold til sine marxistiske rødder.

Det er mit håb at man vil fortsætte af den linie.

Henning Ristinge:

"Socialisme kan forstås simpelthen som en fundamental tro på at det er muligt at skabe et GLOBALT (i modsætning til NATIONALT) samfund – et hvor demokrati og lighed, og dermed respekt for diversitet og højnelse af lige muligheder for forskellige mennesker - er i højsædet."

Fuldstændig ening. Og ud fra Ristinges definition af socialiseme må det være klart for enhver, at søvndalisternes nye nationalromantiske og fremmedfjendske retorik ikke er forenelig med tankerne om internationalisme, humanisme, multikulturalisme og inernational solidaritet.

Henning Ristinge

Det er ikke spor klart, tværtimod, men kritikere som dig Thomsen er der også brug for, blot bør man ikke tage jer så alvorligt at det blokere for pragmatismen.

Søvndal selv tilhørte i øvrigt det vi dengang i 1992 kaldte 'traditionalisterne' - folk der foretrak tågesnak om klassekamp og den slags - for et sving i netop den retning han nu selv er slået ind på.

Dog var han sjovt nok altid pragmatisk på hans eget område - socialpolitikken - og som kommunalpolitiker var han yderst pragmatisk. Men når det gjaldt EU og al anden politik var han sgu ofte en ren forstening at høre på.

Sjovt nok tilhørte Christine Antorini også traditionalist fløjen - det var dengang - siden gik hun tiul S i frustration. Selv Jørgen Garp - dengang HB medlem - han skriver af og til på strengene her - tilhørte den traditionalistiske fløj. De anså ofte sig selv som værende bedre marxister :-) og de var som Holger meget struktur-marxistisk påvirkede

Vi andre stemte på Sten Gade som ny formand - i håb om at det ville sætte nyt liv i en mere pragmatisk holdning til EU og al anden politik, lægge marx-teologien lidt væk og styrke den grønne profil. Men det var altså en postgang for tidligt - desværre - mener jeg.

Men enhver ny bevægelse bærer i sig kimen til at tippe for meget over i den gale retning. Så jo faren er der bestemt for at den kan tippe for meget over - jeg er dog langt fra enig med dig i at det er sket. Jeg mener også at forstening er en langt større fare - man skal vove - ellers går men ned.

Men ok - jeg medgiver at der er tendenser til at påstande om relativisme vinder indpas - det er jo desværre en arv vi har fået fra den postmoderne tradition som greb omsig blandt visse frustrerede strukturalister - og i virkeligheden også en arv vi har fra den overdrevne teologisering af Marx som fandt sted i 70erne og som påvirkede visse fløje i SF meget i en periode, mig selv inklusive.

Henning Ristinge

I øvrigt er det første skridt på en ny venstrefløjs profil - foruden øget pragmatisme - en opgivelse af EU modstanden - eller at den reduceres til en kritisk men fundamental loytal holdning - modstanden og ud og øv bør man overlade til de borgerlige nationalister - EU er globalt set et skridt i den rigtige retning.

Henning Ristinge:

"Det er ikke spor klart, tværtimod, men kritikere som dig Thomsen er der også brug for, ..."

Jamen, det er da trods alt bedre end ingenting...

Henning Ristinge

Godt være Thomsen, men førhen var kritikken nu mere kvalificeret, det er vanskeligt at tage dine vilde forsimplinger og overdrivelser alvorligt

Henning Ristinge:

"Godt være Thomsen, men førhen var kritikken nu mere kvalificeret, det er vanskeligt at tage dine vilde forsimplinger og overdrivelser alvorligt"

Men det er trods alt rart at høre, at du i det mindste forsøger...

Chris David Bonde Henriksen

Det er nu rart at Villy Søvndal også omsider blev kritisk overfor islamisme. Nu mangler vi bare at han også tager afstand fra apologeterne, såsom Per Thomsen og andre..

Bjarne F. Nielsen

Henning Ristinge

Rigtig nok. Men min meget bedre halvdel har kortvarigt været telefonformidler mellem Aksel Larsen og dennes omverden. Jeg skulle hilse og sige, at tålmodigheden havde meget kort lunte!

Du må kunne ansættes med aldersrente og det hele i SF som historiske skribent.

Jeg kan genkende en del fra presseomtale om partifløjene, men slet ikke på den sammen-hængende og detaljerede måde, som det ses i dine indlæg. SF's globale visioner er meget flot beskrevet.

Det overrasker en hel del at Axel Larsen nok stod for samme pragmatiske holdning som Willy Søvndal.

Jeg synes, jeg i skrivende stund kan genkalde
mig Aksel Larsens stemme fra statsradiofonien.
Nostalgi eller måske aldersvækkelse.

Du er min ven for altid. Det er godt nok en opgave at redegøre for fløjkamp med historisk perspek-tivering, men så er der jo den tyngende og kuns alt, alt for nutidige fællesopgave - Per Thomsen

Henning Ristinge

Det var nu min og i en vis forstand også Marx - Globale vision. Jeg er desværee ikke overhovedet sikker på at SF er tilstrækkelig gearet på det punkt, de var det ikke i min tid og jeg mener at der er behov for en hel anden bevidsthed. Jeg tror dog at ikke mindst Gade forstår hvad jeg mener på miljøområdet

Axel's ide med SF, var at igangsætte en pragmnatisk kurs der kunne sikre et mangeårigt flertal sammen med S. Han havde var irriterede på dem der troede resultatet ville komme dagen efter, han vidste at virkelige ændringer tager tid. Han mente at dynamikken i et længerevarende samarbejde mellem SF og S ville være vejen frem. Jeg mener han havde ret.

Axel var sandt for dyden ikke nogen helgen, selv er jeg ikke gammel nok til at have kendt ham personligt, men jeg har kendt flere som kendte ham rigtig godt.

Han var en overordentlig vanskelig person at være tæt på, men også en dygtig strateg og en af de største kommunikatorer i nyere tid, kun Wilhelm kunne matche Axel.

Strategien fejlede ham dog i de sidste år. Han var temmelig paranoid (med god grund - han vidste hvad 'vennerne' ovre øst på kunne finde på, og gik konstant rundt i frygt for at blive myrdet) han så derfor KGB spioner og skumle komplotter overalt.

Der var gode grunde til dette, men desværre overså han de virkelige KGB folk plantet i hans egen lejr (som f.eks. Holger Vivike) og så dem istedet hos VSere som bla, Wilhjem - hvor de næppe var.

Henning Ristinge

problemet med det globale er dog at det så langt fra kun er noget der har at gøre med miljøpolitik. Miljøpolitikken afspejler bare en økonomisk virkelighed som ethvert progressivt parti/bevægelse bør sætte i højsædet - de eneste virkelige ændringer ar alle globale ændringer - uden dem sker intet